UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm., om de nye integrationskrav for familiesammenføring er i overensstemmelse med kravet om lovlige integrationsforanstaltninger, jf. EU domstolens afgørelse i sag C-89/18, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 150 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-

ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 150:

EU-Domstolen forklarer i sin dom, at Danmark kun lovligt kan fastsætte integrati-

onsforanstaltninger, der kan forbedre muligheden for integration af ægtefællen til

en tyrkisk arbejdstager med lovligt i ophold i Danmark (dommens præmis 40) eller

af ægteparret (dommens præmis 38). Lovlige integrationsforanstaltninger vil

utvivlsomt være krav om, at den tyrkiske arbejdstager i Danmark kan forsøge sin

familie, har en passende bolig og har boet i Danmark i to år, inden der søges om

ægtefællesammenføring. Lovlige integrationsforanstaltninger kan også være krav

om, at begge ægtefæller skal lære dansk inden for rimelig tid efter, at de er kom-

met til Danmark. Sådanne krav er hjemlet i familiesammenføringsdirektivet og

gælder derfor i resten af EU. De nye regler om ægtefællesammenføring, som blev

indført sidste år, stiller krav af en helt anden type, nemlig krav til ægtefællernes

forudgående sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. I sit notat udtaler

Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke desto mindre uden nærmere forkla-

ring, at

”det

er vurderingen, at integrationskravet ikke er berørt af dommen” (UUI

alm. del

–

bilag 23, notatets side 11). Vil ministeren uddybe, hvordan de nye krav,

der ikke handler om, hvordan ægtefællerne kan blive integreret i Danmark, men

om hvem der kan få adgang til Danmark, alligevel kan kvalificeres som lovlige in-

tegrationsforanstaltninger?

Svar:

I EU-Domstolens dom af 10. juli 2019 i sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, finder Domstolen under henvisning til punkt 31 i generalad-

vokatens forslag til afgørelse, at tilknytningskravet ikke gør det muligt at vurdere

muligheden for integration af ægtefællen til en tyrkisk arbejdstager, der opholder

sig lovligt i Danmark, eller af ægteparret, som den pågældende danner med den

nævnte arbejdstager, i Danmark, jf. præmis 38.

EU-Domstolen udtaler desuden, at det forholder sig således, at tilknytningskravet

ikke fastsætter nogen integrationsforanstaltning, der kan forbedre muligheden for

11. oktober 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 13690

1024958

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm., om de nye integrationskrav for familiesammenføring er i overensstemmelse med kravet om lovlige integrationsforanstaltninger, jf. EU domstolens afgørelse i sag C-89/18, til udlændinge- og integrationsministeren

integration af ægtefællen til en tyrkisk arbejdstager med lovligt i ophold i Dan-

mark, som ønsker at slutte sig til denne arbejdstager i Danmark, jf. præmis 40.

Det fremgår af den juridiske vurdering af dommen af 26. august 2019 (s. 5), at

hovedbegrundelsen for domskonklusionen synes at være, at der efter EU-

Domstolens opfattelse er en utilstrækkelig sammenhæng mellem på den ene side

den del af tilknytningskravet, der vægter både den herboende tyrkiske arbejdsta-

ger B’s og a søgere A’s tilk yt i g til et a det la d,

og på den anden side hensy-

net til en vellykket integration. Det forhold, at parrets samlede tilknytning til et

andet land er størst, har i Domstolens optik således ikke nogen større indvirkning

på A’s ulighed for fre adrettet at op å e vellykket i tegratio her i la det. I

den forbindelse henviser Domstolen til generaladvokatens beskrivelse af karakte-

ren af størstedelen af de forhold, der lægges vægt på ved vurderingen af tilknyt-

i gskravets opfyldelse, so bagudrettede forhold ude for A’s i dflydelse.

Det fremgår endvidere af den juridiske vurdering (s. 11), at integrationskravet

betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne

eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks integrationsrelevante betin-

gelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannel-

se. Betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber, der er et krav til

den herboende ægtefælle om bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende, er obliga-

torisk. Det er vurderingen, at integrationskravet ikke er berørt af dommen, idet de

enkelte elementer er tilstrækkeligt klare og præcise og fastsætter positive frem-

tidsrettede krav, der har betydning for sandsynligheden for en vellykket integrati-

on af familiemedlemmet i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse tillige, at

både den herboende og ansøgeren vil have mulighed for at forbedre deres mulig-

heder for at opfylde de enkelte elementer i integrationsvurderingen.

Der henvises vedrørende de i 2018 øvrige gennemførte ændringer i familiesam-

menføringsreglerne til den samtidige besvarelse af spørgsmål UUI nr. 151 (Alm.

del).

Mattias Tesfaye

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

2/2