Spm. nr. S 332 (omtrykt)

6) Til erhvervsministeren af:

Leila Stockmarr (EL) (medspørger: Rosa Lund (EL)):

På baggrund af at Nationalbanken har opgjort den danske finanssektors finansierede udledninger til mindst 72 mio. t CO2-e, anerkender ministeren så, at finanssektorens fossile investeringer er en udfordring for den globale klimaindsats?

Skriftlig begrundelse

Spørgerne henviser til Nationalbankens opgørelse af den danske finanssektors finansierede udledninger (socpe 3-udledninger), »Nye klimarelaterede indikatorer« på Nationalbankens hjemmeside fra 1. maj 2024, som viser, at den danske finanssektor i 2023 alene gennem dens investeringer i børsnoterede selskaber finansierede udledninger svarende til minimum 72 millioner tons CO2-e. Dette inkluderer investeringer i fossil ekspansion, som ikke flugter med anbefalinger fra Det Internationale Energiagentur og FN’s Klimapanel. Spørgerne ønsker spørgsmålet besvaret af erhvervsministeren som den ressortansvarlige minister for den finansielle sektor.

Værsgo.

Tak for det. Nationalbanken har opgjort den danske finanssektors finansierede udledninger til mindst 72 mio. t CO2-e. Anerkender ministeren på den baggrund, at finanssektorens fossile investeringer er en udfordring for den globale klimaindsats?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Og tak for ordet, formand. Jeg vil selvfølgelig gerne indlede med at slå fast, at den grønne omstilling er et af regeringens vigtigste mål. Der har aldrig været en regering, som har sat så ambitiøse mål for den grønne omstilling som den her regering, og regeringens mål er som bekendt, at Danmark skal være klimaneutral i 2045.

Den finansielle sektor skal selvfølgelig også bidrage med at stille kapital til rådighed for grønne investeringer. Det gør de faktisk også i stor stil, og det gør de ikke mindst også, fordi de jo også har forstået – for længe siden, faktisk – at vi alle sammen har et ansvar, og de har også et ansvar for at levere.

Men spørgsmålets præmis rammer desværre ved siden af. Tallene fra Nationalbanken kan ikke ses som et udtryk for, at den finansielle sektors investeringer udfordrer den globale klimaindsats, for de dækker over udledninger fra alle investeringer i børsnoterede virksomheder inklusive deres værdikæder. Og hvad betyder det? Ja, det betyder, at hvis en finansiel virksomhed f.eks. investerer i virksomhed, der er CO2-neutral, så tæller eventuelle CO2-udledninger fra underleverandører med i regnskabet. Men det gør jo ikke, at den her grønne investering, som det vil være, så bliver sort. Og sådan en investering er jo faktisk ikke en udfordring for den globale klimaindsats – det er en styrke. Vi er enige i, at der skal gøres mere for at sikre en grøn omstilling. Man skal lige huske, hvordan man læser tallene, og tallene skal man læse på den måde, som jeg redegør for her.

Danmark er langt fremme med den grønne indsats og ikke mindst den grønne omstilling. Jeg er utrolig stolt af det ansvar, som dansk industri tager for den grønne omstilling. Vi har styrkepositioner i dansk industri, som er verdensførende og verdensledende og som jo altså har sikret tusindvis af gode, sikre job til danske lønmodtagerfamilier. Den linje skal fortsættes, og det betyder bl.a., at vi skal sikre, at finanssektoren fortsat holder den grønne fane højt. Tak for ordet.

Fru Leila Stockmarr.

Tak for det svar. Jeg synes nu alligevel ikke helt, ministeren svarer på, hvad regeringens holdning er til, at vi har en finanssektor, der stadig væk har investeringer i fossil energi, tilmed ekspansion, altså jagt på ny fossil energi, som jo er stik imod vores målsætninger og forpligtelser under Parisaftalen. For vi hører jo ofte regeringen sige, at alle sektorer skal bidrage til, at Danmark lever op til Parisaftalen.

Men alligevel, og til trods for at finanssektoren har massive investeringer i fossil ekspansion, glimrer regulering af finanssektoren ved sit fravær i dansk klimapolitik. Der er ikke nogen krav om, f.eks. i forhold til klimaloven, at finanssektoren skal arbejde målrettet på at minimere sine fossile investeringer. Og bare for at komme på banen med nogle flere tal vil jeg sige: I 2023 havde danske pensionskasser ifølge ngo'en Mellemfolkeligt Samvirke investeret næsten 20 mia. kr. i fossil ekspansion. Og fra 2016 til 2022 modtog virksomheder med nye fossile projekter 50 mia. kr. i finansiering fra danske banker. Det må jo siges at være en situation, hvor vi har en dansk finanssektor, der aktivt går ind og er med til at skubbe på for at holde hånden under den fossile ekspansion, som vi jo er enige om er skadelig for den grønne omstilling.

Så derfor vil jeg gerne udvide mit spørgsmål ved at sige: På baggrund af de tal, mener ministeren så ikke, at der ud over at fremme pensionskasser og bankers grønne investeringer er brug for mere målrettet regulering for at minimere den danske finanssektors investeringer i fossile aktiviteter?

Ministeren.

Jeg føler mig helt overbevist om, at grøn regulering ikke stopper her. Det føler jeg mig helt overbevist om. Og jeg tror da også, at når man ser på, hvad der kommer eksempelvis fra vores EU-fællesskab, så kommer der jo flere krav og hårdere krav til grønne investeringer. Det er der ingen som helst tvivl om.

Men altså, det bliver måske lidt teknisk, men når man kan stå og sige, at der nærmest ikke er grøn regulering på området, der omfatter finanssektoren, er det simpelt hen ikke rigtigt. Disclosureforordningen, taksonomiforordningen, ESG i kreditrådgivning, tilpasningen af bl.a. MiFID II, bæredygtighedsrapporteringsdirektivet – der er en hel række ting, som er sket her de senere år, som jo handler om bl.a. pensionskasser og bankers investeringer og krav om, når de laver investeringer, at de spørger til de her ting.

Så jeg synes, mere skal gøres. Det er der ingen som helst tvivl om. Vi skal nå vores mål. Vi har nogle af verdens mest ambitiøse mål i Danmark. Finanssektoren skal spille mere med. Men at sige, at der ikke sker noget, er simpelt hen ikke rigtigt.

Spørgeren.

Jeg anerkender, at der de sidste par år er sket ting, særlig på EU-niveau, som kan være med til at og helt åbenlyst vil fremme den grønne omstilling, også i forhold til finanssektorens bidrag. Men der er jo også nogle helt lavthængende frugter, såsom at forbyde f.eks. lån til fossil ekspansion, som Danske Bank jo har besluttet. Regeringen har ikke bakket op om det, ikke officielt i hvert fald, men vi har jo finansielle institutioner, der nu går sologang for at vise, at de tager klimaansvar. Men vi ser ikke en udmelding fra regeringen, som faktisk kunne være med til at skabe en mere fair konkurrence og derved tage fat om nældens rod.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om regeringen barsler med nogle konkrete tiltag for at regulere den finansielle sektors investeringer i fossil energi.

Ministeren.

Ikke som Enhedslisten, og var det ikke Enhedslisten, der fremsatte forslag om det i folketingssamlingen sidste år? Og det er jo helt fair. Det har vi ikke nogen initiativer på bedding om. Og hvorfor har vi ikke det? For man kan jo godt investere i noget, der stadig er fossilt, men som er mindre fossile investeringer, end hvis man havde ladet andre gøre det. Det er jo det, der ligesom er pointen, altså at der er noget, som påvirker miljøet og klimaet mindre negativt, end hvis andre havde overtaget den investering. Og det er jo den rejse, jeg tror man skal se at både pensionskasserne og den finansielle sektor også er på.

Men grundlæggende tror jeg, at hvis man ser på, hvad der bliver investeret i grønt, så bruger de danske pensionskasser altså også vores pensionsopsparinger til grønne investeringer. Ellers havde dansk industri jo altså heller ikke stået så stærkt, som vi gør i øjeblikket.

Tak. Nu byder jeg velkommen til medspørger fru Rosa Lund, ligeledes Enhedslisten.

Tak for det. I de besvarelser, som ministeren kommer med, lyder det jo, som om ministeren også erkender, at det har betydning for regeringens grønne ambitioner, hvordan den finansielle sektor investerer. Det kunne jeg bare godt tænke mig at ministeren sagde helt klart, og der må ministeren jo så undskylde, at det bliver lidt teknisk, men ministeren må da gerne sige lidt klart, om ikke det har en betydning, hvordan den finansielle sektor handler på det grønne område.

Ministeren.

Selvfølgelig har det det; det var det, jeg sluttede af med at sige lige før. Vi har en regering, som har sat danmarkshistoriens mest ambitiøse grønne mål for omstilling af det danske samfund, nemlig at være klimaneutrale i 2045. Vi har lige lavet en grøn trepart, som indfører en CO2-afgift på landbruget – den første i verden.

Selvfølgelig har det da en konsekvens for opnåelsen af målene, at der, hvor pengene er, bliver de også brugt til at investere i grøn omstilling. Men hvis man ser på, hvad der rent faktisk sker, hvis man ser på, hvad pensionskasserne investerer i grønne industrier, tag eksempelvis vindindustrien, er det jo forkert at tegne et billede af, at de ikke investerer. De investerer massivt i grøn omstilling, og det gør bankerne også.

Man skal passe på med at sige, at fordi man investerer i noget fossilt, er det fy-fy og meget, meget sort. Det kunne jo være, at hvis man lod være med at investere i det, så var der nogle, der kom til, som ikke havde det grønne sigte, som danske banker og danske pensionskasser har.

Fru Rosa Lund.

Vi er jo helt med på, at både pensionskasserne, Danske Bank og den finansielle sektor i det hele taget også investerer grønt. Men har ministeren ikke tænkt på, at det kunne være en måde at sige: Nu skal I kigge herovre, hvor vi investerer grønt, sådan at I glemmer, at vi også investere fossilt herovre. Det er jo egentlig bare det, vi stille og roligt spørger om i Enhedslisten, altså om ikke vi skulle stille krav til den finansielle sektor, i forhold til at de skal investere grønt og ikke fossilt.

Ministeren.

Men det mener jeg sådan set allerede vi gør. Som stor EU-tilhænger er jeg utrolig glad for, at Enhedslisten er blevet så glade for miljøregulering fra EU, det synes jeg er positivt. Må det gælde andre områder, hvor fællesskabet kan bidrage til en god og grøn fremgang, så vil det være perfekt.

Men altså disclosureforordningen er et skridt den rigtige retning, taksonomiforordningen er et stort skridt i den rigtige retning, ESG i kreditgivning er et skridt i den rigtige retning, tilpasning af bl.a. MiFID 2 er et skridt i den rigtige retning, og vi kommer til her på fredag at diskutere CSRD, altså bæredygtighedsrapporteringsdirektivet. Alle de her fem initiativer er skridt i den rigtige retning, og de omfatter altså også den danske finanssektor, så helt galt er det jo ikke.

Tak for det. Vi siger tak til medspørger fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Det sidste spørgsmål bliver stillet af fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for svarene. Jeg synes stadig ikke, at vi har fået helt klart svar på, om regeringen synes, der bliver gjort nok fra dansk side, ikke fra EU's side, for at sikre os, at danskernes pensionsopsparing og bankkundernes penge ikke går til at forværre den klimakrise, vi allerede står i. Mener regeringen, at man har afsøgt alle muligheder for at sikre, at danskernes opsparing til fremtiden ikke er med til at underminere den selv samme fremtid, som de sparer op til?

Erhvervsministeren.

Som sagt føler jeg mig helt overbevist om, at vi ikke er færdige. Men jeg har dog alligevel svært ved at pege på en plet på jorden, hvor ambitionerne for den grønne omstilling af eksempelvis finanssektoren og pensionssektoren er større, end den er i EU. Hvis det er tilfældet, vil jeg gerne se det. Og Danmark er nu engang, særlig på det finansielle område, underlagt EU's lovgivning. Så det er jo ikke helt dårligt, at et af verdens største markeder er så ambitiøst, som jeg står og læser op her, når det handler om at sikre, at pensionskasser og finansielle institutter i øvrigt i højere grad skal målrette deres investeringer mod grønne investeringer. Det er jo det, der er tilfældet. Det er jo glimrende, at vi er kommet dertil. Er vi færdige? Nej, det er vi ikke. Kommer der mere? Det føler jeg mig helt sikker på. For de målsætninger, vi i fællesskab har sagt at vi vil nå, altså at være klimaneutrale i 2045, og EU's tilsvarende mål på nogle områder, betinger jo endnu flere investeringer i grøn retning. Så det føler jeg mig overbevist om kommer, men vi er rigtig godt på vej.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Det næste spørgsmål er ligeledes til erhvervsministeren, og jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)