Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2663311_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Beskæftigelsesudvalget har ved brev af 3. februar 2023 (BEU L 13
–
spørgsmål
37) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren oplyse, hvornår de ophævede artikler i Danske Lov
–
fx 2-1, 2-4-
6, 14, 15 og 16 mv. blev ophævet og oversende forarbejderne til de ophævede
artikler?”
Svar:
Jeg kan henvise til
artiklen ”Hvilke bestemmelser i Danske og Norske Lov er
endnu gældende?”
i Festskriftet Danske og Norske Lov i 300 år, redigeret af
professor dr. jur. Ditlev Tamm, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1983, i an-
ledning af 300 året for udstedelsen
af Christian V’s Danske Lov,
Her anføres på side 703 blandt andet:
”Der
er ikke i lovbogen sket udskiftelse af ældre og ophævede bestemmelser
med nye, men lovbogen har også i senere oplag bevaret sin oprindelige skik-
kelse uden hensyn til indtrufne ændringer i lovgivningen. En række af lov-
bogens bestemmelser kan derfor betragtes som bortfaldne, som betydnings-
løse, andre er blevet udtrykkeligt ophævet i den senere lovgivning, mens at-
ter andre må anses som bortfaldet i forbindelse med fremkomsten af ny lov-
givning, uden at der udtrykkeligt er sket en ophævelse af bestemmelserne i
Danske Lov. Lovgiver har herved overladt det til retsanvendelsen at afgøre
betydningen af en ny lov for lovbogens gyldighed.”
Endvidere kan jeg henvise til Festskriftets artikel
”Kirkeretten
i Danske Lov” af
Jens Uf Jørgensen, hvor det på side 450 blandt andet fremgår:
”De fleste af de gældende bestemmelser i D.L. har lovskarakter og kan kun
ændres eller ophæves ved lov. Enkelte af lovens bestemmelser regulerer
imidlertid forhold, der efter nutidens stats- og forvaltningsretlige opfattelse
kan gennemføres administrativt, og vil derfor kunne ændres eller ophæves
ved kgl. resolution. På det kirkelige område er der praksis for, at spørgsmål
vedrørende ritualer, fastsættelse af tid og sted for afholdelse af gudstjene-
ster m.v. ikke gøres til et lovgivningsanliggende. I det 19. århundrede er så-
ledes 2-5-10 og 2-5-17 om skriftemål ændret ved kgl. resolution af 26. au-
gust 1885 og ved kgl. resolution af 14. august 1886 er 2-5-11 ændret, såle-
des at et ukonfirmeret barn under visse nærmere betingelser kan nyde nad-
verens sakramente. Spørgsmålet om fremgangsmåden ved ændring af be-
stemmelser i D.L har senest været til behandling i kirkeministeriet i 1978-
79. Fra forskellig side blev der udtalt ønske om, at bispevielser skulle kunne
finde sted i det lokale stifts domkirke i stedet for som i 2-17-2 foreskrevet i
Vor Frue Kirke i København. Over for folketinget udtalte kirkeministeren, at
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 270739
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 17.februar 2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvornår de ophævede artikler i Danske Lov blev ophævet, og om at oversende forarbejderne til de ophævede artikler
2663311_0002.png
han ikke fandt det nødvendigt med en formel lovændring i denne anledning,
men at en kgl. resolution måtte være tilstrækkelig,
”medmindre folketinget
udtrykkeligt ønsker, at ændringen skal ske i lovform.”
Da folketinget ikke tilkendegav et sådant ønske blev det efter ministeriets
indstilling ved kgl. resolution af
16. februar 1979 bl. a. fastsat ”at bispevielse
fremtidig skal finde sted i domkirken i det stift, hvor biskoppen skal gøre
tjeneste.”
En nøjere gennemgang af 2. bog vil som foran skitseret formentlig føre til, at
en betydelig del af de bestemmelser, der i 1949-udgaven af D.L anføres som
gældende, har mistet deres betydning. Herfra er der imidlertid et for langt
spring til at frakende enhver bestemmelse i 2. bog gyldighed. Problemet var
fremme, da et medlem af folketinget i 1979 forespurgte, om kirkeministeren
fandt det overensstemmende med gældende regler om kirkebønnen, at en
præst i folkekirken ved en radiotransmitteret højmesse erstattede den sæd-
vanlige bøn for kongehuset med følgende formulering:
”Følg og forfølg med
dit ord enhver, der har fået magt over andre”.
Iflg. D.L 2-4-12
skal præsterne
altid slutte deres prædiken med bønner bl.a for kongen og det kongelige
hus. Bestemmelsen har stedse været opretholdt, hvilket blev anført i mini-
sterens svar, hvor det endvidere udtaltes, at ”da det drejer sig om
en obliga-
torisk bestemmelse, er det indlysende, at en præst ikke kan erstatte denne
bøn med noget andet.”
I sin erklæring til kirkeministeren gav vedkommende biskop udtryk for den
opfattelse, at ”den liturgiske frihed, som i almindelighed indrømmes danske
præster, ikke kan begrænses af et ubetinget krav om udtrykkelig at nævne
statsoverhovedet i kirkebønnen, fordi der her ikke er tale om en evangelisk
begrundet livsnødvendig sandhed i kirken.”
Denne opfattelse kun berettiget,
for så vidt man fra statsmagtens side til tider har tolereret afvigelser fra de
autoriserede ritualer, men heraf følger ikke, at der hersker
–
eller for den
sags skyld siden 1536 har hersket
–
ritualfrihed i den danske kirke. Tværti-
mod har statsmagten set det som sin opgave at overvåge overholdelsen af
den kirkelige lovgivning, og hertil hører også ritualforskrifter. Biskoppens
standpunkt fører i virkeligheden tilbage til de diskussioner, som gennem år-
hundreder i de protestantiske lande har været ført om statsmagtens
–
fyr-
stens
– ret til at befatte sig med kirkelige anliggender.”
Som eksempel på en lov, der udtrykkelig ophæver bestemmelser i Danske Lov,
kan jeg nævne lov nr. 336 af 14. maj 1992 om domstolsbehandling af gejstlige
læresager, der ophævede Danske Lov 1-2-13, 1-2-15 og 1-6-8.
Akt nr.: 270739
Side 2
Louise Schack Elholm
/ Marjun Egholm