Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2663302_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Pelle Dragsted (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 197
17. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
35 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 35:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken effekt loven har på lærlinge og elever,
der veksler mellem skoleperioder og praktikperioder?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at lovforslaget anvender det almindelige ansættel-
sesretlige lønmodtagerbegreb, som fx er anvendt i ferieloven, således at der ved be-
grebet ”lønmodtager” forstås enhver, der
mod vederlag udfører personligt arbejde i
tjenesteforhold, jf. ferielovens § 2. Det betyder, at lovforslaget også omfatter lær-
linge og elever.
Hvis en lærling eller en elev er omfattet af særlige ansættelsesvilkår for så vidt an-
går store bededag, jf. lovforslagets § 2, fx i medfør af en kollektiv overenskomst,
vil loven have konsekvenser for lærlingen/eleven på samme måde som for andre
lønmodtagere.
Beskæftigelsesministeriet har derudover indhentet et bidrag fra Børne- og Under-
visningsministeriet, der har oplyst følgende:
”Børne-
og Undervisningsministeriet kan oplyse, at afskaffelsen af store bededag
som helligdag vil give mulighed for, at undervisningen på ungdomsuddannelser
(herunder erhvervsuddannelser) mv. kan planlægges på en ekstra hverdag, men der
ændres ikke på kravene til undervisningens indhold eller omfang. Dermed er det en
lokal beslutning, om der gives undervisning på en ekstra dag (den hidtidige store
bededag), eller om afskaffelse af store bededag udløser en ekstra fridag for ele-
verne, f.eks. i forbindelse med sommerferien.
På erhvervsuddannelser er varigheden af skoleundervisningen og oplæringen på
hovedforløbet fastsat nærmere i reglerne for de enkelte forskellige uddannelser.
Varigheden af et hovedforløb er fastsat i et antal år og måneder, hvoraf skoleunder-
visningen udgør et antal skoleuger. Lovforslaget ændrer ikke ved disse fastsatte
regler og ved de samlede mål og krav til uddannelsen.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvilken effekt loven har på lærlinge og elever, der veksler mellem skoleperioder og praktikperioder
Det er skolen, der lokalt fordeler undervisningen i hovedforløbet på skoleperioder
og oplæringsperioder under hensyn til sammenhængen mellem skoleundervisning
og oplæring samt skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under
hensyn til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer, og til at eleverne
og lærlingene skal kunne nå de fastsatte mål.
Skolen udarbejder endvidere sammen med eleven/lærlingen og en eventuel oplæ-
ringsvirksomhed allerede fra begyndelsen af grundforløbet en personlig uddannel-
sesplan for eleven eller lærlingen. Dette gælder også for elever i skoleoplæring.
Eleven eller lærlingen, skolen og oplæringsvirksomheden er ansvarlig for at følge
op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision.”
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2