Åbent samråd om salget af Mærsk Olie og Gas til Total
Udvalg: Energi- Forsynings- og Klimaudvalget
Mødedato: 20-04-2018
Starttidspunkt: 09.00
Sluttidspunkt: 09.40
Lokale: 2-080
Åbent samråd med energi-, forsynings- og klimaministeren om processen frem mod godkendelsen af salget af Mærsk Olie og Gas til Total. Samrådet finder sted fredag den 20. april 2018 kl. 9.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for processen frem mod godkendelsen af salget af Mærsk Olie og Gas A/S til Total S.A., herunder om ministeren og/eller myndigheder forud for A.P. Møller - Mærsks aftale med Total har været i kontakt med A.P. Møller - Mærsk vedrørende fortolkning af salgsbetingelser og lignende spørgsmål af betydning for overvejelser og forberedelse af et salg af olieaktiviteterne til enten en partner i DUC eller en tredjepart.

Udvalget har endvidere stillet 20 spørgsmål til ministeren til skriftlig besvarelse forud for samrådet.

Samrådsspørgsmål J og de 20 spørgsmål til skriftlig besvarelse er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).