Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1820078_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERH V ERV SM I N I ST EREN
17. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 22 alm. del stillet af udvalget den 2. novem-
ber 2017 efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech Poulsen
(SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre udførligt for, hvordan, under hvilke betingelser
og med hvilke sanktioner en banks ledelse kan drages til ansvar for trans-
aktioner, hvor der hvidvaskes penge, foretages skatteunddragelse, terror-
finansiering o. lign., herunder bedes specificeret i hvilket omfang og un-
der hvilke betingelser ledelsen i en moderbank i Danmark kan drages til
ansvar for sådanne transaktioner foretaget igennem sine udenlandske fi-
lialer. Spørgsmålet bedes besvaret i forhold til gældende regler og i for-
hold til de regler, der var gældende for transaktioner, som har fundet sted
i 2012-14.
Svar:
Ledelsen er i kraft af det ledelsesansvar, som generelt påhviler en virk-
somheds ledelse, forpligtet til at sikre, at virksomheden efterlever de for-
pligtelser, som påhviler virksomheden, herunder at sikre at virksomheden
efterlever gældende lovgivning. Ved særligt grove eller omfattende over-
trædelser af hvidvaskloven kan en banks ledelse straffes, hvis bankens
ledelse har haft forsæt til ikke at overholde sin forpligtelse til at sikre, at
virksomheden efterlever gældende lovgivning.
Finanstilsynet kan også ved brud på hvidvaskreglerne give et påbud til en
bank. Brud på hvidvaskreglerne var bl.a. medvirkende årsag til, at Finans-
tilsynet i 2015 gav påbud til en andelskasse om, at direktøren skulle af-
sættes. Mangelfuld ledelsesmæssig forankring af hvidvaskreglerne i ban-
kernes ledelser var desuden omfattet af Finanstilsynets politianmeldelse
af Danske Bank og Nordea i 2016.
Et væsentligt element i den politiske aftale om styrket indsats mod hvid-
vask m.v. i den finansielle sektor fra juni 2017 er at ansvaret for ledelser-
ne i danske pengeinstitutter skærpes, så overtrædelser af hvidvasklovgiv-
ningen indgår i bedømmelsen af bestyrelses- og direktionsmedlemmers
egnethed både ved tiltræden og løbende under varetagelsen af hvervet
hhv. stillingen. Det indebærer, at et bestyrelses- eller direktionsmedlem
ERH V ERV SM I N I ST ERI ET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvilke sanktionsmuligheder og pligter Finanstilsynet og andre offentlige myndigheder har, når de bliver opmærksomme på, at en udenlandsk filial af en dansk moderbank medvirker til eller mistænkes for at medvirke til ulovlige transaktioner i form af hvidvask, skatteunddragelse, terrorfinansiering o.lign. til erhvervsministeren
2/2
kan fratages sin ret til at lede en bank. Lovforslag om denne stramning
forventes fremsat i februar 2018.
I forhold til spørgsmålet vedrørende udenlandske filialer er der, som
nævnt i min besvarelse af spørgsmål 19, med den nye hvidvasklov indført
en forpligtelse for danske virksomhede til at sikre, at en filial overholder
det pågældende lands nationale bestemmelser om hvidvask og terrorfi-
nansiering. Denne forpligtelse er eksplicit straffebelagt og kan således
straffes med bøde. Ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtræ-
delser, er straframmen op til 6 måneders fængsel.
Reglerne om governance, der var gældende i perioden 2012-2014 indebæ-
rer, at den finansielle virksomhed skal overholde relevant lovgivning, og
at den har tilstrækkelig overblik over virksomhedens risici, herunder på
hvidvaskområdet.
Hvis en dansk virksomhed forsætligt eller ved grov uagtsomhed har til-
sidesat sin pligt til at sikre effektiv styring af virksomheden, herunder
sikring af hvidvasklovgivningens overholdelse, kan den danske virksom-
hed straffes med bøde eller påbud.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen