Tak for det gode svar. Jeg synes egentlig, at det var et meget imødekommende svar og også et ret nuanceret svar på det her.
Lad mig starte et helt andet sted. Jeg havde aldrig troet, at jeg som folketingsmedlem skulle stå her i spørgetiden og tage noget op om et juleoptog i Sakskøbing, men jeg ser det som et udtryk for, at vores stat efterhånden er ved at sande til i bureaukrati og overforsigtighed og regler, der skal tolkes i et omfang, så man tror, det er løgn. Tænk sig, at der har været gang i et juleoptog – noget, der ellers bringer glæde og hygge, og ja, i sådan en provinsby, som jeg selv kommer fra, betyder det jo noget, at der er de her ting – i 97 år, og det har ikke været et problem.
Jeg prøver sådan at kigge lidt rundt og læse mig ned i, om der nogen sinde skulle have været et problem eller et eksempel på nogen, der var kommet til skade, eller om man kunne finde et eller negativt om det, men det var der ikke. Det var kun glæde og gode ting. Derfor synes jeg, at det er centraliseringsstaten, DJØF-staten, skrankepavestaten, der stikker sit hoved frem her og siger: Der har været nogle regler i mange år. Det har ikke givet anledning til problemer. Nu tolker vi så lige på en helt anden måde, og det eneste, vi får ud af det, er, at vi generer en hel masse mennesker, som passer deres, som ikke har ondt i sinde, og som i øvrigt ikke gør andre skade. Det kan jeg ikke forstå.
Så jeg vil gerne kvittere for, at ministeren siger, at det her skal vi gøre noget ved. Jeg ville synes, det var endnu bedre, hvis ministeren nu i næste runde, når ministeren får ordet, rejser sig op og siger: Den tager jeg på min kappe. Jeg skal nok lige ringe op til dem i Holstebro – det er jo tæt på ministerens egen valgkreds – og sige: Nu skal I høre her, gutter. Vi er jo nødt til at sørge for, at det hele ikke går i stå. Kan vi ikke gøre noget mere? Kan man ikke udstede en eller anden garanti for, at nu falder tingene selvfølgelig i orden?
Vi kan godt arbejde på at gøre regelsættet bedre, og vi stiller i Dansk Folkeparti meget gerne op til at hjælpe regeringen med det arbejde. Men der skal jo findes en løsning nu og her, forestiller jeg mig, så man kan fortsætte med de ting, man har gjort i 97 år – i øvrigt uden problemer.