Spm. nr. S 887

9) Til børne- og undervisningsministeren af:

Helene Brydensholt (ALT):

Hvad er ministerens holdning til de trivselsøkonomiske konsekvenser, der opstår, når kvaliteten i de danske dagtilbud ikke i tilstrækkelig grad imødekommer børns behov som følge af den lave pædagogiske normering i landets daginstitutioner?

Værsgo.

Tak. Hvad er ministerens holdning til de trivselsøkonomiske konsekvenser, der opstår, når kvaliteten i de danske dagtilbud ikke i tilstrækkelig grad imødekommer børns behov som følge af den lave pædagogiske normering i landets daginstitutioner?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi er optagede af, at dagtilbuddene har en kvalitet, der understøtter børns trivsel, det er vigtigt for det enkelte barn og for os som samfund. Kvalitetsundersøgelsen på vuggestue- og dagplejeområdet, altså 0-2-årsområdet, viste, at kvaliteten mange steder ikke er god nok, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende.

Det er kommunerne, der har ansvaret for dagtilbudsområdet, og de har derfor en kæmpe opgave med at udvikle og med at forbedre kvaliteten for de mindste børn. Samtidig er der fra regeringens side og fra statsligt hold taget flere forskellige tiltag for at styrke rammerne og for at hjælpe kommunerne med at løfte kvaliteten. Der er gennemført flere tiltag med massive investeringer i dagtilbudsområdet. Et af elementerne handler om tilstrækkelige normeringer. Der er prioriteret 1,8 mia. kr. årligt på at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner, og tallene viser også, at der er kommet endda betragteligt flere voksne omkring børnene i daginstitutionerne. Fra 2019 til 2023 er der kommet 7.600 flere kolleger i de kommunale og selvejende institutioner. Af dem er 1.000 pædagoger og 1.000 pædagogiske assistenter.

God kvalitet handler i høj grad om at uddanne mere personale, og derfor blev der også sidste år udmøntet 210 mio. kr. årligt til opkvalificering, så bl.a. erfarne pædagogmedhjælpere kan blive uddannet til pædagoger. Samtidig er pædagogerne sikret et lønløft med den historiske trepartsaftale, som regeringen sidste år indgik med arbejdsmarkedets parter, og så sent som i sidste uge har regeringen så indgået en bred politisk aftale om en reform af de professionsrettede videregående uddannelser, hvor der bl.a. er sikret et økonomisk løft til en ny og en bedre pædagoguddannelse.

Regeringen har altså investeret ret markant og endda i flere forskellige tiltag for at styrke rammerne for dagtilbuddene, så kommunerne kan løfte opgaven bedre, og det er trods alt det, det handler om. For børnene fortjener også bedre end det, vi er i stand til at levere nu. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen. Jeg spørger jo ind til de trivselsøkonomiske konsekvenser af de forhold, der er i de danske dagtilbud, og det gør jeg jo, fordi det har store konsekvenser for børnene, ikke bare imens de er i dagtilbud, men også op igennem hele deres skolegang og helt op i voksenlivet, når man ikke får den rette start på livet. Ministeren nævnte jo selv den kvalitetsrapport for vuggestue- og dagplejeområdet, der kom her for nogle år tilbage, og som viste, at kvaliteten rigtig mange steder, ja, faktisk de fleste steder, desværre er alt, alt for dårlig, og lige nu går vi også og venter på, at der kommer en rapport på børnehaveområdet, og nu kender vi ikke indholdet af den, men dem, jeg taler med, regner også med, at vi kommer til at se nogenlunde det samme.

Så vi kan i den grad sige, at der er meget, der skal arbejdes med i forhold til at løfte kvaliteten i dagtilbuddene, så børnene får en god start på livet. Men lad os fokusere på den del af den ringe kvalitet, som er en konsekvens af den lave pædagogandel, som ministeren også var inde på i. Vi drøftede det jo på et møde i går i Børne- og Undervisningsministeriet, hvor vi også talte lidt om nogle af de evalueringer og tilbagemeldinger, der er kommet på det. Vi har jo i de senere år set en markant faldende pædagogandel, og at der er en lille stigning i andelen af pædagogiske assistenter, og samtidig ved vi, at der er blevet ansat mange unge pædagogmedhjælpere under 25 år for de penge, som blev afsat til minimumsnormeringerne, og det anerkender ministeren jo også.

Men hvordan vil ministeren sådan helt konkret arbejde for at knække den markant faldende kurve for pædagogandelen? Og her henviser jeg selvfølgelig ikke til de ting, som ministeren allerede har remset op, som er gode tiltag, men som jo efter alt at dømme slet ikke er nok. Hvilke nye tiltag vil ministeren tage i brug for at knække den her kurve?

Ministeren.

Jeg kan godt bygge flere tiltag på, f.eks. en ny professionsrettet gymnasieuddannelse, som gerne skal styrke optaget på pædagogstudiet. Men jeg synes måske også, det er lidt hurtigt, Alternativet kommer hen over historisk store beslutninger til at styrke dagtilbudsområdet. Jeg kan ikke komme i tanker om noget tidspunkt nogen sinde, hvor der i Danmark er truffet så markante beslutninger.

Hvor i den offentlige sektor er det ellers, vi har øget andelen af ansatte med 16 pct.? Det tror jeg simpelt hen ikke findes, og det er en kæmpe saltvandsindsprøjtning til dagtilbudsområdet. Den reform af pædagoguddannelsen, der nu er kommmet, er kommet for sent, det medgiver jeg, men den er jo kæmpeefterspurgt, og så er der som noget helt ekstraordinært kommet et lønløft til bl.a. pædagogerne for at fastholde dem i stillingen. Jeg tror virkelig, der her er noget at arbejde videre med. Så mit fokus er at få de her ting til at fungere.

Spørgeren.

Ja, Alternativet anerkender fuldt ud de beslutninger, der er blevet taget i de seneste år. Alternativet har jo også været med til at indgå aftaler om de fleste af dem. Samtidig pointerer jeg jo også bare, at vi ser en kvalitet i dagtilbuddene, som er så ringe, at vi ikke kun kan fokusere på de beslutninger, der er blevet taget, og som jeg anerkender har været vigtige, og de aftaler, der er blevet indgået, men at der også skal mere til.

Vil ministeren f.eks. være med til at kigge på en forlængelse af opkvalificeringspuljen, sådan at man ikke allerede bremser igangsættelsen af merituddannelser her fra 2026, hvad vi jo gør nu, hvor den kun går til 2033?

Ministeren.

Jeg vil godt starte med at anerkende, at Alternativet er med i mange af de her aftaler, og at man har et løbende og vedvarende fokus på dagtilbudsområdet og på hele børnepolitikken. Det synes jeg virkelig er positivt.

Ja, vi forestiller os, at opkvalificeringspuljen skal forlænges, og vi har derudover også nogle overvejelser om, om nogle af de mange unge, der gerne vil starte på den pædagogiske assistentuddannelse, men som i dag bliver mødt af en lukket dør, kan blive optaget. Men det kræver jo, at vi kan få etableret flere praktikpladser til dem, og det skal aftales med kommunerne. Men det håber vi at få mulighed for.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Tak. Det er jo enormt positivt, at ministeren åbner op for at forlænge opkvalificeringspuljen. Kan ministeren sætte et par ord på, hvor meget ministeren påtænker at forlænge opkvalificeringspuljen? Og vil ministeren også sætte nogle ord på, hvordan ministeren så vil sikre, at der kommer nok uddannede pædagoger ud af opkvalificeringspuljen? Vil ministeren evenetuelt også, hvis ministeren kan nå det, kommentere den geografiske ulighed, som vi jo også drøftede kort i går, og hvor man jo ser, at der i Aalborg er en god pædagogandel, men hvor den f.eks. i København, for at sige det mildt, er knap så god?

Ministeren.

Vi har ikke truffet endelige beslutninger om, hvordan og hvor længe opkvalificeringspulje skal forlænges, men den skal i hvert fald ikke slutte i 2026. Det er også vigtigt for mig, at pengene hovedsagelig bruges på formel opkvalificering, og det kan jo være til pædagogisk assistent, og det kan være til pædagog, men det kan også være til videreuddannelse til folk, der allerede har en pædagoguddannelse.

Noget af det kan vi så styrke med opkvalificeringspuljen, mens andet også er knyttet til de overenskomster, der er indgået på det pædagogiske område, f.eks. hvordan man er aflønnet, hvis man som pædagogmedhjælper vælger at tage en mertipædagoguddannelse. Så vi skal nok gøre, hvad vi kan, for at få mere uddannet personale. For det synes jeg faktisk er prioritering nummer et.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Jeg byder nu velkommen til fru Helene Artmann Andresen fra Liberal Alliance, som stiller det næste spørgsmål.

(Talen er under udarbejdelse)