Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1878368_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. april 2018
J nr.
2017-2582
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. marts 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 180 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål 180
Vil ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 153 svare på, hvorfor
Kammeradvokatens oprindelige vurderinger, der var grundlag for EFK (2015-16)
alm. del – svar på spm. 375, som efter ministerens opfattelse var baseret på et
abstrakt spørgsmål, ikke kan oversendes med henvisning til, at vurderingen indgår i
en sag, der vedrører væsentlige økonomiske interesser for staten, mens Kammer-
advokatens vurderinger af 13. december 2017, der tager udgangspunkt i en kon-
kret aftale af stor økonomisk interesse for staten, godt kan oversendes?
Svar
Det er i fuld overensstemmelse med den almindelige forvaltningsretlige praksis, at
offentlige myndigheders korrespondance med sagkyndige om juridiske tvivls-
spørgsmål anses for fortrolig og derfor også undtages fra aktindsigt. Udgangspunk-
tet om sagkyndig bistand gælder således også i forhold til offentlige myndigheders
korrespondance med Kammeradvokaten. Af samme grund er Kammeradvokatens
rådgivning af Energistyrelsen i forbindelse med overdragelsen af Mærsk Olie og
Gas fortrolig og er således ikke oversendt til Folketinget.
Kammeradvokatens notat af 13. december 2017 blev udleveret, da der var tale om
en
sammenfatning
af et større juridisk analysearbejde. Sammenfatningen blev ud-
arbejdet med henblik på offentliggørelse og opregner de væsentligste konklusioner
om statens retlige mulighed for at undlade at medoverdrage kompensationsaftalen
til Total. Den samlede redegørelse fra Kammeradvokaten anses som fortrolig. Det
skyldes, at der i den samlede redegørelse er en vurdering af juridiske tvivls-
spørgsmål, som staten har behov for fortroligt at kunne drøfte med Kammeradvo-
katen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1