Jeg læser op af det, der er fakta, og det kan man jo ikke ignorere, uanset hvor meget man gerne vil sidde og quizze om, hvad en direktør har sagt på et pressemøde. Jeg har stor respekt for, at sundhedsmyndighederne var på en ekstremt svær kommunikationsopgave midt i en covid-19-pandemi, hvor der jo i øvrigt også på lange strækninger manglede viden om, hvor farligt det her var, hvad der ville komme til at ske, og hvornår der ville komme en vaccine. Der kommunikerede og handlede man efter bedste evne.
Er der noget, hvor man i bagklogskabens lys i dag kan sige, at der ville man nok have kommunikeret på en anden måde, eller hvorfor gjorde vi ikke nogle ting på en anden måde? Det kan man jo sagtens finde masser af eksempler på, og jeg tror i øvrigt også, at spørgeren og jeg dengang under covid-19-epidemien også var nogle af dem, der var optagede af at spørge ind til, hvorfor det var, man undervejs traf hvilke valg, og hvor nogle af dem jo også er truffet efter bedste viden og efter bedste hensigt, og hvor man jo i dag let kan kigge tilbage og sige, at man måske skulle have formuleret sig anderledes i forhold til nogle ting, men ikke i forhold til andre, og der også kunne være steder, hvor man kunne påpege, hvorfor man ikke var bedre til at kunne kommunikere endnu mere omkring specifikke elementer undervejs i covid-19-epidemien.
Grundlæggende ved jeg, at myndighederne på alle niveauer i det danske samfund har gjort deres bedste.