REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm. om ministeren mener, at den politiske stigmatisering af tørklædet fra store dele af det politiske spektrum kan være en forklaring på, at tørklædet i sig selv er en faktor, som udløser overfald mod tørklædeklædte kvinder, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. marts 2021

Sikkerhedskontor I

Simon Bundegaard Erik-

sen

2021-0030-5615

1846842

Besvarelse af spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 663 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. februar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm. om ministeren mener, at den politiske stigmatisering af tørklædet fra store dele af det politiske spektrum kan være en forklaring på, at tørklædet i sig selv er en faktor, som udløser overfald mod tørklædeklædte kvinder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange overfald og hvor meget chi-

kane mod kvinder med tørklæde politiet registrerer, og hvordan

ser udviklingen ud, herunder om der vurderes at være et stort

mørketal?”

Svar:

Ingen i Danmark skal overfaldes eller hånes på grund af deres race eller

religion, eller fordi de eksempelvis bærer tørklæde. Jeg vil ikke gisne om,

hvad der udløser overfald på mennesker, der eksempelvis bærer tørklæde.

Jeg vil dog gerne tage stærkt afstand fra sådanne episoder og understrege,

at hvis er der tale om en hadforbrydelse, så er det selvfølgelig noget, der skal

tages meget alvorligt – ikke mindst af politiet.

Vi har med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi

for 2021-2023 aftalt at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats

over for ofre for hadforbrydelser.

Det skal ske ved bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse al-

mindeligvis må anses for at være en hadforbrydelse gennem udarbejdelse af

informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser samt organisatio-

ner mv., der rådgiver ofre for hadforbrydelser.

Herudover styrkes politiets efteruddannelse i hadforbrydelser med henblik

på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser bl.a. i

anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbrydelser i

politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at flere had-

forbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der opnås et

bedre datagrundlag på området. Samtidig skal det sikres, at anklagere, der

beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.

Jeg er glad for, at der har været så stor politisk opbakning til den styrkede

indsats på området. Der er tale om uacceptable forbrydelser, som vi som

samfund skal tage meget alvorligt.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

Side 2/3

”Rigspolitiet kan oplyse, at moniteringsordningen på området

indebærer, at hadforbrydelser registreres i politiets systemer via

en række søgenøgler, som gør det muligt for politiet at anføre,

at der skønnes at være et muligt hadmotiv i den pågældende sag,

samt at fremsøge sager om hadforbrydelser. Søgenøglerne for

hadforbrydelser påføres den enkelte sag, som samtidig katego-

riseres ud fra, om det kriminelle forholds motiv har været ger-

ningspersonens opfattelse af offerets race, hudfarve, nationale

eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet

eller kønsudtryk.

Det skal i forhold til moniteringsordningen bemærkes, at søge-

nøgler er foruddefinerede ord og/eller begreber, der løbende

vurderes at kunne give en analysemæssig værdi afhængig af den

enkelte kriminalitetsform.

Der er ikke systemtekniske krav om anvendelsen af søgenøgler,

og der sker løbende en revision af søgenøglerne baseret på ud-

viklingen i kriminaliteten. Søgenøgler kan anvendes på tværs af

forskellige kriminalitetsformer og dermed forskellige gernings-

koder. Hvis en sag ændrer karakter som et resultat af efterforsk-

ningen, vil dette også få betydning for de anvendte søgenøgler,

der i større eller mindre grad skal ændres i takt hermed.

Søgenøgler er således velegnede i analysemæssig kontekst, men

ikke oprettet med henblik på statistisk brug. Det bemærkes så-

ledes, at opgørelse af antallet af sager på baggrund af søgenøgler

er forbundet med usikkerhed.

Moniteringsordningen registrerer derudover ikke offerets på-

klædning, hvorfor det ikke er muligt for Rigspolitiet at anføre

antallet af sager om overfald og chikane mod kvinder med

tørklæde. Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af Rigspolitiets

årsrapport vedrørende hadforbrydelser for 2019 at søgenøglen

”islam” var påført i 109 sager.

Ved sammenligning af tal fra Justitsministeriets offerundersø-

gelser med antallet af hadforbrydelsessager fra Rigspolitiets års-

rapport vedrørende hadforbrydelser er der et betydeligt ”mør-

ketal”. Det er vanskeligt at sige præcist, hvor stort det faktiske

problem er.

Det er dog fortsat en vigtig del af politiets arbejde på hadforbry-

delsesområdet at arbejde på at øge anmeldelsestilbøjeligheden,

da politiet ikke kan efterforske og eventuelt rejse sigtelse i de

sager, der ikke kommer til politiet kendskab.”

Side 3/3