Spm. nr. S 86

21) Til social- og boligministeren af:

Katrine Daugaard (LA):

Hvad er ministerens holdning til de meget alvorlige oplysninger om adoptioner af sydkoreanske børn til Danmark, som fremgår af Sandhedskommissionen i Sydkoreas foreløbige redegørelse, og mener ministeren ikke, at situationen kræver, at vi finder ud af, hvilke adopterede i Danmark det drejer sig om?

Spm. nr. S 86

21) Til social- og boligministeren af:

Katrine Daugaard (LA):

Hvad er ministerens holdning til de meget alvorlige oplysninger om adoptioner af sydkoreanske børn til Danmark, som fremgår af Sandhedskommissionen i Sydkoreas foreløbige redegørelse, og mener ministeren ikke, at situationen kræver, at vi finder ud af, hvilke adopterede i Danmark det drejer sig om?

Spm. nr. S 86

21) Til social- og boligministeren af:

Katrine Daugaard (LA):

Hvad er ministerens holdning til de meget alvorlige oplysninger om adoptioner af sydkoreanske børn til Danmark, som fremgår af Sandhedskommissionen i Sydkoreas foreløbige redegørelse, og mener ministeren ikke, at situationen kræver, at vi finder ud af, hvilke adopterede i Danmark det drejer sig om?

Værsgo.

Tak. Hvad er ministerens holdning til de meget alvorlige oplysninger om adoptioner af sydkoreanske børn til Danmark, som fremgår af Sandhedskommissionen i Sydkoreas foreløbige redegørelse, og mener ministeren ikke, at situationen kræver, at vi finder ud af, hvilke adopterede i Danmark det drejer sig om?

Ministeren.

Ja, og det spørgsmål har jeg så 2 minutter til at besvare, og for at kunne besvare det inden for den tidsramme vil jeg sige, at ministeriet har foretaget en meget foreløbig oversættelse af den delredegørelse fra Sydkorea af 9. september 2024, som der bliver henvist til i spørgsmålet. Med det forbehold skal jeg bemærke, at redegørelsen jo primært vedrører en overtrædelse af menneskerettigheder på fire fangefaciliteter i Sydkorea, og at redegørelsen altså kun meget kortvarigt kommer ind på spørgsmålet om internationale adoptioner.

Af denne korte passage i redegørelsen fremgår det, at der har været sager, hvor børn født af kvinder på to institutioner, Daegu City Hope Center og Chungnam Cheonseong Center, er blevet overført til adoptionsbureauer med henblik på international bortadoption, dagen efter at de blev født. Det fremgår også, at nogle kvinder har samtykket til en adoption, mens andre er blevet presset til at give deres samtykke. Børnene fra institutionerne blev frigivet til adoption til bl.a. det sydkoreanske adoptionsbureau Holt Children's Services, som har samarbejdet med danske organisationer om international adoption. Den udtalelse fra Sandhedskommissionen afdækker altså dybt bekymrende forhold i Sydkorea, og den vidner om, at international adoption tilbage i tiden har været præget af langt færre regler, mindre kontrol og et andet syn på adoption end det, vi har i dag. Det samme viser Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Sydkorea i 1970'erne og i 1980'erne jo også.

Jeg mener, at alle, der er blevet adopteret fra Sydkorea, naturligvis har et krav på at vide, hvor de kommer fra, og hvordan deres livsforløb har været, men det at finde ud af, om der er kommet børn til Danmark fra lige præcis de her to navngivne institutioner, vil simpelt hen kræve en manuel gennemgang af samtlige godt 4.000 adoptionssager fra dengang, og det er ikke umiddelbart muligt. Ankestyrelsen har i forbindelse med Sydkoreaundersøgelsen gennemgået 45 adoptionssager fra Holt, og i ingen af disse sager er børnehjemmene omkring de to institutioner nævnt, og det fremgår også af et tidligere svar.

Så jeg vil bare sige, at jeg er enig i, at vi skal blive klogere på det her område.

Tak. Så er det spørgeren.

Det er dejligt at høre, at man i ministeriet endelig er begyndt at oversætte det her. For nu har jeg helt tilbage fra den 11. september stillet spørgsmål til det her, både skriftligt som et § 20-spørgsmål, og jeg har tre gange ovre ved ordførermøder spurgt ministeren ind til, om I var i gang med at undersøge det her, og hver gang har jeg fået at vide, at det var I ikke. Så hvorfor har det taget så lang tid for ministeriet at komme i gang med at oversætte det her? Finder ministeriet ikke det her vigtigt nok?

Jeg er i øvrigt heller ikke enig i, at man kræver at kigge så mange sager igennem, idet der jo i oversættelsen står specifikke årstal for, hvornår de her danskere er kommet hertil på ulovlig vis. Altså, vi taler jo her om børn, som er blevet taget fra gaden, og hvor det simpelt hen drejer sig om grove, grove overtrædelser af menneskerettighederne, og vi får jo konkret at vide, at nogle af de her børn, der er blevet stjålet på gaden, befinder sig i Danmark. Der skal vi da finde ud af, specifikt hvem de er, så vi både kan orientere de specifikke danskere, men især jo også fordi de faktisk kan have familie tilbage i Korea, som de jo nok gerne vil finde ud af hvem er, hvis de bliver gjort opmærksom på det af ministeriet.

Så hvorfor har ministeriet ikke reageret tidligere, når jeg nu gentagne gange har gjort opmærksom på det her? Og vil ministeriet kigge det igennem i forhold til de to specifikke årstal, der faktisk nævnes?

Ministeren.

Spørgeren har rigtigt nok spurgt ind til en oversættelse og der er en forsøgsvis lavet en – hvad kan man sige – meget grovmasket og rustik oversættelse for at komme frem til, hvor det er, der står noget. For det er faktisk ikke meget, der står hos Sandhedskommissionen om de her internationale adoptioner.

Det, som der i hvert fald også er blevet udledt af det, er, at det for at komme frem til, hvem det eventuelt skulle være der var adopteret fra de her to pågældende centre, vil kræve en manuel gennemgang af omkring 4.000 konkrete adoptionssager fra tilbage i tiden, og det har simpelt hen ikke været muligt inden for den tidsfaktor, der har været, og det vil jeg heller ikke tro det er i fremtiden. Til gengæld kommer vi jo til at lave en undersøgelse af, hvordan adoptionsformidlingen foregik tilbage i tiden, og det blev besluttet allerede sidste år.

Tak. Så er det spørgeren.

Men det er jo simpelt hen bare ikke godt nok, og når man nævner to specifikke årstal, bør man selvfølgelig også kigge de adoptionssager igennem fra de to specifikke årstal. Altså, det står jo i sagerne, hvilket børnehjem man kommer fra, og for at være helt præcis konkluderede Sandhedskommissionen den 9. september, at to navngivne børnehjem har frataget kvinder deres børn, og at den koreanske stat tog børn fra gaden og placerede dem under den koreanske stats ordre 410, Operation Purifying the streets. Og vi skal finde ud af, hvem de er.

Ministeren.

Der vil jeg jo sige, at jeg er enig med spørgeren i, at vi skal blive klogere på, hvordan adoptionsformidlingen foregik tilbage i tiden i 1960'erne og 1970'erne, og det kommer vi jo netop også til. Sidste år blev der afsat 12 mio. kr. til at lave en undersøgelse af de ti lande, hvorfra der er allerflest børn der er adopteret, for at komme til bunds i nogle af de her spørgsmål. Og lige nu ligger der et forslag, hvor vi sidder og forhandler om at udvide den undersøgelse til de øvrige lande, altså yderligere 59 lande, hvorfra børn er blevet adopteret, og der kommer vi jo til at gå mere i dybden omkring, hvad der er sket, hvad det er for nogle regler, og hvad der var for nogle tanker, der lå bag de adoptioner dengang. Men som sagt er det, jeg er orienteret om lige nu, altså, at vi ikke på den korte tid kan gennemgå 4.000 sager for at finde frem til lige præcis de børn fra de her to børnehjem.

Tak. Så er det spørgeren til en afsluttende bemærkning.

Som sagt kan det jo ikke være 4.000 sager, hvis det kun drejer sig om to specifikke årstal, hvor det her er sket. Jeg ved ikke, om ministeren kan forestille sig, hvordan det må være at være blevet kidnappet, frataget sin biologiske mor på ulovlig vis og være dumpet ned i en helt ny kultur og et helt nyt land. De har da simpelt hen ret til at vide, hvor de kommer fra, og ret til at kende deres ophav.

Ministeren.

Altså, vi er jo fuldstændig enige i, at der har været nogle fuldstændig uacceptable vilkår og et andet syn på adoption dengang. Som sagt har ministeriet været inde at kigge på, hvad der egentlig står i Sandhedskommissionens rapport, og det er rigtigt, at der er to navngivne børnehjem. Tidligere har Ankestyrelsen været nede at kigge på 45 adoptionssager fra Holt, og i ingen af de sager var der børn, der kom fra de her børnehjem, og vurderingen er altså, at det er et kæmpestort arbejde. Nu går vi i gang med at lave en undersøgelse af, hvad der skete i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne omkring børneadoptioner, bl.a. fra Sydkorea, og det ser jeg meget, meget frem til. For selvfølgelig skal der være en viden om det.

Tak, og det afslutter spørgsmålet. Tak til fru Katrine Daugaard.

Det næste spørgsmål er også til social- og boligministeren, og det er af hr. Mikkel Bjørn, der nu får ordet til oplæsning af spørgsmålet.