Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er godt, at hr. Nick Zimmermann sætter fokus på det her område, for det er væsentligt for os alle sammen, at man tænker over, hvordan skatteydernes penge bruges. Lad mig indlede med at understrege, at jeg kun kan svare vedrørende mit eget ministerområde, altså Skatteministeriet. Jeg er som sagt helt enig i, at vi skal optræde økonomisk ansvarligt. Det ligger mig meget på sinde. Derfor skal der naturligvis også udvises økonomisk ansvarlighed i forbindelse med de dispositioner, man gør sig på lønområdet, også når der blive givet fratrædelsesgodtgørelser.
Jeg er blevet oplyst om, at fratrædelsesgodtgørelser i Skatteministeriet bliver givet inden for de rammer, der er reguleret via de kollektive aftaler og funktionærloven. Der er givet fratrædelsesgodtgørelse i tre typer af sager: i sager om afsked, i sager om aftaler om fratræden og i sager, hvor det i forbindelse med indgåelse af ansættelseskontrakten har været aftalt, at der skal gives fratrædelsesgodtgørelse ved udløb af åremålet. Sidstnævnte betød, at der blev udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, når den pågældende chefs åremål udløb. Denne del indgår ikke længere i kontrakterne på Skatteministeriets område, og det er jeg godt tilfreds med.
Skatteministeriet er en stor koncern med ni styrelser, hvor der hver dag bliver løst mange store opgaver, og jeg forventer selvfølgelig, at direktørerne i de styrelser leder dem og forvalter dem og de lønmidler, de har til rådighed, på en meget økonomisk ansvarlig måde. Når man så kigger på beløbene, er det mange penge, det er jeg enig i, og derfor har jeg også bedt mit ministerium om at være meget opmærksom på det her område i fremtiden. Der kan, som vi alle ved, være årsager til, at vejene skilles mellem to parter, men der skal så være en balance i, hvordan man gør det.