|
L 107 A - spørgsmål 51
|
Spm. om, hvordan man har tænkt sig at sikre, at de berørte områder fortsat vil have praktiske og velfungerende regler og forudberegnelighed uden periodiske offentlige vurderinger af erhvervsejendomme, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 52
|
Spm., om det giver god mening at sikre en sammenhængende løsning for den skattemæssige værdiansættelse af erhvervsejendomme, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 53
|
Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til den kritik, der har været af den forslåede ændring omkring ejendomsvurdering af erhvervsejendomme, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 54
|
Spm. om, hvordan man forestiller sig, at en erhvervsejendom, der betragtes som uhensigtsmæssig i forhold til beboelse, vil blive vurderet med den nye metode over for den tidligere vurdering af samme ejendom, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 55
|
Spm. om, hvorvidt det vil være muligt for en erhvervsejendomsinvestor at få oplyst, hvad den fremtidige grundværdiansættelse efter alternativomkostningsmodellen vil blive forinden erhvervelsen, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 56
|
Spm., om der ved anvendelse af alternativomkostningsmodellen, som den er beskrevet i lovforslaget, ikke fremover vil ske nogen reel værdiansættelse og dermed beskatning af råstofforekomster, der må udnyttes, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 57
|
Spm., om der som følge af suspensionen af de almindelige vurderinger i realiteten i dag opkræves grundskyld på baggrund af betydelige ikkeeksisterende råstofforekomster m.v., til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 58
|
Spm. om, at der ved indførelse af alternativomkostningsmodellen ved ansættelse af beskatningsværdier på landbrugsejendomme og selvstændigt vurderede ejendomme med forekomster af råstoffer ikke længere vil være nogen sammenhæng mellem forekomsternes værdi, mængde eller tidsmæssige udnyttelseshorisont, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 59
|
Spm. om, hvorledes tre arealmæssigt lige store grusgravsarealer beliggende i henholdsvis Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune vil få ansat deres beskatningsgrundlag efter alternativomkostningsmodellen, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 60
|
Spm., om alternativomkostningsmodellen betyder, at en helt ensartet råstofforekomst i tre nabokommuner kan variere beskatningsmæssigt med en faktor på 4 og måske mere, uden at der er nogen forskel i markedsprisen for den pågældende forekomst, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 61
|
Spm., om der er forskel i afkastet eller salgspriserne for ensartede kvaliteter Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune imellem, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 62
|
Spm., om den betydelige forskel i beskatningen efter ministerens opfattelse indebærer en skævvridning af konkurrencesituationen mellem hidtil nogenlunde ligestillede virksomheder i Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 63
|
Spm. om, hvorledes beskatningsværdierne af råstofgrunde kan forudses at ville være i henholdsvis Lolland Kommune og Høje Taastrup Kommune, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 64
|
Spm., om der bør være omvurderingsgrund efter Ejendomsvurderingslovens § 6, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 65
|
Spm., om råstofforekomster findes i landzone, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 66
|
Spm., om råstofforekomsters værdi og natur kunne tale for at fravige alternativomkostningsmodellen-konstruktionen, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 67
|
Spm., om de nye principper betyder, at grundværdien og dermed den samlede grundskyldsbetaling tilknyttet en given grund vil stige, såfremt der opføres beboelsesejendomme i etager (dvs. ejerlejligheder eller lejelejligheder) i stedet for et enfamiliehus, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 68
|
Spm. om at bekræfte, at det vurderingsprincip, der, hvis lovforslaget vedtages som fremsat, fremover vil blive anvendt i forbindelse med fastlæggelsen af grundværdien for ejerlejligheder, lejelejligheder, andelsboliger, almene boliger og erhvervsejendomme m.v., indebærer, at en given skatteyder ikke længere vil kunne løfte en klage over grundskylden med henvisning til, at grundskyldsvurderingen afviger fra grundens markedsværdi, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 69
|
Spm. om at bekræfte, at Skatteministeriet hverken vil kunne be- eller afkræfte, om den statistiske model, ministeriet anvender til at estimere ”den økonomiske værdi, som en potentiel slutbruger tillægger grunden”, er hensigtsmæssig for etageejendomme, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 70
|
Spm. om, hvorledes det begreb, som nu beskattes ”Den økonomiske værdi, som en potentiel slutbruger tillægger grunden”, forholder sig til økonomisk teori, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 71
|
Spm. om at oplyse, om det betyder, at Skatteministeriet som udgangspunkt forudsætter, at grundværdiens andel af ejendomsværdien er ens for henholdsvis et enfamiliehuse og ejerlejligheder m.v., til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 72
|
Spm., om det afspejler, at Skatteministeriet ikke mener, at den enkelte (markedet) tillægger det at bo i et enfamilieshus med adgang til have og uden hverken underboer og overboer en selvstændig værdi m.v., til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 73
|
Spm. om, hvorfor grundværdien for beboelsesejendomme i etager ikke også skal korrigeres for, at bebyggelsesprocenten er større end for enfamiliehuse, til skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 74
|
Spm. om at bekræfte, at de vurderingsprincipper, der foreslås, vil betyde, at skattesystemet på længere sigt vil påvirke allokeringen af byggegrunde, fra skatteministeren
|
|
L 107 A - spørgsmål 75
|
Spm. om at bekræfte, at forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne bl.a. afhænger af grundskyldsbeskatningen, og at nedskaleringerne dermed ikke nødvendigvis vil afspejle forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne, efter at det nye vurderingssystem er trådt i kraft, fra skatteministeren
|