EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 154 vil svare på, om det er tilfredsstillende, at Kammeradvokaten oversender et notat, hvor en af fire retlige grunde, der tillægges afgørende vægt, bygger på en ikke tilbundsgående analyse af EU-rettens betydning, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18

EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 154

Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

27. februar 2018

J nr. 2017-2582

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. februar 2018 stillet mig føl-

gende spørgsmål 154 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål 154

Vil ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 131, hvor der er-

kendes en fejl i Kammeradvokatens notat fra 13. december 2017, oplyse, -

hvordan en manglende overdragelse af en privatretlig aftale med tredjepart

ved et salg kan være en overtrædelse af den frie etableringsret, og - hvor-

dan ministeren i svaret kan skrive, at spørgsmålet om den frie etablerings-

ret/frie bevægelighed ”ikke var en afgørende forudsætning for Kammerad-

vokatens konklusioner i notatet af 13. december 2017”, når denne vurdering

i notatet nævnes som en af fire retlige grunde, der taler ”med afgørende

vægt for, at staten må acceptere, at kompensationsaftalen medoverdra-

ges”?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som efter inddragelse af

Kammeradvokaten, svarer følgende, som jeg henholder mig til:

”Den væsentligste grund til, at staten må acceptere, at kompensationsaftalen

medoverdrages, er, at kompensationsaftalen er en integreret del af og forud-

sætning for eneretsbevillingen, og at der ikke er sagligt grundlag for at nægte

denne del af bevillingen medoverdraget. Hertil kommer, at en afvisning af at

lade Total indtræde i kompensationsaftalen og godkende aftalen som en del

af overdragelsen af eneretsbevillingen ville, hvis den lovligt kunne meddeles,

være et så væsentligt indgreb i A.P. Møller- Mærsks adgang til at disponere

over eneretsbevillingen og i forudsætningerne for Nordsøaftalen, at det ville

rejse alvorlig tvivl om, hvorvidt indgrebet ville være ekspropriativt

I forhold til spørgsmålet om den frie etableringsret/frie bevægelighed kan op-

lyses, at det følger af art. 49 i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (TEUF), at der gælder et: ”forbud mod restriktioner, som hindrer

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/2

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 154 vil svare på, om det er tilfredsstillende, at Kammeradvokaten oversender et notat, hvor en af fire retlige grunde, der tillægges afgørende vægt, bygger på en ikke tilbundsgående analyse af EU-rettens betydning, til energi-, forsynings- og klimaministeren

statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats

område.” EU-domstolen har hidtil anvendt en bred forståelse af begrebet re-

striktion.

Det er vurderingen, at en afgørelse om ikke at lade kompensationsaftalen

medoverdrage, vil gøre det mindre attraktivt for Total SA, der har hovedsæde

i en anden medlemsstat, at etablere sig i Danmark, og der vil dermed kunne

rejses en begrundet tvivl om, hvorvidt indgrebet er i overensstemmelse med

den fri etableringsret.

Som nævnt i EFK alm. del – svar på spm. 131, var spørgsmålet om den frie

etableringsret/frie bevægelighed ikke en afgørende forudsætning for Kam-

meradvokatens konklusioner i notatet af 13. december 2017.

Kammeradvokaten har oplyst, at punktopstillingen i notatet af 13. december

2017 ikke er ensbetydende med, at de fire retlige grunde har indgået med

samme vægt i vurderingen. Det væsentligste element i notatets konklusion,

er som ovenfor beskrevet, at kompensationsaftalen må anses som en inte-

greret del af og forudsætning for eneretsbevillingen, og at der ikke er sagligt

grundlag for at nægte denne del af bevillingen overdraget. Derfor blev der ik-

ke foretaget en tilbundsgående analyse af EU-rettens betydning.”

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 2/2