UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om beregningerne bag Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2016-17

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)

UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

22. februar 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm. del) af 11.

november 2016

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor meget beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og

efterkommere, fordelt på vestlige og ikke-vestlige, skal forøges for at opnå en for-

bedring af de offentlige finanser på 13 mia. kr. årligt svarende til Nye Borgerliges

forslag?

Svar

Der er betydelige forskelle i beskæftigelsesfrekvensen på tværs af befolknings-

grupper, herunder på tværs af herkomst. I 2014 spændte beskæftigelsesfrekven-

serne fra ca. 72 pct. for 15-64-årige med dansk herkomst til ca. 48 pct. for ikke-

vestlige indvandrere,

jf. tabel 1.

Beskæftigelsesfrekvenser varierer også på tværs af alder, fx som følge af unge, der

er under uddannelse, og at nogle lidt ældre har trukket sig tilbage fra arbejdsmar-

kedet. Beskæftigelsesfrekvenserne for 30-59-årige er derfor generelt højere end for

15-64-årige, navnlig for efterkommere (både vestlige og ikke-vestlige),

jf. tabel.

Tabel 1

Beskæftigelsesfrekvenser fordelt på herkomst (2014)

Pct.

Dansk herkomst

Vestlige indvandrere

Vestlige efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere

Ikke-vestlige efterkommere

I alt

15-64-årige

30-59-årige

Forskel (pct.point)

Anm.: De rapporterede tal er afrundet til nærmeste hele tal. Forskelle i pct.point kan afvige grundet afrunding.

Kilde: Danmarks Statistisks registerbaserede arbejdsstyrkestatistisk (RAS) behandlet af DREAM.

Alderssammensætningen på tværs af herkomstgrupper kan således have betydning

for den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens. Standardiserede beskæftigelsesfre-

kvenser, som korrigerer for forskelle i alderssammensætningen, sikrer en mere

sammenlignelig opgørelse af de enkelte gruppers beskæftigelsesomfang.

De standardiserede beskæftigelsesfrekvenser nedenfor er beregnet ved at forudsætte, at alderssammensætningen for alle

herkomstgrupper svarer til alderssammensætningen for personer med dansk herkomst.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om beregningerne bag Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

Side 2 af 5

De standardiserede herkomstfordelte beskæftigelsesfrekvenser for 15-64-årige er i

2014 opgjort til ca. 45 pct. for ikke-vestlige indvandrere, ca. 61 pct. for indvandre-

re fra vestlige lande og ca. 72 pct. for personer med dansk herkomst,

jf. figur 1.

Mens den umiddelbare beskæftigelsesfrekvens for efterkommere – både vestlige

og ikke-vestlige – holdes nede af, at der er relativt mange unge blandt efterkom-

merne, er de standardiserede frekvenser tættere på, men fortsat lavere end for

personer af dansk herkomst. For gruppen af indvandrere og efterkommere under

ét er den standardiserede beskæftigelsesfrekvens opgjort til ca. 52 pct.

Figur 1

Faktiske og alderskorrigerede beskæftigelses-

frekvenser fordelt på herkomst (2014)

Figur 2

Gennemsnitlig forventet årsindkomst for ledige,

der overgår til beskæftigelse (2017-niveau)

Anm.: Grundet smalt datagrundlag beregnes der aldersgrupperede beskæftigelsesfrekvenser frem for en

beskæftigelsesfrekvens på hvert alderstrin. De standardiserede beskæftigelsesfrekvenser anvender identisk

alderssammensætning på tværs af herkomst, med udgangspunkt i befolkningssammensætningen for

personer med dansk oprindelse, hvorfor de faktiske og alderskorrigerede beskæftigelsesfrekvenser for

personer med dansk herkomst er identiske.

De forventede årsindkomster i figur 2 er skønnede potentielle årsindkomster (såkaldte skyggelønninger) for

personer, der ikke er i beskæftigelse, og er behæftet med usikkerhed.

Kilde: Danmarks Statistisks registerbaserede arbejdsstyrkestatistisk (RAS), egne beregninger på lovmodellen baseret

på en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen (2013-data).

Den konkrete virkning på de offentlige finanser af at øge beskæftigelsen for be-

stemte grupper vil afhænge af, hvilken indkomst de personer, som kommer i be-

skæftigelse, vil få, og hvilken overførselsindkomst, det offentlige sparer, når per-

sonerne kommer i beskæftigelse.

Med udgangspunkt i lovmodellens såkaldte forskelsbeløbsmodel udgør skønnet

for den gennemsnitlige potentielle årsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag for en

ledig, som kommer i beskæftigelse, ca. 325.000 kr. for personer med dansk her-

komst og ca. 305.000 kr. for ledige indvandrere og efterkommere under ét,

jf. figur

Der er i beregningen taget højde for, at ledige i gennemsnit har et lavere ind-

komstpotentiale end de, som allerede er i beskæftigelse, fx som følge af lavere

gennemsnitligt uddannelses- og kvalifikationsniveau. Det medvirker til, at den løn,

ledige kan opnå i beskæftigelse generelt er lavere end gennemsnitslønnen for be-

skæftigede.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om beregningerne bag Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

Side 3 af 5

For efterkommere af vestlige indvandrere har de (relativt få) ledige i gennemsnit

udsigt til at kunne tjene mere i job end de danskere, som er ledige. Denne forskel

kan afspejle forskelle i uddannelses- og kvalifikationsniveau blandt de ledige.

Med udgangspunkt i de herkomstopdelte forventede årslønninger og de gennem-

snitlige herkomstfordelte overførselsindkomster ved ledighed (primært dagpenge

og kontanthjælp) kan der ved hjælp af lovmodellen skønnes over virkningen på

den offentlige saldo, ved at en gennemsnitlig ledig kommer i beskæftigelse. Heri

indgår øgede personskatter, sparede udgifter til overførsler samt tilbageløb heraf.

Gevinsten skønnes umiddelbart til ca. 245.000 kr. for en ledig med dansk her-

komst, der kommer i beskæftigelse, og til ca. 235.000 kr. for indvandrere og efter-

kommere under ét.

Virkningen af øget beskæftigelse på virksomhedsskatter (herunder selskabsskat)

og andre skatter og afgifter knyttet til produktionen og til virksomhedsejeres for-

brug indgår ikke i lovmodelberegningen. Tilsvarende indgår ikke virkninger på

satsreguleringen af lidt lavere gennemsnitlig lønstigningstakt, når personer med

løn under gennemsnittet kommer i beskæftigelse. Baseret på en sammenligning

med makroeffekter beregnet på ADAM-modellen, tillægges en generel makrokor-

rektion på 20 pct. til de beregnede saldovirkninger i lovmodellen,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Beregning af saldovirkning ved at en gennemsnitsledig kommer i beskæftigelse, herkomstfordelt

Kr. (2017-niveau)

Dansk herkomst

Vestlige indvandrere

Vestlige efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere

Ikke-vestlige efterkommere

Gennemsnit

Årsløn

325.000

310.000

355.000

300.000

320.000

Saldovirkning

245.000

240.000

255.000

235.000

230.000

245.000

Korrigeret

saldovirkning

295.000

285.000

305.000

280.000

275.000

290.000

Anm.: De rapporterede tal er afrundet til nærmeste 5.000.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen baseret på en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Når saldovirkningen ved at ledige personer med dansk eller vestlig herkomst

kommer i beskæftigelse generelt kun er lidt større end for personer med ikke-

vestlig herkomst hænger det blandt andet sammen med, at der er taget højde for

de lediges uddannelses- og kvalifikationsniveau og dermed den forventede lønind-

komst i beskæftigelse. Den lønindkomst, som forventes til ledige personer med

dansk eller vestlig herkomst, er således kun lidt højere end for ledige med ikke-

vestlig herkomst.

Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger vil en forbedring af de offentlige

finanser på 13 mia. kr. kræve, at ca. 45.000 personer i den erhvervsaktive alder (på

tværs af alle herkomstgrupper) skulle skifte fra offentlig forsørgelse til beskæftigel-

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om beregningerne bag Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

Side 4 af 5

se. Det svarer til at hæve beskæftigelsesfrekvensen for hele befolkningen i de er-

hvervsaktive aldre med ca. 1,2 pct.point. For indvandrere og efterkommere under

ét, hvor saldovirkningen ved skift fra ledighed til beskæftigelse er lidt mindre, er

den krævede beskæftigelsesstigning på ca. 46.000 personer, svarende til en stigning

i gruppens beskæftigelsesfrekvens på ca. 9 pct.point,

jf. tabel 3.

Det vil svare til, at

den standardiserede beskæftigelsesfrekvens for 15-64-årige i gruppen øges fra ca.

52 til ca. 62 pct. Det bemærkes, at der i 2014 var ca. 7.000 arbejdsmarkedsparate

indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund og ca. 69.000 ikke-

beskæftigede i alt (15-64-årige). For gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efter-

kommere var der tilsvarende ca. 17.000 arbejdsmarkedsparate og samlet set ca.

162.000 personer udenfor beskæftigelse.

Tabel 3

Krav til øget beskæftigelse for at opnå saldovirkning på 13 mia. kr.

Stigning i gruppens beskæfti-

gelsesfrekvens (15-64 årige)

(pct. point)

1,2

9,4

24,9

14,9

Beskæftigelse

Befolkningen i alt

Indvandrere og efterkommere i alt

Vestlige indvandrere og efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

45.000

46.000

45.000

47.000

Anm.: Beskæftigelseseffekten er afrundet til nærmeste 1.000.

Kilde: Danmarks Statistisks registerbaserede arbejdsstyrkestatistisk (RAS), Finansministeriets lovmodel baseret på

en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen, samt egne beregninger.

Det bemærkes at ovenstående er beregnet som et hypotetisk krav til øget beskæf-

tigelse. Selvom der er potentiale for at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt ind-

vandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder, vil det være vanskeligt at

pege på tiltag, der målrettet kan løfte beskæftigelsen for disse grupper i det be-

skrevne omfang. I samspil med mindstelønninger og ydelsesniveauer i Danmark

kan der være både kvalifikations- og uddannelsesrelaterede grunde, sprogmæssige

barrierer samt kulturelle og helbredsmæssige årsager (fx for flygtninge med trau-

mer), som medvirker til en lavere beskæftigelsesfrekvens blandt disse grupper end

for personer af dansk oprindelse. Desuden vil en del indvandrere fra fx vestlige

lande være medfølgende ægtefæller, som ikke har planer eller ønsker om at arbejde

i deres tid i Danmark.

Indvandrere og efterkommere er som udgangspunkt underlagt de samme regler

som personer med dansk herkomst på tilsvarende offentlige ydelser, om fx rådig-

hedskrav, ret og pligt til aktivering mv. Der er i de senere år gennemført reformer

af blandt andet førtidspension og fleksjob og kontanthjælpen med kontanthjælps-

reformen fra 2011 og JobReform I fra 2015. Disse reformer ventes at reducere

antallet af personer i de berørte ordninger og at øge beskæftigelsen, herunder

blandt indvandrere og efterkommere.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om beregningerne bag Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

Side 5 af 5

For så vidt angår flygtninge er det regeringens ambition, at hver anden nyankom-

met flygtning skal i beskæftigelse efter tre år i Danmark. For at opfylde denne

ambition, er der med to- og trepartsaftalerne igangsat en række initiativer i 2016,

herunder en mere jobrettet integrationsindsats samt IGU, der muliggør ansættelse

inkl. uddannelsesforløb til løn under den almindelige mindsteløn på det danske

arbejdsmarked. Dette har bl.a. medført en stigning i antallet af indvandrere, der

kommer i virksomhedspraktik. Endvidere er der en positiv udvikling i, hvor man-

ge personer, der kommer i beskæftigelse via IGU.

Det er fortsat en central opgave at forbedre integrationen på det danske arbejds-

marked og hæve beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister