På baggrund af artiklen "Internt brev i hvidvasksag:
Danske Bank skjulte lyssky kunder for myndighederne" i Berlingske
www.b.dk den 1. november 2017, har udvalget bedt om ministerens
holdning til, at Danske Banks estiske filial, ifølge bankens
egen revisionschef, ikke ville tjekke op på de reelle ejere,
fordi de ikke ville genere deres kunder og dermed med åbne
øjne brød hvidvaskreglerne.
Derudover har udvalget bedt om ministerens kommentar til, at Danske
Banks topledelse blev advaret, først i 2012 og igen i
februar 2014 af bankens egen revisionschef, og at bankens
topledelse hverken kontaktede myndighederne eller foretog et akut
stop for disse transaktioner, men først tog affære
langt inde i 2015.
Endelig har udvalget bedt om ministerens holdning til, at Danske
Bank, ifølge den mail vedrørende revision, der er
omtalt i artiklen, har tjent 7,5 mio. euro alene i 2013 på
samarbejdet med de ni russiske mellemmænd.
Samrådsspørgsmål F-H er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).