EU-Domstolen forklarer i sin dom, at Danmark kun lovligt kan fastsætte integrationsforanstaltninger, der kan forbedre muligheden for integration af ægtefællen til en tyrkisk arbejdstager med lovligt i ophold i Danmark (dommens præmis 40) eller af ægteparret (dommens præmis 38).
Lovlige integrationsforanstaltninger vil utvivlsomt være krav om, at den tyrkiske arbejdstager i Danmark kan forsøge sin familie, har en passende bolig og har boet i Danmark i to år, inden der søges om ægtefællesammenføring. Lovlige integrationsforanstaltninger kan også være krav om, at begge ægtefæller skal lære dansk inden for rimelig tid efter, at de er kommet til Danmark. Sådanne krav er hjemlet i familiesammenføringsdirektivet og gælder derfor i resten af EU.
De nye regler om ægtefællesammenføring, som blev indført sidste år, stiller krav af en helt anden type, nemlig krav til ægtefællernes forudgående sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. I sit notat udtaler Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke desto mindre uden nærmere forklaring, at ”det er vurderingen, at integrationskravet ikke er berørt af dommen” (UUI alm. del – bilag 23, notatets side 11).
Vil ministeren uddybe, hvordan de nye krav, der ikke handler om, hvordan ægtefællerne kan blive integreret i Danmark, men om hvem der kan få adgang til Danmark, alligevel kan kvalificeres som lovlige integrationsforanstaltninger?
Dato: 13-09-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
familiesammenføring