Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 160
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. februar 2018
J nr. 2017-2582
Vedrørende svar på spørgsmål 72 alm. del afgivet til Folketingets Energi-,
Forsynings- og Klimaudvalg den 21. november 2016 samt bilag til svar på
spørgsmål 70 alm. del afgivet den 3. januar 2018
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 72 alm. del stillet af Rune Lund (EL)
afgivet til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 21. november 2016
blev det bl.a. oplyst, at ”En overførsel af bevillingen til et eller flere selskaber i DUC
vil derfor kræve ministerens samtykke, som ved overdragelse til selskaber uden for
denne kreds. Det betyder, at det vil bero på forhandlingerne om vilkårene for dette
samtykke, om kompensationsaftalen kan overtages som en del af vilkårene for
overførslen.”
Der er brug for at præcisere, at der i forbindelse med den konkrete sag om god-
kendelse af en indirekte overdragelse af eneretsbevillingen fra 1962 til Total er tale
om en forvaltningsmæssig afgørelse. Til en sådan afgørelse kan der knyttes vilkår,
der fastsættes af den godkendende myndighed, i dette tilfælde Energistyrelsen.
Disse vilkår er ikke til forhandling.
Besvarelsen af spørgsmål 72 var abstrakt i sin udformning og ikke baseret på en
konkret foreliggende situation. I forbindelse med Energistyrelsens arbejde med at
godkende den indirekte overdragelse af eneretsbevillingen af 1962 til Total S.A., er
der foretaget en detaljeret vurdering af mulighederne for konkret at overdrage kom-
pensationsaftalen. Det fremgår heraf, at selv om kompensationsaftalen ikke er ind-
gået med hjemmel i undergrundsloven, men i statens almindelige adgang til at ind-
gå aftaler, kan den ikke administreres isoleret fra eneretsbevillingen. Der henvises i
øvrigt til besvarelsen af spm. 70, alm. del, som er afgivet den 3. januar 2018.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk