Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed: FOPS 
Sagsbeh.: DEPSSNI 
Koordi eret  ed:  
Sags r.: 
 
Dok.  r.: 
 
Dato:  ‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[22. januar 2020 kl. 10-11.30, Folketinget lokale 1-133]
Samrådsspørgsmål D om børn og unges mistrivsel med
børne- og undervisningsministeren
Tak for dette meget, meget vigtige spørgsmål om børn og
unges mistrivsel og tegn på psykiske lidelser.
Jeg deler børne- og undervisningsministerens bekymring for
den udvikling, vi ser i børn og unges mentale sundhed.
Vi ser en generation af unge, som hvis man ser på
nøgletallene - som min kollega også var inde på - så på
mange punkter klarer den her generation sig langt bedre. Så
det er de nuancer, der er vigtige. Eksempelvis uddanner de
sig i højere grad og ungdomskriminaliteten falder.
Der er positive ting. Og det skyldes entydigt - er min
konklusion - at der er reelle muligheder i vores moderne
velfærdssamfund, som ikke var der tidligere. Det jo positivt.
Men det giver jo også svære valg, og det giver bekymringer.
Nutidens unge står med en lang række spørgsmål, som er
store for dem, både små og store emner, men som opleves
store for dem. Noget af det handler om udseende. Hvad er
normalt, hvordan kommer jeg til at se rigtig ud? Skal jeg
gøre lige som dem jeg følger, influencerne, og få lavet
kroppen om med mere og mere vilde plastikoperationer?
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm., om talepapir fra det åbne samråd den 22/1-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Men også grundlæggende spørgsmål. Hvad har jeg lyst til at
lave resten af mit liv? Bliver jeg nogensinde god nok? Og en
stigende bekymring for om der en klode tilbage til min
generation?
Det er med andre ord ikke altid nemt at være ung i dag.
Selvom vi kan tænke, at de jo har alle muligheder og hele
verden foran sig.
Det kan vi nu se i de trivselsmålinger, der bliver lavet. Og
det er ikke kun i Danmark, eller i Norden, det er et problem
over alt.
Nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at ca. 18
pct. af de 16-24 årige har dårlig mental sundhed. Det er en
stigning fra ca. 12 pct. i 2013. Stor stigning. Tendensen er
særligt bekymrende hos piger, hvor over 40 pct. af de 16-24-
årige har et højt stressniveau.
Det er som sagt en global tendens, hvor vi har stærke data i
Norden.
Årsagerne til den negative tendens er mange, og de er
komplekse. Vi ved, at nogle faktorer kan fremme mental
sundhed, fx god søvn. Det er jo helt oplagt. Men vi gør det
modsatte i øjeblikket. Der er også risikofaktorer, fx sygdom i
familien.
Side 2
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm., om talepapir fra det åbne samråd den 22/1-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Og disse faktorer er der mange af både individuelt, social og
strukturelt. Men vi mangler viden om, ikke kun i Danmark,
men også vores nabolande, som vi sammenligner os med,
hvad der ligger bag den stigende mistrivsel ud over det helt
åbenlyse.
Det betyder også, at udfordringerne er komplekse.
Tilsvarende er løsningerne.
Vi kan godt tro det, men vi kommer ikke til at skabe et
samfund, som er fri for skønhedsidealer eller ikke har sociale
medier. Og lige såvel, så selvom vi politisk arbejder for det,
så er klimaudfordringen ikke løst i morgen.
Som børne- og undervisningsministeren også har fremhævet,
så skal vi blive bedre til at tale med børn og unge om deres
bekymringer. Det vil jeg også gerne tilskrive mig. For
afstigmatisering er så utrolig vigtigt.
Vi skal bryde tabuet og skabe rum til at tale om
bekymringer, angst og tristhed. For nogle gange er det en
naturlig del af livet. Og andre gange kræver bekymringerne
en ekstra hånd.
Det er et ansvar, vi alle har. Som politikere, men også som
forældre, bedsteforældre, faster eller onkel. Og ikke mindst
er det en stor opgave for de professionelle, der hver dag
beskæftiger sig med børn og unge.
Side 3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm., om talepapir fra det åbne samråd den 22/1-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
De professionelle kan i høj grad også være med til at skelne,
hvornår bekymringerne er en naturlig del af børn og unges
udvikling, og hvornår der er tegn på mistrivsel eller psykiske
lidelser, som kræver hjælp.
For det er samtidig så utrolig vigtigt, at vi ikke sygeliggør en
hel generation af unge. Tale med dem om problemerne – ja.
Tale om problemerne med dem – ja. Men ikke sygeliggøre
en hel generation af unge. Fordi tallene er bekymrende, men
der er jo også de fleste børn og unge, som heldigvis har det
rigtig godt. Derfor skal vi stå klar til at hjælpe dem, der har
brug for en ekstra hånd.
Derfor er det er på sin vis positivt, eller det er positivt, at
flere børn og unge får hjælp til deres psykiske lidelser. Den
regionale psykiatri så i 2018 53 pct. flere børn og unge end i
2010. Det vidner om, at der er langt flere, der får hjælp. Og
det er jo godt, når man har brug for det. Det vidner også om,
at vi er kommet et godt stykke med at bryde tabuet og
tilsvarende får skabt bedre adgang til behandling.
Det er helt afgørende, at vi fortsat er opmærksomme på at
hjælp børn og unge tidligt.
Både fordi vi skal forebygge forværring af udfordringerne,
men også for at understøtte, at børn og unge kan bevare
deres tilknytning til hverdagslivet med familie, venner,
fritidsinteresser og skolegang.
Det er en opgave, som kræver samarbejde. Børn og unges
hverdag er fyldt med både familie, skole, fritidsinteresse osv.
Det skal der være fortsat.
Side 4
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm., om talepapir fra det åbne samråd den 22/1-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Den gode indsats indebærer derfor ofte et tæt samarbejde
mellem forældre, skole, de kommunale indsatser, almen
praksis og behandlingspsykiatrien.
Derfor er jeg enormt glad for, at vi nu er i gang med at styrke
lettere behandlingsindsatser i PPR. Det er en unik mulighed
for hurtigt at sætte ind og samtidig skabe sammenhæng til
bl.a. den regionale behandlingspsykiatri.
Men PPR kan ikke løfte opgaven alene. Som nævnt skal
indsatsen for børn og unge ofte både være tværfaglig og
tværsektoriel for at skabe et sammenhængende forløb.
Det betyder, at der er behov for indsatser på flere såkaldte
indsatstrin, dvs. både før og efter PPR.
Grundlæggende er kommunernes forebyggelsesarbejde
centralt. Her giver Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke
om mental sundhed konkrete anbefalinger til, hvordan
kommunerne kan prioritere indsatsen og bruge ressourcerne
dér, hvor der er viden om, hvad der virker.
Den kom for halvanden år siden. Jeg vil anbefale, at vi
sender den til udvalget her. Det er konkret rådgivning til,
hvad der er viden for, evidens bag, hvilke opgaver
kommunerne kan løse – alle de områder, hvor man møder
unge mennesker.
Den monitoreringen, der følger med kommunernes brug af
forebyggelsespakkerne viser, at kommunerne har mere og
mere fokus på forebyggende initiativer.
Side 5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm., om talepapir fra det åbne samråd den 22/1-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Sundhedsplejen er fuldstændig afgørende, en unik arena for
tidligt at sætte ind mod ulighed i sundhed gennem tidlig
opsporing, fordi vi i Danmark har det unikke, at
sundhedsplejen kommer i stort set alle hjem.
Der er mange lande, der virkelig er misundelig over, at vi i
Danmark har den ordning, at folk frivilligt lukker staten ind.
Det gør vi, fordi vi har brug for hjælp, og vi har tillid til, at
de vil os det godt. Så det er en unik arena, vi har her.
Sundhedsplejen skal levere en generel sundhedsfremmende
og forebyggende indsats til alle børn og unge indtil
undervisningspligtens ophør. Men skal også levere en særlig
indsats for børn og unge med særlige behov.
Med styrket indsats for sårbare børn og familier kan
sundhedsplejen medvirke til at forebygge senere mistrivsel
og mindske ulighed i sundhed.
Den indsats er vi i gang med at udvikle yderligere. Med
satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der afsat 81,5 mio. kr. til
initiativet ”Tidlig indsats for sårbare familier”.
Og med finansloven for 2019 er der prioriteret 45 mio. kr. til
en øget indsats i sundhedsplejen hos sårbare og udsatte
familier. Det var nemlig godt. Samt i dagtilbud som en del af
1.000 dages programmet. Den indsats har regeringen som
bekendt valgt at videreføre.
Side 6
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm., om talepapir fra det åbne samråd den 22/1-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Ligeledes er der behov for, at den regionale
behandlingspsykiatri står klar til at modtage de børn og unge,
som har behov for et udrednings- og behandlingsforløb.
Som det også er udvalget her bekendt, så med Aftale om
finanslov for 2020, der blev indgået her før jul, har
regeringen sammen med aftalepartierne sikret et markant løft
af psykiatrien på 600 mio. kr. årligt fra og med i år. Det er
klart, at det også er forventningen, at det kommer børn og
unge med psykiske lidelser til gavn.
Samtidig er der ingen tvivl om, at den regionale
behandlingspsykiatrien i højere grad skal være til stede ude i
kommunerne – der hvor livet leves.
Med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-
2021 er der afsat ca. 215 mio. kr. til regionale udgående
funktioner fra børne- og ungdomspsykiatrien. Målet er, at
flere børn og unge får en tidligere indsats.
Fordi forebyggelse er jo centralt, og den tidligt indsats er
fuldkommende afgørende. Derfor skal vi fokusere på det
fremover.
Derfor stopper regeringen heller ikke her. Som det nok også
er udvalget bekendt, det er i hvert fald Sundhedsudvalget
bekendt, der er nogle gengangere, kan jeg se. Så vil
regeringen lave en 10-års plan for psykiatrien, hvor vi vil
sætte den langsigtede retning for udviklingen af den samlede
psykiatri på dagsorden. Ud over finanslovens løft.
En 10-års plan, hvor vi bl.a. vil prioritere:
Side 7
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm., om talepapir fra det åbne samråd den 22/1-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren
 
Forebyggelse af psykisk sårbarhed.
En større forebyggende indsats og flere tværgående
behandlingstilbud.
En udvidelse af den eksisterende ordning for gratis
psykologhjælp, så den omfatter 6-24-årige.
Som det fremgår af Aftale om finansloven for 2020, så vil
børn og unge have et særligt fokus i 10-års planen.
Det er helt bevidst fra regeringens side, at vi vil lave en 10-
års plan. Fordi det langsigtede perspektiv er det rette redskab
til at vende udviklingen på det samlede psykiatriområde –
både for børn, unge og voksne.
Det betyder, at vi nu vil starte med at belyse udfordringerne
på området. Der er i gennem de seneste år igangsat mange
gode projekter og handlingsplaner. En del af dem
satspuljeinitiativer, også fra den tidligere regering. Så ros til
alt, der peger i den rigtige retning. Men vi må samtidig
anerkende, at mere af det samme, flere projekter, gør ikke en
stor nok forskel for borgere og medarbejdere på
psykiatriområdet.
Derfor ser jeg frem til - sammen med Folketingets partier og
interessenterne - at lytte, lære og få mere viden om
udfordringer og løsninger, så vi sammen kan få skabt en
holdbar og brugbar 10-års plan for den samlede psykiatri –
også for børn og unge.
Tak for ordet.
Side 8