§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 963 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 851

Hvorfor indgik ministeren en aftale om en effektivisering af socialtilsynet uden at finde løsninger på de aktuelle udfordringer på botilbuddene, samtidig med at antallet af tilsynsbesøg skal reduceres?

Social- og boligministeren

18-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 852

Hvad mener ministeren, der i mellemtiden skal ske med de børn, der stadig anbringes på ikkegodkendte tilbud, som ikke er egnede til at passe på udsatte børn, mens ministeren arbejder på at lave undersøgelser af reglerne på området?

Social- og boligministeren

18-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 853

Hvorfor mener ministeren ikke, at gentagne historier om svigt af unge på ikkegodkendte tilbud er nok til allerede nu at ændre reglerne for anbringelser af unge på disse tilbud?

Social- og boligministeren

18-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 854

Hvad agter ministeren at gøre for at færdiggøre arbejdet med cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, herunder om muligt igangsætte en proces med en bestemt tidsplan, og dermed implementere første fase af den tidligere regerings strategi for grønne offentlige indkøb?

Miljøministeren

18-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 855

Hvad er ministerens holdning til, at beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) i Københavns Kommune bruger godt 70.000 kr. på en religiøs ramadanmiddag på rådhuset, og mener ministeren, at det er en kommunal opgave at bruge skatteydernes penge på religiøse fester.

Kirkeministeren

18-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 856

Mener ministeren, at det er i orden, at nuværende ejendomsejere kan hæfte for tidligere ejeres efteropkrævning af ejendomsskatter?

Skatteministeren

18-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 857

Hvad er baggrunden for, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ikke har plads i det udvalg, der drøfter sager vedrørende sikkerhedsspørgsmål, nemlig Sikkerhedsudvalget?

Statsministeren

18-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 858

Finder ministeren det rimeligt, at danskere, som ønsker at adoptere børn, muligvis først kan ansøge herom i 2027, hvor en ny model for international adoptionsformidling senest skal være færdig, når Sverige og Norge fortsat formidler international adoption?

Social- og boligministeren

19-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 859

Vil ministeren tage initiativ til en midlertidig løsning for international adoptionsformidling, f.eks. i samarbejde med Sverige og Norge, så ventende familier i Danmark får samme mulighed for adoption som i vores nabolande, hvor international adoption fortsat er mulig?

Social- og boligministeren

19-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 860

Mener ministeren, at det er den danske folkekirkes opgave at afholde ramadanmiddage, som det er tilfældet i Tingbjerg Kirke?

Kirkeministeren

19-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 861

Uanset hvad man ellers måtte mene om arrangementet »Ramadanmiddag i Tingbjerg Kirke«, hvor menigheden inviterer til dialog om fastens betydning i islam og kristendommen, er ministeren så ikke enig i, at det må være et internt anliggende mellem menighedens medlemmer, menighedsrådet og provsten i det enkelte provsti og ikke en sag på nationalt politisk niveau?

Kirkeministeren

19-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 862

Vil ministeren se på, om reglerne for, i hvilke tilfælde og i hvor lang tid en frakendelse af chaufførkort skal gælde, bør revideres, eftersom det åbenbart er således, at seksualforbrydere igen og igen kan generhverve deres chaufførkort og dermed fortsætte med at begå seksualovergreb i deres hyrevogne?

Transportministeren

20-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 863

Hvad mener ministeren om, at rockerbanden Comanches ifølge politiet er ved at etablere sig i Herning?

Justitsministeren

20-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 864

Er ministeren enig i, at opkrævningen af bøder for manglende betaling af kilometerafgiften har været præget af kaos og skabt en enorm frustration i vognmandsbranchen?

Transportministeren

20-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 865

Vurderer ministeren, at det harmonerer med princippet om, at skatteborgernes penge skal sikre bedst mulig velfærd til danskerne, når ministerierne samlet i perioden 2019-2024 har afholdt udgifter på over 123 mio. kr. til fratrædelsesordninger for chefer, og vil ministeren fremlægge årsagen til, at Skatteministeriet alene udgør knap 27 mio. kr. af det samlede beløb?

Skatteministeren

20-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 866

Er ministeren enig med tidligere viceforsvarschef, Per Ludvigsen, der til TV 2 siger, at det var »lidt naivt« at købe F-35-fly af USA, og at Danmark ikke bør gøre sig yderligere afhængigt af USA ved at købe flere våben dér?

Forsvarsministeren

20-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 867

Vil ministeren være åben for at gøre det lettere for børn født i Danmark af udenlandske forældre, som kommer i pleje hos danske statsborgere, at opnå statsborgerskab her i landet, hvis plejeforholdet har en varighed af en vis karakter?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 868

Mener ministeren, at det er udtryk for dobbeltmoral og hykleri, når ministeren opfordrer danskerne til at opbygge et nødlager og opruste hjemme med bl.a. vand og toiletpapir, mens ministeren selv nøler med at få landets beskyttelsesrum klargjort, som der nu på niende måned stadig ikke er blevet undersøgt beskaffenheden af?

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

21-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 869

Under til henvisning til artiklen "Tilbageholder millioner: Skattestyrelsen strammer grebet om maskinstationer" bragt i Jyllands-Posten den 21. marts 2025 mener ministeren så, at det er en anstændig og ordentlig måde, Skattestyrelsen behandler de omtalte maskinstationer på, når man tilbageholder millioner af ellers ventede afgiftsrefusioner på baggrund af en pludselig praksisændring?

Skatteministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 870

Vil ministeren på baggrund af opfordring fra Astma-Allergiforbundet og de igangværende undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening fra Københavns Lufthavn og ud fra et forsigtighedsprincip om at værne om børns sundhed bede Københavns Lufthavn om at aflyse det planlagte lufthavnsløb den 3. maj 2025, hvor børn mellem 9-15 år inviteres til at løbe 2,9 km på en landingsbane?

Miljøministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 871

Vil ministeren på baggrund af opfordring fra Astma-Allergiforbundet og de igangværende undersøgelser af de sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening fra Københavns Lufthavn og ud fra et forsigtighedsprincip om at værne om børns sundhed bede Københavns Lufthavn om at aflyse det planlagte lufthavnsløb den 3. maj 2025, hvor børn mellem 9-15 år inviteres til at løbe 2,9 km på en landingsbane?

Transportministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 872

Er ministeren enig med den socialdemokratiske borgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil i, at skoledistrikter bør baseres på elevernes herkomst og sociale baggrund for at gøre op med voldsudfordringerne i folkeskolen?

Børne- og undervisningsministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 873

Hvilke tiltag, som f.eks. at indkalde den amerikanske ambassadør til samtale, mener statsministeren er nødvendige, passende og realistiske som dansk reaktion på søndagens nødråb fra formanden for Inuit Ataqatigiit i forbindelse med besøg af USA's sikkerhedsrådgiver?

Statsministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 874

Hvilke tiltag mener ministeren er nødvendige, passende og realistiske som reaktion fra EU på søndagens nødråb fra formanden for Inuit Ataqatigiit i forbindelse med besøg af USA's sikkerhedsrådgiver, set i lyset af Ursula von der Leyens udtalelser om at EU står bag det danske rigsfællesskab?

Udenrigsministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 875

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre forbrugerne i fremtiden i forhold, som vi har set i forbindelse med historierne om Vindstød, hvor kunder har svært ved at opsige aftaler, trues med inkasso og finder uforklarlige udgiftsposter på deres regning?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 876

Kan ministeren oplyse, hvornår han har tænkt sig at indkalde til forhandlinger, så vi kan få strammet op på beskyttelsen af forbrugerne i forhold til uigennemskuelige processer for opsigelser af aftaler, trusler om inkasso m.m., som vi har set fornyeligt i afdækningen af Vindstøds adfærd over for kunder?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 877

Vil ministeren svare konkret på, som tydeligt spurgt om i spørgsmål nr. S 820 fra dette folketingsår, om ministeren mener, at man bør stoppe med at behandle børn og unge for kønsinkongruens med kønshormoner, set i lyset af at Dansk Pædiatrisk Selskab vurderer, at evidensen er så mangelfuld, at det bør betragtes som eksperimentel behandling?

Indenrigs- og sundhedsministeren

25-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 878

Hvad mener ministeren om at give skoleelever eid-fri, som formanden for Danske Skoleelever og formanden for Skolelederforeningen angiveligt er klar til at drøfte, og mener ministeren, at det er vigtigst at indføre eid-fri eller genindføre store bededag?

Børne- og undervisningsministeren

25-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 879

Idet der henvises til konferencen »Respect The Uterus« afholdt i Fællessalen den 14. marts 2025, hvor ministeren holdt en tale, bedes ministeren besvare, hvorvidt hun mener, at det er hensigtsmæssigt, at der afholdes politiske konferencer i Folketingets lokaler i samarbejde med private virksomheder under samme navn som virksomhedens aktuelle reklamekampagne, hvor billeder fra denne reklamekampagne med konkrete produkter og firmaets logo og navn fremvises og derfor figurerer på offentlige billeder og videoer fra eventet, hvilket kan give et indtryk af, at Christiansborg og politiske partier i Folketinget reklamerer for private virksomheder?

Uddannelses- og forskningsministeren

25-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 880

Hvad mener ministeren om, at politiet som arbejdsgiver skal kunne facilitere islamisk bøn i arbejdstiden?

Justitsministeren

25-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 881

Finder ministeren det acceptabelt, at danskere oplever prisstigninger på deres bilforsikringer på op mod 80 pct., når forsikringsselskaber samtidig opnår rekordhøj vækst, og vil ministeren på den baggrund tage initiativ til at sikre en mere stabil og retfærdig prissætning af bilforsikringer for at beskytte danskernes økonomiske tryghed?

Erhvervsministeren

25-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 882

Finder ministeren det rimeligt, at borgere i forbindelse med deres ansøgning om at få fritaget en veteranlastbil for kilometerafgiften oplever, at Motorstyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, om der er lovhjemmel til at fritage veteranlastbiler, selv om det fremgår klart af vejafgiftsloven, at veteranlastbiler ikke er omfattet?

Skatteministeren

25-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 883

Hvad er ministerens holdning til Mærsks transport af våben, som Israel anvender til angreb på Gaza, sådan som det er dokumenteret i Ekstra Bladets artikel: »Billeder afslører: Mærsk sejler krigsudstyr til Israel«?

Udenrigsministeren

25-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 884

Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen, så walkie-talkie-banko kan genoptages i Danmark?

Skatteministeren

26-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 885

Hvad mener ministeren om, at en butiksejer ikke er blevet sigtet for tyveri eller hæleri af politiet, når butiksejeren har solgt varer, der udelukkende kan sælges i Coop 365, da det er Coops egne mærkevarer, og der ifølge Coops sikkerhedschef helt tydeligt er tale om stjålne varer?

Justitsministeren

26-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 886

Finder ministeren det rimeligt, at man som erhvervsdrivende ikke må dele videomateriale af personer, som f.eks. åbenlyst løber fra en regning på en restaurant, stjæler fra en butik eller udøver hærværk, og hvis man gør det, så risikerer man en stor bøde, eller agter ministeren at lempe reglerne, så man i det mindste i de åbenlyse tilfælde må dele videomateriale?

Justitsministeren

26-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 887

Hvad er ministerens holdning til de trivselsøkonomiske konsekvenser, der opstår, når kvaliteten i de danske dagtilbud ikke i tilstrækkelig grad imødekommer børns behov som følge af den lave pædagogiske normering i landets daginstitutioner?

Børne- og undervisningsministeren

26-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 888

Hvad vil ministeren gøre for at komme problemet med klimaaktivister, der blokerer vores veje og gader, som vi så i sidste uge foran Rigshospitalet, til livs?

Justitsministeren

26-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 889

Hvad mener ministeren at Danmark bør gøre for at kompensere for det videnshul, som meldingerne fra den amerikanske regering vedrørende forskning i bl.a. kvinders sundhed efterlader på globalt plan, herunder om ministeren mener, at det øger behovet for, at Danmark får en national handleplan for kvinders sundhed, inklusive forskningsmidler øremærket til forskning i kvinders sundhed?

Indenrigs- og sundhedsministeren

27-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 890

Hvad mener ministeren om, at shariapatruljer og islamiske mæglingsråd stadig udøver social kontrol og omgår det danske retssystem i Gellerup, selv om Aarhus Kommune har brugt adskillige milliarder på at ændre området?

Udlændinge- og integrationsministeren

27-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 891

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at den nordiske aftale om statsborgerskab betyder, at vi ikke kan afvise at give dansk indfødsret til nordiske statsborgere, der er til fare for Danmarks sikkerhed?

Udlændinge- og integrationsministeren

27-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 892

Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage, for at Fasar Abrar Raja får frataget retten til førtidspension, og vil ministeren ligeledes sikre, at kriminelle bandemedlemmer fremover mister retten til danske offentlige ydelser?

Beskæftigelsesministeren

27-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 893

Hvilke tiltag, som f.eks. at indkalde den amerikanske ambassadør til samtale, mener ministeren er nødvendige, passende og realistiske som dansk reaktion på søndagens nødråb fra formanden for Inuit Ataqatigiit i forbindelse med besøg af USA's sikkerhedsrådgiver?

Udenrigsministeren

27-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 894

Er statsministeren enig i, at vi har brug for et opgør med de meget lukrative direktøraftaler, hvor f.eks. direktøren for Sygehus Sønderjylland får 20 måneders løn i fratrædelse – altså over 2 mio. kr.?

Indenrigs- og sundhedsministeren

27-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 895

Finder ministeren det rimeligt, at en mand trods 5 års seksuelt misbrug af steddatteren, fra hun var 7 til 12 år gammel, ikke idømmes en reel straf, som det fremgår af JydskeVestkysten den 17. marts 2025 i artiklen »Hærdet kriminel fik stor rabat på straffen for årelangt misbrug af steddatter«, bare fordi vedkommende i forvejen afsoner en langvarig fængselsdom?

Justitsministeren

27-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 896

Mener ministeren, at beretningen fra de to forældre til en ung autistisk pige, der er afgivet som høringssvar til den nye faglige ramme for behandling af kønsinkongruens, bør give anledning til bekymring, og hvorvidt mener ministeren, at hjælpen til unge med tranidentifikation virker efter hensigten i dag, hvis politiske organisationer som LGBT+Danmark, Normstormerne og Foreningen for Støtte af Transkønnede Børn rådgiver forældre til at bekræfte deres barns transidentitet, før der er sket en udredning i sundhedsvæsenet?

Indenrigs- og sundhedsministeren

27-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 897

Vil ministeren, på grundlag af flere bekymrede høringssvar, bede Sundhedsstyrelsen vurdere, om det kan være relevant at oprette et særligt tilbud til personer, som sidder fast i en transidentitet, men hvor man vurderer, at det i virkeligheden er en underliggende tilstand, som gør, at man har fastlåst sig i en forkert kønsopfattelse - eksempelvis en autistisk diagnose?

Indenrigs- og sundhedsministeren

27-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 898

Vil ministeren kommentere på boligselskabernes begrænsede mulighed for at ophæve lejemål for beboere, der er dømt for utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet, grundet manglende oplysninger om domme, og ser ministeren det som en mulighed at ændre lovgivningen, så boligselskaberne automatisk får besked, når en lejer bliver dømt og dermed kan få sit lejemål opsagt?

Social- og boligministeren

28-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 899

Kan ministeren acceptere, at der er opstået en kultur, hvor kommunalforvaltninger presser og truer folkeskolelærere til tavshed, og mener ministeren, at volden i folkeskolen bekæmpes ved at lukke munden på de modige lærere, der tør stå frem med deres ubehagelige oplevelser?

Børne- og undervisningsministeren

31-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 900

Hvorfor har ministeren endnu ikke taget initiativ til at ændre reglerne, så det bliver muligt for pensionister, der ønsker at genindtræde på arbejdsmarkedet, at pause deres ratepension og derved undgå, at de ved genindtræden på arbejdsmarkedet – med samme indtægt som før deres pension – ofte vil opleve en højere marginalbeskatning?

Skatteministeren

01-04-2025
(2024-25)

Din søgning gav 963 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200