Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1878506_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. januar 2018
J nr. 2017 - 2582
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 15. november 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 70 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 70
Vil ministeren i forlængelse af svar på ERU alm. del spm. 40 fremlægge
Energistyrelsens juridiske vurdering af, om Total kan overtage kompensati-
onsaftalen, for Folketinget og offentligheden, så der på forhånd sikres en
grundig debat om, at Total kun overtager kompensationsaftalen, såfremt det
er uundgåeligt?
Svar
Som det fremgår af min besvarelse på spørgsmål 40, vil afgørelsen af om
kompensationsaftalen videreføres til Total bero på en juridisk vurdering.
Til brug for den juridiske vurdering har Energistyrelsen indhentet en udtalelse
fra Kammeradvokaten. Kammeradvokaten har vurderet statens mulighed for
at godkende overdragelse af selve eneretsbevillingen til Total men samtidig
meddele afslag på, at kompensationsaftalen medoverdrages.
Kammeradvokaten konkluderer bl.a., at statens afvisning af at overdrage
kompensationsaftalen sammen med eneretsbevillingen efter en samlet vur-
dering vil give anledning til så alvorlige retlige betænkeligheder, at det reelt
ikke er en retlig mulighed. Kammeradvokaten anbefaler derfor, at staten ved
en godkendelse af overdragelse af selve eneretsbevillingen til Total samtidig
accepterer, at kompensationsaftalen medoverdrages. Kammeradvokatens
vurdering er vedlagt.
I forlængelse af besvarelsen af dette spørgsmål vil jeg gerne supplere min
besvarelse af spørgsmål 375 fra den 25. oktober 2016, om hvorvidt aftalen
mellem staten og A.P. Møller - Mærsk og Mærsk Olie og Gas A/S om fort-
sættelse af A.P. Møller - Mærsks eneretsbevilling på de væsentligste dele af
olie - og gasforekomsterne i Nordsøen kan fortsætte, hvis olieaktiviteterne
sælges. Jeg anførte i mit svar på spørgsmålet, at en ny erhverver af ene-
retsbevillingen ikke uden videre kunne indtræde i den del af Nordsøaftalen,
der vedrører kompensationsaftalen. Jeg skal hertil bemærke, at spørgsmål
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvilke begrundelser der lå bag besvarelsen af EFK (2016-17) alm. del – spm. 72 og øvrige ministersvar, der omtaler, at en overdragelse af eneretsbevillingen kræver ministerens samtykke, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1878506_0002.png
375 var abstrakt i sin udformning og ikke baseret på en konkret foreliggende
situation. Derfor blev alene det principielle udgangspunkt - de privatretlige
regler om personskifte i skyldforhold - beskrevet i besvarelsen. Efterfølgende
er der i forbindelse med styrelsens godkendelse af en indirekte overdragelse
af eneretsbevillingen fra Mærsk Olie- og Gas A/S til Total S.A. foretaget en
detaljeret vurdering af mulighederne for konkret at overdrage kompensati-
onsaftalen, hvoraf det fremgår, at selv om kompensationsaftalen ikke er ind-
gået med hjemmel i undergrundsloven, men i statens almindelige adgang til
aftaleindgåelse, kan den ikke administreres isoleret fra eneretsbevillingen, jf.
også vedlagte vurdering fra Kammeradvokaten.
Energistyrelsen behandling af ansøgningen om godkendelse af den indirekte
overdragelse af Eneretsbevillingen er endnu ikke afsluttet. Når Energistyrel-
sens afgørelse foreligger, vil udvalget blive orienteret.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2