Åbent samråd om børn og unges mistrivsel
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Mødedato: 24-09-2020
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 11.45
Lokale: 2-133
Børne og Undervisningsudvalget har kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i samråd om børn og unges mistrivsel. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 24. september 2020 kl. 10.15 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Ministrene er blevet bedt om at redegøre for deres holdning til, at op mod hvert femte barn og unge ifølge et dansk studie mistrives og har tegn på psykisk sygdom i deres opvækst, og hvad ministrene og regeringen konkret vil tage af initiativer for at hjælpe børn i mistrivsel.

Endvidere er ministrene blevet bedt om at redegøre for Børne- og Undervisningsministeriets seneste trivselsmålinger i folkeskolen, der viser, at trivslen i folkeskolen ikke er steget til trods for folkeskolereformen og samtidig oplyse, hvad ministrene vil gøre ved det.

Samrådsspørgsmål R er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V), Jane Heitmann (V), Ellen Trane Nørby (V) og Anni Matthiesen (V).

Kontakt
Udvalgssekretær
Mischa Vedis Juul Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Karina Sand Thomsen
3337
Send e-mail