EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der i skattelovgivningen i forbindelse med forlængelse af eneretten (lovforslag nr. L 62, folketingsåret 2003/04) og i uddybninger af kompensationsaftalen er meget tydelige henvisninger til, at det er en aftale med A.P. Møller – Mærsk, der er tale om, og begrunde, hvorfor kompensationsaftalen alligevel skal omfatte en anden part, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

11. april 2018

J nr.

2017-2582

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. marts 2018 stillet mig følgen-

de spørgsmål 189 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål 189

Kan ministeren bekræfte, at der i skattelovgivningen i forbindelse med forlængelse

af eneretten (lovforslag nr. L 62, folketingsåret 2003/04) og i uddybninger af kom-

pensationsaftalen er meget tydelige henvisninger til, at det er en aftale med A.P.

Møller – Mærsk, der er tale om, og begrunde, hvorfor kompensationsaftalen allige-

vel skal omfatte en anden part, herunder

at det klart af bemærkningerne til lovforslag nr. L 62 (folketingsåret 2003-04)

fremgår, at lovforslaget fremsættes på baggrund af aftalen mellem staten og

A.P. Møller – Mærsk,

at der er tale om ”særlige skattemæssige regler, som skal gælde for de nuvæ-

rende partnere i DUC” (L 62, side 8),

at der for andre koncessioner, der tildeles med virkning fra den 1. januar 2004

eller senere, gælder de generelle regler (L 62, side 8),

at det både af aftalen om eneretten og i behandlingen af lovforslag nr. L 62

(folketingsåret 2003-04) fremgår, at det er balancen mellem staten og DUC-

selskaberne, der skal opretholdes med kompensationsaftalen, altså ikke en

balance mellem staten og andre selskaber,

at det i ”Kompensationsbestemmelsen mellem A. P. Møller – Mærsk og staten

om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen af 17. december 2003 frem-

går,

a) ”Endvidere må kompensationsbestemmelsen ses i lyset af, at det histo-

risk er tredje gang, at der sker indgreb i den nuværende 50-årige konces-

sion med A. P. Møller – Mærsk” (side 2, 4. afsnit). Er ministeren enig i, at

denne begrundelse ikke kan omfatte Total?

b) at aftalen skal ”danne baggrund for langsigtede investeringer i teknologi-

udvikling og efterforskning” (side 2, 2. afsnit). Er ministeren enig i, at den-

ne kompetenceudvikling i et danskbaseret selskab, begrundet med en let-

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2810

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/3

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der i skattelovgivningen i forbindelse med forlængelse af eneretten (lovforslag nr. L 62, folketingsåret 2003/04) og i uddybninger af kompensationsaftalen er meget tydelige henvisninger til, at det er en aftale med A.P. Møller – Mærsk, der er tale om, og begrunde, hvorfor kompensationsaftalen alligevel skal omfatte en anden part, til energi-, forsynings- og klimaministeren

telse i dansk beskatning, nu overgår til et udenlandsk selskab, hvis salget

til Total godkendes?

c) at baggrunden er, ”at A. P. Møller – Mærsk har indgået aftale om skær-

pede vilkår for den fremtidige udnyttelse af eneretsbevillingen,” (side 2,

nederst), men at Total som eventuel køber ikke har fået skærpede vilkår,

der kan henføres til staten, men blot køber et privat selskab?

Svar

Der henvises til, at kompensationsaftalen er en aftale med A.P. Møller – Mærsk, og

jeg forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes en begrundelse for, hvorfor kompen-

sationsaftalen alligevel kan omfatte en anden part.

Jeg vil indledningsvist slå fast, at der ved salget af eneretsbevillingen til Total er

tale om en indirekte overdragelse. Det medfører, at alle Mærsk Olie og Gas A/S’

rettigheder og forpligtelser videreføres uændret til den nye ejer, Total SA.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på EFK (2017-18) alm. del - spm. 70, bilag 1, hvor-

af det fremgår, at kompensationsaftalen var en afgørende forudsætning for forlæn-

gelsen af eneretsbevillingen i 2003. En godkendelse af overdragelse af eneretsbe-

villingen efter undergrundsloven til Total SA, men nægtelse af overdragelse af

kompensationsaftalen til Total SA vil efter Kammeradvokatens vurdering give an-

ledning til så alvorlige retlige betænkeligheder, at det reelt ikke er en retlig mulig-

hed. Kompensationsaftalen følger således indehaveren af Eneretsbevillingen, og er

altså ikke knyttet til specifikke DUC-selskaber.

Det er min klare overbevisning, at olie- og gasindvinding kræver langsigtede inve-

steringer, og at det netop derfor er afgørende for selskaberne på Nordsøen, at

rammevilkårene er stabile. Citatet, hvoraf det fremgår, at kompensationsbestem-

melsen må ses i lyset af, at det historisk er tredje gang, at der sker indgreb i den

nuværende 50-årige koncession med A. P. Møller–Mærsk, mener jeg netop hand-

ler om behovet for investeringssikkerhed og stabile rammer for Nordsøen. Det gæl-

der ikke kun for Mærsk, men også for andre selskaber.

I forhold til spørgsmålet om behovet for at understøtte teknologiudvikling og efter-

forskning, kan jeg oplyse at jeg er tryg ved, at Total med sine globale erfaringer vil

løse sin opgave i den danske del af Nordsøen på fuldt betryggende vis og bidrage

med nye idéer og ny teknologi.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Total har fået skærpede vilkår kan jeg oplyse,

at den indirekte overdragelse indebærer, at Total har samme vilkår som A.P. Møl-

ler-Mærsk hidtil har haft.

I forhold til de konkrete spørgsmål om L 62 kan jeg oplyse, at lovforslaget ikke ude-

lukkende er fremsat på baggrund af aftalen mellem staten og A.P. Møller-Mærsk.

Det fremgår således af indledningen til de almindelige bemærkninger til L 62, at:

Side

2/3

”Folketinget

opfordrer regeringen til […] at sikre, at staten får en større andel af

værdierne […] af olie- og gasressourcerne i Nordsøen. Det forudsættes herunder,

at der samtidig kan ske en drøftelse med bevillingshaverne af de koncessioner, der

udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse.”

Ved vedtagelsen af L 62 blev der indført nye, generelle regler for kulbrintebeskat-

ningen i Nordsøen med virkning for alle nye koncessioner og eksisterende konces-

sioner, som valgte at overgå til de nye regler. Ingen af de eksisterende non-DUC

koncessioner valgte dog at overgå til de nye regler. Disse selskaber blev først un-

derlagt de nye skatteregler ved harmoniseringen af kulbrinteskattereglerne i 2013.

Når der i lovforslaget er henvist til ”særlige skattemæssige regler”, så skal det altså

ses i sammenhæng med de efterfølgende bemærkninger om overgangsregler.

Overgangsreglerne var kun gældende for DUC, fordi de var de eneste, der hidtil var

blevet beskattet efter reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3

Når der henvises til balancen mellem staten og DUC-selskaberne, bør det bemær-

kes, at Total nu er et DUC-selskab.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

3/3