Spm. nr. S 85 (omtrykt)

21) Til børne- og undervisningsministeren af:

Helena Artmann Andresen (LA):

Mener ministeren, at det bare er ærgerligt for eleverne på de gymnasier, der berøres af det såkaldte justerede undervisningstaxameter, hvis justeringen fører til faglig ensretning, forringelse af naturvidenskabelige og sproglige fag og lukning af mindre studieretninger som græsk og latin, kreative fag eller naturvidenskab på højt niveau?

Skriftlig begrundelse

Regeringen ønsker at fordele penge fra de store til de små gymnasier via en justering af det såkaldte undervisningstaxameter. Regeringen vil altså straffe de store gymnasier for at være populære. Silkeborg Gymnasium vil med regeringens forslag miste 8 mio. kr., mens Roskilde Katedralskole vil miste 7 mio. kr.

Spm. nr. S 85 (omtrykt)

21) Til børne- og undervisningsministeren af:

Helena Artmann Andresen (LA):

Mener ministeren, at det bare er ærgerligt for eleverne på de gymnasier, der berøres af det såkaldte justerede undervisningstaxameter, hvis justeringen fører til faglig ensretning, forringelse af naturvidenskabelige og sproglige fag og lukning af mindre studieretninger som græsk og latin, kreative fag eller naturvidenskab på højt niveau?

Skriftlig begrundelse

Regeringen ønsker at fordele penge fra de store til de små gymnasier via en justering af det såkaldte undervisningstaxameter. Regeringen vil altså straffe de store gymnasier for at være populære. Silkeborg Gymnasium vil med regeringens forslag miste 8 mio. kr., mens Roskilde Katedralskole vil miste 7 mio. kr.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak. Mener ministeren, at det bare er ærgerligt for eleverne på de gymnasier, der berøres af det såkaldte justerede undervisningstaxameter, hvis justeringen fører til faglig ensretning, forringelse af naturvidenskabelige og sproglige fag og lukning af mindre studieretninger som græsk og latin, kreative fag eller naturvidenskab på højt niveau?

Ministeren.

Tak. Lad mig starte med at sige, at der aldrig er noget, der bare er ærgerligt, og jeg synes heller ikke, at man skal lukke alle mulige studieretninger. Derfor er jeg også glad for at kunne uddybe det og måske også et par af misforståelserne omkring taxameterjusteringerne. Vi ønsker med forslaget at understøtte skoler i landdistrikterne, skabe en bedre social balance i taxametersystemet og sikre nogle mere ens rammevilkår.

Vi foreslår bl.a. det, vi kalder et knæktaxameter. Det betyder, at store gymnasier med over 700 årselever får reduceret deres undervisningstaxameter. Det gør vi for at kunne omfordele de penge fra de her store skoler til nogle mindre skole, der typisk vil ligge i landdistrikterne. Men det er også, fordi vi kan se, at de store skoler har nogle stordriftsfordele, som de små skoler ikke har. Regeringen straffer derfor ikke de store skoler med knæktaksten, fordi de er populære; det er ikke det, som øvelsen handler om. For os handler det om at komme lidt op i helikopteren og se på de mere brede økonomiske bevægelser i den taxameterreform, vi har lagt frem. Vi sparer ikke på uddannelse. Vi omfordeler pengene på en ny måde, som vi synes er mere retfærdig, for at sikre mere ens vilkår på tværs af landet.

Spørgeren er også bekymret for, at de naturvidenskabelige fag bliver forringet. Det er rigtigt, at regeringen bl.a. foreslår at afskaffe et tillægstaxameter, som kun de almene gymnasier får for deres særlige fag på A-niveau, som primært er naturvidenskabelige. Igen er der to årsager: Vi har haft et økonomisk hensyn og et ønske om omfordeling, og så har vi også et politisk ønske om at udligne nogle historiske forskelle og skabe mere klarhed omkring tilskudsvilkårene på tværs af ungdomsuddannelserne. Jeg håber og tror på, at gymnasierektorerne fortsat vil prioritere de naturvidenskabelige fag. De plejer at være gode til at holde den faglige fane højt. Og det er helt fair at være bekymret for de store skoler eller for de naturvidenskabelige fag, men som minister kan jeg ikke diktere eller forudsige de præcise konsekvenser af tiltagene; i sidste ende er det nogle beslutninger, der bliver truffet lokalt. Skolerne er nemlig selvejende institutioner, der får et samlet statstilskud, og så disponerer ledelsen selv over anvendelsen af det tilskud.

Spørgeren.

Tak. Jeg bakker fuldt ud op om regeringens intentioner med den nye taxameterreform: at lave en harmonisering af taxametrene på tværs af gymnasieuddannelserne, at de midlertidige tilskud skal væk, og at der er bæredygtige gymnasier i landdistrikterne. Men jeg synes, at reformen lidt modarbejder det, som regeringen ønsker, nemlig et højere fagligt niveau på gymnasierne, ved at man skærer i A-fagstaxameteret. Der er nogle rektorer, der siger, at det for deres gymnasier kan betyde, at de bliver nødt til at udbyde færre A-fag, fordi de simpelt hen ikke har råd til det, og det betyder særlig meget i landdistrikterne, da det er vigtigt, at de også kan tilbyde et højt niveau, så flere elever ikke fravælger dem. Faktisk er det sådan, at på 9 ud af de 31 landdistriktsgymnasier mister de penge, fordi man fjerner A-fagstaxameteret.

Statsministeren har selv kaldt regeringen for en mærkelig regering, og så synes jeg, at den mærkelige regering har lavet en mærkelig definition af udkantsgymnasierne. For det handler ikke rigtig om, hvor mange elever der går der, eller om geografien rundt om dem. Derfor er der også nogle af udkantsgymnasierne, som mister penge på det her. Mener ministeren ikke, at man burde have lavet en genberegning af det i forbindelse med forslaget og så have rettet op på nogle af de huller, der er i reformen?

Ministeren.

Så vidt jeg husker, er der 56 institutioner, der er placeret i landdistrikter. De 46 af dem får i alt 42 mio. kr. ekstra. Så er det rigtigt nok, at der også er 10 institutioner, der ligger der, som i alt får 2 mio. kr. mindre. Og i alt får de 56 institutioner så 90 mio. kr. mere. Det er en kæmpe tilførsel af økonomi til ungdomsuddannelser i landdistrikterne. Og det er rigtigt, at du godt kan finde undtagelsen, der bekræfter reglen, men den generelle bevægelse er mere økonomi til landdistrikterne med henblik på at sikre lige uddannelsesmuligheder i hele landet.

Spørgeren.

Tak. Nu kom ministeren også selv lige ind på noget af det, jeg også synes er en udfordring ved den her reform, nemlig knæktaxameteret. Altså, helt principielt bryder jeg mig ikke om, at man straffer store, velfungerende gymnasier, som over 700 elever ønsker at gå på. Og jeg er bekendt med, at der er stordriftsfordele, men heller ikke regeringens rapport , som lægger til grund for, at knækket ligger ved de 700 elever, kan påvise, at man skulle kunne finde så mange millioner, som nogle af de her gymnasier skal kunne finde.

Synes ministeren virkelig, at det her knæktaxameter er helt fair?

Ministeren.

Jeg synes, det er indlysende, at store institutioner har nogle stordriftsfordele, som små institutioner ikke har. Den rapport, der henvises til, foreslog faktisk, at knækket blev lagt ved 600 elever. Vi har lagt det ved 700 elever. Jeg synes, at det, der må være det afgørende, er, at hvis du vælger at gå på et gymnasium i en mindre by og gå på et mindre gymnasium, så har det gymnasium mulighed for at udbyde nogenlunde de samme faciliteter, lærere og muligheder, som de store skoler har. Og når jeg kommer rundt i landet nu, synes jeg, at der er en ulighed, i forhold til hvad vi har at tilbyde de unge, afhængigt af hvor store skolerne er.

Sidste spørgsmål fra spørgeren, værsgo.

Det, der også er med knæktaxameteret, er jo, at det er på institutionsniveau. F.eks. på IBC, som har hovedkontor i Kolding, har de over 700 elever i Kolding, men de har to andre afdelinger i Fredericia og Aabenraa, hvor de har under 700 elever, men alle afdelingerne bliver ramt af besparelser og skal tilsammen spare 5,5 mio. kr. På hhx har de i mange år fået et for lavt tilskud, og de har set sig nødsaget til at fusionere, og det bliver de nu straffet for.

Er det retfærdigt, at det her taxameter ligger på institutionsniveau, når regeringen med den ene hånd siger, at man gerne vil rette op på den her skævhed, der har været med hhx, mens der på samme tid er rigtig mange hhx-uddannelser, der nu skal spare?

Ministeren.

IBC er et meget godt eksempel på undtagelsen, der bekræfter reglen. Altså, helt generelt er det her jo mere økonomi til uddannelserne i Syd- og Sønderjylland, altså hvis man ser på det helt overordnet. Det er desværre ikke teknisk muligt for ministeriet, som oplysningerne er nu, at udbetale økonomi på baggrund af hver enkelt afdeling, for vi har ikke de oplysninger, der skal til for at kunne udbetale taxametertilskud for det. Men uanset om der var den mulighed eller ej, synes jeg dog også, at det væsentlige må være, om de generelle økonomiske bevægelser peger i den rigtige retning. Det synes jeg de gør – til handelsskolerne, til erhvervsskolerne, til landdistrikterne – og det var det, der var formålet med omlægningen.

Vi siger tak til spørgeren og tak til ministeren.

Vi går videre til næste spørgsmål. Det er til udlændinge- og integrationsministeren og er stillet af hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.