Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2018-19 (2. samling)

Spørgsmål 151

EU-Domstolen har i sin dom og helt i tråd med sin faste praksis forklaret, at proportionalitetsprincippet har to led. Betingelser for ægtefællesammenføring skal derfor både være (1) egnede til at sikre en vellykket integration og (2) nødvendige for at sikre en vellykket integration (dommens præmis 35). Tilknytningskravet faldt allerede for egnethedsbetingelsen. EU-Domstolen fastslog, at tilknytningskravet ikke havde noget at gøre med integration (dommens præmis 36-39). Udlændinge- og Integrationsministeriet mener øjensynligt, at det nye integrationskrav (de nye regler om ægtefællesammenføring, der trådte i kraft pr. 1. juli 2018) opfylder egnethedsbetingelsen. Vil ministeren forklare, hvorvidt integrationskravet og de øvrige stramninger af betingelserne for ægtefællesammenføring, der blev indført sidste år, også kan anses for at opfylde nødvendighedsbetingelsen? Hvis betingelserne ikke er strengt nødvendige for at sikre en vellykket integration af tyrkiske arbejdstagere og deres ægtefæller, så er de vel ulovlige?
Dato: 13-09-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne: familiesammenføring

Endeligt svar

Dokumentdato: 11-10-2019
Modtaget: 11-10-2019
Omdelt: 11-10-2019

UUI alm. del - svar på spm. 151, om betingelserne for ægtefællesammenføring opfylder nødvendighedsbetingelsen, jf. EU-domstolens afgørelse i sag C-89/18, fra udlændinge- og integrationsministeren

UUI alm. del - svar på spm. 151 (pdf-version)
Html-version
UUI alm. del - svar på spm. 150 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 13-09-2019
Modtaget: 13-09-2019
Omdelt: 13-09-2019

Spm., om betingelserne for ægtefællesammenføring opfylder nødvendighedsbetingelsen, jf. EU-domstolens afgørelse i sag C-89/18, til udlændinge- og integrationsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version