§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 458 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 326

Er ministeren tilfreds med sit politi, hvis politiet intet foretager sig i en sag om tyveri, selvom der er video, vidneudsagn og politiet kender gerningsmandens identitet, som vi kan konstatere, at tilfældet eksempelvis er i Haderslev, hvor Matas og Kim Petersen får stjålet deres varer, og politiet nægter at hjælpe, selvom der foreligger video og vidneudsagn, og politiet endda kender tyveknægtens identitet?

Justitsministeren

21-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 327

Er ministeren af den opfattelse, at almindelige, voksne danskere ikke selv er i stand til at spare op og forvalte deres egne penge til at holde ferie?

Beskæftigelsesministeren

21-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 328

Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen om paradekørsel, så arrangementer som juleoptoget i Sakskøbing, der har fundet sted siden 1926, kan undgå det store arbejde med bureaukrati og tilladelser, så man også fremadrettet kan holde juleoptog landet over?

Transportministeren

21-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 329

Vil ministeren arbejde for, at undersøgelsen i forbindelse med Kattegatforbindelsen realiseres?

Transportministeren

21-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 330

Hvad mener ministeren om, at fire udenlandske svindlere har bedraget 455 ældre danskere for samlet 15 mio. kr., men alligevel om få år lukkes ud i det danske samfund?

Justitsministeren

21-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 331

Hvordan kan ministeren forsvare, at regeringen og aftalepartierne i den grønne trepart bruger 420 mio. kr. på at fremme plantebaserede fødevarer såsom mandelbøffer og havremælk, mens ældre mennesker på danske plejehjem ikke kan få den service, hjælp og støtte, som de har brug for?

Ministeren for grøn trepart

21-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 332

På baggrund af at Nationalbanken har opgjort den danske finanssektors finansierede udledninger til mindst 72 millioner tons CO2-e, anerkender ministeren så, at finanssektorens fossile investeringer er en udfordring for den globale klimaindsats?

Erhvervsministeren

21-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 333

Hvad er ministerens holdning til, at det nu har taget ni år at genetablere et ulovligt fjernet dige i Taps, og mener ministeren, at det skaber respekt for natur og kulturarv, at det tager så lang tid?

Kulturministeren

22-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 334

Mener ministeren, at danskerne blev orienteret korrekt om effekterne af covid-19-vaccinen?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 335

Mener ministeren, at der gøres nok for de personer, som oplever bivirkninger grundet covid-19-vaccinen?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 336

Er det ministerens holdning, at Danmark skal følge ICC's arrestordre på Benjamin Netanyahu og udlevere ham til retsforfølgelse i Haag, hvis han kommer til Danmark, og vil ministeren i samme forbindelse afvise og fordømme følgende udtalelse fra Alexander Küster, lokalformand i Aarhus Midtby for Socialdemokratiet, der faldt på X den 21. november 2024: »Jeg håber og tror, at resten af vesten, inklusiv Danmark, sammen med den amerikanske regering, vil fordømme ICC’s arrestordre og stå bag Israels ret til at forsvare sig selv.«?

Justitsministeren

22-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 337

Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 167 forstås sådan, at man godt – inden for rammerne af regeringens skattestop – kan opleve midlertidigt højere skatter, hvis det sker som led i omlægninger, som senere vil sænke skatten tilsvarende, mens man ikke kan øge skatterne midlertidigt for at finansiere højere offentlige udgifter?

Skatteministeren

22-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 338

Vil statsministeren arbejde for, at Israels premierminister Benjamin Netanyahu bliver anholdt, hvis han opholder sig på dansk grund, i lyset af arrestordren udstedt af Den Internationale Straffedomstol (ICC)?

Statsministeren

22-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 339

Vil ministeren anerkende, at med politisk opbakning, ville det være muligt at undgå den forhøjede leje for Københavns Universitet?

Uddannelses- og forskningsministeren

25-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 340

Hvad mener ministeren om, at de hollandske fiskere bruger jernkæder og kædemåtter i Skagerrak, når de danske fiskere ikke bruger disse redskaber for at skåne værdifulde stenrev?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

26-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 341

Vil ministeren i forlængelse af den opdaterede Øresundsaftale mellem Danmark og Sverige tilkendegive, om regeringen er positivt indstillet over for at lave en lignende aftale mellem Danmark og Tyskland?

Skatteministeren

26-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 342

Hvad er ministerens holdning til, at der ifølge mediet Zetland lige nu breder sig en idé blandt landmændene om, at det bedre kan betale sig at vente, til reguleringen kommer, end at søge de frivillige ordninger om udtag af lavbundsjorde og skovrejsning i »Aftale om et grønt Danmark«, og så lægge sag an mod staten for det tab, som de vil lide, hvis lovgivningen får deres marker til at falde i værdi, fordi flere tror, at de vil få en højere samlet erstatning, hvis de bare ser tiden an?

Ministeren for grøn trepart

26-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 343

Mener ministeren, at Landbrug & Fødevarer som aftalepartner i tilstrækkelig grad er i stand til at sikre, at landbrugerne vil deltage i de frivillige ordninger i "Aftale om et grønt Danmark" om at udtage arealer fra landbrugsdrift?

Ministeren for grøn trepart

26-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 344

Vil ministeren fremlægge en plan for at indføre differentieret moms på frugt og grønt i denne regeringsperiode?

Skatteministeren

26-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 345

Mener ministeren, at det er retfærdigt, at kriminelle bandemedlemmer får eftergivet deres skattegæld til det offentlige, mens iværksættere på grund af lagerbeskatning bliver påtvunget at betale en skattegæld til staten af penge, som de aldrig har tjent?

Skatteministeren

27-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 346

Hvordan agter ministeren at implementere den nyeste forskning, som viser, at man nu kan forstå grisenes sprog og dermed vide, hvad deres sindstilstand er, og hvad den udtrykker, og som dermed giver gode muligheder for at højne grisenes velfærd både i produktionen og under transporterne?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

27-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 347

Vil ministeren svare konkret på spørgsmål nr. S 269 (folketingsåret 2024-25), og dermed på, om ministeren mener, det er en værdig og rimelig behandling af de ældre, når der i visse kommuner kun gøres rent i deres hjem hver fjerede uge?

Ældreministeren

27-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 348

Hvornår fremsætter ministeren lovforslaget vedrørende de 16 kommuners mulighed for at omgøre valg af statsgaranti til selvbudgettering samt afskaffelsen af forfordelingen af Fanø Kommune hvad angår adgang til ø-tilskud?

Indenrigs- og sundhedsministeren

27-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 349

Synes ministeren, at indvandrerelever skal have positiv særbehandling i form af karakterrabat, og hvis ministeren ikke synes det, hvad vil han så gøre for at adressere problemet, som er velkendt?

Børne- og undervisningsministeren

27-11-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 350

Hvad er ministerens holdning til, at Hamas tilsyneladende i Danmark har våbenlagre, som skulle være brugt til terrorangreb her i landet?

Justitsministeren

27-11-2024
(2024-25)

Din søgning gav 458 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200