Samtidig med indførelsen af integrationskravet for børn i udlændingelovens § 9, stk. 20, blev aldersgrænsen for familiesammenføring med børn nedsat fra 18 til 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Mindreårige børn, der er fyldt 15 år, har derfor siden 1. juli 2004 kun kunnet få opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med en forælder i Danmark, hvis der foreligger ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Forarbejderne til lov nr. 427 af 9. juni 2004, der afskaffede retten til familiesammenføring for børn mellem 15 og 18 år, forklarer, at betingelsen om, at barnet ikke må være fyldt 15 år, tager sigte på at undgå, at forældrene lader deres barn blive i hjemlandet eller sender barnet tilbage til hjemlandet, indtil barnet er næsten voksent, med den følge, at barnet bliver præget af ”hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin barndom præges af danske normer og værdier”.
Aldersgrænsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, betyder altså efter sit formål og indhold (sammenholdt med praksis efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1), at der for børn mellem 15 og 18 år er indført et krav om, at barnet ikke må have opnået en stærk tilknytning til sit hjemland, hvis der ønskes opholdstilladelse i Danmark.
For at være foreneligt med associeringsaftalekomplekset skal et sådant krav være begrundet i hensynet til at sikre en vellykket integration. EU-Domstolen har imidlertid i sin dom i sag C-89/18 klart og utvetydigt fastslået:
- at den tilknytning, som en ansøger om familiesammenføring har til tredjelandet, ikke har nogen større indvirkning på sandsynligheden for en vellykket integration i medlemsstaten, hvorfor et krav om, at ansøgeren ikke må have en stærk tilknytning til sit hjemland, ikke gør det muligt at lægge til grund på tidspunktet for behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring, at en vellykket integration af ansøgeren i Danmark ikke kan sikres, jf. dommens præmis 37 og 38,
- at en tyrkisk statsborgers tilknytning til sit oprindelsesland ikke kan begrænse muligheden for dennes integration i Danmark, idet forholdet til hjemlandet og forholdet til værtsmedlemsstaten ikke er af en sådan art, at det ene forhold udelukker det andet, jf. dommens præmis 39, og endelig
- at hensynet til at sikre en vellykket integration alene kan begrunde integrationsforanstaltninger, der kan forbedre muligheden for integration af ansøgeren i Danmark, jf. dommens præmis 40.
Vil ministeren på den baggrund redegøre for den juridiske vurdering af alderskravet for mindreårige børn i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, i lyset af EU-Domstolens dom i sag C-89/18?
Dato: 13-09-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
familiesammenføring