Justitsministeren er blevet bedt redegøre for, hvad
regeringen vil gøre for at sætte ind over for
hadforbrydelser begået mod minoriteter, med fokus på de
seneste overfald der har været på muslimske
kvinder.
Derudover er ministeren blevet bedt redegøre for, hvordan
ministeren vil sikre, at myndighederne ved anmeldelsen og
efterforskningen fokuserer på et muligt hadmotiv, så
f.eks. de seneste overfald, der har været på muslimske
kvinder, registreres, efterforskes og strafforfølges som
hadforbrydelser i stedet for som almindelige straffesager.
Samrådsspørgsmål AE og AF er stillet efter
ønske fra Sikandar Siddique (UFG).