UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm., om de nye integrationskrav for familiesammenføring er i overensstemmelse med kravet om lovlige integrationsforanstaltninger, jf. EU domstolens afgørelse i sag C-89/18, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

11. oktober 2019

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 151 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-

ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 151:

EU-Domstolen har i sin dom og helt i tråd med sin faste praksis forklaret, at pro-

portionalitetsprincippet har to led. Betingelser for ægtefællesammenføring skal

derfor både være (1) egnede til at sikre en vellykket integration og (2) nødvendige

for at sikre en vellykket integration (dommens præmis 35). Tilknytningskravet

faldt allerede for egnethedsbetingelsen. EU-Domstolen fastslog, at tilknytnings-

kravet ikke havde noget at gøre med integration (dommens præmis 36-39). Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet mener øjensynligt, at det nye integrations-

krav (de nye regler om ægtefællesammenføring, der trådte i kraft pr. 1. juli 2018)

opfylder egnethedsbetingelsen. Vil ministeren forklare, hvorvidt integrationskra-

vet og de øvrige stramninger af betingelserne for ægtefællesammenføring, der

blev indført sidste år, også kan anses for at opfylde nødvendighedsbetingelsen?

Hvis betingelserne ikke er strengt nødvendige for at sikre en vellykket integration

af tyrkiske arbejdstagere og deres ægtefæller, så er de vel ulovlige?

Svar:

EU-Domstolens dom af 10. juli 2019, i sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, som spørgeren formodes at henvise til i spørgsmålet, vedrør-

te fortolkningen af artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 i forhold til

det tidligere tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9,

stk. 7. Tilknytningskravet blev ophævet den 1. juli 2018 og erstattet med det gæl-

dende integrationskrav i udlændingelovens § 9, stk. 8.

Reformen af reglerne om ægtefællesammenføring indebar, foruden ophævelsen

af tilknytningskravet og indførelsen af integrationskravet, et nyt besøgskrav, et nyt

danskkrav og skærpelse af boligkravet, de overførte betingelse og kravet om øko-

nomisk sikkerhedsstillelse.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 13693

1025090

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm., om de nye integrationskrav for familiesammenføring er i overensstemmelse med kravet om lovlige integrationsforanstaltninger, jf. EU domstolens afgørelse i sag C-89/18, til udlændinge- og integrationsministeren

Jeg kan om de i 2018 gennemførte ændringer, som EU-Domstolen ikke har udtalt

sig om, henvise til følgende uddrag af bemærkningerne til lovforslag nr. L 231 af

26. april 2018 til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om æg-

tefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet,

skærpet boligkrav m.v.) fremsat af den daværende udlændinge- og integrations-

minister:

»3.1.7.

Danmarks forpligtelser efter Associeringsaftalen med Tyrkiet

m.v.

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var

at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU

og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie be-

vægelighed.

Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsproto-

kol af 23. november 1970 samt af Associeringsrådets afgørelse nr.

1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne

af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i ar-

tikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etablerings-

friheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at

Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræ-

den må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og

den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i

kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev

medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand

still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer,

som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædel-

sen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsnin-

ger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for ar-

bejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds-

og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

EU-Domstolen afsagde den 12. april 2016 dom i sagen C-561/14,

Genc, der vedrører fortolkningen af artikel 13 i Associeringsrådets af-

gørelse nr. 1/80, samt den dagældende bestemmelse i udlændinge-

lovens § 9, stk. 16, tidligere § 9, stk. 13, der fandt anvendelse i visse

sager om familiesammenføring med børn (§ 9, stk. 16, blev ændret

ved lov nr. 664 af 8. juni 2016 om ændring af udlændingeloven, hvor-

ved bestemmelsen blev bragt i overensstemmelse med Danmarks

forpligtelser som fortolket af EU-Domstolen i sagen C-561/14, Genc).

Side

2/4

EU-Domstolen fastslog i dommen af 12. april 2016, at udlændingelo-

vens 9, stk. 16, udgør en ny begrænsning som omhandlet i afgørelse

nr. 1/80 artikel 13 for tyrkiske statsborgeres udøvelse af arbejdskraf-

tens frie bevægelighed, idet den fastsætter betingelser for den første

indrejse for mindreårige børn af herboende tyrkiske arbejdstagere,

som er strengere end dem, der fandt anvendelse, da afgørelse nr.

1/80 trådte i kraft, og som derfor kan påvirke disse tyrkiske statsbor-

geres udøvelse af økonomisk virksomhed i Danmark, jf. præmis 50.

En sådan begrænsning er forbudt, medmindre den er begrundet i et

tvingende alment hensyn og er egnet til at sikre virkeliggørelsen af

det forfulgte lovlige formål og ikke går videre end, hvad der er nød-

vendigt for at nå dette formål, jf. præmis 51.

EU-Domstolen fandt, at sikring af en vellykket integration af tredje-

landsstatsborgere i Danmark kan udgøre et sådant tvingende alment

hensyn, jf. præmis 55-56.

Som det fremgår af afsnit 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.7, er forslagene

om et nyt integrationskrav, et nyt besøgskrav, skærpelse af de over-

førte betingelser, skærpelse af boligkravet, skærpelse af kravet om

økonomisk sikkerhedsstillelse samt det nye danskkrav til ansøgeren

begrundet i bl.a. hensynet til at sikre integrationen af de udlændinge,

der kommer til Danmark. Det fremgår endvidere af afsnittene om

forholdet til Danmarks internationale forpligtelser vedrørende de en-

kelte krav, at kravet ikke går videre end nødvendigt for at sikre bl.a.

hensynet til integrationen. Heri ligger også, at kravene er egnede til

virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de nævnte forslag i

lovforslaget er i overensstemmelse med stand still-klausulerne i arti-

kel 41, stk. 1, i Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen med Tyrkiet

og artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.«

Som det fremgår, blev det således vurderet, at de med lovændringen indførte nye

begrænsninger for tyrkiske statsborgeres udøvelse af økonomisk virksomhed i

Danmark var egnede til virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og nødven-

dige for at sikre bl.a. hensynet til integrationen.

Som det fremgår af den juridiske vurdering af 26. august 2019 (UUI alm. del

–

bilag 23

–

s. 11), er det Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministe-

riets vurdering, at integrationskravet ikke er berørt af EU-domstolens dom af 10.

juli 2019, idet de enkelte elementer er tilstrækkeligt klare og præcise og fastsæt-

ter positive fremtidsrettede krav, der har betydning for sandsynligheden for en

vellykket integration af familiemedlemmet i Danmark. Som det endvidere frem-

går, er det samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets

umiddelbare vurdering, at de øvrige eksisterende betingelser for ægtefællesam-

Side

3/4

menføring, der som integrationskravet er begrundet i hensynet til vellykket inte-

gration, heller ikke er berørt af dommen.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål UUI nr. 150 (alm.

del).

Mattias Tesfaye

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

4/4