Af svar på Finansudvalgets alm. del spørgsmål 185, Folketingsåret 2022-23 (2. samling), fremgår det, at Finansministeriets metode til beregning af saldoeffekten af en stigning i den strukturelle beskæftigelse afhænger af, om der er tale om et mere generelt tiltag eller et tiltag, der flytter specifikke grupper i beskæftigelse. Således medregner ministeren alene såkaldte makroeffekter, dvs. stigningen i virksomhedsskatter (herunder selskabsskat) og andre skatter og afgifter knyttet til produktionen og virksomhedsejernes forbrug, hvis der er tale om et mere generelt tiltag. I svaret begrunder ministeren metodeforskellen med, at der dels anvendes forskellige økonomiske modeller i de to tilfælde, samt at Finansministeriet alene tager stilling til, hvor beskæftigelsen opstår i forbindelse med mere generelle tiltag. I faktaarket ”Velstandsvirkninger af Forberedt på Fremtiden I”, jf. UFU alm. del spørgsmål 110, Folketingsåret 2022-23 (2. samling), foretager ministeriet imidlertid en beregning af BNP-effekten af en stigning i den strukturelle beskæftigelse som følge af omlægning af kandidatuddannelsespladserne.
a. Vil ministeren redegøre uddybende for denne BNP-beregning, herunder om den indebærer en stillingtagen til, hvor beskæftigelsen opstår, herunder om den opstår i den private eller den offentlige sektor? Vil ministeren videre redegøre for, om der er saglige grunde til ikke at medregne makroeffekter i forbindelse med tiltag, der flytter specifikke grupper i beskæftigelse, og hvad betydningen er for de økonomiske skøn, når det ikke gøres (f.eks. for uddannelsesreformen)?
Dato: 28-08-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
universiteter