BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra den åbne samråd den 27/2-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd

–

BUU alm. del-samrådsrådsspørgsmål I om børns og un-

ges mistrivsel

Mistrivsel er et samfundsproblem

Børne- og Undervisningsudvalget

12-14 minutter

Torsdag den 27. februar 2020, kl. 10.15-11.45, i lokale 1-133 i FT

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om talepapir fra den åbne samråd den 27/2-20 om tegn på psykisk sygdom hos børn og unge i opvæksten, til børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren

Disposition

Indledning

Mistrivsel er et komplekst problem

Mistrivsel i et historisk perspektiv: utryghed og ensomhed

Klassiske sociale problemer og sociale medier

Trivselsmålinger, folkeskolereformen og andre initiativer

Ordet til sundhedsministeren

1. Indledning



Jeg synes, at vi skal have mange samråd, om det her spørgsmål. Som jeg sagde

sidst, ville det være logisk, hvis Social- og Indenrigsministeren var med. Men

det er jo selvfølgelig, fordi jeg opfatter dette emne som utrolig vigtigt. Det er

også noget, der er i skred, desværre. Både fordi mistrivslen udvikler sig nega-

tivt over hele den vestlige verden, og fordi problemstilling er så bred.



Forstået på den måde, at der er nogle klassiske sociale problemer, der er nogle

sundhedsmæssige udfordringer, og så ligger der selvfølgelig en masse på mit

område som børne- og undervisningsminister. Der ligger også nogle ting på

Justitsministeriets område, og sådan kan man fortsætte.



Men så kan jeg jo benytte lejligheden til at fortælle om, hvad der er sket, siden

vi sidst mødtes. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi har at gøre med et fæno-

men, som udvikler sig i en negativ retning.



Som medlem af Folketinget i så mange år, som jeg har været, så har jeg ople-

vet, at dette var en problemstilling, som faktisk ikke blev snakket om. Henover

de seneste et par årtier har man kunne se en bølge af mistrivsel rulle hen over

hele den vestlige verden. Først i voksengenerationen og nu også i børne- og

ungdomsgenerationen.



Siden sidst vi har været samlet, har vi afholdt Sorømøde om inklusion i folke-

skolen, hvor også mange af os, som er her i lokalet, var med sammen med

praktikere, lærere, pædagoger, skoleledere, kommuner, forældre- og elevorga-

nisationer og studenterorganisationer.



Her drøftede vi udfordringer og mulige løsninger på en af folkeskolens største

opgaver. Her har man i den grad fingrene nede i et spørgsmål, der handler om

mistrivsel, fordi det også er et spørgsmål om, hvordan vi får folkeskolen til at

hænge sammen, hvordan det er at gå til den daglige undervisning i folkeskolen,

og hvilken hjælp og støtte man kan få, når man har behov for det.



Det rammer lige ind i hjertekulen af noget af det, som er udfordringen, når vi

taler om mistrivsel, og hvordan vi skal gribe det an. Man går derfra opløftet,

forstået på den måde, at selvom det er en utrolig kompleks og svær problem-

stilling, så giver dét, at vi sætter os sammen med hinanden, en idé om, at vi kan

rykke fremad.



Siden sidst har regeringen afskaffet uddannelsesloftet, hvilket har været en af

de ting, som særligt ungdomsgenerationen har identificeret som noget af det,

der lagde et pres på dem. Ikke fordi så mange blev ramt af det, men mere fordi

det gjorde alle bekymrede om at træffer et forkert valg og den manglende mu-

lighed for at vælge om. Det har vi lyttet til, og nu har vi som regering taget ini-

tiativ til og stemt igennem, at vi nu afskaffer uddannelsesloftet.



Regeringen vil se på ændring af karakterskalaen. Kigger man på den evalue-

ring, der var af karakterskalaen, så slår den bl.a. fast, at skalaen i sig selv har

været demotiverende for eleverne. De spring, der er, særligt på midten af ska-

laen, bidrager til, at man kan knokle hårdt for at forbedre sit faglige stand-

punkt, men så har man måske alligevel ikke flyttet sig fra f.eks. et 4-tal til et 7-

tal, fordi springet er så langt. Det oplever elever som stærkt demotiverende

Det at kigge på skalaen indebærer bl.a. også det faktum, at man kan få minus-

karakterer, hvilket jeg hele vejen igennem har fundet mærkværdigt. Det, at

man kan få mindre end nul, tror jeg ikke er særlig hensigtsmæssigt.

At kigge på skalaen vil i sig selv også bidrage til at komme noget af den mis-

trivsel til livs, som der er i vores skolesystem.

Evalueringen af antimobbestemmelserne er fortsat i fuld gang, og vi forventer

at have en rapport klar ultimo marts. Rapporten skal ligge til grund for den re-

degørelse, som jeg sender til jer i indeværende samling. Lige præcis i forhold

til mobberi, så er der ingen tvivl om, at hvis man taler om trivsel blandt unge,

så er det at være en del af et fællesskab fuldstændigt afgørende. Når der foregår

mobning, er det et udtryk for, at fællesskabet er i stykker, og det går ud over

børnene på en måde, hvor man ikke kan være i tvivl om, at der for nuværende

er tale om mistrivsel

–

det kan være livslangt.



Ministeriet har i denne uge afholdt en workshop med interessenter og eksperter

på undervisningsområdet for at sikre inddragelse af relevante perspektiver på

mobning og mobbereglerne.



Vi samarbejder i øjeblikket med Social- og Indenrigsministeriet, Sundheds- og

Ældreministeriet samt Finansministeriet om at realisere satspuljeprojektet "En

styrket indsats i PPR", hvor hensigten er at komme rundt om de grupper, som

ikke trives.

Til det sidste projekt kan det nævnes for dem, som ikke kender til det med

satspuljer og som hører med, at det er noget som vi har gjort bredt i Folketin-



get. Alle partier som er med bag satspuljeaftalen, dvs. på nær Ny Borgerlige og

Enhedslisten har fået sat det her projekt i gang.



I går aftes mødtes jeg med KL's Børne- og Undervisningsudvalg for at diskute-

re, hvordan vi bedst sikrer, at kommunerne løfter opgaven med de 45 minutters

daglige bevægelse.



En af de ting som følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen har vist

er, at særligt de børn, som oplever vanskeligheder forbundet med at gå i skole,

der gør det en forskel ift. trivsel, om man får de 45 minutters bevægelse, som

er meningen.



Bevægelse har vi haft andre samråd om på Venstres initiativ, og tusind tak for

det. Jeg er meget glad for, at når jeg sidder over for KL’s Børne-

og Undervis-

ningsudvalg som minister, så kan jeg sige, at der er bred enighed i Folketinget

og i forligskredsen om, at vi skal gå videre ad den vej. Det gør en kæmpe for-

skel i virkeligheden.



Det er bare for at understrege, at der sker noget, og det, som driver de politiske

processer frem, er også, at der i høj grad er et fokus på det. Det, at vi løbende

har samråd, og at vi følger op og ser på, hvad der er sket, får holdt alle til ilden.

Det, tror jeg, er afgørende for, at vi får gjort noget ved denne problemstilling,

som bestemt ikke er nem.

2. Mistrivsel er et komplekst problem



Børns trivsel er et komplekst spørgsmål. Jeg sagde sidst, så tror jeg ikke, vi

skal tage fejl af, at når vi ser på mistrivsel.



Børnene et spejl på samfundet. De er et spejl af de omgivelser, der er omkring

dem. Skolen, forældrene, fodboldklubben, spejderklubben, internettet og bo-

ligkvarteret.



Børnene spejler de rammer, som vi giver vores børn og unge, og den måde, vi

opfører os på som voksne. Og børns trivsel er et spejl af de forandringer, som

de oplever.



De fleste børn og unge har det heldigvis godt. Det skal vi huske at sige, når vi

tager diskussionen om mistrivsel. Og det samme gælder i øvrigt vores sam-

fund. De spejler jo også et samfund, der på det lange stræk fungerer rigtig godt.



Det, vi får sat lys på her, er, at der er en stigende gruppe, for hvem det ikke er

sådan. Der er en stigende gruppe, som mistrives, og det gælder blandt børnene

og de voksne. Vi har nogle trivselsproblemer både i de yngre og i de ældre ge-

nerationer. Det understøttes både af den rapport, der henvises til i samråds-

spørgsmålet og af andre undersøgelser.



Det er et paradoks. For vi har en børne- og ungdomsgeneration

–

og en vok-

sengeneration

–

som har bedre vilkår og tryggere rammer end generationerne

før dem.



Hvorfor har vi så en stigende gruppe, som har det skidt?



Forskerne er ikke enige, og derfor er der ikke noget entydigt svar. Derfor bliver

det langt hen ad vejen holdninger.



Det er en tendens, der går hen over hele den vestlige verden, og derfor er det

også en af hvor tids allerstørste udfordringer, men også noget hvor vi kan se

på, hvordan man kigger på de her problemstillinger i andre dele af verden.



Og vi halter bagefter. Både hvad angår forebyggelsen, og hvad angår helbre-

delsen af børn, der mistrives.



Men selvom det er svært, og selvom der ikke er nogle simple svar, så skal vi

bevæge os ud over isen. Det var en af årsagerne til, at vi som regering tog initi-

ativ til, at Sorømødet, der lå på et lidt skævt tidspunkt, kom til at handle om in-

klusion. Det har samme karakter og har i øvrigt et stort overlap til denne dags-

orden.



Det er måske en af de mest komplekse problemstillinger, der findes på børne-

og undervisningsministeriets område, og derfor har vi et særligt behov for, at

mange forskellige øjne får lov til at kigge på det.



Lad mig afslutningsvist pege på tre ting, som jeg tror vi skal have fat om:



Jeg tror, vi skal have fat om utrygheden og ensomheden.



Jeg tror, vi skal have fat om de klassiske sociale problemer.



Og så tror jeg, vi skal have bedre færdselsregler på de sociale medier.

Det var, hvad jeg ville sige indledningsvist. Tak for ordet.