L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: MFU spm. om at inddrage kirken i eksempler siden grundlovens indførelse, hvor man har ændret i folkekirkens indre anliggender og inddraget kirken

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesudvalget har ved brev af 6. februar 2023 (BEU L13

–

spørgsmål

49) bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren

–

i forlængelse af KIU alm. del - samrådsspørgsmål A

–

beskrive

processen for inddragelse af kirken i de foregående eksempler siden grundlo-

vens indførelse, hvor man har ændret i folkekirkens indre anliggender, og hvor

man har inddraget kirken, samt redegøre for, hvordan inddragelsen i disse til-

fælde er sket?”

Svar:

Om regulering af folkekirkens indre anliggender og forholdet til grundlovens

bestemmelser om regulering af folkekirkens forhold henviser jeg til pkt. 3 i Kir-

keministeriets og Justitsministeriets notat af 31. januar 2023, som blev over-

sendt til Kirkeudvalget som bilag 1 til mit svar af 31. januar 2023 på KIU alm.

del - spørgsmål 1.

Notatet er omdelt til Beskæftigelsesudvalget som bilag 6 til L 13.

I notatet nævnes betænkning 1544/2014 om Folkekirkens styre. Af betænknin-

gen fremgår følgende på side 217f:

”Det

er kirkeministeren som i medfør af en sædvane har kompetencen til at

foretage den retlige regulering af disse anliggender, uanset om de betegnes

som folkekirkens indre anliggender.

Det er kun ministeren, som kan anmode om en kongelig resolution eller

kongelig anordning, og der er hverken ved lovgivning, der er vedtaget i Fol-

ketinget, eller på anden måde fastsat regler om, hvilken fremgangsmåde mi-

nisteren skal anvende i forbindelse med regulering af folkekirkens indre an-

liggender.

[…]

Ministerens kompetence til at regulere folkekirkens indre anliggender ud-

øves i praksis ved, at ministeren forelægger indstillinger til Dronningens un-

derskrift.

[…]

Der er ikke fastlagt regler om proceduren, som fører frem til en indstilling,

idet fremgangsmåden hviler på en tradition.

I praksis vil sager om folkekirkens indre anliggender, der afgøres ved konge-

lig resolution eller kongelig anordning, have været drøftet med biskopperne

og, forinden disse drøftelser finder sted, oftest have været genstand for et

udvalgsarbejde. Ofte vil sager have været genstand for omfattende høringer.

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 271398

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 17. februar 2023

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: MFU spm. om at inddrage kirken i eksempler siden grundlovens indførelse, hvor man har ændret i folkekirkens indre anliggender og inddraget kirken

[…]”

Jeg vil i det følgende gennemgå tre eksempler på forløb med ændring af ritualer

m.v.

Ved kgl. resolution af 12. juni 1992 blev der autoriseret en ny alterbog, ligesom

der ved kgl. resolution af samme dag blev autoriseret ritualer for dåb, nadver i

hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået

ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielse. Forud for disse autorisationer var

gået en lang proces. Ved kgl. resolution af 20. november 1972 var der således

meddelt tilladelse til forsøgsmæssigt brug af foreløbige ændringer i ritual- og

alterbog. De forsøgsmæssige ordninger svarede med enkelte ændringer til et

forslag, der var indeholdt i betænkning 625/1971 fra Kirkeministeriets liturgi-

ske kommission.

Ved kgl. resolution af 14. oktober 1974 fik biskopperne en generel bemyndi-

gelse til at tillade forsøgsvis benyttelse af fremtidige forslag fra Kirkeministeri-

ets liturgiske kommission til ændringer af folkekirkens liturgi og ritualer.

I henhold hertil blev der givet tilladelse til forsøgsvis benyttelse af de forslag,

der var indeholdt i følgende betænkninger fra liturgikommissionen:

•

Betænkning 750/1975 om de bibelske læsninger i gudstjenesten

Betænkning 973/1983 om dåb og brudevielse

Betænkning 1057/1985 med forslag til alterbog

Betænkning 100/1987 om konfirmation og begravelse.

Akt nr.: 271398

Side 2

Disse forsøgsmæssige ordninger ophørte i forbindelse med autorisationen af

de nye ritualer og alterbogen i 1992, jf. kgl. resolution af 12. juni 1992.

I forhold til alterbogen kan jeg oplyse, at Kirkeministeriets liturgiske kommis-

sion i 1985 fremlagde en betænkning (1057/1985) med forslag til ny alterbog,

som blev udsendt til alle præster og menighedsråd, ligesom Kirkeministeriet i

december 1986 bad biskopperne om

–

efter forløbet af en passende forsøgspe-

riode og på grundlag af de i denne indvundne erfaringer

–

at fremkomme med

en udtalelse om forslagets egnethed til autorisation.

På baggrund af erfaringerne fra prøveperioden på 2 kirkeår og den offentlige

debat kom biskopperne til den opfattelse, at forslaget vel var godt og gennem-

arbejdet, men at det ikke i sin helhed egnede sig til autorisation. Biskopperne

besluttede sig derfor til at foretage en revision og redigering af materialet med

henblik på autorisation af en ny dansk gudstjenesteordning med tilhørende ri-

tualer for de kirkelige handlinger.

I 1990 var arbejdet så fremskredent, at der blev udarbejdet et foreløbigt udkast

til alterbog og ritualer, som blev udsendt til en særlig kreds af interesserede og

sagkyndige. Denne høring resulterede i, at biskopperne i juni 1991 kunne ud-

sende et ”Oplæg til Gudstjenesteordning”, der fremstod som en stramning og

forenkling af det første udkast.

Biskopperne modtog adskillige ændringsforslag til detaljer i oplægget, der her-

efter blev indarbejdet i oplægget i det omfang, det af hensyn til helheden var

muligt. På baggrund heraf fremsendte biskopperne forslag til ny alterbog og

forslag til nye ritualer for dåb, skriftemål, nadver i hjemmet, vielse (bryllup),

kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeind-

vielse. Forslagene til alterbogen og de nævnte ritualer blev som nævnt autori-

seret ved kgl. resolutioner af 12. juni 1992.

Et andet eksempel vedrører kvinders adgang til at søge præstestillinger. Alle-

rede i 1919 blev der første gang blev fremsat lovforslag om at give kvinder ad-

gang på samme betingelser som mænd til lovbestemte, statslige og kommunale

tjenestestillinger og hverv, hvilket blev genfremsat i 2020. Både i 1924 og 1925

blev der fremsat lovforslag om at give kvinder adgang til visse præstestillinger,

som ikke blev færdigbehandlet. Der blev i 1928 nedsat et udvalg om forholdet

mellem staten og folkekirken om kvinders adgang til at blive præster, som af-

gav sin betænkning i 1940. I 1940 blev der fremsat et lovforslag om adgang til

præsteembeder i folkekirken, der åbnede for, at der ved institutioner af særlig

art kunne udnævnes præster, der ikke var teologiske kandidater. I forbindelse

med behandlingen af lovforslaget blev der fra flere sider blev udtrykt ønske

om, at der så også skulle åbnes adgang for kvindelige teologiske kandidater,

hvilket blev afvist.

Først med Folketingets vedtagelse af ændringslov nr. 173 af 4. juni 1947 om

Adgang til Præsteembeder i Folkekirken blev det muligt for kvinder at blive

præster i folkekirken. I 1948 blev lov om adgang for biskopper for fritagelse i

visse tilfælde for at føre tilsyn med en menighed og dennes præster vedtaget.

Og først efter nogle år accepterede alle folkekirkens biskopper at ordinere

kvindelige præster.

Ritualet for præstevielse blev først officielt ændret i 1987, jf. mit svar af dags

dato på BEU L 13

–

spørgsmål 52.

Afslutningsvist kan lovgivningen om vielser af par af samme køn nævnes. I re-

geringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen

”Et Danmark, der står sammen”

fra

oktober 2011 fremgik det,

at ”Regeringen vil give alle medlemmer af den dan-

ske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken

–

uanset deres seksuelle orien-

tering. Regeringen vil derfor fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i

folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af kønsneutral

ægteskabslovgivning.”

I midten af november 2011 blev spørgsmålet om vielse af par med samme køn

drøftet på et bispesamråd mellem ministeren for ligestilling og kirke og biskop-

perne. Regeringen traf senere i november beslutning om, at homoseksuelle

skulle kunne indgå ægteskab på linje med heteroseksuelle par både på rådhu-

set og i folkekirken. Kirkeministeren og biskopperne mødtes igen den 8. de-

cember 2011 med henblik på at afstemme forventningerne til det videre ar-

bejde efter regeringens beslutning. Efter bispesamrådet udsendte Kirkemini-

steriet samme dag en pressemeddelelse, hvor følgende fremgik:

”Regeringen

har besluttet, at par af samme køn kan indgå ægteskab. Biskop-

perne konstaterer, at det er Folketingets kompetence at bestemme den juri-

diske betegnelse for parforhold mellem to af samme køn.

Akt nr.: 271398

Side 3

Der er blandt biskopperne uenighed om den teologiske forståelse af hen-

holdsvis ægteskab mellem mand og kvinde og mellem par af samme køn. Til

trods for denne uenighed er biskopperne indstillet på at indgå i det videre

arbejde med udarbejdelse af ritualer.

Det er fortsat regeringens plan at fremsætte de nødvendige forslag til lov-

ændringer efter nytår.

Biskopperne har tilkendegivet, at deres arbejde med ritualforslag vil være

afsluttet, så ritualet kan være klar til brug, når Folketinget har afsluttet sit

arbejde med lovgivningen.”

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lov om ændring af lov om ægte-

skabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retspleje-

loven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to

personer af samme køn) og forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af

folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (præsters ret til at und-

lade at vie to personer af samme køn m.v.) blev der i februar 2012 indhentet en

udtalelse fra biskoppen over Københavns Stift om en vurdering af, hvorvidt der

er formuleringer i Den Augsburgske Bekendelse, som gør, at det må anses for at

være i strid med bekendelsesskrifterne, hvis der foretages kirkelig vielse til æg-

teskab af et par sf samme køn. Ministeriet for Ligestilling og Kirke vurderede

herefter, at en lovgivning, der giver mulighed for indgåelse af ægteskab mellem

par af samme køn ved en præst i folkekirken, ikke er i strid med folkekirkens

bekendelsesgrundlag.

Samtidig med kirkeministerens fremsættelse af lov om ændring af lov om med-

lemskab af folkekirken, kirkelige betjening og sognebåndsløsning skrev kirke-

ministeren den 14. marts 2012 til biskoppen over Københavns Stift og anmo-

dede ham om sammen med de øvrige biskopper at udarbejde ritualer til brug

ved henholdsvis kirkelig vielse af to af samme køn og kirkelig velsignelse af

borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Det fremgik af brevet, at

to biskopper havde tilkendegivet, at de ikke ønskede at medvirke til udarbej-

delsen af ritualerne. De 8 øvrige biskopper færdiggjorde arbejdet med nye ritu-

aler, hvorefter ritualer blev autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012.

Akt nr.: 271398

Side 4

Louise Schack Elholm

/ Kasper Hyllested