|
L 13 - spørgsmål 26
|
Spm. om den gennemsnitlige stigning i indkomst for arbejderfamilier med børn, hvis store bededag bliver afskaffet, indregnet ekstra børnepasning
|
|
L 13 - spørgsmål 27
|
Spm. om, i hvilket omfang beregningen af provenu harmonerer med de fluktuationer, der naturligt forekommer i antallet af helligdage
|
|
L 13 - spørgsmål 28
|
Spm., om vedtagelse af lovforslaget vil være en uretmæssig indgriben i retten til at strejke ved en interessekonflikt
|
|
L 13 - spørgsmål 29
|
Spm. om at garantere, at de offentligt ansatte ikke bliver modregnet som følge af tekniske forhold i lønindeksene og reguleringsordningerne
|
|
L 13 - spørgsmål 30
|
Spm. om at sikre, at månedslønnede reelt bliver kompenseret for den øgede arbejdstid
|
|
L 13 - spørgsmål 31
|
Spm. om løn for en ekstra dags arbejde til de timelønnede lønmodtagere, der har fri på store bededag med fuld løn
|
|
L 13 - spørgsmål 32
|
Spm. om, at tjenestemænd ikke vil få beregnet løntillæg af tjenestemandspensionen eller en værdifastsættelse heraf
|
|
L 13 - spørgsmål 33
|
Spm. om, at sager om fortolkning af lovens §§ 3 og 4 kan behandles ved Arbejdsretten
|
|
L 13 - spørgsmål 34
|
Spm. om, at det provenu, der frigives i overenskomsterne som følge af fjernelsen af store bededag som helligdag, skal indgå i de kommende overenskomstforhandlinger?
|
|
L 13 - spørgsmål 35
|
Spm. om, hvilken effekt loven har på lærlinge og elever, der veksler mellem skoleperioder og praktikperioder
|
|
L 13 - spørgsmål 36
|
Spm. om, hvilke dele af Danske Lovs anden bog der fortsat er gældende
|
|
L 13 - spørgsmål 37
|
Spm. om, hvornår de ophævede artikler i Danske Lov blev ophævet, og om at oversende forarbejderne til de ophævede artikler
|
|
L 13 - spørgsmål 38
|
Spm. om H. J. H. Glædemark, der i ”Kirkeforfatningsspørgsmålet i Danmark indtil 1874” gør gældende, at ”enhver kirkelig lovbestemmelse fra tiden før 5. juni 1849 vedblev at gælde også efter Grundlovens udstedelse, for så vidt ikke direkte ophævedes af en bestemmelse i grundloven”
|
|
L 13 - spørgsmål 39
|
Spm. om, hvilken forandring grundloven af 1849 og senere ændringer afstedkom i kirkens indre forhold
|
|
L 13 - spørgsmål 40
|
Spm. om H. J. H. Glædemarks konklusion i ”Kirkeforfatningsspørgsmålet i Danmark indtil 1874”, hvad angår betydningen af formuleringen i dagældende grundlovens § 80
|
|
L 13 - spørgsmål 41
|
Spm. om, at det, som H. J. H. Glædemark udleder, må føre til, at ændringer i kirkens indre forhold alene kan ske efter et princip om repræsentation
|
|
L 13 - spørgsmål 42
|
Spm., om at en beføjelse, der i grundloven er tillagt en selvstændig forfatning og en heraf afledt repræsentation, ikke kan udøves af Folketinget
|
|
L 13 - spørgsmål 43
|
Spm., om at en beføjelse, der i grundloven er tillagt en selvstændig forfatning og en heraf afledt repræsentation, ikke kan udøves af en minister uden inddragelse af den i grundloven anticiperede repræsentation
|
|
L 13 - spørgsmål 44
|
Spm. om, at H. J. H. Glædemarks synspunkt om forståelsen af den oprindelige § 80 og den heraf afledte beføjelse for kirken til at regere over sine indre anliggender, understøttes af Ross, Dansk Statsforfatningsret Bind II
|
|
L 13 - spørgsmål 45
|
MFU spm. om, hvordan man kan forene regeringens beslutning med formaningen i grundlovens § 4 om, at folkekirken ”understøttes af staten”
|
|
L 13 - spørgsmål 46
|
MFU spm., om hvilke forpligtelser til understøttelse af folkekirken ud over økonomisk grundlovens § 4 omfatter
|
|
L 13 - spørgsmål 47
|
MFU spm., om hvorfor Kirkeministeriet i sit notat af 31. januar 2023 ikke citerer biskop Skov-Jakobsen, der i sit brev til ministeren kritiserer ”processen omkring indgrebet i Ritual- og Alterbog”
|
|
L 13 - spørgsmål 48
|
MFU spm. om den del af landsretsdommen, der er gengivet i højesteretsdommen, hvor en retssædvane vedr. folkekirken omtales,
|
|
L 13 - spørgsmål 49
|
MFU spm. om at inddrage kirken i eksempler siden grundlovens indførelse, hvor man har ændret i folkekirkens indre anliggender og inddraget kirken
|
|
L 13 - spørgsmål 50
|
MFU spm. om, hvorfor Kirkeministeriet i sit notat af 31. januar 2023 ikke nævner, at skønsomhed og inddragelse er gennemgående ord i den citerede betænkning
|