BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra den åbne samråd den 27/2-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: FOPS

Sagsbeh.: SUMMSB

Koordi eret ed: [BUVM]

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: 7‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[27. februar 2020 kl. 10.15-11.45, Folketinget lokale 1-133]

Samrådsspørgsmål I om børn og unges mistrivsel med

børne- og undervisningsministeren

Tak for vi igen kan drøfte dette meget vigtige spørgsmål om

børn og unges mistrivsel og tegn på psykiske lidelser.

Det er en bekymring, jeg deler. Udvikling i børn og unges

mentale sundhed er noget, som fortjener en plads helt oppe

på den politiske dagsorden og vores alle sammens

bevidsthed. For der er ingen tvivl om, at børn og unges

mentale sundhed er en af vores samfunds store udfordringer.

Og som min ministerkollega sagde, så er det et emne, der går

ind over mange forskellige ministerressortområder, hvilket

siger noget om problemets kompleksitet.

Men når det er sagt, er det også vigtigt ikke at sygeliggøre en

hel generation. Der er mange flere muligheder for at være

ung i dag, end der var i tidligere generationer.

Det kan vi også se i trivselsmålinger blandt børn og unge i

Danmark. Nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser,

at blandt de 16-24 årige har ca. 18 pct. dårlig mental

sundhed. Det er en stigning fra 12 pct. i 2013. Særligt er

tendensen bekymrende hos piger, hvor over 40 pct. af de 16-

24-årige har et højt stressniveau. Det vil sige, der er et højt

tal og en stigning i de her år.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra den åbne samråd den 27/2-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren

Ser man på børn og unge i aldersgruppen 11-15 årige,

oplever de en høj grad af mental sundhed, men en del børn i

den gruppe oplever også følelsesmæssige forstyrrelser, lav

livstilfredshed, at deres krop er forkert, kæmper med

ensomhed og manglende tro på egne kompetencer. Det er

konkrete ting fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Det er samtidig en tendens, som vi ikke er alene om i

Danmark. Det er en global tendens, især i andre nordiske

lande ser vi den samme udvikling.

Vi mangler i dag bredt set viden om årsagerne til den her

tendens. Det er et tværsektorielt arbejde at fremme mental

sundhed. Der er mange faktorer, der skal spille sammen, når

man skal analysere og gøre noget ved problemstillingerne.

Det er en kompleks problemstilling.

Vi skal blive bedre til at møde børn og unge i øjenhøjde med

udgangspunkt i det, der fylder for ungdommen i dag.

Det er ikke noget nyt, at ungdommen kan være en svær

livsdefinerende og vanskelig periode at være i. I tilgift til det

kan vi se, at mange unge i dag er udsat for en social

mediekultur, der sætter et alt for kraftigt fokus på det at være

perfekte og præstere, og hvor de hele tiden skal være på. De

såkaldte influencers skaber forvrængede skønhedsidealer,

som er med til at stemple og dømme dem, som falder uden

for.

Side 2

Hvis vi ser på, hvad vi har haft fokus på siden sidste samråd.

I sidste uge så vi på Danmarks Radio en rystende

dokumentar om et hemmeligt netværk på Instagram, hvor

omkring 1000 danske piger og unge kvinder følger hinanden.

Pigerne bruger anonyme profiler i netværket, hvor de

inspirerer hinanden til at skade sig selv og fx deler

selvmordstanker.

Den historie viser jo med al tydelighed, hvordan sociale

medier – uagtet deres også gode egenskaber – kan give børn

og unge en forvrænget opfattelse af, hvad der er godt for

dem og forvolde stor skade for dem. At de får normaliseret –

og måske endda idoliseret – noget, der for os andre er helt

ekstremt og noget, der er det modsatte af at have et normalt

liv.

Et andet eksempel vi har set på negativ brug af sociale

medier, er sagen om hurtcore, hvor gerningsmænd via de

sociale medier nedgør, ydmyger og torturerer kvinder mod

deres vilje. Også helt unge kvinder.

Herudover vil jeg nævne, at jeg i sidste uge havde møde med

Foreningen for Mediesundhed for Børn og Unge, som også

kunne give eksempler på, hvordan de sociale medier kan

influere på børns og unges trivsel, og hvordan de kan føre til

mistrivsel.

Side 3

Vi kender disse udsendelser bredt, og igen er det vigtigt at

sige, at sociale medier ikke har skylden for al ondskab i

verden. Men det er nogle platforme, som i øjeblikket bliver

brugt til noget, hvor udviklingen går vanvittigt hurtigt. Og

der er nogle tendenser, som vi skal være dybt bekymrede

over.

Regeringen ønsker derfor, at skabe mere og bedre sikkerhed

for børn og unge på sociale medier.

Regeringen er allerede i gang med at se på, hvordan der kan

laves færdselsregler for børn og unges færden på internettet

og de sociale medier og har nedsat en tværministeriel

arbejdsgruppe, der skal se på børn og unges digitale liv og

dannelse, samt hvordan vi begrænser børn og unges

eksponering for skadeligt indhold på internettet.

Vi skal blive bedre til at tale med vores børn og unge om

deres udfordringer og bekymringer. Det er noget, som vi

som samfund kan gøre, men det er også noget, der påhviler

hver eneste af os, der er i kontakt med de unge. Tale med

dem om det at være normal og have nogle idealer, der måske

er fjerne fra det liv, man lever. Det gælder også os politikere

og den måde, vi taler gennem medier og direkte til børn og

unge. Vi skal bryde tabuet og skabe rum til at tale om

bekymringer, angst og tristhed, som også er en naturlig del af

børne- og ungdomslivet. Det kræver nogle gange en ekstra

hånd, når man er barn og ung.

Side 4

Noget af det er op til hver enkelt, men noget af det kræver

også en systematik til at angribe problemerne, når vi ser, at

der er tegn på mistrivsel og psykiske lidelser, som kræver

professionel hjælp.

Den gode indsats indebærer derfor ofte et tæt samarbejde

mellem forældre, skole, de kommunale indsatser, almen

praksis, som alle er tæt på den unges hverdag, og

behandlingspsykiatrien.

Kommunernes forebyggelsesarbejde er derfor også

afgørende. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om

mental sundhed fra 2018 understøtter kommunernes arbejde

og prioritering af forebyggelsesindsatsen gennem

anbefalinger til konkrete ændrede rammer, nye tilbud og

udbredelse af information og undervisning.

Forebyggelsespakken, som jeg oversendte til udvalget efter

vores sidste samråd, giver kommunerne viden om, hvad der

skaber trivsel og mental sundhed. Med andre ord hjælper den

kommunerne med at bruge ressourcerne dér, hvor der er

viden om, hvad der virker.

Monitoreringen af kommunernes brug af

forebyggelsespakkerne viser, at kommunerne har fokus på

forebyggende tiltag, der skal fremme trivsel og mental

sundhed.

Herudover er kommunernes sundhedspleje en unik arena for

tidligt at sætte ind mod ulighed i sundhed gennem tidlig

opsporing, da sundhedsplejen kommer i stort set alle hjem.

Side 5

Sundhedsplejen skal levere en generel sundhedsfremmende

og forebyggende indsats til alle børn og unge indtil

undervisningspligtens ophør. Men sundhedsplejen skal også

levere en særlig indsats for børn og unge med særlige behov.

Med styrket indsats for sårbare børn og familier kan

sundhedsplejen medvirke til at forebygge senere mistrivsel

og mindske ulighed, og give alle en reelt bedre chance for at

klare sig bedre i livet.

Den indsats er vi i gang med at udvikle yderligere. Med

satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der afsat 81,5 mio. kr. til

initiativet ”Tidlig indsats for sårbare familier”.

Og med finansloven for 2019 er der prioriteret 45 mio. kr. til

en øget indsats i sundhedsplejen hos sårbare og udsatte

familier. Den indsats har regeringen valgt at videreføre.

Herudover vil jeg nævne, at Sundhedsstyrelsen er blevet bedt

om at udarbejde gode råd om børn og unges skærmforbrug.

De gode råd skal ikke opfattes som en ”løftet pegefinger”,

men give familierne mulighed for på oplyst grundlag at tage

stilling til børn og unges skærmforbrug.

Senere i livet, når børnene kommer til skolealderen, har PPR

– Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – et unikt potentiale

til at opspore børn og unge i mistrivsel og samtidig skabe

sammenhæng til bl.a. den regionale behandlingspsykiatri.

Derfor er jeg glad for, at vi er i gang med på tværs af

sundheds-, social- og undervisningsområdet at styrke PPR.

Side 6

Samtidig er det afgørende, at den regionale

behandlingspsykiatri står klar til at hjælpe børn og unge. Vi

kan tage noget i opløbet, men med nogle skal vi have fat i

vores behandlingspsykiatri. Enten i form af udredning eller

behandling af en psykisk lidelse.

Aftalepartierne har indgået en aftale om, at afsætte 600 mio.

kr. årligt fra 2020 til et markant og tiltrængt løft af

psykiatrien. Det forventer jeg også kommer børn og unge

med psykiske lidelser til gavn.

Med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-

2021 er der derfor afsat penge til regionale udgående

funktioner fra børne- og ungdomspsykiatrien. Det vil sige, at

der er en lang række ting, som vi faktisk er i gang med, og

den tidligere regering var i gang med.

Men indsatsen stopper ikke her. Noget af det er at slukke

brande. Men for regeringen er det helt store arbejde

udvikling af en samlet 10-års plan for psykiatrien, hvor børn

og unge spiller en helt særlig rolle og får en helt særlig

indsats.

Derfor glæder jeg mig til – sammen med Folketingets

partier og interessenter – at lytte og blive klogere på

udfordringer og løsninger, så vi sammen kan få skabt en

holdbar og brugbar 10-års plan for den samlede psykiatri.

Tak for ordet.

Side 7