§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 458 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 76

Hvad vil regeringen gøre for at sikre trygheden for jødiske studerende på Roskilde Universitet set i lyset af den stærke Intifadabevægelse, jf. instagramprofilen med navnet rucintifada?

Uddannelses- og forskningsministeren

09-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 77

Vil ministeren oplyse, hvilke strategier regeringen har for at fremme udviklingen af ansvarlig og etisk anvendelse af kunstig intelligens i Danmark set med indenrigspolitiske øje?

Ministeren for digitalisering

09-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 78

Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, at en dansk officer, Adam Murad, begræder tabet af Nasrallah på Facebook ved med et hjerte at like et opslag bragt umiddelbart oven på Nasrallahs død, hvori der ifølge oversættelsen står »Sjælens kære, Abba Hadi, vor hjerter er itu«?

Forsvarsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 79

Vil ministeren tilkendegive om en dansk officer, såsom Adam Murad, som begræder tabet af Nasrallah, ville kunne indgå i f.eks. en FN-styrke med bidrag fra Danmark i området mellem Libanon og Israel?

Forsvarsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 80

Mener ministeren, at forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge med handicap og kroniske lidelser er tilfredsstillende i landets kommuner, siden regeringen har besluttet at afskaffe kravet om, at overgangen skal forberedes bedre, og mener ministeren, at det krav om, at overgangen forberedes i god tid, som vi indførte i forrige regeringsperiode, var en dårlig idé?

Social- og boligministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 81

Mener ministeren, at det er i orden at anvende en persons datamateriale i et forskningsprojekt, hvis der ikke er godkendelse til det og personen ikke ønsker det, og mener ministeren ikke, at det er rigtigst, at personen bør kunne gøre krav på at blive udtaget, så vedkommendes data ikke længere indgår i projektet?

Uddannelses- og forskningsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 82

Hvad mener ministeren om de mulige konsekvenser eller fordele, hvis man beslutter fra regeringens side at nedlægge htx som en selvstændig ungdomsuddannelse?

Børne- og undervisningsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 83

Vil ministeren oplyse, hvornår ministeren forventer, at ministerens embedsværk kommer med en konklusion om skærpelse af reglerne om deepfake, så ministerens ønske om at regulere yderligere bliver til lov?

Justitsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 84

Vil ministeren bekræfte eller afkræfte, om ministeren påtænker, at flere elever skal tvinges til at gå på et gymnasium, som de ikke har lyst til at gå på, blot fordi regeringen ønsker en mere balanceret elevsammensætning?

Børne- og undervisningsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 85

Mener ministeren, at det bare er ærgerligt for eleverne på de gymnasier, der berøres af det såkaldte justerede undervisningstaxameter, hvis justeringen fører til faglig ensretning, forringelse af naturvidenskabelige og sproglige fag og lukning af mindre studieretninger som græsk og latin, kreative fag eller naturvidenskab på højt niveau?

Børne- og undervisningsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 86

Hvad er ministerens holdning til de meget alvorlige oplysninger om adoptioner af sydkoreanske børn til Danmark, som fremgår af Sandhedskommissionen i Sydkoreas foreløbige redegørelse, og mener ministeren ikke, at situationen kræver, at vi finder ud af, hvilke adopterede i Danmark det drejer sig om?

Social- og boligministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 87

Mener ministeren, at det er rimeligt, at beboere og turister på Ærø afskæres fra at få medicin på søndage og helligdage, hvis de ikke tager færgen til Svendborg eller Rudkøbing, og at ældre ærøboere skal bruge 5-6 timers transporttid på at hente medicin på fastlandet i weekenden, fordi apoteket er lukket?

Indenrigs- og sundhedsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 88

Hvilken betydning mener ministeren det vil få, når beboere på Ærø afskæres fra at få medicin på søndage og helligdage, hvis de ikke tager færgen til Svendborg eller Rudkøbing, og vil ministeren arbejde for, at apoteket i Marstal fortsætter i C vagttjeneste, så beboere og turister på Ærø fortsat kan købe på medicin på søndage og helligdage?

Indenrigs- og sundhedsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 89

Mener ministeren, at der reelt er tilgængelighed til medicin i hele landet, og at borgerne på Ærø har adgang til at få den medicin, de har brug for, når apoteket i Marstal ikke påbydes C-vagtordning?

Indenrigs- og sundhedsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 90

Er ministeren enig i, at det ikke virker rimeligt, at DR kræver, at danskerne skal logge ind for at få adgang til public service-indhold?

Kulturministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 91

Er ministeren enig i, at det kan udgøre en urimelig barriere for nogle brugere, der ikke er så it-vante, eller som af andre grunde har svært ved at benytte it, at man nu er tvunget til at logge ind for at tilgå public service-indhold?

Kulturministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 92

Er ministeren enig i, at det udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark som nation, hvis statsradiofonien besidder navn, e-mail og kodeord for stort set samtlige danskere?

Kulturministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 93

Mener ministeren, det vil være hensigtsmæssigt at skele mere til kriminalitetens art frem for alderen, i forhold til hvordan samfundet behandler sagen og efterfølgende sanktionerer, når unge bliver mistænkt for at have begået noget kriminelt?

Justitsministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 94

Er det ministerens grundlæggende holdning, at piraten Lucky, som efter at have forsøgt at dræbe danske soldater efterfølgende er fragtet til Danmark, skal tilbydes sociale indsatser, bolig og velfærdsydelser under det danske system?

Social- og boligministeren

10-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 95

Skal lovprogrammet for folketingsåret 2024-2025, ifølge ministeren, forstås sådan, at regeringen ikke forventer at udmønte regeringsgrundlaget, hvor regeringen skriver, at den vil »indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår«?

Udlændinge- og integrationsministeren

11-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 96

Under henvisning til, at direktøren for Steno Diabetes Center Copenhagen onsdag den 9. oktober 2024 i P1 Morgen sagde, »at et code of conduct for samarbejde med medicinalindustrien var etableret«, finder ministeren det da tilfredsstillende, at der ikke har været sådanne retningslinjer før?

Indenrigs- og sundhedsministeren

11-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 97

Hvad er ministerens holdning til, at en borger fra Greve, der ejer et hus på lejet grund, stilles over for en stigning i den månedlige husleje fra 7.661 kr. til 62.383 kr., fordi Vurderingsstyrelsen har vurderet grunden til en værdi af 7.486.000 kr. mod tidligere 919.400 kr., og hvor lejeren har en aftale med ejeren af grunden om at skulle betale 10 pct. af grundværdien i årlig leje?

Skatteministeren

11-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 98

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at danskere, der i dag mødes af medlemshvervning ved hus- og gadeindsamling, ikke har ret til frit at kunne vælge mellem at støtte fast eller blive medlem af den pågældende indsamlingsorganisation?

Justitsministeren

11-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 99

Hvordan mener ministeren, at det harmonerer med statsministerens åbningstale i Folketinget og regeringens ambitioner om en værdighedsreform at fjerne det statslige tilskud til Center for Rusmiddelforskning?

Social- og boligministeren

14-10-2024
(2024-25)

§20-spørgsmål S 100

Mener ministeren, at Center for Rusmiddelforskning er det mest hensigtsmæssige sted at prioritere opgavebortfald, i lyset af at der ikke er kommet flere årsværk til Center for Rusmiddelforskning i årene 2017-2023, mens der eksempelvis er kommet 142,7 flere årsværk i Social- og Boligstyrelsen i samme periode?

Social- og boligministeren

14-10-2024
(2024-25)

Din søgning gav 458 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200