Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt
2329051_0001.png
2. februar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 27. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om at oplyse, om det betyder, at Skatteministeriet som udgangspunkt forudsætter, at grundværdiens andel af ejendomsværdien er ens for henholdsvis et enfamiliehuse og ejerlejligheder m.v., til skatteministeren
2329051_0002.png
Spørgsmål
Af bemærkningerne til
lovforslag nr. L 107 fremgår: ”For ejerlejligheder er enfamiliehuset
standardiseret, så det standardiserede enfamiliehus og den standardiserede ejerlejlighed
har bygningskarakteristika, så der opnås lighed mellem grundværdien pr. boligareal for en-
familiehuset
og ejerlejligheden med samme ejendomsværdi pr. boligareal.” Ministeren be-
des forklare denne passage, herunder oplyse om det betyder, at Skatteministeriet som ud-
gangspunkt forudsætter, at grundværdiens andel af ejendomsværdien er ens for henholds-
vis et enfamiliehuse og ejerlejligheder?
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at det afsnit i bemærkningerne til lovforslaget, der re-
fereres til i spørgsmålet, vedrører gældende ret,
jf.
lov
nr. 1580 af 27. december 2019, § 19a,
der som L 71 A er vedtaget af S, V, DF, RV, SF, EL, K, ALT og LA den 20. december
2019.
Standardisering er den omregning, der sker som led i vurderingsprocessen, for at kunne
sammenligne enfamiliehuse med forskellige karakteristika. Standardiseringen muliggør an-
vendelsen af grundværdikurven, der giver sammenhængen mellem værdien af en stan-
dardenfamiliehus og værdien af en standardgrund. Metoden er nærmere forklaret i be-
mærkningerne til ejendomsvurderingsloven.
Grundværdien for ejerlejligheder ansættes med udgangspunkt i den standardiserede
grundværdien for standardiserede enfamiliehuse med tilsvarende standardiserede ejen-
domsværdi,
jf. lov nr. 1580 af 27. december 2019, § 19a.
Af bemærkningerne hertil fremgår:
Bygningsværdien for ejerlejligheden pr. kvadratmeter boligareal skal ansættes svarende til bygningsværdien
for standardiserede enfamilieshuse pr. kvadratmeter boligareal, der har samme standardiserede ejendoms-
værdi pr. kvadratmeter boligareal som den standardiserede ejerlejlighed, samt at bygningsværdien for et
standardiseret enfamilieshus skal opgøres som den standardiserede ejendomsværdi fratrukket grundvær-
dien for en standardstørrelse grund.
Metoden indebærer ikke nødvendigvis, at grundværdiens andel af ejendomsværdien er ens
for enfamiliehuse og ejerlejligheder. Men hvis ejendomsværdien er ens, boligstørrelsen er
den samme og bygningskarakteristika i øvrigt er ensartede, vil grundværdien også blive
ens, jf. svaret på spm. 69 til L 107 A. I dette tilfælde vil grundværdiandelen blive den
samme.
Side 2 af 2