Tak for spørgsmålet. Det er jo afgørende, at unge, der lever med et handicap eller en nedsat funktionsevne, får god hjælp til at få en god start på voksenlivet. Det er også afgørende, at der bliver sikret en god overgang fra de handicapkompenserende ydelser, som det hedder, altså det, der står i barnets lov, til, at man går ind i voksenlivet og skal have nogle andre ydelser i henhold til serviceloven. Derfor er det også vigtigt at understrege, at ansvaret for at sikre, at den unge får den rigtige hjælp, jo ikke forsvinder, selv om man fjerner kommunernes forpligtelse til at forberede overgangen, allerede når den unge fylder 16 år. Vi fjerner blot detailstyringen af kommunerne, i forhold til hvornår arbejdet skal starte, og hvornår man skal gå i gang med at forberede overgangen.
Forslaget skal dermed ses som en forlængelse af den store mængde af forenklinger af regler, som regeringen har aftalt som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2025, og disse forslag skal være med til at sikre, at kommunerne bruger mindre tid på administration og mere tid på kerneopgaverne, som netop er at sikre de mennesker, som det handler om, den bedste kvalitet i arbejdet.
Derudover synes jeg også, det er vigtigt at nævne den undersøgelse af overgangen fra ung til voksen for unge med handicap, som Ankestyrelsen foretog, inden den her forpligtelse trådt i kraft. Ankestyrelsen var dengang inde at kigge på 17 sager, og der så man ikke umiddelbart indikationer på, at man havde givet utilstrækkelig støtte efter det 18. år, selv om man altså på det tidspunkt ikke var forpligtet til at gå i gang med at forberede den her overgang, allerede fra den unge var 16 år gammel. Den undersøgelse mener jeg overordnet indikerer, at man godt kan være rolig ved, at kommunerne og til dels også regionerne godt kan finde ud af at forberede en overgang fra livet som ung til voksenlivet, på trods af vi fjerner den her bestemmelse.