BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Til baggrund for samrådsspm. R om børn og unges mistrivsel den 24. september 2020, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 264
Offentligt

Sags nr.: 20/17720

Oversigt: Eksempler på regeringens trivselsfremmende initiativer

Initiativ

FL20-midler til et generelt

løft af folkeskolen

Beskrivelse

Regeringen har sammen med aftalepartierne bag finansloven for 2020 afsat midler til et generelt løft af folkeskolen på i alt 275

millioner kroner i 2020 stigende til 807 millioner kroner i 2023 og frem. Det økonomiske løft vil sikre folkeskolen de nødven-

dige ressourcer, så lærere og pædagoger kan give alle elever god og motiverende undervisning til gavn for deres trivsel og har

mere tid til at gribe de elever, der har det svært.

Regeringen har sammen med aftalepartierne bag finansloven for 2020 afsat 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr.

i 2022, 1,2 mia. kr. i 2023, 1,4 mia. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025 og frem til indfasning af en model for lovbundne minimums-

normeringer, der skal træde i kraft i 2025. Den lovbundne model skal sikre minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vug-

getuer og 1 voksen pr. 6 pædagogisk personale i børnehaver. Den konkrete model er pt. ved at blive forhandlet i Børne- og Un-

dervisningsministeriet.

Med aftalen mellem regeringen og folkeskoleforligskredsen i februar 2020 er der opnået enighed om sigtelinjer for et nyt evalue-

rings- og bedømmelsessystem, som skal understøtte en bedre evalueringspraksis i folkeskolen.

Et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem skal sikre, at alle elever udvikler sig mest muligt fagligt, og at elever med faglige ud-

fordringer opdages og får den rette undervisning og støtte. Det vil være med til at øge trivslen for alle elever.

Ny karakterskala

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der vil opstille en række mulige modeller for en ændret karakterskala, der løser de ud-

fordringer, som blev identificeret i EVAs evaluering af 7-trins-skalaen offentliggjort i 2019. Bl.a. de store spring på skalaens

midterste karakterer (4, 7 og 10), der gør det svært at synliggøre faglig progression.

Udfordringerne kan bidrage til det karakterpres og mistrivsel, som i dag opleves på mange uddannelser og kan være uhensigts-

mæssige i et læringsperspektiv. Regeringen vurderer derfor, at der er behov for at ændre karakterskalaen for at imødegå disse

udfordringer.

Ordblindeudspil I

Regeringen præsenterede i uge 40 i 2019 deres fire første initiativer mod bedre muligheder for ordblinde børn og unge. Med

initiativerne har regeringen bl.a. styrket den tidlige opsporing og tidlige indsats ift. ordblinde elever i folkeskolen. Initiativerne

omfattede også en undersøgelse af ordblinde elever ift. deres behov for målrettet undervisning og støtte, hvor der ses på tværs

af landets kommuner. Regeringen vil årligt komme med nye initiativer, der skal sikre en yderligere styrkelse af ordblindeindsat-

sen for børn, unge og voksne.

Der er med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 afsat 102,9 mio. kr. til en ansøgningspulje målrettet kom-

munernes PPR fra 2020-2022. Kommunerne kan søge tilskud til, at deres PPR kan tilbyde lettere behandling til børn og unge i

psykisk mistrivsel, i risiko for at udvikle en psykisk lidelse eller med begyndende symptomer på en psykisk lidelse.

Minimumsnormeringer

Nyt evaluerings- og be-

dømmelsessystem

Pulje til lettere behandling

i PPR

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Til baggrund for samrådsspm. R om børn og unges mistrivsel den 24. september 2020, fra børne- og undervisningsministeren

Sags nr.: 20/17720

Evaluering af antimobbe-

bestemmelserne

Regeringen har igangsat og for nyligt offentliggjort en evaluering, der skal danne grundlag for en redegørelse til Folketinget om

virkningerne og effekterne af ændringerne i undervisningsmiljøloven fra 2017

–

herunder oprettelsen af Den Nationale Klagein-

stans mod Mobning. Evalueringen viser blandt andet, at mangel på viden om forebyggelse og håndtering af mobning kan stå i

vejen for at bekæmpe mobning. Der arbejdes i øjeblikket på initiativer, der kan imødekomme problemet med manglende viden.

På baggrund af redegørelsen skal Folketinget vurdere, om der er behov for en eventuel revision af undervisningsmiljøloven.

Regeringen har i samarbejde med et bredt udsnit af Folketingets partier under nedlukningerne og genåbningen af skoler og in-

stitutioner under COVID-19 haft fokus på børn og unges trivsel ved at understøtte forskellige trivselsfremmende initiativer via

tre forskellige puljer:

1. Pulje på 10 mio. kr. til organisationer, der arbejder med opsøgende indsatser med fokus på udsatte børn og unge

2. Pulje på 200 mio. kr. til sommeraktiviteter for børn og unge, der enten skulle bidrage til at lukke faglige huller eller

skulle have et socialt, trivselsmæssigt elle kriminalpræventivt formål

3. Pulje hvor der er afsat 60 mio. kr. til aktiviteter, hvor kommuner i samarbejde med civilsamfundsorganisationer skal få

udsatte børn og unge godt tilbage i skole. Der er tildelt i alt 27,2 mio. kr. til syv projekter.

Regeringen vil nedsætte et Trivselsråd bestående af videnspersoner og folk med kendskab til børn og unges liv og hverdag. Rå-

det skal igennem dialog med børn og unge og en gennemgang af undervisningssystemet komme med anbefalinger til tiltag, der

kan øge trivslen og mindske præstationspresset blandt børn og unge i mistrivsel.

Puljer ifm. COVID-19

Trivselsråd