Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
2209037_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Dato: 12-06-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2002401
Dok. nr.: 1123795
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har den 28. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 227 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 227:
”Vil
ministeren oplyse, hvad det er for midler, som den nuværende regeringen har
’lagt oven på’ i forhold til at styrke børn-
og unge psykiatrien og vederlagsfri psykolog-
hjælp, set i forhold til den tidligere VLAK regering, som ministeren oplyste på samrå-
det? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samrådsspørgsmål I den 27. februar
2020.”
Svar:
Regeringen har med aftalen om regionernes økonomi for 2020 sammen med aftale-
partierne prioriteret 1,5 mia. kr. i 2020 til løft af det regionale sundhedsområde, så
vores sundhedsvæsen ikke svækkes, og som markerer første skridt i indsatsen for
mere sundhedspersonale.
Herudover har regeringen med Aftale om finansloven for 2020 afsat 300 mio. kr. i
2020 og 600 mio. kr. årligt fra 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker på de offent-
lige sygehus, herunder i psykiatrien. Midlerne er udmøntet med Aftale om flere syge-
plejersker mellem regeringen og Danske Regioner og betyder, regionerne har mulig-
hed for at ansætte 500 sygeplejersker i 2020 og 1.000 sygeplejersker fra 2021.
Den nuværende regering har sammen med de øvrige aftalepartier med Aftale om fi-
nansloven for 2020 sikret et markant løft af kapaciteten i psykiatrien på 600 mio. kr.
årligt fra 2020 og frem. Regeringen har indgået aftale med Danske Regioner om ud-
møntningen af midlerne, og 510 mio. kr. årligt skal gå til en generel styrkelse af kapa-
citeten og forbedring af normeringerne i psykiatrien, mens 90 mio, kr. årligt skal sikre
en øget kapacitet i retspsykiatrien. Det skal sikre, at flere får den hjælp, de har behov
for. Det forventer jeg også kommer børn og unge med psykiske lidelser til gavn.
Prioriteringen bidrager til at løse nogle af udfordringerne på området, men skal sam-
tidig ses som første skridt i arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som skal
sætte en langsigtet retning for udviklingen af den samlede psykiatri og sammenhæn-
gen på tværs af områder. I 10-års planen vil regeringen bl.a. prioritere forebyggelse,
sammenhæng i behandlingsindsatsen, flere tværgående behandlingstilbud og fokus
på dobbeltdiagnosticerede. Planen vil også have børn og unge i fokus i forhold til fo-
rebyggelse og behandling, herunder psykologhjælp.
Den nuværende regering har besluttet at lade en del af den tidligere VLAK-regerings
initiativer på psykiatriområdet fortsætte og videreføre og udbygge andre. Derudover
BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om, hvad det er for midler, som den nuværende regeringen har ’lagt oven på’ i forhold til at styrke børn- og unge psykiatrien og vederlagsfri psykologhjælp, set i forhold til den tidligere VLAK regering, til sundheds- og ældreministeren
har den nuværende regering valgt at lægge ovenpå med nye, varige prioriteringer og
tiltag for at styrke det samlede område, herunder i forhold til børn og unge.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye
Side 2