Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
13. september 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 150
EU-Domstolen forklarer i sin dom, at Danmark kun lovligt kan fastsætte integrationsforan-
staltninger, der kan forbedre muligheden for integration af ægtefællen til en tyrkisk ar-
bejdstager med lovligt i ophold i Danmark (dommens præmis 40) eller af ægteparret
(dommens præmis 38).
Lovlige integrationsforanstaltninger vil utvivlsomt være krav om, at den tyrkiske arbejdsta-
ger i Danmark kan forsøge sin familie, har en passende bolig og har boet i Danmark i to
år, inden der søges om ægtefællesammenføring. Lovlige integrationsforanstaltninger kan
også være krav om, at begge ægtefæller skal lære dansk inden for rimelig tid efter, at de
er kommet til Danmark. Sådanne krav er hjemlet i familiesammenføringsdirektivet og gæl-
der derfor i resten af EU.
De nye regler om ægtefællesammenføring, som blev indført sidste år, stiller krav af en
helt anden type, nemlig krav til ægtefællernes forudgående sprogkundskaber, erhvervser-
faring og uddannelse. I sit notat udtaler Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke desto
mindre uden nærmere forklaring, at ”det er vurderingen, at integrationskravet ikke er be-
rørt af dommen” (UUI alm. del – bilag 23, notatets side 11).
Vil ministeren uddybe, hvordan de nye krav, der ikke handler om, hvordan ægtefællerne
kan blive integreret i Danmark, men om hvem der kan få adgang til Danmark, alligevel
kan kvalificeres som lovlige integrationsforanstaltninger?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Christian Rabjerg Madsen
formand
1/1