UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om beregningerne bag Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

Christiansborg

30. oktober 2023

Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 219

(Alm. del) af 28. august 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe

(RV)

Spørgsmål

Af svar på Finansudvalgets alm. del spørgsmål 185, Folketingsåret 2022-23 (2.

samling), fremgår det, at Finansministeriets metode til beregning af saldoeffekten

af en stigning i den strukturelle beskæftigelse afhænger af, om der er tale om et

mere generelt tiltag eller et tiltag, der flytter specifikke grupper i beskæftigelse. Så-

ledes medregner ministeren alene såkaldte makroeffekter, dvs. stigningen i virk-

somhedsskatter (herunder selskabsskat) og andre skatter og afgifter knyttet til pro-

duktionen og virksomhedsejernes forbrug, hvis der er tale om et mere generelt til-

tag. I svaret begrunder ministeren metodeforskellen med, at der dels anvendes

forskellige økonomiske modeller i de to tilfælde, samt at Finansministeriet alene

tager stilling til, hvor beskæftigelsen opstår i forbindelse med mere generelle tiltag.

I faktaarket ”Velstandsvirkninger af Forberedt på Fremtiden I”, jf. UFU alm. del

spørgsmål 110, Folketingsåret 2022-23 (2. samling), foretager ministeriet imidler-

tid en beregning af BNP-effekten af en stigning i den strukturelle beskæftigelse

som følge af omlægning af kandidatuddannelsespladserne.

a. Vil ministeren redegøre uddybende for denne BNP-beregning, herunder

om den indebærer en stillingtagen til, hvor beskæftigelsen opstår, herunder

om den opstår i den private eller den offentlige sektor? Vil ministeren vi-

dere redegøre for, om der er saglige grunde til ikke at medregne makroef-

fekter i forbindelse med tiltag, der flytter specifikke grupper i beskæfti-

gelse, og hvad betydningen er for de økonomiske skøn, når det ikke gøres

(f.eks. for uddannelsesreformen)?

Svar

Finansministeriet har opgjort BNP-virkningen af en stigning i den strukturelle be-

skæftigelse, som følge af omlægning af kandidatuddannelsespladserne, som en fast

faktor på 2,2 gange den skønnede afledte lønsumsændring (ekskl. pension mv.).

Her er de samme lønforudsætninger som i saldovirkningsberegningerne lagt til

grund,

jf. besvarelsen af Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål 216 (alm. del) af 28.

august 2023.

Baggrunden for de enkelte faktorer til opregning af lønsumsændring

til BNP-virkning er uddybet i boks 2.3 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2023.

Der er så-

ledes taget stilling til hvor i indkomstfordelingen, beskæftigelsen opstår. Ligeledes

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om beregningerne bag Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

Side 2 af 3

er det lagt til grund, at den strukturelle beskæftigelsesvirkning vil opstå i den pri-

vate sektor, idet den offentlige beskæftigelse ikke påvirkes direkte af det øgede

strukturelle arbejdsudbud.

Når de økonomiske konsekvenser af tiltag, der fx øger arbejdsudbuddet, opgøres

på baggrund af registerdata og for overgange fra bestemte overførselsgrupper til

beskæftigelse med anslåede typiske lønniveauer for de pågældende grupper, er sal-

dovirkningen af det øgede arbejdsudbud baseret på indkomstskat af arbejdsind-

komsten, sparede udgifter til overførselsindkomst og tilbageløb i form af moms

og afgifter på det forbrug, der følger af øget disponibel indkomst ved arbejdsind-

komst frem for overførselsindkomst.

Eventuelle afledte virkninger fra øget selskabsskat eller som følge af afledt virk-

ning på den opgjorte gennemsnitlige lønstigningstakt, der ligger til grund for regu-

lering af beløbsgrænser efter personskattelovens § 20 samt regulering af indkomst-

overførsler, indgår således ikke umiddelbart i disse opgørelser af de økonomiske

konsekvenser af et givet tiltag.

Finansministeriet har i tidligere svar til Finansudvalget og Skatteudvalget opgjort

et groft skøn for, hvor meget der potentielt skal lægges til den umiddelbart op-

gjorte afledte adfærdsvirkning, hvis denne opgøres inklusive afledte virkninger på

selskabsskat og satsregulering. Konkret er det i de tidligere svar beregningsteknisk

skønnet, at der kan opgøres en ”korrigeret saldovirkning” inkl. virkninger

på sel-

skabsskat og satsregulering ved at tillægge 20 pct. til den umiddelbart opgjorte sal-

dovirkning,

jf. svaret på Skatteudvalgets spørgsmål 344 (alm. del) af 23. februar 2022

samt

Finansudvalgets spørgsmål 105 (alm. del) af 11. november 2016.

Det bemærkes, at sel-

skabsskattevirkningen kan være mindre end anslået, hvis der er større renteudgif-

ter knyttet til finansieringen af de øgede investeringer end det, som indgår i bereg-

ningen.

Det skal understreges, at det ”korrigerede” bidrag til den offentlige saldo

som

nævnt ikke afspejler den vurdering, Finansministeriet normalt lægger til grund for

vurdering af saldovirkningen af øget arbejdsudbud for konkrete overførselsgrup-

per. Det skyldes dels, at der er tale om en afledt virkning (selskabsskat og satsre-

gulering) af en afledt virkning (arbejdsudbud), hvilket i sig selv gør virkningen

mere usikker. Dels at ”den generelle makrokorrektion” er baseret på en relativ

grov gennemsnitsbetragtning, der ikke tager højde for de konkrete løn- og over-

førselsniveauer og de præcise opgørelsesmetoder for satsreguleringsprocenten.

Hertil kommer usikkerhed om, hvor stor en del af det ekstra selskabsskattepro-

venu, der måtte blive modgået af højere finansieringsomkostninger i forbindelse

med øget kapitalapparat i virksomhederne.

Med venlig hilsen

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om beregningerne bag Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

Side 3 af 3

Nicolai Wammen

Finansminister