Åbent samråd om Danske Bank hvidvasksagen og Finanstilsynets og SØIKs ressourcer
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Mødedato: 10-10-2018
Starttidspunkt: 11.30
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 1-133
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har kaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) i samråd om Danske Bank hvidvasksagen og Finanstilsynets og SØIKs ressourcer. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 10. oktober 2018. Samrådet starter kl. 11.30 og afholdes i lokale 1-133.


Udvalget har bedt erhvervsministeren redegøre for, om regeringen agter at gennemføre effektiviseringer i Finanstilsynet som følge af de budgetanalyser, der er under udarbejdelse

Udvalget har endvidere bedt justitsministeren redegøre for, om regeringen har igangsat budgetanalyser af SØIK, og om regeringen har tænkt sig at gennemføre besparelser på SØIKs budget. Justitsministeren er endvidere bedt om at redegøre for samarbejdet om Danske Bank hvidvasksagen mellem Danmark og Estland.

Derudover er begge ministre bedt om at redegøre for, hvordan danske myndigheder tilrettelægger undersøgelserne af hvidvaskskandalen i Danske Bank, herunder samarbejdet med andre landes myndigheder og europæiske samarbejdsfora.

Begge ministre er endvidere i forlængelse af erhvervsministerens forsikringer til Folketinget om, at "de nødvendige ressourcer vil være til stede" for danske myndigheders arbejde med og efterforskning af hvidvaskskandalen i Danske Bank, bedt om at redegøre for, hvordan regeringen vil afdække ressourcebehovet og sikre, at det dækkes.

Endelig er begge ministre bedt om at redegøre for gældende forældelsesregler i relevant lovgivning, der måtte vedrøre hvidvaskskandalen i Danske Bank, og hvordan myndighederne tilrettelægger deres undersøgelser og ressourcebehov efter dette.


Samrådsspørgsmål A er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF) og samrådsspørgsmål B-F er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Gry Nielsen
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Lene Gregersen Kaasgaard
3337 3275
Send e-mail