Spm. nr. S 349 (omtrykt)

15) Til børne- og undervisningsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Synes ministeren, at indvandrerelever skal have positiv særbehandling i form af karakterrabat, og hvis ministeren ikke synes det, hvad vil han så gøre for at adressere problemet, som er velkendt?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Vi vil gerne spørge ministeren, om ministeren synes, at indvandrerelever skal have positiv særbehandling i form af karakterrabatter, og hvis ministeren ikke synes det, hvad vil han så gøre for at adressere problemet, som er velkendt?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige: Der er ikke nogen, der skal have positiv særbehandling, når der gives karakterer i gymnasiet. Alle skal have den karakter, de er berettiget til, hverken højere eller lavere. Den rette karakter bidrager til at afklare unges uddannelsesvalg og interesser, og karaktererne udgør i øvrigt også fundamentet for adgangskravene i uddannelsessystemet og dermed også den enkelte unges muligheder. Derfor skal bedømmelser af elevers præstationer, både ved standpunktskarakterer og ved eksamener, ske på et ordentligt, et fagligt og et fair grundlag. Så det er et problem, når vi taler om en stor og systematisk diskrepans mellem standpunktskarakterer og eksamenskarakterer i bestemte fag og på konkrete institutioner, og det er helt uacceptabelt, hvis årsagen til forskellen skal findes i forskelsbehandling af visse elever.

Når alt det er sagt, er det også for tidligt at drage endelige konklusioner, i forhold til hvor store problemer der generelt er med karakterdiskrepans. Den styrelse under Undervisningsministeriet, der arbejder med det, har som nævnt på det åbne samråd tilbage i januar fremrykket det særskilte tilsyn med diskrepansen med 1 år, og på grund af fremrykningen baserer styrelsen tilsynet på eksamensresultaterne i 2 skoleår, nemlig eksamenerne i 2023 og 2024, hvor prøverne ikke har været påvirket af covid-19. Styrelsen har allerede udsendt breve til de institutioner, der er udtaget til tilsyn, og der planlægges tilsynsbesøg på de gymnasier i det nye år.

Det betyder, at jeg i slutningen af marts 2025 kan orientere Folketinget om resultaterne af det særskilte tilsyn. Af orienteringen vil det fremgå, hvilke institutioner der var udtaget til tilsyn, ligesom styrelsens vurdering af institutionernes indsendte redegørelser samt den videre opfølgning på tilsynet vil fremgå. Når jeg kender resultaterne af det, vil jeg overveje, om det giver anledning til yderligere tiltag, og hvis der er behov for det, ryster jeg ikke på hånden i forhold til at gribe ind, fordi det er afgørende, at vi har en karaktergivning på vores uddannelser, der er til at stole på, og som er ordentlig, faglig og fair.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Jeg er jo helt enig med ministeren i, at der ikke er nogen, der skal have karakterrabatter. Jeg ærgrer mig over, at man skyder den her undersøgelse så langt ud i fremtiden, for det tager jo ikke lang tid at identificere lærere ude på de skoler, hvor der systematisk er en meget stor diskrepans mellem standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, og det nytter jo ikke noget, at vi skyder den vurdering langt ud i fremtiden, for i mellemtiden er der elever, som først og fremmest får adgang til uddannelser, som de måske ikke har evnen til at kunne fuldføre. Ligeledes er der bare nogle andre elever, der så bliver diskrimineret, fordi de ikke får de samme adgangsmuligheder til danske uddannelser. Så hvorfor vil ministeren ikke allerede nu være med til at kigge på det her?

Vi taler om en forskel på 3,3 karakterpoint mellem standpunkts- og eksamenskarakterer i matematik A-faget. Det er mere end fem gange højere end landsgennemsnittet på 0,6 karakterpoint. Altså, det er massive karakterrabatter, som elever på visse københavnske gymnasier får sammenlignet med elever på andre gymnasier, og det er vel ikke en tilstand, som regeringen og ministeren kan acceptere fortsætter i et år endnu, mens man afventer resultaterne af en eller anden undersøgelse?

Så er jeg også nysgerrig efter at høre noget andet. Hvis ministeren så får resultaterne af en undersøgelse, der helt entydigt dokumenterer systematiske karakterrabatter på visse danske gymnasier, hvad er det så for nogle konsekvenser, ministeren forestiller sig man kunne tage i brug over for lærere eller ledelser, som svigter deres ansvar ved at give visse elever enorme karakterrabatter?

Tak. Værsgo til ministeren.

Først vil jeg gerne sige, at oprindelig var det planlagt, at der skulle afholdes tre eksamener, og på baggrund af det ville vi så tage skoler ud til tilsyn. I forlængelse af det samråd, der blev indkaldt til, som blev afviklet januar, besluttede jeg så, at to eksamener måtte være nok, og det betyder, at de skoler, der skal udtages til tilsyn, er udtaget nu, og at jeg efter nytår vil kunne orientere Folketinget om, hvilke skoler det er, og hvad de selv svarer, i forhold til om der er en diskrepans. Det andet må jeg svare på, næste gang jeg får ordet.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti både synes, det er et kæmpeproblem, hvis der er elever, der bliver diskrimineret ved ikke at få adgang til de uddannelser, som andre får adgang til, fordi de får en karakterrabat, som andre elever ikke får, men at det jo også er helt uholdbart for de elever, som måske ender med at blive optaget på uddannelser, hvor de ender med at falde fra, men som skatteyderne ender med at måtte betale for at de går på alligevel, slev om de reelt ikke har de evner, som deres karakterer foregiver at de har. Derfor er vi nødt til at skride til handling nu. Vi kan jo ikke lade de her børn fortsætte på den her færd ud i uddannelsessystemet et helt år endnu med karakterer, som ikke stemmer overens med de evner, som de reelt har. Det er massive karakterrabatter, vi taler om. Hvorfor kommunikerer ministeren ikke ud til ledelserne og siger, at de skal undersøge det her nu, og at de, hvis der er diskrepanser, skal skride ind?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg synes, det er bedre at gennemføre er tilsyn end at kommunikere til ledelserne. Men hvis jeg nu tager matematik A, som spørgeren selv er inde på, så er det sådan i forhold til de ti skoler, hvor der er den største diskrepans mellem standpunkts- og eksamensresultater, at det er Det frie Gymnasium på Nørrebro, der har den største difference. Så kommer Viborg, Morsø, Ishøj, skolerne i Oure, Køge, Bjerringbro, Lyngby, Høng, Nordfyn, Høje-Taastrup og Københavns åbne Gymnasium. Så der er nogle af de gymnasier – det er rigtigt – hvor der er en overrepræsentation af ikkevestlige elever, men der er også andre gymnasier på den her toptiliste for matematik A. Det ser lidt anderledes ud med hensyn til matematik B.

Tak. Sidste opfølgende spørgsmål.

Vores holdning er jo grundlæggende, at det er ligemeget, hvilken type gymnasier det er, for hvis der er en urimelig karakterrabat, jamen så er det jo noget, vi skal skride ind over for. Men ledelsen kunne jo på få minutter undersøge, hos hvilke lærere det er, at der helt systematisk er store diskrepanser mellem standpunkt- og eksamenskarakterer, og så kunne ministeren kommunikere til de ledelser, at det selvfølgelig er ledelsernes ansvar at skride ind over for de undervisere, som systematisk bruger karakterrabatter i deres undervisning. Det er jo ikke noget, der kræver en årelang undersøgelse, før ministeren kan kommunikere det budskab ud til ledelserne på gymnasierne.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg vil gerne kommunikere, ved siden af at der så også er tilsyn. Jeg kan se her, at Københavns åbne Gymnasiums gennemsnit for de afsluttende standpunktskarakterer er 8,32 i matematik A, og at det for prøvekaraktererne er 3,6. Det er jo ikke, fordi det skal være præcis det samme, men det her er en diskrepans på 4,6 karakterpoint. Der skal jo ringe en klokke på rektorkontoret, og der skal man jo interessere sig for, hvem det er, der har givet de standpunktskarakterer, og hvorfor det ser sådan ud. Det mener jeg er helt almindeligt ledelsesarbejde, og derfor vil jeg da også interessere mig for de redegørelser, der kommer den anden vej. For det her viser også, at det er som at tisse i bukserne, for på et tidspunkt kommer der jo en censor fra en anden skole, der er vant til et andet niveau, og bedømmer dem, og så duer det jo ikke. Det er jo også at snyde de elever, hvis man går og bilder dem ind, at de er til et 10-tal, og de så går til eksamen og præsterer normalt og får et 4-tal. Det er der jo ikke nogen der kan leve med. Så jeg går op i det her, fordi jeg går op i, at det er karakterer, der åbner døren, og ikke, hvad man kan snakke sig til, eller om man har skrevet en fin ansøgning, eller man har en far, der kender en, der underviser på universitetet. Det er helt afgørende for Socialdemokratiet, at det her system fungerer.

Tak. Så er spørgsmål 15 besvaret. Tak til spørgeren, og tak til børne- og undervisningsministeren.

Der er endnu et spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, og det er spørgsmål 16, som er stillet af fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.