Spm. nr. S 872

10) Til børne- og undervisningsministeren af:

Helena Artmann Andresen (LA):

Er ministeren enig med den socialdemokratiske borgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil i, at skoledistrikter bør baseres på elevernes herkomst og sociale baggrund for at gøre op med voldsudfordringerne i folkeskolen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Kontroversielt forslag vil blande elever efter herkomst og baggrund i København – tjek tallene for dit barns skole« fra Berlingske den 20. marts 2025.

Værsgo.

Tak for det. Er ministeren enig med den socialdemokratiske borgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil i, at skoledistrikter bør baseres på elevers herkomst og sociale baggrund for at gøre op med voldsudfordringerne i folkeskolen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Reglerne i dag er sådan, at der til hver skole hører et skoledistrikt, og at børn har ret til at blive optaget på skolen i det distrikt, hvor de bor. Man har også som forældre retten til frit skolevalg. De regler har vi ikke tænkt os at lave om på. Reglerne er dog også sådan, at det er kommunerne, der tegner skoledistrikterne. Kommunerne er altså i deres gode ret til at tegne skoledistrikter ud fra de forskellige hensyn, der måtte gøre sig gældende i den enkelte kommune. Det har vi heller ikke tænkt os at ændre på.

Jeg er enig med Pernille Rosenkrantz-Theil i, at folkeskolen skal være der, hvor vi møder hinanden på tværs af sociale baggrunde. Hvis vi ikke møder hinanden og lærer hinanden at kende, ved vi ikke, hvordan andre lever. Det kan give anledning til polarisering, til mistillid og måske også at vi mister fornemmelsen for, hvad andre mennesker mener, når de siger noget. Det ville ikke være godt for folkestyret.

Jeg tror ikke, at der er nogen anden samfundsinstitution end folkeskolen, der har så stort et potentiale for at skabe et fælles grundlag for befolkningen, altså et sted, hvorfra den fælles samtale kan starte med nysgerrighed og en forståelse for andres liv og holdninger. Sådan et folk tror jeg har lettere ved at imødegå splittelse. Det tror jeg giver alle børn og unge de bedste forudsætninger for at forstå og agere inden for de normer og værdier, vi har bygget vores fælles samfund på, og dermed også forberede dem på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, sådan som det står så fint i folkeskolens formålsparagraf.

Spørgeren.

Tak. Nu var det nævnt i forhold til de historier, Berlingske har bragt om vold i folkeskolen, og det skal bruges som et værktøj imod det. Det er jo afgørende, at vi kommer volden til livs ude på de danske folkeskoler, og jeg bliver lidt bekymret, når jeg ser forslag fra ministerens socialdemokratiske kollega, om, at man vil bruge skoledistrikterne som et værktøj mod volden. Det er ikke nogen løsning, det er snarere et udtryk for afmagt i mine øjne, og jeg er overbevist om, at hvis man begynder på den slags, vil det altså svække opbakningen til folkeskolen. Desuden har man i Aarhus Kommune siden 2006 sendt tosprogede børn med bus til andre skoledistrikter for at undgå, at børnenes lokale skoler kom ind i en skæv udvikling, hvor ressourcestærke forældre tog deres børn ud.

En undersøgelse viser dog, at de tosprogede børn, man har puttet i busserne, klarer sig dårligere end deres jævnaldrende både socialt og fagligt. Derfor vil jeg spørge ministeren, om ministeren ikke er enig i, at netop det her eksempel med elevfordelingen i Aarhus kommune viser, at folkeskolens problemer ikke bliver løst ved at fordele elever ud fra bestemte karakteristika.

Ministeren.

Den artikelserie, som Berlingske har bragt, vil jeg godt sige har været meget relevant, fordi ro og orden i folkeskolen er en af de absolut største udfordringer og er hele forudsætningen for, der kan gennemføres undervisning. Jeg bliver lige så frustreret, når jeg læser de artikler, som alle andre, om lærere, der udsættes for vold, og om klassekammerater, der udsættes for vold. Vi har strammet ordensbekendtgørelsen her fra den 1. januar. Det giver nogle flere sanktionsmuligheder til skoleledelsen, og jeg har senest meldt ud, at vi har tænkt os at ændre lovgivningen også, så pædagoger og lærere får mulighed for fysisk at gribe ind, hvis der er nogle, der chikanerer klassekammerater eller forstyrrer undervisningen. Det tror jeg er de væsentligste greb til at få mere ro og orden i folkeskolen.

Spørgeren.

Jeg er jo grundlæggende enig i mange af de tiltag, som ministeren har taget, for at kunne komme den her vold til livs ude på skolerne, men det er jo ikke det, det her handler om. Det handler jo om, at man vil bruge skoledistrikterne som et redskab til at bekæmpe volden.

Det giver mig lidt lyst til at spørge om noget, fordi man jo tidligere har gået ind for elevfordeling på gymnasieområdet. Kan ministeren forsikre de danske forældre derude om, at det er ikke noget, man kommer til at gå ind for på folkeskoleområdet?

Ministeren.

Det korte svar er ja. Altså, vi har jo fjernet det element i fordelingen af gymnasieelever, der handlede om forældrenes indkomst. Det var ellers en aftale, der var indgået før valget. Så i dag betyder forældres indkomst intet for, hvilket gymnasium man får adgang til.

På folkeskoleområdet vi gerne holde fast i, at man bor i et skoledistrikt, og at man har ret til at blive optaget på skolen i det skoledistrikt, man nu engang hører til. Det skal så suppleres med, at der er frit skolevalg i folkeskoleloven, og vi har ikke nogen ambition om at ændre den bestemmelse.

Fru Helena Artmann Andresen med et afsluttende spørgsmål.

Forskerne Mikkel Høst og Andreas Bjerg Nielsen konkluderer i en forskningsartikel, at ændringer i skoledistrikterne ikke er et effektivt redskab til at justere elevsammensætningen i folkeskolerne, men tværtimod kan føre til, at flere familier tager deres børn ud af folkeskolen. Mener ministeren, at det, som Pernille Rosenkrantz-Theil kalder for god socialdemokratisk politik, altså elevfordeling, påvirker opbakningen til folkeskolen negativt?

Ministeren.

Som jeg også indledte med at sige, er det jo kommunerne, der tegner skoledistrikterne. Jeg synes, det er helt legitimt, hvis man som kommune en gang imellem har behov for at flytte dem. Det kan jo også være, fordi der er byudviklet et nyt område, eller fordi børnene bor et nyt sted i byen, eller for at sikre, at elevsammensætningen på en skole afspejler det lokalsamfund, som de nu engang bor i. Det synes jeg er helt legitimt.

Jeg kan så godt forstå, hvis der er mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er noget konservative, altså noget forsigtige med at ændre skoledistrikterne, fordi det betyder noget for folks bosætningsmønstre og for deres tryghed i deres lokalsamfund. Så jeg synes ikke, at man skal ændre det i tide og utide, men en gang imellem kan det godt give mening, at man slår stregerne lidt anderledes. Hvis man kigger på skoledistrikterne i Københavns Kommune, kan man godt se, at der er taget mange forskellige hensyn, da man tegnede dem i tidernes morgen.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren og tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)