Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1878522_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. april 2018
J nr.
2017-2582
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. marts 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 196 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål 196
Hvad er det abstrakte i EFK alm. del – spm. 72, der går ud på, om der er forskel på
at sælge olieaktiviteterne til en køber inden for eller uden for DUC-kredsen, og kan
ministeren bekræfte, at svaret, der understreger, at alle salg til selskaber uden for
A.P. Møller – Mærsk-koncernen kræver ministerens samtykke, ikke kan betragtes
som abstrakt, men meget konkret?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der svarer følgende, som jeg
henholder mig til:
”Energistyrelsen har sendt spørgsmålet til Kammeradvokaten, der svarer følgende:
”Min
[Kammeradvokatens
red.]
vurdering var, at en ny erhverver af eneretsbevillin-
gen ikke uden videre kunne indtræde i kompensationsaftalen, og at der således
ikke var nogen ubetinget pligt for staten til at lade kompensationsaftalen følge med
eneretsbevillingen. Der blev ikke i den forbindelse foretaget nogen nærmere vurde-
ring af, under hvilke omstændigheder staten ville være forpligtet til at meddele sam-
tykke til indtræden i kompensationsaftalen.
I lyset af det efterfølgende forløb må jeg konstatere, at det retrospektivt ville have
været hensigtsmæssigt, hvis den første vurdering havde været ledsaget af det for-
behold, at statens muligheder for konkret at nægte medoverdragelse af kompensa-
tionsaftalen ikke var undersøgt og i sidste instans ville bero på en vurdering af, om
der i den konkrete situation forelå de nødvendige saglige grunde.”
Kammeradvokatens svar indgår i en redegørelse, som er vedlagt i sin helhed.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1