L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm., om det giver god mening at sikre en sammenhængende løsning for den skattemæssige værdiansættelse af erhvervsejendomme, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt

1. februar 2021

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 A - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og for-

skellige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 52 af 27. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm., om det giver god mening at sikre en sammenhængende løsning for den skattemæssige værdiansættelse af erhvervsejendomme, til skatteministeren

Spørgsmål

Er ministeren enig i, at det giver god mening at sikre en sammenhængende løsning for

den skattemæssige værdiansættelse af erhvervsejendomme, og at dette taler for, at vi vide-

refører 2012-vurderingerne f.eks. med pristalsregulering, indtil der er skabt en sådan sam-

menhængende løsning?

Svar

Nej, jeg mener ikke, at det vil være en god løsning af videreføre 2012-vurderingerne med

pristalsregulering.

Der opkræves i 2020 ca. 11�½ mia. kr. i grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejen-

domme. Hvis der fortsat skal opkræves ejendomsskat for erhvervsejendomme på et rime-

ligt grundlag, kræver det nye og bedre erhvervsvurderinger. Det skyldes, at Rigsrevisionen

i 2013 har udtalt, at forvaltningen af ejendomsvurderingerne var meget kritisabel. Som

følge af Rigsrevisionens kritik har vurderingerne været suspenderet siden 2013.

Der har været overvejet en række forskellige løsninger til vurdering af erhvervsejen-

domme, men Skatteministeriet har ikke kunnet identificere andre mulige vurderingsmo-

deller for erhvervsejendomme end den foreslåede, hvis modellen samtidig skal sikre syste-

matiske og ensartede grundvurderinger og dermed rimelighed i grundbeskatningen på

tværs af ejendomstyper og beliggenhed.

Hverken handelspriser for erhvervsejendomme eller handelspriser for erhvervsgrunde

vurderes at udgøre et tilstrækkeligt solidt datagrundlag. Handelspriser vurderes at være et

problematisk datagrundlag, blandt andet fordi der sker relativt få erhvervssalg, og fordi

erhvervsejendomme ofte handles i porteføljer. Det var også anbefaling fra

Ekspertudvalg

om ejendomsvurdering

i 2013, at man ikke skulle anvende handelspriser for erhvervsejen-

domme som grundlag for en ny vurderingsmodel.

Ved indgåelsen af vurderingsforliget i 2016 og vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven i

2017 blev der lagt op til, at der skulle udvikles en indirekte metode for erhvervsvurderin-

ger, den såkaldte ’grundresidualmetode’, hvor grundværdier beregnes ved at opgøre indi-

rekte ejendomsværdier (via huslejer) og fratrække approksimerede bygningsværdier. Med

denne model forlod man således ambitionen om en direkte markedsprismetode, da mo-

dellen ikke var baseret på handelspriser, men derimod på huslejer og estimerede bygge-

omkostninger.

På tidspunktet for indgåelsen af aftalen forelå der ingen data om virkningerne af grundre-

sidualmodellen. Der har været arbejdet intensivt med at udvikle en grundresidualmodel,

men de foreløbige resultater af modellen har vist, at modellen er uhensigtsmæssig, da

grundværdier for mange ejendomme blev enten negative, meget lave eller meget høje.

Problemerne skyldes blandt andet vanskeligheder ved at opgøre bygningsværdier, samt

utilstrækkelige data i visse dele af landet. Grundresidualmodellen har således vist sig at

være for kompliceret til at kunne implementeres.

Side 2 af 3

Derfor er der behov for en mere enkel og gennemskuelig model, som det også er aftalt

med

Aftale om kompensation til boligejere og fortsat tryghed om boligbeskatningen

(maj 2020).

Ligesom med grundresidualmodellen er den foreslåede model ikke udtryk for en

direkte

markedsmetode, da den ikke direkte anvender markedspriser for erhvervsgrunde, men der-

imod tager afsæt i ejerboligpriser. Vurderingerne fra modellen er dog fortsat udtryk for en

indirekte markedsprisnorm. Det sikres ved, at de nedskaleringer, der lægges op til i model-

len, er afstemt med de relative niveauer i huslejer og afkastkrav. Dermed sikres et slutbru-

gerperspektiv for erhvervsejendomme, som det allerede er sikret for ejerboliger.

Hvis man måtte ønske i stedet at indeksere 2012-vurderingerne, frem for at udvikle en ny

model, skal man holde sig for øje, at hele bagtæppet for øvelsen er, at Rigsrevisionen i

2013 har udtalt, at forvaltningen af ejendomsvurderingerne var meget kritisabel.

Ved en indeksering af de nuværende vurderinger vil de eksisterende skævheder blive ført

videre og forstærket yderligere over tid. Således varierer grundværdierne for erhvervsejen-

domme i dag meget mere end for enfamiliehuse, og på usystematisk vis.

Hertil kommer, at der vil være meget vanskeligt at fastlægge et indeks. Således består hele

problemet i, at der ikke findes systematiske handelsdata for erhvervsgrunde. Endvidere vil

en indekseringsmodel ikke kunne fange lokal variation. I øvrigt vil en indekseringsmodel

ikke kunne håndtere, at nye ejendomme også skal have en grundværdi.

Det gælder for både grundresidualmodellen, en evt. indekseringsmodel og andre tænke-

lige vurderingsmodeller for erhverv, at de ville medføre betydeligt højere grundværdier,

selv hvis de var mulige at implementere, da ejendomspriserne er steget betydeligt siden

2012.

Hvis en indekseringsmodel indebærer en mere lempelig model for erhvervsgrundvurde-

ringer end lagt til grund, vil det betyde, at boligejerne kommer til at betale tilsvarende

mere i grundskyld.

Side 3 af 3