Tak for besvarelsen. Jeg spørger jo ind til de trivselsøkonomiske konsekvenser af de forhold, der er i de danske dagtilbud, og det gør jeg jo, fordi det har store konsekvenser for børnene, ikke bare imens de er i dagtilbud, men også op igennem hele deres skolegang og helt op i voksenlivet, når man ikke får den rette start på livet. Ministeren nævnte jo selv den kvalitetsrapport for vuggestue- og dagplejeområdet, der kom her for nogle år tilbage, og som viste, at kvaliteten rigtig mange steder, ja, faktisk de fleste steder, desværre er alt, alt for dårlig, og lige nu går vi også og venter på, at der kommer en rapport på børnehaveområdet, og nu kender vi ikke indholdet af den, men dem, jeg taler med, regner også med, at vi kommer til at se nogenlunde det samme.
Så vi kan i den grad sige, at der er meget, der skal arbejdes med i forhold til at løfte kvaliteten i dagtilbuddene, så børnene får en god start på livet. Men lad os fokusere på den del af den ringe kvalitet, som er en konsekvens af den lave pædagogandel, som ministeren også var inde på i. Vi drøftede det jo på et møde i går i Børne- og Undervisningsministeriet, hvor vi også talte lidt om nogle af de evalueringer og tilbagemeldinger, der er kommet på det. Vi har jo i de senere år set en markant faldende pædagogandel, og at der er en lille stigning i andelen af pædagogiske assistenter, og samtidig ved vi, at der er blevet ansat mange unge pædagogmedhjælpere under 25 år for de penge, som blev afsat til minimumsnormeringerne, og det anerkender ministeren jo også.
Men hvordan vil ministeren sådan helt konkret arbejde for at knække den markant faldende kurve for pædagogandelen? Og her henviser jeg selvfølgelig ikke til de ting, som ministeren allerede har remset op, som er gode tiltag, men som jo efter alt at dømme slet ikke er nok. Hvilke nye tiltag vil ministeren tage i brug for at knække den her kurve?