BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om initiativ til at aktionsplanen vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af mobning bliver drøftet på næstkommende forligsmøde, og redegørelse for hvilke anbefalinger, der mangler at blive gennemført, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

AKTIONSPLAN til forebyggelse

og bekæmpelse af mobning

i dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om initiativ til at aktionsplanen vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af mobning bliver drøftet på næstkommende forligsmøde, og redegørelse for hvilke anbefalinger, der mangler at blive gennemført, til børne- og undervisningsministeren

Regeringen ønsker, at

alle børn og unge får

en god start på livet

og gode muligheder.

Det indebærer også,

at børn og unge skal

have en tryg barndom

uden mobning.

AKTION

indholdsfortegnelse

Indledning

Hvad er mobning?

Digital mobning

Mobning i foreningslivet

Mobning – børn og unges problem, de voksnes ansvar

Børns og unges rettigheder – når mobning har ramt

Erfaringer fra Sverige og Norge

Anbefalinger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning

Litteraturliste

Alle for en, aktionsplan

Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i dagtilbud,

grundskole og på ungdomsuddannelser

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016.

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Frederiksholms Kanal 21

1220 København

www.uvm.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-603-3094-0

Den trykte versions ISBN:

978-87-603-3095-7

Antal eksemplarer: 400 styk. 1. oplag 2016.

Publikationen findes kun i elektronisk form og

kan downloades fra:

www.alleforenmodmobning.dk

Design:

BystedFFW

Tryk:

Rosendahls A/S

Foto:

Jens Hasse, Chili og Ulrik Jantzen, Das Büro.

børn og unge skal have en

tryg barndom uden mobning.

indledning

Aktionsplan til forebyggelse

og bekæmpelse af mobning

Regeringen ønsker, at alle børn og unge får en god

start på livet og gode muligheder. Det indebærer

også, at børn og unge skal have en tryg barndom

uden mobning.

En start på livet præget af mobning kan have store

negative konsekvenser og føre til et langt liv uden for

fællesskabet. Forskning peger på en sammenhæng

mellem mobbeadfærd og senere udvikling af blandt

andet kriminalitet og radikalisering

. Med nye digitale

medier er mobning derudover blevet et langt mere

komplekst problem end tidligere. Samtidig ses der

en forskel på, hvordan piger og drenge mobber, og

hvordan de reagerer på at blive mobbet

. Derfor skal

der sættes ind overfor mobning blandt børn og

unge. Der skal både sættes ind forebyggende for at

forhindre, at mobning finder sted, og mobning skal

bekæmpes i de tilfælde, hvor det opstår.

I Børnekonventionen er det anført, at børn og unge

har krav på beskyttelse mod et dårligt psykisk under-

visningsmiljø og ret til en skolegang uden mobning.

Det fremgår også af Børnekonventionen, at børn og

unge skal beskyttes mod vold og overgreb, herunder

psykisk vold. I den danske Undervisningsmiljølov står

der desuden, at alle elever og studerende har ret til

et godt undervisningsmiljø.

Aktionsplanens mål er, at:

Alle børn og unge har ret til at være en del af

positive, faglige og sociale læringsfællesskaber –

ingen skal opleve mobning.

Udbrede den nyeste viden om, at mobning er et

gruppefænomen, og synliggøre værktøjer til at

forebygge og bekæmpe mobning både off- og

online.

Engagere alle voksne omkring børn og unge samt

kommunalforvaltninger, organisationer og stat til

at tage et fælles ansvar for at forebygge og

bekæmpe mobning.

Aktionsplanens hovedmålgruppe er børn og unge i

dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser,

da målet er, at alle børn og unge har ret til at være

en del af positive, faglige og sociale læringsfællesska-

ber, og at ingen skal opleve mobning. De voksne

omkring børn og unge samt kommunalforvaltninger,

organisationer og stat er vejen til at nå målet. De

er derfor også vigtige målgrupper. Aktionsplanen

opfordrer til en helhedsorienteret indsats på flere

niveauer, og til at de forskellige niveauer spiller

sammen for at forbedre trivsel og forebygge og

bekæmpe mobning. Aktionsplanen har primært et

institutionelt afsæt i dagtilbud, grundskole og ung-

domsuddannelser og beskæftiger sig derfor i mindre

grad med mobning i fritidslivet.

Aktionsplanen indeholder en række anbefalinger, som

Der findes i dag allerede en række initiativer til at for-

bedre børn og unges trivsel, styrke læringsfællesska-

ber og forebygge og bekæmpe mobning, men der

mangler et strategisk fokus gennem en fælles ind-

sats. Derfor har minister for børn, undervisning

og ligestilling Ellen Trane Nørby taget initiativ til at

udarbejde denne fælles aktionsplan til forebyggelse

og bekæmpelse af mobning i dagtilbud, grundskole

og på ungdomsuddannelser i Danmark. Initiativet er

taget i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og

Børnerådet. Mary Fonden har gennem udarbejdel-

sen af aktionsplanen bistået med viden og faglig

sparring til indholdsafsnittene ud fra deres erfarin-

ger med at forebygge og bekæmpe mobning.

også findes i målgruppehenvendte pixieudgaver til

dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Find

pixierne på hjemmesiden alleforenmodmobning.dk.

Trivsel – initiativer og viden

Der bliver løbende taget initiativer for at forbedre

børn og unges trivsel i Danmark. Blandt andet arbej-

des der i dagtilbud med børnemiljøer og de pædago-

giske læreplaner, hvor der er fokus på at skabe gode

fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljøer, som

fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og

læring. I grundskoler og på ungdomsuddannelser

har der ligeledes siden 2001 været krav om vurde-

ring af undervisningsmiljøet mindst hvert tredje år,

herunder en vurdering af det psykiske miljø. Ind-

førelsen af nationale obligatoriske trivselsmålinger i

folkeskolen og på erhvervsuddannelserne, samt

Rådgivende Sociologer & DCUM (2003): Mobning og udvikling af kriminelle – et kendetegn ved skolen?

Bjereld m. fl. (2015): Mental health problems and social resource factors among bullied children in the Nordic countries: a population based cross-sectional study.

Undervisningsmiljøs (DCUM) Dagtilbudstermometer

2014 viser, at børn generelt er glade for at gå i børne-

have. Dog svarer 6,5 procent af de adspurgte drenge

og 4 procent af de adspurgte piger, at de ikke er glade

for at gå i børnehave. 2,9 procent svarer endvidere nej

til spørgsmålet om, hvorvidt de har gode venner i

børnehaven. Hele 58,7 procent svarer, at nogle af de

andre børn har drillet dem, så de blev kede af det

Det er naturligt, at børnehavebørn oplever at blive

drillet fra tid til anden. Hvis drillerierne er systemati-

ske og over en længere periode, er det problematisk.

Grundskole

På folkeskoleområdet viser trivselsmålingen (2016)

generelt et positivt billede af elevernes trivsel. Triv-

skolernes trivselsmålinger på de gymnasiale ung-

domsuddannelser, er med til at sætte fokus på elever-

nes trivsel i grundskolen og på ungdomsuddannel-

serne. I den politiske aftale om en reform af

gymnasiet er det desuden besluttet, at der indføres

retningsgivende mål for skolernes kvalitetsarbejde.

Et af de retningsgivende mål omhandler elevernes

trivsel. I forlængelse af de nuværende trivselsunder-

søgelser, der gennemføres i henhold til undervis-

ningsmiljøloven, skal skolerne igangsætte indsatser

med det mål at opnå en bedre elevtrivsel i de gym-

nasiale uddannelser. Mål vedrørende elevernes triv-

sel indebærer indførelse af årlige trivselsmålinger.

På tværs af folkeskoleområdet og erhvervsuddannel-

serne gennemfører TrygFondens Børneforsknings-

center – Aarhus Universitet et projekt i perioden

2015-2018, der blandt andet har til formål at udvikle

forskningsbaseret rådgivning til skoler om opfølg-

ning på trivselsmålinger samt at gennemføre forsøg

med indsatser, der kan forbedre elevernes trivsel i

folkeskolen og på erhvervsuddannelserne.

Dagtilbud

Forskning viser, at kimen til mobning findes i børneha-

ven, hvor uhensigtsmæssig social adfærd og negative

mønstre allerede i en tidlig alder vil kunne spores.

Det kan f.eks. være hos et eller flere børn, der syste-

matisk slår, skubber eller sparker et andet barn, eller

som systematisk udelukker et barn fra at være med i

legen og børnefællesskabet. Tal fra Dansk Center for

Ungdomsuddannelser

Der har gennem en årrække været fokus på elever-

nes trivsel som en del af målet om at få flere unge til

at tage en ungdomsuddannelse. Det er et krav, at

institutioner yder eleverne vejledning og stiller kon-

taktpersoner til rådighed for eleverne og formidler

social, personlig og/eller psykologisk rådgivning til

elever, der har behov for det. Der bliver i den forbin-

delse blandt andet arbejdet med skolemiljø, social og

psykologisk rådgivning samt mentorer.

Skolebørnsundersøgelsen, som er baseret på et

repræsentativt udsnit af elever i 5., 7. og 9. klasse

viser

, at der overordnet er sket et fald i antallet af

elever, der oplever mobning siden 1998. Dog peger

den seneste undersøgelse fra 2014 på, at tallet for

første gang siden 1998 er steget. Stigningen skyldes,

at flere 11-årige drenge svarer, at de oplever mere

mobning (i alt 11 procent). Der er gennemsnitligt 4,1

procent af de danske 11-, 13- og 15-årige skolebørn,

som angiver, at de mobber andre. Markant flere

drenge end piger deltager i mobning af andre.

selsmålingen viser dog også, at der er en lille gruppe

elever, som oplever mobning. Andelen af elever, der

angiver at have oplevet mobning, er faldet fra 25

procent i 2015 til 20 procent i 2016. Mobning er mest

udbredt på de lave klassetrin til trods for, at det er

her, der er sket et fald i andelen af elever, der angi-

ver at være blevet mobbet. Elevernes trivsel på frie

grundskoler måles ikke systematisk.

Undersøgelsens resultater kan ikke ses som repræsentative for alle dagtilbud i Danmark, da dagtilbuddene selv vælger, om de vil deltage. Dertil skal børnenes

alder på undersøgelsestidspunktet tages i betragtning. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af børnemiljøet i dagtilbuddene og kan derfor anvendes til at

indikere særlige opmærksomhedsområder i dagtilbuddene samt danne baggrund for videre faglige drøftelser.

Skolebørnsundersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC), som foretages af

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Med erhvervsuddannelsesreformens mål om øget

trivsel og de nye årlige elevtrivselsmålinger er der

sat fokus på, at erhvervsuddannelserne skal arbejde

målrettet for at sikre, at alle unge på erhvervsskolerne

trives. Den første nationale elevtrivselsmåling (2015)

på erhvervsuddannelserne viser, at eleverne trives.

Resultaterne viser endvidere, at eleverne på hoved-

forløbet angiver en højere trivsel end eleverne på

grundforløbet, og især hovedforløbselever med

uddannelsesaftale angiver en høj trivsel. På samme

måde viser resultaterne, at pigerne trives lidt bedre

end drengene, og de ældre elever trives bedre end

de yngre. Ser man på elevernes trivsel i forhold til

praktik, er der også forskelle. Elever i uddannelses-

aftale angiver således en højere trivsel end elever i

skolepraktik på spørgsmålene om praktikdelen af

deres uddannelse. Også her trives pigerne lidt bedre

i praktik end drengene – 64 procent af pigerne angi-

ver en meget høj trivsel i forhold til 50 procent af

drengene.

gymnasiet mobning som årsag, mens det tilsvarende

tal på erhvervsuddannelserne var 11 procent.

En undersøgelse fra Børnerådet viser

, at flere elever

på produktionsskoler og erhvervsuddannelser har

oplevet mobning end elever i gymnasiet.

Konsekvenser af mobning

Mobning har store konsekvenser for børn og unge.

På kort sigt har mobning konsekvenser for det

enkelte barn i form af utryghed, angst og følelsen af

at være udstødt fra fællesskabet. Hvis der ikke gøres

noget ved mobningen, kan det på længere sigt have

omfattende sociale og psykiske konsekvenser. I vidt-

gående tilfælde kan mobning være en medvirkende

faktor til selvmord eller selvmordsforsøg. Forskning

peger på, at konsekvenserne af at færdes i et miljø

med mobning er størst for de børn, der i forvejen er

udsatte

En rapport fra UNESCO (2016)

med fokus på dis-

LO har i 2010 offentliggjort en undersøgelse af

”Mobning blandt unge – i skolen og på arbejdsplad-

sen”. Her angiver hver 8. af de 17-18-årige, der går på

en ungdomsuddannelse, at have oplevet mobning,

men mindre end 1 procent angiver at have oplevet

mobning ugentligt. Ved 14-15-årsalderen er der tilsy-

neladende ingen forskel i omfanget af mobning, som

henholdsvis drenge og piger rapporterer, mens det

til gengæld er tilfældet ved 17-18-årsalderen. Her

oplever 35 procent flere drenge mobning, når de

sammenlignes med de jævnaldrende piger.

I forhold til ensomhed blandt unge viser ”Ungdoms-

profilen”

(2014), at 9,1 procent af de adspurgte gym-

nasieelever føler sig ensomme, mens det tilsvarende

tal for elever på erhvervsuddannelserne er 8 procent.

Andelen er begge steder større for piger end for

drenge. I Ungdomsprofilen har man desuden formu-

leret udsagnet ”Jeg er god nok, som jeg er”. Dette er

lidt over 80 procent af drengene enige eller helt enige

i, mens det blandt pigerne kun er omkring 63 procent.

I en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning

(2007)

angiver 27 procent, at de har overvejet at

stoppe på uddannelsen. Af disse angav 0 procent i

krimination, mobning og hadforbrydelser mod

LGBT-personer

på skoler og i uddannelsessystemer

verden over viser, at 60 procent af studerende og

elever i de undersøgte lande dagligt oplever homo-

og transfobisk diskrimination. Undersøgelsen inde-

holder ikke specifikke tal for Danmark, men viser

blandt andet, at 15-48 procent homo- og biseksuelle

elever og studerende i Norge oplever at blive mob-

bet i skolen sammenlignet med 7 procent hetero-

seksuelle elever og studerende. I Finland er det til-

svarende tal 36 procent. Sammenlignet med familie,

omgangskreds og nærområde er skolen det sted,

hvor flest LGBT-personer oplever fordomme og dis-

krimination. Hele 61,2 procent har således oplevet

psykisk vold, eksklusion eller mobning i skolen.

Det at færdes i et utrygt miljø præget af mobning kan

betyde, at man som barn og ung har svært ved at

samle sig om det faglige i skolen eller på ungdoms-

uddannelsen og derved på længere sigt kan være i

fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Mob-

ning kan desuden betyde, at man har vanskeligt ved

at finde tillid i sociale relationer, og at man risikerer

at bære den udstødelseskultur, som mobning er, med

sig ind i voksenlivets arbejds- og familierelationer.

Ungdomsprofilen er en landsdækkende undersøgelse foretaget af Institut for Folkesundhed, som indhenter viden om unges sundhedsadfærd.

Center for Ungdomsforskning (2007): Unges vej mod ungdomsuddannelse – tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til

ungdomsuddannelse og arbejde.

Børnerådet (2013): Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse.

Rådgivende Sociologer & DCUM (2003): Mobning og udvikling af kriminelle.

UNESCO (2016): Out in the Open. Education Sector Responses to Violence based on Sexual Orientation and Gender Identity/Expression.

Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender.

Hvad er

mobning?

Mobning er et gruppefænomen,

som ikke udelukkende kan hægtes

op på enkeltindivider.

Ebis modis eumquis dus de

sapIgnam alia cum inciminciis et

omnim nusapelectio ex ea con

et adit min cor si dellab.

Til trods for, at mobning er et udbredt problem, har

der først inden for de seneste ti år været forsket

dybdegående i området i Danmark. Det meste af den

eksisterende forskning om mobning både nationalt

og internationalt er primært forankret i viden om

mobning i grundskolen. Afsnittet her bygger derfor

på forskning i grundskoleområdet. Den tilgang og

forståelse af mobning, der præsenteres, kan dog

med fordel også bruges i forståelsen af mobning og

sociale in- og eksklusionsprocesser i dagtilbud og på

ungdomsuddannelserne.

Forskningsfeltet omkring mobning har tidligere

været domineret af en individualistisk tilgang til mob-

ning, hvor mobberen blev opfattet som aggressiv og

skoleutilpasset, mens ofret ofte blev opfattet som

passivt og skoletilpasset. Det hidtil mest omfattende

forskningsprojekt i Danmark om mobning, eXbus

(Exploring Bullying in School) viser, at det ikke hæn-

Uanset om mobningen foregår via digitale

medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke

udelukkende tillægges enkelte individer.

Udstødelseshandlingerne får en systematisk

karakter

Udstødelseshandlinger i forbindelse med mob-

ning bærer præg af eksklusion eller fornedrelse.

Handlingerne har ofte en systematik, der f.eks.

kan komme til udtryk ved, at det er den/de

samme person(er), der er offer for handlingerne,

hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion

og nedgørelse. Men det kan også hurtigt skifte,

hvilke børn/unge der inkluderes i gruppen, og

hvilke der ekskluderes.

Mobning kan være direkte og forfølgende eller

indirekte og udelukkende

Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte

forfølgelse, f.eks. hvis et barn/en ung gentagne

gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting

eller latterliggjort på sociale medier.

Mobning kan også komme til udtryk ved den

mere tavse, skjulte udelukkelse, f.eks. hvis klasse-

kammerater går, når barnet/den unge kommer,

vender øjne, hvisker, ikke liker opslag på sociale

medier etc.

Mobning foregår i en formel social sammenhæng,

som barnet/den unge ikke kan trække sig fra

Fordi det er en del af en institution som f.eks. en

skole eller en ungdomsuddannelse.

Eller fordi den sociale sammenhæng for barnet/

den unge opleves som en forudsætning for at

være en del af fællesskabet. Det kan f.eks. være

fritidsklubber, sportsklubber eller digitale rum.

For at være en del af et almindeligt børneliv

opfattes det som nødvendigt for børn og unge at

opholde sig disse steder.

Mobning forudsætter en magtubalance

En magtubalance, hvor det er blevet socialt

accepteret, at en eller flere personer er mindre

værd end andre.

ger sådan sammen, og at mobning er et langt mere

komplekst problem. eXbus peger på, at mobning

handler om en bestemt adfærd, som udspringer af

en utryg kultur blandt større eller mindre grupper.

Indbygget i ordet mobning ligger det sociale element

– det engelske ord mob oversættes på dansk til hob

eller gruppe. Mobning forudsætter i den sammen-

hæng mere end blot et offer og en mobber, nemlig

tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre

bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen

af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er

således et gruppefænomen, som ikke udelukkende

kan hægtes op på enkeltindivider.

Aktionsplanen tager afsæt i følgende definition

af mobning, som er inspireret af eXbus’ forsk-

ningsstudier

Mobning er et gruppefænomen

Mobning foregår i og omkring et gruppefælles-

skab både off- og online, hvor flere personer har

mere eller mindre synlige og skiftende roller.

Mobning kan være en måde at skabe et fælles-

skab på, når det ikke lykkes at samles i fællesska-

ber om andre emner/aktiviteter.

eXbus er forankret ved Aarhus Universitet og finansieret af midler fra TrygFonden. Projektet er afsluttet i 2012.

eXbus’ studier peger på, at hvis fagfolk benytter sig

af foragtproducerende autoritetsstrategier, kan det

være med til at skabe eller øge mobning i børnegrup-

pen/gruppen af unge. Det kan f.eks. være, hvis fag-

folks strategi overfor mobning er at straffe det barn

eller den unge, som træder tydeligst frem som mob-

ber. Det skyldes, at det i høj grad er de voksne/fag-

folk, der sætter normerne for, hvordan børn og unge

er sammen, f.eks. om man er inkluderende eller eks-

kluderende i sin adfærd. Straf vedligeholder og legiti-

merer foragt, eksklusion og mobning. eXbus’ studier

viser endvidere, at det er vigtigt, at fagfolk benytter

strategier, der producerer værdighed og ikke foragt i

arbejdet med forebyggelse og bekæmpelse af mob-

ning

. Det er derfor afgørende, at arbejdet med

forebyggelse og bekæmpelse af mobning tager afsæt

i en inkluderende og fællesskabsorienteret tilgang til

mobning. Det er også centralt, at denne tilgang inte-

greres i praksis hos børn, unge, forældre, fagfolk,

ledere, kommunalforvaltninger, organisationer og

stat, så alle har én fælles forståelse af og indgangs-

vinkel til mobning.

Helle Rabøll Hansen (2009): Straf mod mobning og skoleuro.

alleforenmodmobning.dk

Digital

mobning

Danske børn ligger desværre i

front i Europa, når det handler

om at blive mobbet online.

Den ydmygende, krænkende og ekskluderende

adfærd, der udøves ved mobning, kan tage mange

former og har altid gjort det. Og med nye teknologier

kommer nye former til. Mobning og chikane på net-

tet er ofte ledsaget af den mobning, som foregår

f.eks. på skolen. Når børn og unge interagerer med

hinanden, vil eventuel mobning nemlig ofte gå igen i

de kontekster, som børnene færdes i. Der kan derfor

ikke tales om digital mobning løsrevet fra mobning i

andre kontekster.

Som fremlagt foregår mobning ofte steder, hvor

den/de, der udsættes, ikke uden videre kan undlade

at være. Det kan f.eks. være i skolen, men også på de

sociale medier som f.eks. Facebook, Instagram og

Snapchat. Hvis mobningen opstår, vil de digitale

medier ofte være med til at tydeliggøre en sårbar

eller ekskluderet position og medvirke til yderligere

stigmatisering, ensomhed og oplevelse af ikke at

være med i fællesskabet.

Begrebet digital mobning dækker over krænkende,

nedværdigende og ekskluderende handlinger, som

børn og unge udsættes for gennem sociale medier,

hvor de interagerer med andre børn og unge, og

hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller

flere personer. Derudover findes der nogle særlige

kendetegn ved den mobning, som udøves gennem

digitale medier. eXbus fremhæver især uvished om

f.eks. tid (det kan foregå døgnet rundt), udbredelse

(man ved ikke, hvor mange der har set det) og afsen-

der (man kan være anonym) som særlige kendetegn

ved digital mobning. Uvisheden gør, at chikanen og

eksklusionen kan føles endnu voldsommere og

skabe endnu mere afmagt for den/de, som udsættes.

Følgende er særlige kendetegn for den digitale

mobning

Dem, der chikanerer, kan være anonyme – der

kan herske en stor usikkerhed omkring, hvem

afsender er. Det forstærker også oplevelsen af

afmagt, fordi man ikke kan holde bestemte per-

soner ansvarlige.

Det kan foregå i lukkede grupper, som ofte er

usynlige for andre, f.eks. voksne. Det er dermed

også svært at bevise, at man bliver mobbet.

Kropssproget mangler i den digitale verden, så

hårde ord kan føles ekstra sårende.

Mobningen er ”glokal” – det vil sige, at hele ver-

den (globalt) er tilskuere, men mobningen sker

f.eks. i klassen (lokalt).

Den magtubalance, der ofte sker i klassen/i et

børnefællesskab, når der foregår mobning, for-

stærkes i mange tilfælde i det digitale rum, hvor

børnene og de unge er til stede uden voksne.

Danske børn og unge er udsatte

mediebrugere

Medier – i alle afskygninger og på mange platforme –

er en integreret del af børn og unges liv i dag. Flere

europæiske undersøgelser viser, at danske børn og

unge starter tidligere end børn i andre lande med at

bruge nettet

. En undersøgelse fra Børnerådet (2014)

viser, at 97 procent af de 13-årige har mindst én pro-

fil på et socialt medie. Facebook er det mest popu-

lære medie for børn og unge, men både Instagram

og Snapchat er også meget brugt blandt børn og

unge og vinder hastigt frem.

Jo mere børn og unge færdes på nettet, desto mere

vil de opleve bekræftende, sjove, kærlige og inklude-

rende relationer. Men ofte også det modsatte – nem-

lig sårende, ydmygende, krænkende og eksklude-

rende relationer. Undersøgelser viser, at danske

børn oftere end andre europæiske børn har dårlige

oplevelser i forbindelse med deres medieforbrug.

Næsten halvdelen af de 13-årige danske unge har

oplevet noget ubehageligt på nettet, som de ikke

brød sig om, og hver tredje af dem har ikke talt med

nogen om de ubehagelige oplevelser

Ubehagelige oplevelser kan være mange ting. For

eksempel fortæller 14 procent af de adspurgte unge,

at de har modtaget en privat besked, hvor der er

Det kan foregå døgnet rundt – og der er ikke

noget fristed. Den/de, som det går ud over, kan

aldrig vide sig sikker og aldrig have fred.

Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange

– man ved ikke, hvor mange der ser et billede, en

besked, en kommentar osv. Uvisheden styrker

utrygheden, ubehaget og afmagten.

De særlige kendetegn ved digital mobning bygger på Jette Kofoeds forskning om digital mobning.

Blandt andet ”EU Kids Online”, ”Net Children go Mobile”, ”Digitale Unge, Småungar og Medier” (2012/2013) samt Børnerådet (2014): Børneindblik: 13-åriges

oplevelser på nettet.

Børnerådet (2014): Børneindblik: Jeg tror bare, Facebook er det man gør som ung.

Børnerådet (2014): Børneindblik. Ubehagelige oplevelser – en del af mange børns liv på nettet.

blevet skrevet noget grimt til dem, og 9 procent for-

tæller, at nogen har skrevet noget grimt til dem, som

andre kunne se. En undersøgelse fra 2014 om 7.

klasses-elevers brug af Facebook bekræfter forsknin-

gen i, at mobning på sociale medier også hænger

sammen med mobning uden for nettet. Den bekræf-

ter også forskningen i, at mobningen på nettet kan

føles voldsommere og mere eksponerende end

anden mobning .

Sagerne omhandler blandt andet deling uden sam-

tykke, videredeling af billeder, men også sextortion.

Deling af seksuelle billeder og videoer kan have alt-

overskyggende konsekvenser for de unges liv, som

de unge ikke nødvendigvis kan overskue i øjeblikket.

Vurderingen fra en række børneorganisationer er,

at der er tale om et problem, der er kommet for at

blive. Deling af billeder og videoer er del af de unges

liv, og de unge kan typisk ikke fravælge deling eller

henvendelser på de sociale medier. Problemet må

derfor ikke bagatelliseres af forældre, fagfolk og/eller

andre voksne, som omgås de unge. Derudover er

deling af billeder med videre karakteriseret af, at det

ofte foregår impulsivt og meget hurtigt, hvilket stiller

krav til de unges kritiske sans og modenhed i forhold

til f.eks. at sige fra.

Karakteristisk for problemet med uhensigtsmæssig

deling af billedmateriale med videre er, at rollerne

ofte skifter – krænkeren kan være offer næste dag

og omvendt, som det også ses ved mobning. Det

vurderes, at mange af situationerne opstår, fordi de

unge har svært ved at navigere i situationen, herun-

der om det er lovligt og i forhold til at aflæse deres

kammeraters grænser.

Deling af krænkende billeder har også et kønsper-

spektiv. Til trods for, at alle børn og unge kan opleve

udfordringer i forbindelse med billeddeling med

videre, kan f.eks. uønsket deling af nøgenbilleder

have særligt hårde sociale og stigmatiserende konse-

kvenser for piger og unge kvinder. Der ses nemlig en

tendens til en forskel i drenge og pigers adfærd, hvor

drenge ofte deler billeder, der er anonyme, mens

piger ofte deler billeder, hvor de kan genkendes.

Der mangler stadig tal på, hvor stort problemets

omfang er. Af ”Ungdomsprofilmodellen 2016 –

Gentofte Kommune”

fremgår det dog, at hver

femte ung i undersøgelsen har postet eller sendt et

seksuelt billede af sig selv. 9 procent har postet eller

sendt et seksuelt billede/en seksuel video af andre

eller oplevet, at andre har gjort det mod dem (14

procent). Det er imidlertid vigtigt at påpege, at unge

kan have sendt seksuelle billeder med videre af sig

Danske børn ligger beklageligvis i front i Europa, når

det handler om at blive mobbet online, og mange

føler sig ladt alene med deres oplevelser. F.eks. for-

tæller 39 procent af de unge i 7. klasse, at deres for-

ældre sjældent eller aldrig interesserer sig for, hvad

de laver på nettet, og godt hver fjerde synes, at man

lærer for lidt i skolen om at være på nettet . Der er

markant flere drenge (46 procent) end piger (31 pro-

cent), der oplever, at deres forældre sjældent eller

aldrig interesserer sig for, hvad de laver på nettet.

Alligevel er der relativt mange af de unge, der selv

handler på digital mobning, hvis de oplever det. 75

procent af unge i 8. klasse, der selv har oplevet digi-

tal mobning, svarer, at de har handlet på det – pri-

mært ved at fortælle det til en ven (40 procent). 78

procent af de unge, der har oplevet andre blive udsat

for digital mobning, handlede på det – primært ved

at tale om det med den, som det gik ud over

Undersøgelsen viser, at piger er mere tilbøjelige til

at handle aktivt sammenlignet med drenge.

Det er positivt, at mange unge reagerer på digital

mobning. Men det vil være fordelagtigt, hvis de unge

i højere grad involverer de voksne. Blandt andet

fordi børn og unge ofte ikke har de tilstrækkelige

sociale kompetencer og modenheden til at løse

problemerne alene, eller fordi de selv er for følelses-

mæssigt påvirkede til at håndtere konflikterne uden,

at de eskalerer yderligere. Her er der brug for

voksne, som kan sætte sig ind i problemerne og

hjælpe med til, at de bliver løst.

Deling af krænkende billeder og videoer

I de seneste år har der været en række alvorlige sager

om krænkende delinger af sexvideoer, sexbilleder,

sexhistorier og hævnporno blandt unge på nettet.

Børnerådet (2014): Børneindblik ”Jeg tror bare, Facebook er det man gør som ung”.

Børnerådet (2014): Børneindblik. Ubehagelige oplevelser – en del af mange børns liv på nettet.

Børnerådet (2015): Unge handler på digital mobning.

En sammentrækning af ordene ”sex” og det engelske ord for afpresning ”extortion”. Her bruges seksuelle eller intime billeder og videoer til at afpresse folk

(Børns Vilkår).

Center for Ungdomsforskning.

selv uden at opleve en krænkelse i den forbindelse.

Der kan således ikke sættes direkte lighedstegn mel-

lem disse tal og tal for krænkende billed-/videodeling.

Børns Vilkår får en række henvendelser fra unge

gennem Børnetelefonen. Her har man set en fordob-

ling af henvendelser om deling af krænkende billeder

med videre siden 2013, men der er dog ikke tale om

et stort antal henvendelser. Red Barnet har på hjem-

mesiden sikkerchat.dk en brevkasse om onlinepro-

blemer, som i 2015 fik 250 henvendelser. Omkring

25 procent af henvendelserne omhandlede proble-

mer med billeddeling. I de første fire måneder af

2016 var andelen af spørgsmål relateret til proble-

matisk billeddeling steget til over halvdelen.

Der ses på den baggrund et behov for at klæde de unge

på til at håndtere kultur omkring deling af billeder med

videre. Det drejer sig blandt andet om at gøre de unge

opmærksomme på, at det er ulovligt at dele kræn-

kende billeder, samt at sætte fokus på egne og kam-

meraters grænser. Herudover er det vigtigt, at de unge

får en konkret handlingsmulighed i forhold til at fjerne

billederne. Børns Vilkår, Red Barnet og Børnerådet har

kontakt til Facebook og Facebooks øvrige sociale

medier. Red Barnet har desuden lanceret rådgivningen

”Slet Det”, som tilbyder rådgivning, hjælp og støtte til

børn og unge, som har oplevet en problematisk deling

af private og intime billeder. Forældre har endvidere

en central rolle i at tale med de unge om problemet og

ikke at forveksle unges tekniske kunnen på nettet med

modenhed i forhold til at kunne begå sig etisk på nettet.

Digital dannelse

Digital dannelse er en vigtig faktor for at klæde børn

og unge på til at færdes på nettet. Digital dannelse

omhandler de kompetencer, færdigheder og den

viden, børn og unge skal have for at kunne agere i et

digitalt samfund, herunder social og etisk adfærd på

internettet og sociale medier. Digital dannelse inde-

bærer en læringsproces, hvor barnet/den unge mod-

nes og opnår selvstændighed og kritisk sans til at

kunne deltage og handle hensigtsmæssigt, når it og

medier anvendes, herunder at undgå manipulation

og håndtere ansigtsløs kommunikation

Der er kommet styrket fokus på kommunikation på

nettet som led i de forenklede Fælles Mål for faget

dansk i folkeskolen, som trådte i kraft i 2014. Det gæl-

der f.eks. ansigtsløs kommunikation, konsekvenser

ved digitale fodspor med videre. It og medier er des-

uden blevet et tværgående tema i folkeskolens Fælles

Mål, og her fremgår det blandt andet, at eleven skal

opnå at blive en kritisk undersøger, analyserende

modtager og ansvarlig deltager

. I forbindelse med

revideringen af de pædagogiske læreplaner for dagtil-

bud i 2016-2017 vil der blive taget stilling til, hvordan

digital dannelse kan indgå i de nye styrkede læreplaner.

I de gymnasiale uddannelser skal elevernes digitale

kompetencer styrkes som led i reformen af de gym-

nasiale uddannelser. Eleverne skal blandt flere andre

digitale kompetencer lære at anlægge et kritisk blik

på digitale medier, herunder konsekvenser af aktivi-

teter som eksempelvis seksuel mobning. Mål for ele-

vers digitale kompetencer skal afspejles i fagenes

kernestof og i arbejds- og prøveformer.

Styrelsen for It og Læring (STIL) har igangsat arbejdet

med en Strategi for Digital Læring, der udgør en

ramme for Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestillings arbejde med digital læring på tværs af

børne- og undervisningsområdet

. Digital dannelse

er et af tre indsatsområder.

Kommunikation hvor man ikke kan se og høre hinanden.

Se http://www.emu.dk/modul/it-og-medier-vejledning

De to øvrige er digital didaktik og dataunderstøttet læring.

De fleste børn forbinder idræt

med at have det sjovt og med

gode kammeratskaber. Men der

kan også forekomme mobning

i foreningslivet.

mobning i

foreningslivet

Børn og unge færdes til dagligt i en række forskellige

sociale fællesskaber både i dagtilbud, i grundskolen

og på ungdomsuddannelser, men også i fritiden

f.eks. i sportsklubber eller på musikskoler. I dagtil-

bud, grundskolen og på ungdomsuddannelserne har

arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning

ofte fokus på voksenorganiserede læringsfællesska-

ber og sociale fællesskaber. Selvom fællesskaber i

fritiden f.eks. i idrætslivet også ofte er voksenorgani-

serede, er der i mindre grad fokus på, at mobning

også kan opstå i disse kontekster .

CUR’s undersøgelse (2015) finder, at størstedelen af

idrætsforeningerne involveret i undersøgelsen ikke

har formuleret en trivsels- og mobbepolitik. Knap en

tredjedel af idrætsforeningerne har gjort det, cirka

10 procent er i gang, mens cirka 20 procent overvejer

det. CUR’s undersøgelse peger desuden på, at klub-

berne med en trivselspolitik i størst grad fokuserer

på fællesskab og sammenhold, mens de foreninger,

som har udviklet konkrete redskaber til at tackle dril-

leri og mobning, er begrænset til 5 procent.

De forskellige fællesskaber, som børn og unge fær-

En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier

(CUR 2015)

, som omhandler børns og unges trivsel i

idrætslivet, viser, at de fleste børn forbinder idræt

med at have det sjovt og med gode kammeratska-

ber. Hele 98 procent af de adspurgte børn ”glæder

sig til at gå til træning”. Dog har 22 procent én eller

flere gange haft oplevelser med at blive drillet til

træning.

Undersøgelsen viser også, at trænere har fokus på,

at idræt skal udøves i et godt fællesskab, både fordi

det understøtter den enkeltes præstation og udvik-

ling, og fordi det er en grundlæggende værdi i for-

eningslivet. Alligevel peger en anden undersøgelse

fra CUR (2013) på, at hvert 8. barn i 3. til 5. klasse er

des i, er ofte flettet tæt sammen. Det betyder også,

at mobning i skolen kan følge med til en fritidsaktivi-

tet, hvis der f.eks. er flere børn/unge fra en klasse

med mobning, som også går til samme fritidsaktivi-

tet. Omvendt kan idræts- og foreningslivet også være

et frirum og rum for deltagelse i positive fællesska-

ber for nogle børn og unge, som udsættes for mob-

ning i skolen eller på en ungdomsuddannelse.

I arbejdet med forebyggelse og bekæmpelse af mob-

ning er det vigtigt at have opmærksomhed på, hvor-

dan børn og unges deltagelse i forskellige fællesska-

ber kan have både positiv og negativ indflydelse på

mobningen.

stoppet til en fritidsaktivitet på grund af mobning

eller mistrivsel.

Det er nærliggende at tro, at mobning finder sted til

fritidsaktiviteter, når der ikke er voksne til stede. Men

CUR’s undersøgelse (2015) peger på, at børn primært

oplever drillerier og en hård tone under selve træ-

ningen. Størstedelen af trænerne bemærker mistrivs-

len, og to ud af tre trænere angiver, at de ”få gange”

eller ”ofte” har oplevet, at der foregår ubehageligt

drilleri eller mobning. I undersøgelsen påpeges det,

at udfordringen med at få motiveret den enkelte træ-

ner til i højere grad at tænke trivsel ind i hverdagen i

vid udstrækning er en bestyrelsesopgave. Samtidig

påpeges nødvendigheden af, at såvel specialforbund

som DGI og DIF understøtter fokus på trivsel i idræts-

livet ved i højere grad at integrere trivselstematikken

i deres træner- og instruktørkurser.

Qvortrup, Lars m.fl. (2015): Udvikling af inklusion – i mødet mellem forskere og praktikere.

Center for Ungdomsstudier: (2015): De bedste redskaber er mennesker, der er til stede.

Center for Ungdomsstudier (2013): Børneliv version 2.0.

Mod t

sige fr

for mo

til at

ra over

obning

De voksne skal være rollemodeller

og har ansvar for børn og unges

trivsel.

Mobning –

børn og unges

problem, de

voksnes ansvar

Mobning er børn og unges problem, men de voksnes

ansvar. Afsnittet her ser nærmere på voksnes ansvar

for at forebygge mobning ved selv at være rollemo-

deller og sætte fokus på trivsel og venskaber. Det

behandler også de voksnes ansvar for at gribe ind,

når de bliver bekendt med drilleri, mobning og ensom-

hed blandt børn og unge. Voksne defineres som fag-

folk (pædagoger, pædagogisk personale, lærere,

undervisere og ledere) og forældre.

børnene,” og ikke om ”hvordan vi som voksne forhol-

der os til hinanden.” Trivsel blandt de voksne er dog

en vigtig del af at skabe en mobbe-fri kultur, der

omfatter både børn, unge og voksne. Det er derfor

afgørende, at fagfolk også har fokus på personale-

gruppen og dennes indbyrdes adfærd. En tilskuer-

og medløberkultur, hvor man ikke siger fra og blan-

der sig, kan også eksistere blandt voksne. Hvis der

er etableret en god og inkluderende omgangstone

blandt kollegaer, smitter den af på omgangstonen

mellem fagfolk og børn/unge og derfor også på, hvor-

dan børnene/de unge taler og agerer i forhold til

hinanden.

Der ses derudover en tendens til, at fagfolks blik på

sig selv som rollemodeller i forhold til trivsel nedto-

nes, jo ældre målgruppen bliver. På ungdomsuddan-

nelserne opleves det, at lærerne betragter sig selv

som undervisere med en dyb forankring i deres fag.

De interesserer sig for de unges trivsel, men føler

ikke et direkte ansvar for at sikre, at de unge trives

på samme måde, som de f.eks. føler et ansvar for

de unges faglighed. Det peger på, at der er en udfor-

dring i at samtænke trivselsindsatsen med den fag-

lige undervisning på ungdomsuddannelserne

Fagfolk

Forskningen peger som nævnt på, at mobning er et

gruppefænomen og ikke kan forebygges eller stop-

pes ved udelukkende at fokusere på enkeltindivider.

Udfordringen er, at den viden endnu ikke er domine-

rende hos fagfolk såvel som hos forældre og elever.

Erfaringen er, at mange fagfolk er fastlåste i en måde

at forstå mobning på, som udfordrer arbejdet med

at forebygge og bekæmpe mobning. Helle Rabøll

Hansen

peger i sin bog ”Parentesmetoden – tænke-

strategier mod mobning” (2016) på, at fagfolk ofte

har en række ”selvfølgelighedsbetragtninger”, som

ved nærmere studier ikke altid holder. Selvfølgelig-

hedsbetragtninger kan have stor betydning for de

børn og unge, som befinder sig i et utrygt fællesskab

med mobning. Det kan f.eks. være, når en voksen

tænker eller indikerer, at et barn eller en ung selv

påkalder sig mobbende adfærd med sine handlinger,

og derfor ikke tager initiativ til at stoppe mobningen.

Parentesmetoden retter fagfolks blik væk fra indivi-

det og placeringen af skyld og hen til de fællesska-

ber, hvor mobningen forekommer. Parentesen skal

således ses som en tænkt bevægelse, hvor fagfolk

sætter parentes om enkeltindivider (f.eks. elever,

som rammes af mobning, eller elever, som deltager i

mobning af andre) og i stedet retter blikket mod hele

det sociale fællesskab, som børnene/de unge agerer

ud fra.

Det er ikke kun fagfolks håndtering af mobning, som

har indflydelse på samværet mellem børn og unge –

også fagfolks betydning som rollemodeller har stor

indflydelse på kulturdannelsen. Der ses dog en ten-

dens til, at fagfolk nedprioriterer dette aspekt af triv-

selsarbejdet. Interne faglige drøftelser handler såle-

des ofte om, ”hvordan vi som voksne forholder os til

Fagfolk og digitale medier

I forståelsen af mobning i relation til de digitale

medier hersker der blandt fagfolk en udpræget

oplevelse af at være på bagkant i forhold til børn og

unges brug af sociale medier. Fagfolk finder det ofte

vanskeligt at agere og intervenere overfor digital

mobning.

Mange sager med deling af seksuelle billeder og

videoer på ungdomsuddannelserne peger endvidere

på, at der hersker en usikkerhed hos fagfolk om,

hvordan man håndterer digital mobning. Digital

mobning foregår ofte uden for skolen. Det betyder,

at der er en gråzone for, hvornår og hvordan fagfolk

– ledere eller lærere – skal gribe ind. Det er vigtigt, at

der skabes tydelighed om, at mobbende adfærd, der

influerer elevernes skolegang, ikke tolereres – uaf-

hængigt af, om det sker på eller uden for skolen.

Helle Rabøll Hansen er en del af forskerteamet bag eXbus – exploring bullying in Schools.

Netwerk: Projekt af Ventilen og Mary Fonden, som handler om at forebygge og afhjælpe ensomhed ved at støtte elever på ungdomsuddannelser til at skabe

stærke fællesskaber og en inkluderende klassekultur.

I nogle tilfælde kommer mobning til udtryk gennem

manglende interesse og opmærksomhed, f.eks. via

ikke-likes,

hvilket kan forstærke følelsen af ensomhed

blandt børn og unge. Disse ikke-handlinger er van-

skelige for fagfolk at agere på, og derfor bør der først

og fremmest arbejdes med at opbygge en positiv og

inkluderende fællesskabskultur, hvor børn og unge

understøttes i at tage ansvar for egen og andres

trivsel.

Et vigtigt fokuspunkt er at opbygge børnenes digitale

håndteringskompetence og undervise i digital dan-

nelse/god netetik, da begge dele har indflydelse på

den måde, som børn og unge interagerer med hin-

anden. Den norske forsker Elisabeth Starksrud peger

på, at

peer-to-peer-metoden,

hvor ældre elever støttes i

at undervise yngre elever, er effektfuld i forhold til at

opbygge børnenes digitale håndteringskompetence.

Ledelsen i dagtilbud, grundskoler og på

ungdomsuddannelser

Det er erfaringen, at gennemslagskraften og virknin-

gen af en trivselsindsats afhænger af implemente-

ringsgraden. Det fremgår af flere evalueringer

, at

ledelsesopbakning er afgørende for at opnå en institu-

tionskultur, der ikke domineres af udstødelsesmeka-

nismer. Derfor er det afgørende, at ledelsen sender

et klart signal til både fagfolk, børn/unge og forældre

om, at trivsel og fællesskabet bliver taget alvorligt, og

at alle har et ansvar for, at institutionen er et trygt

og rart sted at være. Det betyder også, at ledelsen

løbende må prioritere trivselsarbejdet blandt perso-

nalegruppen.

Det opleves derudover, at hvis trivselsindsatser er

smalt forankrede hos en enkelt medarbejder – en

ildsjæl – medfører det ofte en høj grad af sårbarhed

i forhold til at sikre et kontinuerligt trivselsarbejde.

F.eks. ses det, at trivselsinitiativer går i stå, hvis den

ildsjæl, der har været drivkraften bag, stopper i insti-

tutionen. Der ligger derfor en stor opgave i at sikre

ejerskab blandt alle fagfolk i dagtilbud, grundskoler

og på ungdomsuddannelser.

Evalueringer af Netwerk og Fri for Mobberi, som er et antimobbe-program til børnehave og indskoling af Mary Fonden og Red Barnet.

Forældre

Mange forældre bekymrer sig om mobning, allerede

fra børnene er helt små – de er bange for, at deres

eget barn bliver holdt udenfor.

Nina Heins forskning (eXbus) viser, at forældregrup-

pen kan have stor betydning for in- og eksklusion på

grundskoler. Forældre kan, selvom de ikke er direkte

til stede i dagtilbuddet/på grundskolen, være med til

at præge stemningen og kulturen. Det kan f.eks.

være hjemme, når de taler med deres barn om de

andre børn og voksne i dagtilbuddet/på grundsko-

len. Set i et forebyggende perspektiv er det derfor

vigtigt, at forældre tager et medansvar og engagerer

sig i hele børnegruppen og tillige motiverer deres

børn til at interessere sig for alle de andre børn. For-

ældre er vigtige rollemodeller, som børnene i høj

grad identificerer sig med, iagttager og lærer af. Der-

for er positive forældreattituder værd at gøre en ind-

sats for.

I lighed med fagfolk er det erfaringen, at forældre-

nes rolle nedtones eller helt mister sin betydning,

jo ældre målgruppen bliver. Derfor ligger den reelle

forebyggelsesopgave ofte hos de unge selv. Det er

nemlig i gruppen af jævnaldrende, at det virkelig

betyder noget at føle sig set for en ung, der mistrives.

Det er dog afgørende, at forældre har fokus på deres

betydning i forhold til at bidrage til at skabe inklude-

rende børne- og ungefællesskaber, også når de unge

går i grundskolens ældste klasser og på ungdomsud-

dannelserne. Når forældre er optagede af, at alle

børn eller unge trives, vil det som nævnt have afsmit-

tende effekt på børnene og de unge.

Deling af personlige og private billeder med videre

er en blivende del af børn og unges hverdag. Men

mange børn føler, at deres forældre ikke interesserer

sig for, hvad de laver på nettet, og de føler sig ladt

alene med deres oplevelser

. Børn og unge har i

dag ofte bedre tekniske færdigheder i forhold til at

anvende ny teknologi og begå sig på nettet, end

mange voksne. Men tekniske færdigheder må ikke

forveksles med etisk digital dannelse og kritisk vur-

dering i forhold til, hvordan man begår sig på nettet.

Det er derfor vigtigt, at forældre tager deres børns liv

på nettet alvorligt, og at de taler med deres børn om,

hvad de oplever på nettet på samme niveau, som de

taler med dem om, hvordan de begår sig i andre

sammenhænge.

Børnerådet (2014): Ubehagelige oplevelser er en del af mange børns liv på nettet.

Samspil mellem fagfolk og forældre

Erfaringer i arbejdet med at forebygge mobning

viser, at samarbejdet mellem fagfolk og forældre er

vigtigt for at opbygge et tolerant fællesskab, hvor der

er plads til alle børn/unge. Fagfolk kan opleve, at for-

ældre gerne vil involvere sig, men udfordringen er

ofte at få velviljen transformeret til handling. Foræl-

dre kan også været bekymrede for at være til besvær

og tage for meget af fagfolkenes tid. Som ledelse og

fagfolk er det derfor vigtigt, at der udarbejdes en fæl-

les strategi for, hvordan man håndterer problemstil-

linger og konflikter, så forældrenes gode intentioner

imødekommes

Der er desuden en udfordring i fagfolks ofte mang-

lende opmærksomhed på sig selv som rollemodeller,

da den kan smitte af på tilgangen til forældresamar-

bejdet. Derfor bliver forældre ofte informeret om

trivselsarbejdet, men ikke direkte involveret. Derfor

kan fagfolk med fordel gå i dialog med forældre om,

hvordan de kan være gode rollemodeller for deres

børn. På den måde støttes forældrene i at være

opmærksomme på, hvordan de som forældre møder

og taler med og om de andre børn/unge. Forældre-

nes gode intentioner imødekommes, men det er fag-

folkene, der rammesætter, hvordan forældrene kan

bakke op om trivselsarbejde i dagtilbuddet, grund-

skolen og på ungdomsuddannelsen.

På folkeskoleområdet er det lovpligtigt, at skolerne har et værdiregelsæt, som udarbejdes af skolebestyrelsen, og som blandt andet skal indeholde en

antimobbestrategi.

Trivsel blandt de voksne

er en vigtig del af at skabe

en mobbe-fri kultur, der

omfatter både børn, unge

og voksne.

Børn og unge har krav på

beskyttelse mod dårligt psykisk

undervisningsmiljø og ret til en

skolegang uden mobning.

børns og unges

rettigheder

– når mobning

har ramt

Krav om et godt undervisningsmiljø

Børn og unge har krav på beskyttelse mod dårligt

psykisk undervisningsmiljø og ret til en skolegang

uden mobning. Dette er anført i Børnekonventionen

(art. 19), hvor det fremgår, at børn skal beskyttes

mod vold og overgreb, herunder også psykisk vold.

Derudover står der i Undervisningsmiljøloven

(2001, §1), at:

”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat

undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således

at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler

og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal

fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og

omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æste-

tiske miljø.”

Det fremgår endvidere af Undervisningsmiljøloven,

at uddannelsessteder mindst hvert tredje år skal lave

og offentliggøre en undervisningsmiljøvurdering, der

ser på både det fysiske, psykiske og æstetiske under-

visningsmiljø. Undervisningsmiljøvurderingen skal

beskrive uddannelsesstedets undervisningsmiljø og

eventuelle udfordringer.

Den myndighed, bestyrelse eller person, der har

ansvaret for uddannelsesstedet, har også ansvaret

for, at kravene i Undervisningsmiljøloven overholdes.

Hvis der er problemer med undervisningsmiljøet

f.eks. i form af mobning, skal ansvarshavende udar-

bejde en handlingsplan for, hvordan de løses. Derfor

er det også skolens ledelse, man som barn/ung kan

søge hjælp hos og klage til, hvis der ikke er gjort nok

for at stoppe mobningen.

skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder

og modenhed. Det er op til hvert enkelt dagtilbud,

hvordan de vil arbejde med børneperspektivet.

DCUM tilbyder værktøjet ”Børnemiljøtermometeret”,

som i 2015 blev brugt af 748 dagtilbud.

Lederen af det enkelte dagtilbud er ansvarlig for, at

arbejdet med børnemiljøet er integreret i det pæda-

gogiske arbejde via den pædagogiske læreplan. Der-

udover er dagtilbuddene gennem den pædagogiske

læreplan blandt andet forpligtede til at arbejde med

udviklingen af børnenes personlige og sociale kom-

petencer. Dette kan f.eks. være evnen til at kunne

indgå positivt med andre mennesker i venskaber,

grupper og kulturer i forskellige situationer og at

forstå samspillet og håndtere de konflikter, der kan

opstå med andre – både børn og voksne. Den pæda-

gogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år.

Dagtilbuddene var frem til juli 2010 forpligtede til at

udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering med kort-

lægning, beskrivelse, handlingsplan og opfølgning,

samt forpligtede til at revidere børnemiljøvurderin-

gen minimum hvert tredje år. Med ophævelsen af

pligten til at udarbejde en skriftlig børnemiljøvurde-

ring blev dagtilbuddene, som det også er tilfældet i

dag, forpligtede til at arbejde med børnemiljøet som

en integreret del af det pædagogiske arbejde via den

pædagogiske læreplan.

I forhold til mobning er særligt det psykiske bør-

nemiljø relevant. Der er ikke fastsat regler om, at

dagtilbuddene konkret er forpligtede til at arbejde

med mobning. Men af Vejledning om dagtilbud

(2015) fremgår det, at arbejdet med at sikre et godt

psykisk børnemiljø blandt andet kan omhandle sam-

spillet mellem børn og voksne, om samspillet er ken-

detegnet ved gensidig respekt og tolerance, børne-

nes indbyrdes samspil, herunder om børnene i deres

sprog og handlinger indbyrdes respekterer hinan-

den, om der blandt børn og personale er plads til og

accept af menneskers forskelligheder, om der finder

mobning sted blandt børnene med videre.

Endelig er det fastlagt i Dagtilbudsloven, at dagtilbud

kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos

DCUM (jf. Undervisningsmiljøloven).

Krav om et godt børnemiljø i dagtilbud

Børn i dagtilbud har (jf. Dagtilbudsloven) krav på et

fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer

deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Gennem

Dagtilbudsloven er dagtilbuddene forpligtede til at

beskrive, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø

bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde i

det enkelte dagtilbud. Beskrivelsen skal fremgå af

den pædagogiske læreplan, som alle dagtilbud er

forpligtede til at udarbejde for børn i aldersgruppen

0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

skolestart. Børnemiljøet skal samtidig vurderes i et

børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet

Værdiregelsæt og antimobbestrategi i folkeskolen

Det har siden 2009 været lovpligtigt for folkeskoler at

have et værdiregelsæt, der blandt andet skal inde-

holde en antimobbestrategi. Strategien skal give ret-

ningslinjer for god adfærd og respektfulde relationer

både mellem eleverne indbyrdes og mellem elever

og lærere.

Skolelederen skal, når skoleåret begynder, oplyse

eleverne og forældrene om ordensreglerne og vær-

diregelsættet. Det er skolebestyrelsen på den enkelte

skole, der sammen med skolelederen fastsætter sko-

lens værdiregelsæt. Skolebestyrelsen kan med fordel

hente input til værdiregelsættet fra forældrene, elev-

rådet, lærerne og pædagogerne.

En undersøgelse af, hvor mange folkeskoler der har

en antimobbestrategi, strategiernes kvalitet og

implementeringsgrad, viser, at 36 procent af de

adspurgte skoler ikke har de lovpligtige antimobbe-

strategier, og at yderligere 6 procent af skolebesty-

relsesformændene ikke ved, om deres skole har en

antimobbestrategi .

Det er nærmere reguleret i "Bekendtgørelsen om

fremme af god orden i folkeskolen og foranstaltnin-

ger overfor elever", i hvilket omfang sanktionerne

kan benyttes. Der er knyttet visse begrænsninger til

sanktionerne. F.eks. må eftersidning ikke være til hin-

der for eller medføre væsentlige forsinkelser af en

elevs hjemtransport, og elevens forældre skal forud-

gående oplyses om eftersidning.

Skolelederen kan både sanktionere i forhold til

adfærd, der er udvist i skoletiden, i skolefritidsord-

ningen og i forhold til adfærd, der er udvist uden for

skoletiden, hvis adfærden har haft direkte indflydelse

på god orden i skolen. Skolelederen kan også tilbage-

holde private genstande i tilfælde, hvor en elev over-

træder skolens ordensregler for, hvornår man må

medbringe og anvende genstande i skoletiden.

Beslutningen om eventuel iværksættelse af en sank-

tion skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og

skal blandt andet vurderes i forhold til forseelsens

grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående

samtaler, påtaler og advarsler, samt om forseelsen

er begået forsætligt eller uagtsomt.

Foranstaltninger på folkeskoleområdet

Mobning er et gruppefænomen, og derfor må brug

af foranstaltninger overfor enkelte elever anvendes

med det for øje, så der tænkes i helhedsorienterede

indsatser for at vende et utrygt miljø og stoppe mob-

ning. Bruges foranstaltninger mod enkelte elever

alene – uden tanke for hele fællesskabet – risikerer

foranstaltningerne at bidrage til øget udstødelse og

marginalisering af de børn/unge, som i forvejen er

udsat for mobning. Nedenfor beskrives mulige for-

anstaltninger på folkeskoleområdet.

Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler,

værdiregelsæt eller almindelige normer for god

opførsel, har skolens leder i dag mulighed for at

iværksætte foranstaltninger. Dette kan f.eks. være

eftersidning i op til en time, udelukkelse fra undervis-

ningen i op til en uge, overflytning til en parallel-

klasse på samme afdeling ved samme skole eller

overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på

en anden afdeling ved samme skole eller på en

anden skole i kommunen.

For folkeskolerne skal resultatet af trivselsmålingen

fremgå af den enkelte skoles kvalitetsrapport, som

indgår i kommunernes tilsyn. Det anbefales desuden,

at skoler med dårlig trivsel laver en handleplan.

På erhvervsuddannelserne skal trivselsmålingerne

indgå i erhvervsskolernes handlingsplaner for øget

gennemførelse. Her skal erhvervsskolerne redegøre

for skolens resultater, sætte nye mål for samt

beskrive de indsatser, som skolen gennemfører for

at øge elevernes trivsel. Resultaterne af trivsels-

målingerne indgår i det statslige kvalitetstilsyn med

erhvervsuddannelserne.

Trivselsmålinger

Ud over at kravene i Undervisningsmiljøloven er det

med folkeskolereformen og erhvervsuddannelses-

reformen blevet obligatorisk, at trivslen blandt

eleverne måles én gang årligt.

Oxford Research for Red Barnet (2015): Kortlægning af antimobbestrategier.

På de gymnasiale uddannelser skal institutionerne

ligeledes gennemføre selvevalueringer og udarbejde

handlingsplaner for opfølgning. Størstedelen af alle

gymnasier gennemfører i den sammenhæng elev-

tilfredshedsmålinger. I den politiske aftale om en

reform af gymnasiet er det besluttet, at der indføres

retningsgivende mål for skolernes kvalitetsarbejde.

Et af de retningsgivende mål omhandler elevernes

trivsel. I forlængelse af de nuværende trivselsunder-

søgelser, der gennemføres i henhold til Undervis-

ningsmiljøloven, skal skolerne igangsætte indsatser

med det mål at opnå en bedre elevtrivsel i de gym-

nasiale uddannelser. Mål vedrørende elevernes triv-

sel indebærer indførelse af årlige trivselsmålinger.

Flere organisationer

påpeger, at i de situationer,

hvor et barn oplever, at det bliver udsat for mobning,

men hvor skolen afviser, at der er mobning og/eller

lader stå til, er der i dag ikke et reelt tilbud at henvise

barnet eller den unge til, når det kommer til at få

hjælp til at få løst problemet.

I 2012 blev der hos Folketingets Ombudsmand

oprettet et børnekontor, der tager sig af klagesager

fra børn og unge. Børnekontoret holder blandt andet

øje med, at forvaltningen overholder FN’s Børnekon-

vention og andre internationale forpligtelser til at

sikre børns rettigheder.

Børnekontoret arbejder inden for rammerne af lov

Resultaterne fra trivselsmålingerne indgår også i

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings

årlige statusredegørelser for folkeskolens udvikling

og erhvervsuddannelsesreformen. En lignende sta-

tusredegørelse, der indeholder trivsel, vil formentlig

ligeledes blive en del af gymnasiereformen.

Barnet og den unge står ofte alene

Børn og unge, der oplever mobning, står ofte i en

meget sårbar situation. Det kan være svært at søge

hjælp hos de voksne, idet de, der er udsat, ofte føler

skam forbundet med deres ekskluderede position.

Mange børn og unge frygter desuden, at mobningen

bliver værre. I de situationer, hvor barnet eller den

unge søger hjælp hos voksne, men bliver afvist eller

ikke taget alvorligt, eller hvor der på anden vis ikke

bliver taget hånd om problemet, er barnet eller den

unge dobbelt udsat. Derfor er det vigtigt, at fagfolk

på skolen/uddannelsesstedet står klar til at tage

imod beretninger om mistrivsel og mobning, og at

de tager børnenes/de unges ord alvorligt og tager

affære. Det er ligeledes vigtigt, at barnet eller den

unge har et sted uden for skolen/uddannelsesinstitu-

tionen, hvor vedkommende kan søge hjælp, og hvor

dets problemer bliver taget alvorligt.

om Folketingets Ombudsmand. Det betyder, at bør-

nekontoret ikke kan tage stilling til, hvad der er den

rigtige faglige indsats, hvis et barn oplever mobning.

Børnekontoret har kun mulighed for at forholde sig

til, hvorvidt lovgivningens formelle regler om f.eks.

undervisningsmiljøloven og værdiregelsættet bliver

overholdt

Flere organisationer pointerer, at barnet eller den

unge ofte skifter skole som udvej fra mobningen.

Vestegnsundersøgelsen udarbejdet i forbindelse

med forskningsprojektet eXbus peger på, at det for

nogle børn kan være en løsning at skifte klasse, da

mobningen ikke handler om individet, men om fæl-

lesskabet. Det fjerner dog ikke problemet i den

klasse, hvor mobningen udspiller sig, da mobningen

typisk blot vil flytte sig og gå ud over en anden eller

flere andre elever

Børns Vilkår, Børnerådet og Red Barnet.

Folketingets Ombudsmand (2015): Notat: Vigtigt at få taget debatten om Børneombud.

Børns Vilkår, Børnerådet og Red Barnet.

"Forskning peger

på, at konsekvenserne

af at færdes i et miljø

med mobning er

størst for de børn,

der i forvejen er

udsatte."

Erfaringer

fra Sverige

og Norge

Erfaringer med, hvordan mobning

håndteres i vores nabolande

Norge og Sverige, kan give et

mere nuanceret syn på, hvordan

vi forebygger og bekæmper

mobning i Danmark.

Erfaringer fra Norge

Erfaringer med, hvordan mobning håndteres i vores

nabolande Norge og Sverige, kan give et mere nuan-

ceret syn på, hvordan vi forebygger og bekæmper

mobning i Danmark.

I Norge blev der i 2002 ændret i Opplæringslovens (§

9a), således at elevers individuelle ret til et godt psy-

kisk undervisningsmiljø er lovbestemt med en præci-

sering af skolernes ansvar for at arbejde aktivt og

systematisk med at skabe et godt psykisk undervis-

ningsmiljø og at forebygge mobning. I lovgivningen

lægges der vægt på, at skolerne inkluderer elevper-

spektivet. Ifølge Opplæringsloven er det altså elever-

nes subjektive oplevelse, som skal ligge til grund for

en vurdering af, om deres ret til et godt undervis-

ningsmiljø er opfyldt.

Desuden blev der i 2004 tilføjet et afsnit i "Lov om

grunnskolen og den vidaregående opplæringa", hvor

ansatte på skolerne bliver forpligtigede til at gribe

ind og melde det til skoleledelsen, hvis de får mis-

tanke om – eller finder ud af – at elever bliver udsat

for mobning, krænkelser etc. Forældre har også pligt

til at gribe ind mod mobning.

Det fremgår af den norske lovgivning, at personer,

der forsætligt eller uagtsomt bryder reglerne

omhandlende det psykosociale skolemiljø, kan straf-

fes med bøder og/eller fængsel i op til tre måneder.

Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd

og aldring (NOVA) har udarbejdet en evaluering af

skolernes arbejde mod mobning og krænkende

adfærd

. Evalueringen peger på, at mange norske

skoler – ligesom danske – er udfordrede af et indi-

vidorienteret mobbesyn, hvor mobning ses som

systematiske handlinger med en skæv magtbalance

mellem ét offer og én eller flere mobbere. Evaluerin-

gen viser, at der på disse norske skoler ofte er et mål

om nul-tolerance overfor mobning eller om at skabe

robuste elever. Evalueringen konkluderer blandt

andet, at skolerne bør ændre deres fokus fra nul-

tolerance til fokus på, hvilke faktorer der er hæm-

mende i forhold til at skabe et godt undervisnings-

miljø og at arbejde med disse.

Erfaringer fra Sverige

I Sverige findes der to love, der skal beskytte børn

mod krænkelser, diskrimination og chikane, herun-

der mobning; Skollagen (kap. 6) og Diskrimineringsla-

gen. Lovgivningerne tilsiger blandt andet, at kommu-

nerne og skolerne har pligt til at forebygge mobning

og handle, hvis de får kendskab til mobning. Lovgiv-

ningen foreskriver også, at der skal laves en plan for

forebyggelse af mobning (krænkelser) årligt, og at

skolepersonalet har pligt til at informere skolelederen,

hvis de får kendskab til mobning. Ligeledes har skole-

lederen pligt til at informere kommunen, hvis der

finder mobning sted på skolen. Hvis skolerne og

kommunerne ikke efterkommer deres pligter, kan

de retsforfølges.

Børn, der bliver udsat for mobning, har i Sverige

blandt andet mulighed for at henvende sig til det

svenske børne- og elevombud (BEO), som hører

under den statslige Skolinspektionen

. BEO hjælper

svenske børn og unge med at føre erstatningssager.

I 2015 modtog Skolinspektionen og BEO 4035 anmel-

delser. Den hyppigste anmeldelsesårsag var kræn-

kende behandling (38 procent). 73 procent af anmel-

delserne berørte grundskolen. Det skal bemærkes, at

BEO også modtager anmeldelser fra andre skolefor-

mer. I 2/3 af tilfældene har BEO rejst kritik af skolen

Eriksen, Ingunn Marie & Lyng, Selma Therese (2015): Skolers arbeid med elevenes psykososiale miljø

Link til Barn- og Elevombudets hjemmeside: http://beo.skolinspektionen.se/

http://www.skolinspektionen.se/sv/Statistik/Statistik-om-anmalningar/anmalningar-och-beslut-2015/.

Skoler der lykkes med

at reducere mobning,

er kendetegnet ved

blandt andet at være

systematiske i deres

indsatser og have

tydelige ansvars- og

rollefordelinger.

En rapport fra det svenske Skolverket (2011)

, der

systematisk gennemgår og evaluerer effekterne af

en række indsatser mod mobning, konkluderer

blandt andet, at effektivt antimobbearbejde kræver

aktivt engagerede aktører og forskellige former for

ressourcer, såsom kompetent personale, organisa-

torisk stabilitet og en personalegruppe, der arbejder

i samme retning. Rapporten peger også på, at de

skoler, der lykkes med at reducere mobning, er kende-

tegnet ved blandt andet at være systematiske i deres

indsatser og metoder og at have tydelige ansvars- og

rollefordelinger.

Skolverket (2011): Evaluering av metoder mot mobbning Skolverket 2011 Stockholm.

Anbefalingerne henvender sig til

stat, kommunalforvaltninger,

organisationer, dagtilbud,

grundskoler og ungdomsuddannelser.

Anbefalinger til

forebyggelse

og bekæmpelse

af mobning

Arbejdet med forebyggelse og bekæmpelse af mob-

ning på 0-18-årsområdet skal tage afsæt i en fælles-

skabsorienteret tilgang til mobning, som skal tænkes

ind i eksisterende indsatser med trivsel og inklusion.

Tilgangen til – og et fælles sprog om mobning – skal

integreres i praksis hos børn, unge, forældre, fagfolk,

ledere, forvaltninger, stat og organisationer, så alle

har én fælles indgangsvinkel til forebyggelse og

bekæmpelse af mobning. Det er dog ikke nok med

én fælles indgangsvinkel til forebyggelse og bekæm-

pelse af mobning. Indsatserne skal også spille sam-

men og afstemmes niveauerne i mellem, f.eks. i

overgangen fra dagtilbud til grundskole og fra grund-

skole til ungdomsuddannelserne, så der sikres en

sammenhængende indsats.

I næste afsnit præsenteres anbefalinger til forebyg-

gelse og bekæmpelse af mobning henvendt til stat,

kommunalforvaltninger og organisationer samt til

dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser.

Anbefalingerne henvendt til kommunalforvaltninger,

organisationer og stat skal betragtes som anbefalin-

ger til, hvilke greb der kan tages på et overordnet

plan for at forebygge og bekæmpe mobning samt for

at skabe de bedst mulige rammer for at understøtte

institutionernes arbejde.

Anbefalingerne henvendt til institutioner skal betrag-

tes som opmærksomhedspunkter til praksis – fore-

byggende og intervenerende. På hjemmesiden

alleforenmodmobning.dk findes der vejledning og

materiale, som kan anvendes til at følge op på anbe-

falingerne og forebygge og bekæmpe mobning. Der

findes også målgruppehenvendte pixieudgaver af

anbefalingerne til dagtilbud, grundskole og ung-

domsuddannelserne på hjemmesiden.

Stat, kommunalforvaltninger

og organisationer

Stat

Det anbefales, at børn og unges sikres mod mob-

ning gennem tydeligere lovgivning, som f.eks.

pålægger grundskoler, uddannelsesinstitutioner

(herefter samlet omtalt som institutioner) og kom-

munalforvaltninger at arbejde mere målrettet med

at forebygge mobning og handle målrettet, hvis

mobning alligevel forekommer.

Det anbefales, at der for ungdomsuddannelsesin-

stitutioner indføres et lovkrav om værdiregelsæt

og antimobbestrategier i lighed med på folkeskole-

området – eventuelt som en del af ungdomsud-

dannelsernes ordensregler og med inddragelse

af elevråd.

Det anbefales, at digital mobning nævnes ekspli-

cit i antimobbestrategierne.

Det anbefales, at afdækning af problemer med

mobning kommer til at indgå i de nationale triv-

selsmålinger for erhvervsuddannelserne. Det

anbefales, at lovgivninger suppleres af et rådgi-

vende, vejledende og tilsynsførende organ (se

forslag nedenfor), og at der i tilfælde, hvor insti-

tutioner og kommunalforvaltninger lader stå til i

forhold til mobning, indføres handlemuligheder

f.eks. i form af påbud til institutionen om at sætte

ind og om at modtage støtte og hjælp til anti-

mobbearbejdet.

Det anbefales, at det gøres til et lovkrav, at skoler

og ungdomsuddannelser skal dokumentere, hvor-

dan de arbejder med deres antimobbestrategi.

Det anbefales, at institutioner får den nødvendige

rådgivning til arbejdet med antimobbestrategier,

opfølgning på trivselsmålingerne og vejledning i

forebyggelse, interventioner og hjælp til børn/

unge, der er ramt af mobning – f.eks. gennem

ministeriets læringskonsulenter.

Antimobbestrategier

Det anbefales, at der stilles større lovgivnings-

mæssige krav til kvaliteten af folkeskolernes anti-

mobbestrategier og til kendskabet og ejerskabet

til dem på folkeskolerne.

Det anbefales, at det gøres obligatorisk for folke-

skoler forebyggende at tage trivsel op, herunder

eventuelle problemer med mobning, som del af

skole-hjem-samarbejdet, f.eks. på forældremøder

med udgangspunkt i antimobbestrategien.

Oprettelse af et tilsyns-, vejlednings- og klageor-

gan mod mobning

Det anbefales, at der oprettes et organ med eks-

pertise i antimobning, som kan rådgive institutio-

ner, børn, unge og forældre og eventuelt give

påbud, hvis kommunalforvaltningen og institutio-

nerne ikke følger op på dårlig trivsel og mobning.

Det anbefales, at børn, unge og forældre får

mulighed for at klage til organet, hvis institutio-

nen og kommunalforvaltningen ikke tager de

nødvendige tiltag for at stoppe mobning.

Det anbefales, at organet eller en enhed under

organet i forbindelse med resultaterne fra triv-

selsmålingerne på folkeskoleområdet og

erhvervsuddannelsesområdet rådgiver udvalgte

institutioner til at yde en kvalificeret indsats for at

komme eventuel mobning til livs. På den måde

kan kommuner og institutioner, hvor der er triv-

selsudfordringer, få hjælp til at systematisere

trivselsarbejdet og følge op på trivselsmålin-

gerne.

Det anbefales, at organet på baggrund af trivsels-

målingerne får mulighed for at komme med

påbud til den enkelte kommune og/eller institu-

tion om at rette op på dårlig trivsel og mobning.

På den måde skærpes institutionernes og kom-

munernes pligt til at følge op på resultaterne af

målingerne.

Kompetenceudvikling af fagpersoner

Det anbefales, at Ministeriet for Børn, Undervis-

ning og Ligestilling går i dialog med Uddannelses-

og Forskningsministeriet om, hvordan studerende

på lærer- og pædagoguddannelserne kan under-

vises i det fællesskabsorienterede mobbesyn og i

bekæmpelse af mobning.

Det anbefales, at Ministeriet for Børn, Undervis-

ning og Ligestilling går i dialog med Uddannelses-

og Forskningsministeriet om, hvordan lærere,

pædagogisk personale og undervisere på ung-

domsuddannelserne kan efteruddannes i det

fællesskabsorienterede mobbesyn.

Det anbefales, at Ministeriet for Børn, Undervis-

ning og Ligestilling går i dialog med Uddannelses-

og Forskningsministeriet om, hvordan stude-

rende på lærer- og pædagoguddannelserne,

lærere og pædagogisk personale samt undervi-

sere på ungdomsuddannelserne kan klædes på

til at forebygge og håndtere problemstillinger

relateret til digital mobning.

Forebyggelse og bekæmpelse af deling af kræn-

kende billeder med videre

Det anbefales, at der sættes fokus på problem-

stillingen med deling af krænkende billeder med

videre, herunder opmærksomhed om eksiste-

rende muligheder, platforme og materialer.

Det anbefales, at der gives vejledning og rådgiv-

ning til folkeskoler om digital mobning og kræn-

kende adfærd.

Det anbefales, at der kommer styrket fokus på

seksualitet, køn, krop, seksuel sundhed med

videre i de gymnasiale uddannelser.

Det anbefales, at bekendtgørelsen om studie-

og ordensregler på de gymnasiale uddannelser

præciseres, samt at der udarbejdes vejlednings-

materiale med henblik på at tydeliggøre skolens

muligheder for at skride ind over for blandt

andet elevers mobning på nettet.

Det anbefales, at formidling af undervisningsmate-

riale om digital mobning, herunder deling af kræn-

kende billeder med videre, styrkes gennem sam-

arbejde mellem "Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling" og organisationer.

Det anbefales, at der laves en oplysningskam-

pagne til forældre om digital mobning og deling

af krænkende billeder med videre.

Kommunal

forvaltninger

Kommunalforvaltningernes opgave med forebyg-

gelse og bekæmpelse af mobning skal ses som

opmærksomhedspunkter til kommunalforvaltnin-

gens generelle arbejde med børn og unges trivsel

og inkluderende fællesskaber.

Anbefalinger til kommunalforvaltninger

At kommunalforvaltninger retter en særlig

opmærksomhed på børn og unges trivsel i over-

gange mellem dagtilbud og grundskole samt i

overgange mellem grundskole og ungdomsud-

dannelser. Samtidig skal de understøtte et tvær-

professionelt samarbejde i den forbindelse.

At kommunalforvaltninger retter en særlig

opmærksomhed på at understøtte institutioner-

nes samarbejde med forældre omkring børn og

unges trivsel.

At kommunalforvaltninger sætter fokus på fritids-

Til kommunalforvaltninger anbefales det:

At opgaven med at klæde forældre og fagfolk på

og at udbrede et fælles sprog omkring trivsel og

mobning forankres kommunalt og ikke kun ligger

hos de enkelte institutioner.

At kommunalforvaltninger i opgaven med at for-

bedre børn og unges trivsel anlægger et strate-

gisk fokus med sammenhængende indsatser og

principper herfor, herunder for brug af digitale

medier, så de fremmer en helhedsorienteret ind-

sats for alle kommunens dagtilbud, grundskoler

og ungdomsuddannelser.

Det kan f.eks. være ved at nedsætte trivsels-

enheder, som har det overordnede ansvar for at

danne og uddanne kommunens børn, unge og

forældre til et inkluderende liv uden mobning

(både off- og online) og at støtte ledere, lærere og

pædagogisk personale i den opgave.

livet i arbejdet med at forbedre børn og unges

trivsel.

At trivselsenheder med fordel kan forankres i

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), hvor

særligt uddannede trivsels- og antimobbekonsu-

lenter kan spille en rolle i forhold til at udbrede

viden og redskaber til fagfolk i kommunen.

At kommunalforvaltningen med fordel kan etab-

lere et samarbejde med SSP (Skole-, Social- og

Politisamarbejde), hvor kommunalforvaltningen

f.eks. udarbejder planer for, hvordan samarbej-

det skal forløbe, og for, hvordan de kommer ud

til de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner i

dette samarbejde. Fordelene ved et sådant sam-

arbejde kan være, at der i SSP-samarbejdet kan

trækkes på mange relevante fagligheder fra

skole, sociale myndigheder og politi.

Organisationer

Det anbefales, at organisationer, som allerede arbej-

der med forebyggelse og bekæmpelse af mobning,

bruger aktionsplanens anbefalinger til udvikling af

værktøjer i deres arbejde fremover.

Institutioner

Dagtilbud

Anbefalingerne til dagtilbud koncentrerer sig pri-

mært om det forebyggende arbejde med at opbygge

inkluderende lærings- og børnefællesskaber, som

kan være med til at forebygge, at mobning opstår

senere hen i børnenes liv. Arbejdet med trivsel og

børnefællesskaber er en fundamental del af det

pædagogiske personales arbejde i dagtilbud, og

anbefalingerne skal læses med det udgangspunkt.

Anbefalinger til pædagogisk personale i dagtilbud

Til pædagogisk personale i dagtilbud anbefales det:

At det pædagogiske personale har en anerken-

dende tilgang til børn og sætter sig ind i deres

perspektiv. Det er en vigtig forudsætning for at

understøtte trygge fællesskaber blandt børn.

At det pædagogiske personale i samarbejde med

ledelsen og forældrebestyrelsen drøfter, hvordan

børnenes trivsel styrkes og konflikter håndteres i

børnefællesskaberne, så alle har en fælles tilgang.

At det pædagogiske personale i samarbejde med

ledelse, forældre og børn arbejder med at skabe

inkluderende børnefællesskaber, hvor der er

plads til alle børns forskellige interesser, kompe-

tencer, styrker og udfordringer, og hvor børnene

trives, lærer og udvikler sig.

At det pædagogiske personale har fokus på børns

konflikthåndtering og støtter dem heri, herunder

at det pædagogiske personale har fokus på at

afhjælpe eventuelle konflikter i børnefællesska-

berne, hvor børnene organiserer sig selv.

At det pædagogiske personale gennem en mål-

rettet pædagogisk indsats udvikler børnenes til-

gang til digitale medier og dermed deres digitale

kompetencer (børnenes digitale håndteringskom-

petencer).

At det pædagogiske personale benytter metoder

til at forebygge drillerier og mobning, som tager

udgangspunkt i et inkluderende børnesyn og det

fællesskabsorienterede mobbesyn.

At det pædagogiske personale løbende reflekte-

rer over egen og kollegaers praksis i forhold til,

hvordan de arbejder med at styrke en inklude-

rede institutionskultur, som omfatter alle børn,

pædagogisk personale, forældre og ledelse.

At hele personalegruppen løbende arbejder med

at skabe og fastholde fælles værdier, som dagtil-

buddet skal bygge på, så de har en fælles forstå-

else for, hvordan de gennem deres holdninger og

adfærd kan skabe og fastholde en inkluderende

kultur.

At det pædagogiske personale sætter fokus på

personalegruppen og deres indbyrdes adfærd.

Trivsel blandt det pædagogiske personale er en

vigtig del af at skabe en inkluderende kultur, der

omfatter både børn og voksne, hvor børn udvik-

ler sig fagligt og socialt i fællesskaber.

At det pædagogiske personale har viden om og

kompetence til at styrke trivsel og forebygge og

intervenere mod mobning i børnefællesska-

berne.

Anbefalinger til forældre til børn i dagtilbud

Til forældre til børn i dagtilbud anbefales det:

At forældre er opmærksomme på, at de selv er

vigtige rollemodeller, som deres børn identifice-

rer sig med, iagttager og lærer af.

At forældre engagerer og interesserer sig for alle

børn i børnegruppen, og at forældre søger at

motivere deres barn til ligeledes at interessere

sig for alle børn i børnefællesskaberne.

At forældre understøtter inkluderende børnefæl-

lesskaber ved i hjemmet at sætte fokus på, at der

skal være plads til forskellighed.

At forældregruppen arbejder med at etablere et

godt socialt miljø blandt dagtilbuddets forældre.

Anbefalinger til ledelsen i dagtilbud

Til ledelsen i dagtilbud anbefales det:

At forældre har fokus på, at deres barn lærer at

løse konflikter selv og sammen med jævnald-

rende samt inddrager voksne, når der er behov

for det.

At ledelsen sætter fokus på at understøtte en

inkluderede institutionskultur, som omfatter alle

børn, pædagogisk personale, forældre og ledelse.

At ledelsen systematisk tager initiativ til, at de i

At forældrene løbende tager børnenes trivsel op

på forældremøder, hvor forældrene reflekterer

over egen og andres holdning til børnefællesska-

ber, og hvor de drøfter, hvordan børnenes trivsel

styrkes og konflikter forebygges og håndteres.

At forældre inddrager det pædagogiske perso-

nale og andre forældre i dagtilbuddet, hvis der er

en bekymring for, at deres barn eller et andet

barn bliver drillet eller driller andre børn, har

svært ved at danne venskaber eller blive en del af

legen i børnegruppen.

Anbefalinger til forældrebestyrelser i dagtilbud

Til forældrebestyrelser i dagtilbud anbefales det:

At forældrebestyrelsen prioriterer dagtilbuddets

trivselsindsats højt.

At forældrebestyrelsen, ledelse og pædagogisk

personale løbende drøfter, hvordan de fremmer

børnenes trivsel og håndterer konflikter mellem

børnene, og hvordan forældre konkret kan

understøtte inkluderende børnefællesskaber og

venskaber i dagtilbuddet.

samarbejde med det pædagogiske personale og

forældrebestyrelsen drøfter, hvordan de i hold-

ninger og handlinger styrker trivsel og håndterer

konflikter i børnefællesskaberne, så alle har en

fælles tilgang.

At ledelsen samarbejder med det pædagogiske

personale, forældre og børn om, hvordan de i

fællesskab kan skabe inkluderende børnefælles-

skaber, hvor der er plads til alle børns forskellige

interesser, kompetencer, styrker og udfordringer,

og hvor børnene trives, lærer og udvikler sig.

At ledelsen understøtter, at det pædagogiske per-

sonale gennem en målrettet pædagogisk indsats

udvikler børnenes tilgang til digitale medier og

dermed deres digitale kompetencer (børnenes

digitale håndteringskompetencer).

At ledelsen understøtter, at det pædagogiske per-

sonale benytter metoder til at forebygge drillerier

og mobning, som tager udgangspunkt i et inklu-

derende børnesyn og det fællesskabsorienterede

mobbesyn.

At ledelsen i samarbejde med forældrebestyrel-

At forældrebestyrelsen sammen med ledelsen og

pædagogisk personale drøfter hensigtsmæssige

regler for f.eks. fødselsdage, der kan bidrage til at

styrke børnefællesskaberne i dagtilbuddet.

sen igangsætter indsatser og aktiviteter med et

uformelt forældresamarbejde for øje for at sikre

inddragelsen af sårbare familier.

At ledelsen har fokus på gode overgange fra dag-

At forældrebestyrelsen i samarbejde med ledel-

sen og pædagogisk personale igangsætter indsat-

ser og aktiviteter, som medvirker til at inddrage

sårbare familier og at skabe et uformelt forældre-

samarbejde.

tilbud til skole og på, at værdier omkring fælles-

skab og venskab italesættes i overgangen.

At ledelsen prioriterer, at det pædagogiske perso-

nale løbende reflekterer over egen og kollegaers

praksis i forhold til, hvordan de arbejder med at

styrke en inkluderede institutionskultur, som

omfatter alle børn, pædagogisk personale, foræl-

dre og ledelse.

At ledelsen prioriterer, at hele personalegruppen

løbende arbejder med at skabe og fastholde fæl-

les værdier, som dagtilbuddet skal bygge på, så

de har en fælles forståelse for, hvordan de gen-

nem deres holdninger og adfærd kan skabe og

fastholde en inkluderende kultur.

At ledelsen prioriterer, at det pædagogiske perso-

nale sætter fokus på personalegruppen og deres

indbyrdes adfærd. Trivsel blandt det pædagogi-

ske personale er en vigtig del af at skabe en

inkluderende kultur, der omfatter både børn og

voksne, hvor børn udvikler sig fagligt og socialt i

fællesskaber.

At ledelsen sikrer, at det pædagogiske personale

har viden om og kompetencer til at styrke trivslen

og forebygge mobning i børnefællesskaberne.

Anbefalinger til udvikling af værktøjer

Forældrebestyrelser i dagtilbud kan have glæde af

værktøjer til udarbejdelse af en strategi for bedre triv-

sel, som kendes fra grundskolen. Det anbefales der-

for, at der på sigt udvikles et redskab til at opnå større

forældreinddragelse i trivselsarbejdet i dagtilbud.

Grundskole

Anbefalingerne til arbejdet med forebyggelse og

bekæmpelse af mobning på grundskoleområdet skal

ses som opmærksomhedspunkter til skolernes gene-

relle arbejde med børn og unges trivsel og inklude-

rende fællesskaber.

At elevrådet formidler det fællesskabsoriente-

rede mobbesyn til alle børn og unge på skolen,

så de ved, hvad mobning er, og hvordan de kan

være en del af en forebyggende indsats og være

med til at stoppe mobning.

At elevrådet, for at styrke en tryg fællesskabskul-

tur på hele skolen og i de enkelte klasser, sætter

fokus på, at børn og unge handler på situationer

– både off- og online – der er grænseoverskri-

dende, og siger fra, også når de ikke selv er

direkte involveret i problemet.

At elevrådet opfordrer børn og unge til at invol-

vere voksne ved problemer med mobning og

ensomhed i stedet for kun at forsøge at løse

problemer med mobning selv.

Anbefalinger til lærere og pædagoger i grundskolen

Til lærere og pædagoger i grundskolen anbefales det:

At lærere og pædagoger har en anerkendende til-

gang til børn og unge og sætter sig ind i deres

perspektiv. Det er en vigtig forudsætning for at

understøtte trygge fællesskaber blandt børn og

unge.

At lærere og pædagoger i samarbejde med

ledelse, forældre, børn og unge arbejder med,

hvordan de kan skabe inkluderende fællesskaber,

hvor der er plads til alle børn og unges forskellige

interesser, kompetencer, styrker og udfordringer,

og hvor de trives, lærer og udvikler sig.

At lærere og pædagoger altid deltager i udarbej-

delsen af skolens antimobbestrategi og medvir-

ker til at sikre, at antimobbestrategien indeholder

klare retningslinjer for, hvordan skolen handler

forebyggende og i tilfælde af mobning. Dette

inkluderer, at der er en tydelig ansvarsfordeling

af hvem, der gør hvad, og at antimobbestrategien

indeholder overvejelser om håndtering af digital

mobning.

Forebyggende indsatser

Anbefalinger til elevråd i grundskolen

Til elevråd i grundskolen anbefales det:

At elevrådet altid deltager i udarbejdelsen af sko-

lens antimobbestrategi og medvirker til at sikre,

at antimobbestrategien indeholder klare ret-

ningslinjer for, hvordan skolen handler i tilfælde

af mobning. Dette inkluderer, at der er en tydelig

ansvarsfordeling af hvem, der gør hvad, samt at

antimobbestrategien indeholder overvejelser om

håndtering af digital mobning.

At elevrådet medvirker til at udbrede kendskabet

til antimobbestrategien, så alle børn og unge ved,

hvad de skal gøre, hvis der forekommer mob-

ning. Børn og unge skal vide, hvor de skal hen-

vende sig, når de selv eller andre bliver mobbet.

At elevrådet altid deltager, når skolerne arbejder

med resultaterne fra den nationale trivselsmåling

og undervisningsmiljøvurderingen i forhold til at

forebygge og bekæmpe mobning både på hele

skolen og i de enkelte klasser. Hertil kommer, at

elevrådet altid deltager, når der laves opfølgnin-

ger på, om eventuelle igangsatte indsatser har

effekt eller skal justeres.

At elevrådet i samarbejde med lærere, pædago-

ger og ledelsen sætter fokus på børn og unges

trivsel, inkluderende fællesskaber og mobning

samt på gode omgangsformer både fysisk på

skolen og online.

At lærere og pædagoger benytter resultaterne fra

den nationale trivselsmåling og undervisningsmil-

jøvurderingen i forhold til at forebygge og

bekæmpe mistrivsel og mobning både på hele

skolen og i de enkelte klasser, og at der laves

opfølgninger på, om eventuelle igangsatte indsat-

ser har en effekt eller skal justeres.

At hele personalegruppen løbende arbejder med

at skabe og fastholde fælles værdier, som skolen

skal bygge på, så de har en fælles forståelse for,

hvordan de gennem holdninger og adfærd kan

skabe og fastholde en inkluderende skole- og

klassekultur.

At lærere og pædagoger sætter fokus på perso-

At lærere og pædagoger sammen med børn og

unge formulerer mål for klassens fællesskab og

trivsel i forbindelse med skolestart på alle

årgange, og at lærere og pædagoger med en

anerkendende tilgang løbende følger op på og

justerer målene sammen med børn og unge.

nalegruppen og deres indbyrdes adfærd. Trivsel

blandt lærere og pædagoger er en vigtig del af at

skabe en inkluderende skolekultur, der omfatter

både børn, unge og voksne, hvor børn og unge

udvikler sig fagligt og socialt i fællesskaber.

At lærere og pædagoger løbende reflekterer over

At lærere og pædagoger i samarbejde med ledel-

sen sætter fokus på fælles retningslinjer for klas-

seledelse blandt personalegruppen. På den måde

møder børn og unge en fælles tilgang til god

opførsel og ens normer for fællesskab blandt de

voksne.

At lærere og pædagoger organiserer undervisnin-

gen på en måde, hvor børn og unges samarbejde

og trivsel understøttes, hvor alle har mulighed for

at deltage aktivt, og hvor den enkelte bliver set og

anerkendt.

At lærere og pædagoger i undervisningen sætter

fokus på digital dannelse og god digital opførsel,

så børn og unge lærer at arbejde både systema-

tisk, kritisk og innovativt i digitale sammenhænge.

Derudover skal børn og unge lære at begå sig sik-

kert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på de

mange sociale medier, herunder i forhold til

deling af krænkende beskeder, billeder med

videre.

egen og kollegaers praksis i forhold til, hvordan

de arbejder med at styrke en inkluderende skole-

og klassekultur.

At lærere og pædagoger har viden om og kompe-

tence til at styrke trivsel og forebygge og interve-

nere mod mobning både på skolen og i de

enkelte klasser.

At lærere og pædagoger inddrager ledelse og for-

ældre på skolen, hvis der er en bekymring for, at

der foregår mobning, eller at der er børn/unge,

som står uden for fællesskaberne.

Anbefalinger til forældre til børn og unge i grundskolen

Til forældre til børn og unge i grundskolen anbefales

det:

At forældre er opmærksomme på, at de selv er

vigtige rollemodeller, som deres børn identifice-

rer sig med, iagttager og lærer af.

At forældre tager medansvar og engagerer sig i

At lærere og pædagoger benytter metoder til at

forebygge drillerier og mobning, som tager

udgangspunkt i et inkluderende børnesyn og det

fællesskabsorienterede mobbesyn, og som ind-

drager børn og unge i, hvad mobning er, og hvor-

dan de kan være en del af en forebyggende ind-

sats og at være med til at stoppe mobning.

hele børnegruppens trivsel, og at forældre søger

at motivere deres barn til at interessere sig for

alle børn i børnefællesskaberne.

At forældre understøtter inkluderende børnefæl-

lesskaber ved i hjemmet at sætte fokus på, at der

skal være plads til forskellighed.

At forældregruppen arbejder med at etablere et

godt socialt miljø blandt klassens forældre.

Anbefalinger til skolebestyrelser i grundskolen

Til skolebestyrelser i grundskolen anbefales det:

At skolebestyrelsen prioriterer skolens trivsels-

indsats højt.

At skolebestyrelsen sikrer, at værdiregelsættet og

At forældre tager trivsel op som et fast punkt på

dagsordenen på alle forældremøder, hvor de

reflekterer over egen og de andres holdninger til

børnefællesskaber, og hvor de drøfter, hvordan

børnene og de unges trivsel styrkes, samt hvor-

dan konflikter og mobning forebygges og hånd-

teres.

At forældre har fokus på, at deres barn lærer at

løse konflikter selv og sammen med jævnald-

rende og inddrager voksne, når der er behov for

det.

At forældre løbende snakker med deres børn om,

at hvis de eller andre unge mistrives pga. mob-

ning eller ensomhed, skal de søge hjælp og støtte

hos en voksen, de har tillid til.

At forældre inddrager lærere, pædagoger og

andre forældre på skolen, hvis der er en bekym-

ring for, at der foregår mobning, eller at der er

børn/unge, som står uden for børnefællesska-

berne.

At forældre løbende taler med deres barn om,

hvordan de bruger de sociale medier på en god

og respektfuld måde med henblik på at undgå

deling af krænkende beskeder, billeder med

videre.

antimobbestrategien udarbejdes og revideres på

baggrund af den nationale trivselsmåling og

undervisningsmiljøvurderingen.

At skolebestyrelsen sikrer, at der udarbejdes et

værdiregelsæt og en antimobbestrategi, hvor

ledelsen inddrager børn, unge, elevråd, fagfolk og

forældre i arbejdet.

At skolebestyrelsen sikrer, at alle børn, unge, fag-

folk og forældre kender værdiregelsættet og anti-

mobbestrategien, så de kan bidrage til at fore-

bygge og bekæmpe mobning.

At skolebestyrelsen sikrer, at antimobbestrate-

gien indeholder klare retningslinjer for, hvordan

skolen handler i tilfælde af mobning, herunder at

der er en tydelig ansvarsfordeling af hvem, der

gør hvad. Samtidig skal det sikres, at strategien

indeholder overvejelser om håndtering af digital

mobning.

At skolebestyrelsen i samarbejde med lærere,

pædagoger og ledelse igangsætter indsatser og

aktiviteter, som medvirker til at inddrage sårbare

familier og at skabe et uformelt forældresamar-

bejde.

Anbefalinger til ledelsen i grundskolen

Til ledelsen i grundskolen anbefales det:

At ledelsen i samarbejde med lærere og pædago-

ger, forældre, børn og unge arbejder med, hvor-

dan de kan skabe inkluderende fællesskaber,

hvor der er plads til alle børn og unges forskellige

interesser, kompetencer, styrker og udfordringer,

og hvor de trives, lærer og udvikler sig.

At ledelsen tager ansvar for, at antimobbestrate-

gierne bliver udarbejdet i samarbejde med børn,

unge, forældre og fagfolk på skolen, og at den bli-

ver forankret i hverdagen, så alle kender strate-

gien. Strategien skal indeholde klare retningslinjer

for, hvordan skolen handler i tilfælde af mobning,

herunder at der er en tydelig ansvarsfordeling af

hvem, der gør hvad. Den skal desuden indeholde

overvejelser om håndtering af digital mobning.

At ledelsen tager ansvar for, at resultaterne fra

den nationale trivselsmåling og undervisningsmil-

jøvurderingen benyttes i forhold til at forebygge

og bekæmpe mistrivsel og mobning både på sko-

len og i de enkelte klasser, og at der laves opfølg-

ninger på, om eventuelle igangsatte indsatser har

en effekt eller skal justeres. Derudover skal ledel-

sen sikre, at både børn, unge, lærere og pædago-

ger bliver inddraget i arbejdet med trivselsmålin-

gerne og undervisningsmiljøvurderingerne.

At ledelsen i indsatsen med forebyggelse og

bekæmpelse af mobning i grundskolen anlægger

en helhedsorienteret indsats, hvor alle skolens

medarbejdere, børn, unge og forældre involveres

i indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af

mobning. Dette inkluderer, at særligt elevrådet

og forældrene i skolebestyrelsen løbende bliver

involveret i arbejdet.

At ledelsen tager ansvar for, at børn og unge på

alle klassetrin i samarbejde med lærere og pæda-

goger hvert år formulerer mål omkring klassefæl-

lesskab og trivsel, og at de løbende evalueres og

justeres.

At ledelsen sætter fokus på fælles retningslinjer i

personalegruppen for klasseledelse, som kan

skabe trygge klassefællesskaber. På den måde

møder børn og unge en ens tilgang til god opfør-

sel og ens normer for fællesskab blandt de

voksne.

At ledelsen sætter fokus på, at underviserne

arbejder med digital dannelse og god digital

opførsel, så børn og unge lærer at arbejde både

systematisk, kritisk og innovativt i digitale sam-

menhænge, og at de lærer at begå sig sikkert,

hensigtsmæssigt og etisk korrekt på de mange

sociale medier, herunder i forhold til deling af

krænkende beskeder, billeder med videre.

At ledelsen prioriterer, at hele personalegruppen

løbende reflekterer over egen og kollegaers prak-

sis i forhold til, hvordan de arbejder med at

styrke en inkluderende skole- og klassekultur.

At ledelsen prioriterer, at hele personalegruppen

løbende arbejder med at skabe og fastholde fæl-

les værdier, som skolen skal bygge på, så de har

en fælles forståelse for, hvordan de gennem

deres holdninger og handlinger kan skabe og

fastholde en inkluderende skole- og klassekultur.

At ledelsen har fokus på gode overgange fra dag-

tilbud til skole, og på at værdier omkring fælles-

skab og venskab italesættes i overgangen.

At ledelsen prioriterer, at ressourcepersoner

uddannes og trænes i at udbrede og forankre

viden om mobning og digital dannelse og redska-

ber til forebyggelse og intervention mod mob-

ning, så det sikres, at alle lærere og pædagoger

har viden om og kompetence til at styrke trivsel

og forebygge og intervenere mod mobning både

på skolen og i de enkelte klasser.

Intervention – generelle anbefalinger i

grundskolen, når mobning er en realitet

Ved intervention i tilfælde af mobning anbefales det,

at der også anlægges en helhedsorienteret indsats.

I tilfælde, hvor mobning blandt børn og unge i grund-

skolen er en realitet, anbefales det:

At alle kender antimobbestrategien, så alle ved,

hvad de skal gøre, når mobning er opstået. Børn

og unge skal vide, hvor de skal henvende sig, når

de selv eller andre bliver mobbet.

At ledelsen, lærere og pædagoger med udgangs-

punkt i antimobbestrategien udarbejder en kon-

kret handleplan for at stoppe mobningen i sam-

arbejde med børn, unge og forældre.

At det altid er ledelsen, lærere og pædagogers

ansvar at tage hånd om børn og unges trivsel. De

voksne har pligt til at reagere, hvis de får viden

om, at der finder mobning sted blandt børn og

unge, og de voksne skal både se på kulturen på

skolen og i den enkelte klasse frem for alene på

enkeltindivider.

Ingen børn og unge skal føle sig overset eller

afvist, når de har brug for hjælp fra en voksen.

Børn og unge skal altid opleve, at de får hjælp og

støtte af voksne.

Indsatser i forhold til enkelte børn og unge eller

grupper af børn og unge kan aldrig stå alene.

Ledelse, lærere og pædagoger skal planlægge

og gennemføre en helhedsorienteret indsats

mod mobning i samarbejde med børn, unge og

forældre.

At lærere, pædagoger og ledelse skal kigge på

egne og andres holdninger og handlinger i

forhold til at skabe en tryg og inkluderende

skole- og klassekultur. De voksne skal være

rollemodeller for børn og unge.

At lærere, pædagoger og ledelse involverer hele

forældregruppen og sørger for, at der bliver etab-

leret et samarbejde omkring fællesskabet og

trygheden på skolen og i de enkelte klasser.

At lærere, pædagoger og ledelse søger råd, hjælp

og vejledning på antimobbe-portalen.

At lærere, pædagoger og ledelse søger hjælp og vej-

ledning på hjemmesiden alleforenmodmobning.dk

og hos relevante fagfolk eller organisationer,

f.eks. hos skolens ressourcepersoner, PPR, SSP,

organisationer med flere.

Anbefalinger til udvikling af værktøjer

Det kan være relevant at udvikle intervenerende meto-

der, som tager udgangspunkt i det fællesskabsorien-

terede mobbesyn i forhold til at bekæmpe mobning.

At elevrådet formidler det fællesskabsoriente-

Ungdoms

uddannelser

Arbejdet med forebyggelse og bekæmpelse af mob-

ning og ensomhed på ungdomsuddannelser skal ses

som opmærksomhedspunkter til ungdomsuddannel-

sernes generelle arbejde med de unges trivsel og

inkluderende fællesskaber.

rede mobbesyn til alle unge på skolen, så de ved,

hvad mobning er, og hvordan de kan være en del

af en forebyggende indsats og være med til at

stoppe mobning.

At elevrådet for at styrke en tryg fællesskabskul-

tur på skolen sætter fokus på, at de unge handler

på situationer, der er grænseoverskridende og

siger fra, herunder i forhold til deling af kræn-

kende beskeder, billeder med videre – også når

de ikke selv er direkte involverede i problemet.

Forebyggende indsatser

At elevrådet opfordrer de unge til at involvere

Anbefalinger til elevråd på ungdomsuddannelser

Til elevråd på ungdomsuddannelser anbefales det:

At elevrådet altid deltager, når skolen arbejder

med resultater fra trivselsmålinger og undervis-

ningsmiljøvurderinger i forhold til at forebygge

og bekæmpe mobning både på hele skolen og i

de enkelte klasser. Det anbefales desuden, at

elevrådet altid deltager, når der laves opfølgnin-

ger på, om eventuelle igangsatte indsatser har en

effekt eller skal justeres.

At elevråd i samarbejde med undervisere og

ledelsen sætter fokus på trivsel, kønsroller,

inkluderende fællesskaber, minoritetsgrupper

og mobning blandt piger og drenge – herunder

digital mobning og god digital kultur.

At elevrådet i samarbejde med ledelse igangsæt-

ter fællesskabende aktiviteter (store og små) i

forbindelse med skolestart og generelt både på

klasseniveau og på skoleniveau, i timerne og

efter skoletid. Det er vigtigt at prioritere aktivite-

ter, hvor alle kan være med, og som ikke eksklu-

derer piger eller drenge. Det er med til at danne

en følelse af samhørighed og gensidig anerken-

delse, fordi alle lærer hinanden at kende fra sko-

lestart, og samtidig minder det de unge om, at det

er en fælles opgave at skabe gode fællesskaber.

At undervisere benytter resultater fra trivsels-

målinger og undervisningsmiljøvurderinger i for-

hold til at forebygge og bekæmpe mistrivsel og

mobning både på hele skolen og i de enkelte

klasser, og at der laves opfølgninger på, om even-

tuelle igangsatte indsatser har en effekt eller skal

justeres.

Til undervisere på ungdomsuddannelser anbefales

det:

At undervisere har en anerkendende tilgang til de

unge og sætter sig ind i deres perspektiv. Det er

en vigtig forudsætning for at understøtte trygge

fællesskaber blandt de unge.

Anbefalinger til undervisere på ungdomsuddannelser

At elevrådet årligt gennemgår alle skolens sociale

arrangementer med henblik på at sørge for, at

arrangementerne er inkluderende for alle sko-

lens unge. På den måde definerer de unge, som

går på skolen, gode normer og værdier for sam-

vær. Det kan f.eks. være i forhold til indtagelse af

alkohol og etablering af en kultur, hvor man siger

til

og ikke

fra.

skolens undervisere og ledelse ved problemer

med mobning og ensomhed i stedet for kun at

forsøge at løse problemer selv.

At undervisere sammen med de unge formulerer

mål for klassens fællesskab og trivsel i forbin-

delse med skolestart på alle årgange, og at

underviserne med en anerkendende tilgang

løbende følger op på og justerer målene sammen

med de unge.

At undervisere organiserer undervisningen på

en måde, hvor de unges samarbejde og trivsel

understøttes, hvor alle har mulighed for at del-

tage aktivt, og hvor den enkelte bliver set og

anerkendt.

At undervisere på ungdomsuddannelser arbejder

At undervisere i samarbejde med ledelsen sætter

fokus på fælles retningslinjer for klasseledelse

blandt personalegruppen. På den måde møder

de unge en fælles tilgang til god opførsel og ens

normer for fællesskab blandt de voksne.

At undervisere oplyser de unge om, hvor de kan

få hjælp og støtte, hvis de mistrives. Oplysningen

er både med til at sikre, at de unge ved, hvor de

kan få hjælp, og samtidig bliver forskellige typer

af mistrivsel italesat.

med digital dannelse i undervisningen, så de

unge lærer at arbejde både systematisk, kritisk

og innovativt i digitale sammenhænge, og så de

lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og

etisk korrekt på de mange sociale medier, herun-

der i forhold til deling af krænkende beskeder,

billeder med videre.

At underviserne i samarbejde med ledelsen er

opmærksomme på trivsel og eventuelt mobning

og ensomhed blandt de unge i den del af uddan-

nelsen, der foregår i praktik på virksomhederne

og sørger for at følge op, hvis der er mistanke om

mistrivsel på praktikstederne.

At undervisere benytter metoder til at forebygge

mobning og ensomhed, som tager udgangspunkt

i et inkluderende børnesyn og det fællesskabsori-

enterede mobbesyn, og som inddrager de unge i,

hvad mobning er, hvordan de kan være en del af

en forebyggende indsats og være med til at

stoppe mobning.

At hele personalegruppen løbende arbejder med

at skabe og fastholde fælles værdier, som skolen

skal bygge på, så de har en fælles forståelse for,

hvordan de gennem deres holdninger og adfærd

kan skabe og fastholde en inkluderende skole- og

klassekultur.

At undervisere sætter fokus på personalegrup-

pen og deres indbyrdes adfærd. Trivsel blandt

undervisere er en vigtig del af at skabe en inklu-

derende skolekultur, der omfatter både unge og

voksne, hvor de unge udvikler sig både fagligt og

socialt i fællesskaber.

Anbefalinger til forældre til unge på ungdomsuddan-

nelser

Til forældre til unge på ungdomsuddannelser anbe-

fales det:

At forældre bliver ved med at interessere sig for

og spørge ind til den unges sociale relationer,

venskaber med videre. Selv om de unge er i færd

med naturligt at løsrive sig fra forældrene, er det

vigtigt, at forældre forsat interesserer sig for og

støtter op om deres børn i forhold til deres trivsel

i hverdagen på ungdomsuddannelsen.

At forældre er opmærksomme på, at de selv er

vigtige rollemodeller, som deres børn identifice-

rer sig med, iagttager og lærer af.

At forældre tager medansvar for at skabe et

inkluderende undervisningsmiljø på skolen og

i deres barns klasse og søger at motivere deres

barn til at interessere sig for alle de unge i klas-

sen.

At forældre understøtter et inkluderende under-

visningsmiljø ved i hjemmet at sætte fokus på, at

der skal være plads til forskellighed.

At forældre løbende taler med deres barn om,

hvordan man bruger de sociale medier på en god

og respektfuld måde med henblik på at undgå

deling af krænkende beskeder, billeder med

videre.

At forældre søger viden på nettet om god digital

færden og sætter sig ind i, hvordan de kan hjælpe

deres barn, hvis barnet f.eks. har fået delt eller

selv har delt uønskede beskeder, billeder med

videre.

At forældre er opmærksomme på, at de er rolle-

modeller for deres børn, og derfor også selv skal

tænke over, hvordan de deler billeder af dem

selv, familie, venner etc.

At forældre efterspørger en trivselspolitik eller et

værdiregelsæt på deres barns uddannelsessted,

hvis de ikke bliver informeret af skolen herom.

At forældre løbende snakker med deres børn om,

at hvis de eller andre unge mistrives pga. mob-

ning eller ensomhed, skal de søge hjælp og støtte

hos en voksen, de har tillid til.

At forældre inddrager undervisere og ledelsen,

hvis der er en bekymring for, at der foregår mob-

ning, eller at der er børn, som står uden for fæl-

lesskaberne med de andre unge.

Anbefalinger til ledelsen på ungdomsuddannelser

Til ledelsen på ungdomsuddannelser anbefales det:

At ledelsen tager ansvar for, at resultaterne

fra trivselsmålinger og undervisningsmiljøvur-

deringer benyttes i forhold til at forebygge og

bekæmpe mobning og ensomhed både på skolen

og i de enkelte klasser, og at der laves opfølgnin-

ger på, om eventuelle igangsatte indsatser har en

effekt eller skal justeres. Derudover skal ledelsen

sikre, at både de unge og underviserne inddrages

i arbejdet med trivselsmålingerne og undervis-

ningsmiljøvurderingerne.

At ledelsen i indsatsen med at forbedre trivsel og

forebygge og bekæmpe mobning og ensomhed

anlægger en helhedsorienteret indsats, hvor alle

ungdomsuddannelsens medarbejdere og de

unge involveres i indsatser til forebyggelse og

bekæmpelse af mobning og ensomhed.

At ledelsen giver elevråd en aktiv rolle i arbejdet

med de unges trivsel og forebyggelse af mobning

og ensomhed.

At ledelsen sætter fokus på, at underviserne

arbejder med digital dannelse i undervisningen,

så de unge lærer at arbejde både systematisk,

kritisk og innovativt i digitale sammenhænge, og

at de lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt

og etisk korrekt på de mange sociale medier, her-

under i forhold til deling af krænkende beskeder,

billeder med videre. Underviserne skal også give

de unge en forståelse for de særlige udfordringer

for henholdsvis piger og drenge.

At ledelsen udarbejder et etisk kodeks, der skal

sikre, at institutionen får viden og vejledning i,

hvordan de håndterer sexmobning, samt hvilke

redskaber de kan tage i brug for eksempel i sager

om deling af nøgenbilleder.

At ledelsen i samarbejde med underviserne er

opmærksomme på trivsel og eventuelt mobning

og ensomhed blandt de unge i den del af uddan-

nelsen, der foregår i praktik, og at man sørger for

at følge op, hvis der er mistanke om mistrivsel på

praktikstederne.

At ledelsen understøtter, at undervisere benytter

At ledelsen tager ansvar for, at de unge i samar-

bejde med underviserne hvert år formulerer mål

omkring klassefællesskaber og trivsel, og at de

løbende evalueres og justeres.

metoder til at forebygge mobning og ensomhed,

som tager udgangspunkt i det fællesskabsorien-

terede mobbesyn.

At ledelsen prioriterer, at hele personalegruppen

At ledelsen arrangerer forældremøder/aftener i

forbindelse med skolestart, hvor forældrene

informeres omkring klassefællesskaber og trivsel,

og hvor der sættes fokus på de unges trivsel, og

på hvordan man som forældre kan støtte sit barn

ved eventuel mistrivsel og i god digital færden på

nettet. Ledelsen skal være tydelig omkring, at

underviserne har et stort ansvar for de unges

trivsel og i samarbejde med underviserne sætter

fokus på fælles retningslinjer for god klassele-

delse blandt personalegruppen.

løbende reflekterer over egen og kollegaers prak-

sis i forhold til, hvordan de arbejder med at

styrke en inkluderende skole- og klassekultur.

At ledelsen prioriterer, at hele personalegruppen

løbende arbejder med at skabe og fastholde fæl-

les værdier, som skolen skal bygge på, så de har

en fælles forståelse for, hvordan de gennem

deres holdninger og handlinger kan skabe og

fastholde en inkluderende skole- og klassekultur.

At ledelsen prioriterer, at ressourcepersoner

At ledelsen i samarbejde med undervisere og

elevrådet arrangerer mentorordninger og opbyg-

gelse af gode sociale netværk blandt de unge ved

skolestart.

uddannes og trænes i at udbrede og forankre

viden om mobning, ensomhed og digital dan-

nelse samt redskaber til forebyggelse og inter-

vention mod mobning og ensomhed. Det skal

sikre, at alle undervisere har viden om og

kompetencer til at styrke trivsel og forebygge og

intervenere mod mobning både på skolen og i de

enkelte klasser.

At ledelsen arbejder målrettet med at afsøge og

udvikle nye metoder til at sikre de unges trivsel,

herunder samarbejde med andre uddannelsesin-

stitutioner om udbredelse af erfaringer og gode

eksempler.

At ledelsen inddrager det lokale erhvervsliv, f.eks.

gennem de lokale uddannelsesudvalg, i arbejdet

med at sikre et attraktivt erhvervsrettet uddan-

nelsesmiljø og øget trivsel hos de unge.

Intervention – generelle anbefalinger på

ungdomsuddannelser, når mobning er en

realitet

Ved intervention i tilfælde af mobning anbefales det,

at der også anlægges en helhedsorienteret indsats.

I tilfælde, hvor mobning blandt unge på ungdomsud-

dannelserne er en realitet, anbefales det:

At ledelsen tager initiativ til at udarbejde en kon-

kret handleplan for at stoppe mobning og

ensomhed i samarbejde med undervisere og de

unge med inddragelse af elevrådet.

At det altid er ledelsen og undervisernes ansvar

at tage hånd om unges trivsel. De voksne har

pligt til at reagere, hvis de får viden om, at der

finder mobning eller ensomhed sted blandt unge,

og voksne skal se på kulturen blandt de unge

frem for på enkeltindivider alene.

Undervisere og ledelse skal skabe gode rammer

for dialog og lytte til og hjælpe de unge, som føler

sig mobbede, uden for eller ensomme. Ingen ung

skal føle sig overset eller afvist, når vedkommende

har brug for hjælp fra en voksen. Unge skal altid

opleve, at de får hjælp og støtte af voksne.

At undervisere og ledelse kigger på egne og

andres holdninger og handlinger i forhold til at

skabe en tryg og inkluderende skole- og klasse-

kultur. De voksne skal være rollemodeller for de

unge.

At undervisere og ledelse søger råd, hjælp og vej-

ledning på antimobbe-portalen.

At undervisere og ledelse søger hjælp og vejled-

ning på hjemmesiden alleforenmodmobning.dk

og hos relevante fagfolk eller organisationer

f.eks. hos skolens ressourcepersoner, PPR, SSP,

organisationer med flere.

Anbefalinger til udvikling af værktøjer

Det kan være relevant at udvikle redskaber til samar-

bejde mellem elevråd, undervisere og ledelse med

det formål at udarbejde en fælles antimobbestrategi.

Det kan være relevant at udvikle et redskab til at

opnå større forældreinddragelse af forældre til unge,

herunder i forhold til hvordan forældre kan støtte og

tale med deres børn om god digital færden.

Det kan være relevant at udvikle redskaber med

Indsatser i forhold til enkelte unge eller grupper

af unge kan aldrig stå alene. Ledelse og undervi-

sere skal planlægge og gennemføre en helheds-

orienteret indsats mod mobning i samarbejde

med de unge og forældre.

fokus på de unges trivsel i praktik og forebyggelse

og håndtering af lærlingemobning henvendt til både

undervisere og praktiksted.

Litteraturliste

Bjereld, Y. m.fl. (2015):

Mental health problems and

social resource factors among bullied children in the

Nordic countries: a population based cross-sectional

study.

Child Psychiatry & Human Development.

Volume 46, Issue 2. New York.

Børnerådet (2013):

Folkeskoleoplevelser og valg af ung-

domsuddannelse.

Børnerådet (2014):

Ubehagelige oplevelser – en del af

mange børns liv på nettet

I: Børneindblik. Analysenotat

nr. 4.

Børnerådet (2014):

”Jeg tror bare, Facebook er det man

gør som ung”.

I Børneindblik. Analysenotat nr. 3.

Børnerådet (2015):

Unge handler på digital mobning.

I Børneindblik.

Analysenotat nr. 2.

Center for Ungdomsstudier: (2015):

”De bedste redska-

ber er mennesker, der er til stede”- en undersøgelse af triv-

sel blandt 9-16-årige i idrætslivet.

Center for Ungdoms-

studier. København.

Folketingets Ombudsmand (2015):

Notat: Vigtigt at få

taget debatten om Børneombud.

harde nøtter og blinde flekker.

Norsk institutt for forsk-

ning om oppvekst, velferd og aldring. NOVA Rapport.

14/2015. Oslo.

Oxford Research (2015):

Kortlægning af Antimobbestra-

tegier.

Oxford Research. Frederiksberg.

Rådgivende Sociologer & DCUM (2003):

Mobning og

udvikling af kriminelle – et kendetegn ved skolen?

Afslut-

tende rapport fra projektets faser 1-3. København.

Pless, M, & Katznelson, N. (2007):

Unges vej mod ung-

domsuddannelse – tredje rapport om unges uddannelses-

valg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse

og arbejde.

Center for Ungdomsforskning. Learning

Lab Denmark. København.

Rabøl Hansen, Helle (2009):

Straf mod mobning og

skoleuro.

I: Mobning. Sociale Processer på Afveje,

Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.),

Hans Reitzels Forlag. København.

Rasmussen, M. m.fl. (2014):

Skolebørnsundersøgelsen.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet. København.

Skolverket (2011):

Evaluering av metoder mot mobbning.

Grube, K. & Østergaard, S. (2013):

Børneliv version 2.0.

– Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel.

Center for

Ungdomsstudier. København.

Kofoed, Jette & Dorte Marie Søndergaard, red.

(2009):

Mobning – Sociale processer på afveje.

Hans Reit-

zels Forlag. København.

Skolverket. Stockholm.

UNESCO (2016):

Out in the Open. Education Sector

Responses to Violence based on Sexual Orientation and

Gender Identity/Expression.

United Nations Educational,

Scientific and Cultural Organization. Paris.

Hjemmesider:

Kofoed, Jette & Dorte Marie Søndergaard, red.

(2013):

Mobning gentænkt.

Hans Reitzels Forlag.

København.

http://www.skolinspektionen.se/sv/Statistik/Statistik-

om-anmalningar/anmalningar-och-beslut-2015/

http://www.emu.dk/modul/it-og-medier-vejledning

Læringskonsulenterne (2016):

Udvikling af inklusion –

i mødet mellem forskere og praktikere.

Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestilling. Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet. København.

Marie Eriksen, I. & Therese Lyng, S. (2015):

Skolers

arbeid med elevenes psykososiale miljø. Gode strategier,

http://beo.skolinspektionen.se/

Aktionsplanen er udarbejdet af Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet.

Mary Fonden har gennem udarbejdelsen af aktionsplanen bistået med

viden og faglig sparring til indholdsafsnittene. Derudover har følgende

aktører bidraget til anbefalingerne til dagtilbud, grundskole og

ungdomsuddannelser:

Børne- og undervisningsordførere

for Folketingets partier

annelse

igital

Forældrenes Landsforening

Foreningen for Forældre

til Elever i Fri- og

Privatskoler (FFFP)

Foreningen for

Katolske Skoler

Landssamrådet af

PPR-chefer

Peter Mygind, skuespiller

og foredragsholder

Netværket RESPEKTRUM

Stine Kaplan Jørgensen,

adjunkt i psykologi ved

Professionshøjskolen Metropol