REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 724: Spm. om oversendelse af en kopi af det materiale, der bruges ifm. undervisning om hadforbrydelser på politiuddannelsen, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Lige og ulige?

Homoseksuelle, biseksuelle og

transkønnedes levevilkår

Juni 2009

Leyla Gransell og Henning Hansen

Lige og ulige?

Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

CASA, Juni 2009

ISBN 978-87-92384-32-4

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-33-1

Rapporten er støttet økonomisk af:

Forord

I 2008 henvendte Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) sig til CASA

med henblik på at få lavet en levevilkårsundersøgelse af homoseksuelle, biseksu-

elle og transpersoner (HBT) i Danmark.

Opgaven gik ud på at få lavet en repræsentativ undersøgelse for at kortlægge leve-

vilkårene for denne gruppe. Der er ikke tidligere blevet lavet repræsentative un-

dersøgelser af en samlet HBT-gruppe i Danmark og heller ikke af deres levevil-

kår. CASA er derfor meget glad for at kunne bidrage til denne nyskabende viden

på et meget vigtigt område.

Arbejdet med at få den finansielle side af projektet afklaret har været en lang og

svær proces. Her har LBL, World Outgames og CASA arbejdet hårdt på at få fat i

den finansielle projektstøtte. Der er blevet søgt en lang række fonde, ligesom flere

ministerier og kommuner er blevet kontaktet. Vi har oplevet, at undersøgelser af

seksuelle minoriteter og kønsidentiteter ikke har været et emne, som mange har

vist interesse i at beskæftige sig med eller at støtte. Det lykkedes desværre ikke at

indsamle det ønskede beløb til også at udføre en uddybet analyse. Vi har derfor

valgt at fremlægge en deskriptiv rapport, men med mulighed for, at andre forskere

senere kan benytte de indsamlede data til nærmere analyser via Dansk Data Arkiv.

De fire finansieringskilder til undersøgelsen har været: Trygfonden, Københavns

Kommune, Det Kriminalpræventive Råd samt tips- og lottomidler fra Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Vi takker meget for den finansielle og

moralske opbakning til projektet.

Vi takker desuden for al den støtte vi har fået fra LBL, World Outgames, STOP

AIDS og andre organisationer, som bl.a. har bidraget med deres viden på området.

Også en stor tak til alle de personer, der har deltaget i testgrupper, fokusgrupper,

og som har været med til at gøre opmærksom på undersøgelsen gennem deres net-

værk.

Tak også til følgegruppen med Christian Graugaard, Vibeke Nissen, Mads Ted

Drud Jensen, Bodil Pedersen, Ole Møller Markussen, Jens Thygesen, Søren Lau-

ersen, René Lyngfeldt Skov og Merete Djurhuus, som har givet undersøgelsen et

løft, når det gælder kritiske kommentarer og refleksioner til analyse og rapport-

skrivning. Og tak til Tina Thranesen, Tatjana og Erik, som har bidraget med deres

viden om transkønnethed og transkønnedes situation.

Rapporten er skrevet af Leyla Gransell og Henning Hansen. Undersøgelsen er og-

så beskrevet i en uddybet rapport med bilag, som er tilgængelig på CASAs hjem-

meside:

www.casa-analyse.dk

CASA

Juni 2009

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 724: Spm. om oversendelse af en kopi af det materiale, der bruges ifm. undervisning om hadforbrydelser på politiuddannelsen, til justitsministeren REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 724: Spm. om oversendelse af en kopi af det materiale, der bruges ifm. undervisning om hadforbrydelser på politiuddannelsen, til justitsministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning......................................................................................................5

1.1

Tidligere undersøgelser.......................................................................6

1.2

Levevilkår ...........................................................................................7

1.3

Metode ................................................................................................8

1.3.1

Datamateriale ...........................................................................9

1.3.2

Spørgeskemadesign................................................................11

1.3.3

Repræsentativitet....................................................................11

1.3.4

Statistisk usikkerhed ..............................................................12

Definition af begreber ................................................................................13

2.1

Seksuel orientering ...........................................................................13

2.1.1

Heteroseksualitet – Heteronormativitet .................................13

2.1.2

Homoseksualitet .....................................................................14

2.1.3

Biseksualitet ...........................................................................14

2.1.4

Anstrøgsgruppen ....................................................................15

2.2

Køn....................................................................................................15

2.3

Transkønnethed .................................................................................16

2.3.1

Juridisk kønsskifte .................................................................17

Seksualliv .....................................................................................................19

3.1

Seksuel tiltrækning og seksuelle partnere .........................................19

3.2

Seksuelt samvær og seksuelle behov ................................................21

3.2.1

Seksuelt samvær.....................................................................21

3.2.2

Dækket seksuelle behov .........................................................23

3.3

Nedsat sexlyst ...................................................................................24

3.4

Solgt og købt seksuelle ydelser .........................................................25

3.5

Sammenfatning .................................................................................28

Samlivssituation og børn ............................................................................31

4.1

Samlivssituation ................................................................................31

4.2

Hvordan har de fået deres børn? .......................................................33

4.3

Hvorfor har de ikke børn? .................................................................35

4.4

Sammenfatning .................................................................................36

Åbenhed .......................................................................................................37

5.1

At overveje og tale om sin seksuelle orientering ..............................37

5.1.1

Kønsidentitet ..........................................................................38

5.2

Åbenhed over for familien ................................................................38

5.2.1

Kønsidentitet ..........................................................................39

5.3

Åbenhed over for venner ..................................................................40

5.3.1

Kønsidentitet ..........................................................................40

5.4

Åbenhed på arbejde/skole .................................................................41

5.4.1

Kønsidentitet ..........................................................................41

5.5

Positive reaktioner fra familie, venner og arbejde/skole ..................42

5.5.1

Kønsidentitet ..........................................................................42

5.6

At skjule sig ......................................................................................42

5.7

Åbenhed og modtagelse af sundhedssystemet ..................................44

5.7.1

Kønsidentitet ..........................................................................46

5.8

Sammenfatning .................................................................................46

Diskrimination ............................................................................................ 49

6.1

Samlet diskrimination ...................................................................... 49

6.2

Hvor bliver man diskrimineret? ....................................................... 51

6.3

Transkønnede ................................................................................... 54

6.4

Diskrimination af børn og forældre .................................................. 56

6.5

Sammenfatning................................................................................. 57

Helbred ........................................................................................................ 59

7.1

Selvvurderet helbred ........................................................................ 59

7.1.1

Sammenfatning ...................................................................... 60

7.2

Fysisk helbred .................................................................................. 60

7.2.1

Smerter eller ubehag .............................................................. 60

7.2.2

Langvarig sygdom ................................................................. 62

7.2.3

Kontakt med læger eller andre behandlere ............................ 63

7.2.4

Celleundersøgelse af livmoderen .......................................... 64

7.3

Sammenfatning................................................................................. 66

Sundhedsadfærd......................................................................................... 69

8.1

Overvægt og undervægt ................................................................... 69

8.2

Rygning ............................................................................................ 70

8.3

Alkohol ............................................................................................. 72

8.4

Illegale stoffer .................................................................................. 73

8.5

Fysisk aktivitet ................................................................................. 75

8.6

Sammenfatning................................................................................. 76

Psykisk trivsel ............................................................................................. 77

9.1

Psykisk velbefindende og vitalitet.................................................... 77

9.2

Stress ................................................................................................ 78

9.3

Selvmordstanker ............................................................................... 79

9.4

Selvmordsforsøg............................................................................... 81

9.4.1

Alder ved første selvmordsforsøg ......................................... 84

9.5

Sammenfatning................................................................................. 85

Sociale relationer og fritid ......................................................................... 87

10.1

Sociale relationer .............................................................................. 87

10.2

Deltagelse i forskellige fritidsaktiviteter .......................................... 92

10.3

Religion og tro .................................................................................. 93

10.4

Tiltro til institutioner ........................................................................ 94

10.5

Sammenfatning................................................................................. 95

Udsat for vold og trusler ............................................................................ 97

11.1

Frygt for vold ................................................................................... 97

11.2

Offer for vold og trusler ................................................................... 99

11.3

Sammenfatning............................................................................... 106

Gode og dårlige levevilkår ....................................................................... 107

12.1

Levevilkårsproblemer..................................................................... 107

12.2

Et samlet levevilkårsmål ................................................................ 108

12.3

Faktoranalyse ................................................................................. 110

12.4

Sammenfatning............................................................................... 112

Sammenfatning .........................................................................................115

13.1

HBT-personer .................................................................................116

13.2

Seksualitet og kønsidentitet ............................................................116

13.3

Hvordan har HBT-personer det i Danmark?...................................116

13.4

Kort sammenfatning af undersøgelsens emner ...............................118

13.5

Intern sammenligning af HBT-personers levevilkår ......................122

13.6

Bannerundersøgelsen ......................................................................124

13.7

Afsluttende kommentarer ...............................................................125

Litteraturliste......................................................................................................127

Indledning

Du sidder nu med Danmarks første repræsentative levevilkårsundersøgelse af ho-

moseksuelle, biseksuelle og transkønnede (HBT) i hånden. Vi vil starte med at

præsentere nogle historiske milepæle i den homoseksuelle historie, som er værd at

bide mærke i, og nogen af de tidligere undersøgelser, der er lavet for at afdække

området.

Der er i årenes løb kommet lovgivninger, som har givet homoseksuelle flere ret-

tigheder og anerkendelse i samfundet:

1981

– Sundhedsstyrelsen sletter homoseksualitet som sygdomsdiagnose fra listen

over sygdomme.

1987

– Der vedtages en antidiskriminationslovgivning, som blandt andet gør det

ulovligt at diskriminere homoseksuelle.

1989

– Der kommer en registreret partnerskabslov, som

næsten

sidestiller par af

samme køn med ægtefæller.

1996

– Der vedtages en lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarke-

det, hvor seksuel orientering er inkluderet.

1997 –

Der indføres en lov om kunstig befrugtning. Loven kommer til at indehol-

de et forbud mod behandling af lesbiske og enlige kvinder.

1999

– Den danske lovgivning ændres, så registrerede partnere nu kan adoptere

hinandens børn med stedbarnsadoption. Udenlandske statsborgere, som har boet i

landet i to år, kan indgå registreret partnerskab.

2004

– Statsborgerkrav i forbindelse med indgåelse af registreret partnerskab

lempes yderligere.

2004

– Lempelse af bevisbyrde ved forskelsbehandling.

2004

– Straffelovsændring: Skærpende omstændighed, hvis forbrydelse sker pga.

antagelse om offerets seksuelle orientering.

2006

– Forbuddet i lov om kunstig befrugtning mod behandling af lesbiske og

enlige ophæves.

2008

– Der oprettes et fælles klageorgan, som kan behandle klager på alle områ-

der, herunder seksuel orientering.

2009

– Adoptionsloven ændres, så stedbarnsadoption kan finde sted allerede ved

barnets fødsel. (Forventes vedtaget 28. maj 2009).

Selvom disse lovgivninger har været med til at åbne op for en anerkendelse af

samkønnede relationer, er der stadigvæk en lang vej at gå, før der er total ligestil-

ling på området.

I forhold til spørgsmål om kønsidentitet betegnes transkønnethed i Danmark som

en sexologisk diagnose efter WHO’s ICD-10 klassifikation. I Sverige blev nogle

Vibeke Nissen og Inge Lise Paulsen,

Handling gi’r forvandling – Klip af homobevægel-

sens historie i Danmark,

Lambda Nordica, 2-3, 2000. Samt Søren Lauersen.

af de underkategorier, som hører til under det transkønnede begreb, fjernet fra

sygdomslisten 1. januar 2009. Det var fx transvestisme, kønsidentitetsforstyrrelse

som barn og fetichistisk transvestisme. Transseksualitet står stadig på listen over

sygdomme i Sverige for at det skal kunne være muligt at foretage et kønsskifte

gennem sundhedsvæsenet.

1.1

Tidligere undersøgelser

I Danmark er der tidligere blevet lavet undersøgelser om homoseksuelle. Catinét

Research gennemførte i 2002 en undersøgelse i samarbejde med Axel films 8 tv-

programmer, som handlede om homoseksuelle

. I 2005 lavede de endnu en under-

søgelse vedrørende homoseksuelles vilkår på de danske arbejdspladser

. Proble-

met med disse undersøgelser er, at de ikke er repræsentative for den homoseksuel-

le befolkning, og at de udelukkende handler om homoseksuelle.

Der er i Danmark lavet tre landsdækkende levevilkårsundersøgelser i 1976, 1986

og 2000

. Ingen af disse undersøgelser har stillet spørgsmål om seksuel oriente-

ring eller kønsidentitet. Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab har i 2005 og

2007 lavet en SUSY-undersøgelse

, hvor der er nogle spørgsmål om seksualitet

med i spørgeskemaet. Denne undersøgelse vil kunne bruges som grundlag for at

analysere, hvordan homoseksuelle og biseksuelle har det sundhedsmæssigt. Resul-

taterne om seksuel orientering fra disse to undersøgelser er dog endnu ikke offent-

liggjort.

I forhold til HBT-personers

levevilkår har undersøgelser i Norge (1999)

og Sve-

rige (2005)

vist, at denne gruppe har dårligere levevilkår end heteroseksuelle. I

den norske undersøgelse konkluderes det blandt andet, at de unge homoseksuelle

har det sværere end unge heteroseksuelle personer i Norge. Den svenske undersø-

gelse fra 2005 viser, at HBT-personer har en dårligere psykisk trivsel i forhold til

resten af befolkningen i Sverige, og at biseksuelle og transpersoner er dem, der

har det værst inden for HBT-gruppen. Undersøgelsen viser yderligere, at det er

langt mere almindeligt med selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt HBT-per-

soner end blandt resten af befolkningen.

En spørgeskemaundersøgelse på internettet med 1.612 besvarelser fra bøsser og lesbiske

i Danmark. Disse resultater kan sammenlignes med to forskellige undersøgelser gennem-

ført blandt den totale danske befolkning.

En internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med 1.198 homoseksuelle om bl.a. diskri-

mination på arbejdsmarkedet.

Erik Jørgen Hansen forestod levekårsundersøgelserne i 1976 og 1986, mens Bjarne

Hjorth Andersen har stået i spidsen for undersøgelsen i 2000 i et samarbejde med SFI og

Sociologisk Institut.

SUSY: Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne.

HBT står for: Homoseksuelle, Biseksuelle og Transpersoner.

Hegna, Kristinn, Kristiansen W, Hans, Moseng Ulstein, Bera,

Levekår og livskvalitet

blant lesbiske kvinner og homofile menn,

Norsk Institut for forskning om opvekst, velferd

og aldring (NOVA), 1999.

Roth, Niklas, Boström, Gunnel & Nykvist, Karin,

Hälsa på lika vilkår? Hälsa och

livsvilkår bland HBT-peroner,

Statens Folkhälsoinstitut, Stockholm, 2006.

Ved udformningen af vores spørgeskema har vi fået meget af vores inspiration fra

den svenske undersøgelse fra 2005. De har ligesom os undersøgt HBT-personer

samlet, og vi har derfor brugt deres spørgsmål, der vedrører seksuel orientering og

kønsidentitet i vores spørgeskema. Dette har gjort, at vi på nogle punkter har kun-

net sammenligne vores resultater mellem landene.

1.2

Levevilkår

Den første levevilkårsundersøgelse blev lavet 1976 i Danmark for at få en viden

om for første gang, hvordan befolkningens leveforhold var i forhold til helbred,

uddannelse, familieforhold, fritid, boligforhold, beskæftigelse, arbejdsmiljø og

økonomi. Der er efterfølgende lavet to lignende levevilkårsundersøgelser, som

dog nogen gange fra år til år har formuleret spørgsmålene på forskellige måder,

eller har udelukket nogle og inkluderet andre spørgsmål pga. af samfundsændrin-

ger, der er sket over tid. Levevilkårsundersøgelserne gjorde, at det var muligt at

finde viden om udsatte grupper i befolkningen, som havde dårligere kår end andre

grupper i befolkningen.

Da den sidste levevilkårsundersøgelse blev lavet 2000, og da heller ikke den hav-

de spørgsmål om seksuel orientering eller transkønnethed med, har vi valgt at se

nærmere på Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne (SUSY), som har til for-

mål at beskrive befolkningens sundheds- og sygelighedstilstand. Den seneste SU-

SY-undersøgelse blev gennemført i 2007, men selve rapporten er endnu ikke ud-

kommet, derfor har vi valgt at bruge SUSY-undersøgelsen fra 2005, der udkom

som rapport i 2007.

I forhold til standardlevevilkårsundersøgelser og sygelighedsundersøgelser har vi

ikke inkluderet spørgsmål om arbejdsmiljø i vores undersøgelse. Dette har vi und-

ladt, fordi vi blev nødt til at begrænse vores undersøgelse. Men ellers har vi i stil

med de danske levevilkårsundersøgelser spurgt til helbred, uddannelse, familie-

forhold, fritid, boligforhold, beskæftigelse og økonomi. I overensstemmelse med

sygelighedsundersøgelser har vi suppleret med spørgsmål om sygelighed, brug af

sundhedsvæsenet og sociale relationer. For at kunne få et bedre indblik i seksuel

orientering og kønsidentitet har vi også spurgt til åbenhed og seksualliv.

Vi har i kapitel 13 fundet frem til nogle grupper i materialet, som er mere udsatte

for dårlige levevilkår end andre. De dårlige levevilkår har vi defineret efter va-

riable som dårligt psykisk helbred, selvmordsproblemer og selvmordstanker, dår-

ligt selvvurderet helbred og langvarig sygdom, lav aktivitet i samfundet, dårlige

sociale relationer, lav tiltro til samfundets institutioner, dårlig økonomi, stillesid-

dende fritid, beskæftigelsesproblemer, lav uddannelse, diverse misbrugsproblemer

og udsathed for vold og diskrimination.

Hjorth Andersen, Bjarne,

Levevilkår og levekår 1976-2000,

Udviklingen i befolknin-

gens levekår over et kvart århundrede,

SFI. 2003. s.30-34.

1.3

Metode

Valget at lave en samlet undersøgelse af HBT-personer kommer af, at selvom

grupperne hver især er meget forskellige, findes der fælles træk, som gør, at det

giver mening at analysere dem både som en samlet gruppe og hver især. De over-

skrider alle de traditionelle forestillinger, der findes om køn og kønsidentitet, samt

er med til at bekræfte den heteroseksuelle norm, der er stærkt rådende i samfun-

det.

En levevilkårsundersøgelse blandt HBT-personer indebærer en særlig proble-

matik, fordi seksuel orientering og kønsidentitet er et tabubelagt område. Det be-

tyder, at det kan være vanskeligt at sample en stikprøve til en levevilkårsundersø-

gelse, som skal kunne give generaliserbare resultater. Det skyldes dels, at man

ikke kender det ”sande” billede af befolkningens seksualitet, dels at en del af

HBT-personerne sandsynligvis ikke vil vedkende sig deres seksualitet i en socio-

logisk undersøgelse. En levevilkårsundersøgelse kan højst minimere disse pro-

blemer, men desværre ikke overvinde dem helt.

En af de svære, men vigtige ting i denne undersøgelse, har været at få et repræ-

sentativt sample. Den måde, hvorpå repræsentativiteten kan sikres, er gennem at

lave befolkningsundersøgelser. Det mest fyldestgørende billede af den danske

befolknings seksualitet findes i de store og omfattende befolkningsundersøgelser,

som Statens Institut for Folkesundhed (SUSY) har lavet. Både i 2000 og 2005 er

der blevet stillet nogle få spørgsmål om seksualitet. Desværre er analyseresulta-

terne om seksualitet og seksuel orientering endnu ikke offentliggjort.

Risikoen ved kun at henvende sig til målgruppen gennem foreninger og netværk

er, at det kun er de personer, som er organiserede, og som er åbne med deres sek-

suelle orientering, der bliver undersøgt. Det ville give et skævt billede af, hvordan

HBT-personers levevilkår ser ud, hvilket vi gerne ville undgå. Vi ville gerne be-

stræbe os på at få fat i det ”sande” billede af, hvordan den danske befolkning pla-

cerer sig i forhold til køn og seksualitet. For at kunne nærme os dette billede lave-

de vi et samarbejde med Catinét, som har tilgang til et repræsentativt sammensat

panel af den danske befolkning. Panelet er rekrutteret via nationale repræsentative

telefoninterview eller face-to-face interview, dvs. ingen selvrekruttering. Panelet

er repræsentativ for Danmarks befolkning på variable som køn, alder og geografi.

Paneldeltagerne honoreres med point ved gennemført interview, som kan benyttes

på Catinéts webshop eller gives til velgørende formål.

For at få et større datamateriale at arbejde med end det, som Catinét kunne give

os, valgte vi at supplere med en såkaldt bannerundersøgelse på en række relevante

hjemmesider, som var mere målrettet mod HBT-personer. Tanken var, at denne

undersøgelse kunne give os et større talgrundlag til at lave sammenligninger. Det

har dog vist sig, at bannerundersøgelsens svar adskiller sig på mange punkter i

forhold til den repræsentative surveyundersøgelse, at vi har valgt at sætte vores lid

til surveyundersøgelsens resultater. De, der har svaret på bannerundersøgelsen, er

tilsyneladende meget mere åbne og udadvendte end respondenterne i survey, lige-

Larsson, Lilja, Fossum,

Vem får man vara i vårat samhälle? Om transpersoners psyko-

sociala situation och psykiska hälsa,

Statens Folkhälsoinstitut, Stockholm, 2008, s. 64-65.

Mere om dette i kapitel 2.

som de gennemgående har dårligere levevilkår end surveyrespondenterne. Vi ser

derfor surveyundersøgelsen som den bedste af undersøgelserne til at beskrive

HBT-personers levevilkår og det er derfor den, vi refererer mest til. Bannerunder-

søgelsen er dog også repræsenteret i analysen, men skal ses som en ”miljø”-un-

dersøgelse med et udvalg af HBT-personer, som generelt er åbne og udadvendte,

men som ikke alene kan præsentere et samlet billede af HBT-personerne.

Da alle delundersøgelserne var tænkt som internetundersøgelser, ville vi sikre os,

at de ældre personer over 60 ikke skulle falde helt ud fra undersøgelsen, fordi en

del af den ældre befolkning ikke har adgang til internettet. Derfor valgte vi at lave

fokusgruppeinterview med denne aldersgruppe for at sikre, at deres ”stemmer”

også blev hørt.

Den samlede undersøgelse består således af tre forskellige spørgeskemaundersø-

gelser via internettet, gennemført ved hjælp af analyseinstituttet Catinét samt tre

fokusgrupper blandt ældre HBT-personer over 60 år.

1.3.1

Datamateriale

Catinét gennemførte, som nævnt ovenfor, en undersøgelse af HBT-personer og en

kontrolundersøgelse med heteroseksuelle via deres panelsystem. I første omgang

sendte de en mail til et antal panelmedlemmer, hvor undersøgelsen blev annonce-

ret. Dernæst skulle paneldeltagerne ”klikke” sig ind på det elektroniske spørge-

skema og udfylde det.

Opgørelse af HBT-survey og heteroseksuel survey

HBT-survey

Samlet panelsample ...........................

Heraf:

Ingen respons .....................................

”Klikket” ind på undersøgelsen ...........

Kun udfyldt skemaet delvist ................

Tilhørte ikke målgruppen ....................

Udfyldte spørgeskemaer .....................

11.967

15.356

1.192

946

747

587

512

27.323

Heteroseksuel survey

1.334

Survey

Undersøgelsen blev sendt ud til 27.323 deltagere i panelet. Af dem var der, efter

at datamaterialet var blevet renset for fejl, 946 besvarelser, som faldt inden for vo-

res målgruppe. Målgruppen var homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede per-

soner. Fremover bliver denne undersøgelse benævnt som surveyundersøgelsen.

Svarprocenten var 56 %.

HBT-gruppens størrelse

Et interessant spørgsmål er, hvor stor en procentdel af den danske befolkning, der

tilhører en HBT-gruppe. Desværre er vi ikke i stand til at besvare dette spørgsmål

fyldestgørende. På den ene side kan vi opgøre procentdelen til

3,5 %

(946/27.323)

hvis vi forudsætter, at alle de personer i Catinéts panel, der modtog en mail om

undersøgelsen, har læst mailen og taget stilling til, om de hørte til målgruppen,

dvs. de, der ikke har ”klikket” sig ind på undersøgelsen, tilhører ikke målgruppen.

På den anden side kan vi opgøre procentdelen til

6,2 %

(946/15.356), hvis vi for-

udsætter, at alle de personer i Catinéts panel, der modtog en mail om undersøgel-

sen, ikke har læst mailen om undersøgelsen og heller ikke har taget stilling til, om

de hørte til målgruppen eller ikke ville indrømme, at de tilhørte gruppen af HBT-

personer.

”Sandheden” ligger sandsynligvis imellem de to yderpunkter: 3,5 % og 6,2 %,

fordi der sandsynligvis er en del af Catinéts panel, der ikke har læst den udsendte

mail, fx fordi de var bortrejst eller havde skiftet mail-adresse eller nogle helt andre

årsager. Men samtidig er der givetvis en del paneldeltagere, som blot har læst

mailen om undersøgelsen og fundet ud af, at de ikke var en del af målgruppen og

derfor har undladt at klikke ind på undersøgelsen, selvom de kunne tjene nogle

point på det.

I den svenske repræsentative undersøgelse fandt man, at HBT-personer omfattede

2 % af den voksne befolkning, hvilket er lavere end det laveste tal for vores un-

dersøgelse på 3,5 %. Grunden til dette kan være, at vi ikke har defineret HBT-per-

soner på samme måde. I vores HBT-survey har vi nemlig inkluderet alle de trans-

kønnede personer. Det var ikke tilfældet i hverken den svenske eller den norske

undersøgelse, hvor de transkønnede slet ikke var repræsenterede.

Heteroseksuel kontrolundersøgelse

For at få et sammenligneligt grundlag af heteroseksuelle personer, der ikke er

transkønnede, blev der efter den gennemførte HBT-undersøgelse lavet en kontrol-

gruppe af de heteroseksuelle. Der var her 512 besvarelser. Svarprocenten lå på ca.

44 %. Vi har i analysen valgt at kalde denne undersøgelse for heteroseksuel un-

dersøgelse eller heteroseksuel kontrolundersøgelse.

Bannerundersøgelse

Den sidste undersøgelse blev ligeledes lavet på internettet, men henvendte sig me-

re direkte til målgruppen via netværk, hjemmesider og facebookgrupper. Her fik

vi 2.416 besvarelser. Denne undersøgelse kalder vi fremover i rapporten for ban-

nerundersøgelsen.

Fokusgrupper

Da mange ældre ikke har tilgang til internettet lavede vi tre fokusgrupper for

HBT-personer over 60 år. De tre grupper fordelte sig efter en lesbisk/biseksuel

gruppe, bøsse/biseksuel gruppe og en transkønnet gruppe.

Der blev sendt invitationer ud til forskellige grupper og netværk for at rekruttere

interviewpersoner til undersøgelsen. Det var desværre svært at få deltagere til at

melde sig, men det lykkedes at få tre deltagere til hver fokusgruppe. Tre deltagere

pr. gruppe er et lavt antal for en fokusgruppe, men samtalerne opfattedes som gi-

vende for både undersøgelsen og for interviewpersonerne, som delte hinandens hi-

storier.

Invitationerne til de forskellige grupper blev alle sendt ud til de forskellige grup-

pers mailinglister således, at vi kun fik fat i personer, der havde tilgang til compu-

Se bilag 1.

ter og internet. Metodisk havde det måske været bedre at ringe eller tage personlig

kontakt til grupperne for at oprette en kontakt. Citater fra fokusgrupperne bliver

præsenteret løbende i rapporten.

1.3.2

Spørgeskemadesign

Undersøgelsens spørgeskema er designet således, at det er muligt at foretage sam-

menligninger med resultater fra andre undersøgelser. For det første har det været

hensigten at kunne sammenligne en del af de danske HBT-levevilkår med den

svenske undersøgelses resultater. For det andet har det været hensigten at kunne

sammenligne med resten af den danske befolknings levevilkår fra SUSY 2005,

dvs. de sundheds- og sygelighedsundersøgelser, som er blevet gennemført jævn-

ligt af SIF (Statens Institut for Folkesundhed) siden 1987. Endelig har Det Krimi-

nalpræventive Råd ønsket at kunne foretage sammenligninger med de danske of-

ferundersøgelser omkring vold og trusler, som har været foretaget i de senere år. I

den anledning har Det Kriminalpræventive Råd støttet undersøgelsen økono-

misk

Spørgeskemaet havde samlet 124 spørgsmål, der var fordelt på forskellige tema-

områder. For at kunne sammenligne med SUSY-undersøgelsen 2005 har vi valgt

ordret at efterligne nogle af de spørgsmål, som handler om helbred, sundhedsad-

færd, sygelighed, brug af sundhedsvæsenet og sociale relationer. Andre gange har

vi valgt at formulere spørgsmålene på en anden måde eller bruge helt andre

spørgsmål. Spørgsmålene om vold og trusler er direkte taget fra Det Kriminalpræ-

ventive Råds forslag.

Ved spørgsmål om åbenhed, seksuel orientering og transkønnethed har vi valgt at

lave en oversættelse af den svenske undersøgelses spørgsmål fra 2005.

1.3.3

Repræsentativitet

Vi har benyttet stikprøveundersøgelser til at undersøge HBT-personernes levevil-

kår. Spørgsmålet er derfor om undersøgelsens resultater er repræsentative for alle

HBT-personer i Danmark. Svaret er, at vi ikke kan være helt sikre på det. Proble-

met er nemlig, at vi ikke på forhånd kender den danske befolknings sammensæt-

ning på seksuelle grupper og transkønnethed. Seksualitet og transkønnethed be-

tragtes som meget personlige oplysninger, som man ikke må registrere i offentlige

registre

Vi forventer imidlertid, at der er tale om en vis grad af repræsentativitet, fordi vi

til vores survey har screenet HBT-personerne fra Catinéts panel, som er rimeligt

repræsentativt for den danske befolkning på en række områder. Vi har imidlertid

ingen sikkerhed for, at der ikke forekommer ”skævheder” omkring seksualitet. På

den anden side kan man spørge, hvorfor HBT-personer skulle være mindre tilbø-

jelige til at medvirke i Catinéts panel end personer med heteroseksualitet? Det tror

vi ikke er tilfældet. Vi tror og håber også, at HBT-personerne har haft lyst til at

deltage i undersøgelsen, som foregår anonymt og elektronisk. Vi har ikke modta-

Citater fra fokusgruppe interviews kan læses i den store rapport som ligger tilgængelig

på internettet.

Balvig, F. og Kyvsgaard, B.:

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Of-

ferundersøgelserne 2005-2008. April 2009.

get oplysninger om sådanne ”skævheder”, og Catinét vurderer også, at undersø-

gelsen er repræsentativ for HBT-personerne.

Når det gælder bannerundersøgelsen, er vi mere usikre på repræsentativiteten, for-

di respondenterne er blevet udvalgt på en helt anden måde. Respondenterne har

primært stiftet bekendtskab med undersøgelsen via forskellige hjemmesider. Det

betyder, at respondenterne først har skullet opsøge bestemte hjemmesider, hvoref-

ter de har set en annonce for at deltage i undersøgelsen. Desuden har visse fore-

ninger og netværk omkring HBT-personer agiteret for bannerundersøgelsen og

opfordret deres medlemmer til at udfylde spørgeskemaet. Det betyder, at det sand-

synligvis er en skæv sammensætning af HBT-personer, der har deltaget i banner-

undersøgelsen, nemlig dem der har besøgt bestemte hjemmesider eller tilhører be-

stemte netværk. Det er sandsynligvis de mest åbne og bevidste HBT-personer,

som ikke ligner de mere stille og forsigtige HBT-personer.

Vi har analyseret datamaterialet nærmere på en række baggrundsvariable som

køn, alder, bopæl og uddannelse. Vi har kunnet sammenligne med den samlede

danske befolkning ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistik. I den forbin-

delse har vi bl.a. konstateret, at vores kontrolgruppe af heteroseksuelle fra Cati-

néts panel afviger noget fra den samlede befolkning med hensyn til alder og ud-

dannelsesniveau. Denne afvigelse har vi korrigeret for gennem en særlig vægtning

af den heteroseksuelle kontrolundersøgelse.

Signifikans

I analysen præsenteres de tal, der er signifikante. Hvis der ikke er tale om stati-

stisk signifikante tal står dette i teksten.

1.3.4

Statistisk usikkerhed

Da der er tale om stikprøveundersøgelser, er der tale om en statistisk usikkerhed

på resultaterne. Det betyder, at der i virkeligheden kun er tale om cirkatal. Hvis

der eksempelvis står, at 25 % af en bestemt gruppe har dårligt helbred, så kan tal-

let med stor sandsynlighed variere mellem 23 % og 27 %, hvis usikkerheden er

+/- 2 %. Den statistiske usikkerhed på resultaterne afhænger af N, dvs. antallet af

respondenter i procentbasis. Jo større N er, des mindre er den statistiske usikker-

hed.

I vores undersøgelse fremgår usikkerhedsniveauerne (med 95 % sandsynlighed) af

følgende tabel. Man kan bruge tabellen til at vurdere resultaterne inde i rapporten.

Usikkerhedsniveauer ved forskellige procentniveauer og N (antal respondenter i

procentbasis)

N – Antal respondenter i procentbasis

100

10 % niveau .............

25 % niveau .............

40 % niveau .............

+/- 5,9 %

+/- 8,5 %

+/- 9,5 %

500

+/- 2,6 %

+/- 3,8 %

+/- 4,3 %

1000

+/-1,9 %

+/- 2,7 %

+/- 3,0 %

2.1

Definition af begreber

Seksuel orientering

Vi har valgt at undersøge de alment kendte begreber for seksuelle orienteringer

som homoseksualitet, heteroseksualitet og biseksualitet. For at få et lidt bredere

perspektiv på seksuel orientering har vi inkluderet to variationer af homoseksuali-

tet og heteroseksualitet. Heteroseksuel med homoseksuelle anstrøg (hetero-homo),

og homoseksuel med heteroseksuelle anstrøg (homo-hetero). I analysen har vi

valgt at kalde disse variationer for

”gruppen med anstrøg”.

De to anstrøgsgrupper

er i analysen slået sammen til en gruppe.

I vores spørgeskema har vi ladet det være op til respondenten selv at definere sin

seksuelle orientering. Valget af den seksuelle orientering er påvirket af både den

oplevede følelse af tiltrækning og det reelle valg af seksuelle partnere.

2.1.1

Heteroseksualitet – Heteronormativitet

Heteroseksualitet og homoseksualitet er relativt nye begreber, som er stærkt for-

bundet med hinanden. Uden den ene vil den anden ikke eksistere.

Hvis man vil forstå homoseksualitet, bliver man nødt til at forstå, hvordan hetero-

seksualiteten er konstrueret.

Ordet homoseksualitet dukkede op i Tyskland i

1869, men det slog først for alvor igennem som begreb – sammen med heterosek-

sualitet – i den tysk-østrigske sexolog og psykiater Richard von Krafft-Ebings bog

Psychopathia Sexualis.

Bogen blev så populær, at såvel andre læger som lægfolk

begyndte at anvende begreberne.

I starten blev både heteroseksualitet og homo-

seksualitet anset for at være seksuelle afvigelser. Homoseksualiteten sås som en

sygdom, og heteroseksualitet blev brugt som betegnelse på nogle former af fe-

tischism, som gerne foregik uden for ægteskabets rammer. Under den sidste del af

1800-tallet nedtonedes den afvigende del af heteroseksualiteten, og i stedet blev

den reproduktive ægteskabelige seksualitet holdt frem som den naturlige seksuali-

tet. Homoseksualiteten bevarede dog sin sygdomsstempling og blev nu brugt som

en modpol til at opretholde den ”rene” heteroseksualitet.

”Heteronormativitet er enkelt forklaret en antagelse om, at alle er heteroseksuel-

le, og at den naturlige måde at leve på er at være heteroseksuel”,

skriver Tina

Rosenberg i sin bog Queerfeministisk agenda fra 2002. Heteronormativitetens

grundsten bygger på en binær kønsopfattelse, hvor den seksuelle lyst er rettet mod

det andet køn. Alt det, som falder uden for den heteroseksuelle norm, bliver set

som afvigende og forkert. Straffen for at falde uden for normen kan i nogle tilfæl-

de indebære fængselsstraf eller vold, hvorpå andre strafformer kan være margina-

lisering, usynliggørelse, stereotypisering, kulturel dominans og homofobi.

Ho-

moseksualitet, biseksualitet, anstrøgsgrupperne og transkønnethed udfordrer alle

Rosenberg, Tina,

Queerfeministisk agenda,

Atlas, Stockholm, 2002. s. 87.

Krafft-Ebing, Richard V, Psychopathia sexualis, mit Beiträgen. Matthes & Seitz

Verlag, München, 1984.

Rosenberg, Tina,

Queerfeministisk agenda,

Atlas, Stockholm, 2002. s. 89-91.

Ibid, s. 100-101.

heteronormativiteten samtidig med, at de er med til at bekræfte den. Derfor giver

det god mening både at undersøge HBT-personer samlet, men også i forhold til

hinanden.

2.1.2

Homoseksualitet

Homoseksualitet blev lige som heteroseksualitet set som en synd i midten af

1800-tallet, og blev i slutningen af 1800-tallet stemplet som en sygdom. Normali-

seringen af heteroseksualiteten, hvor man ville lave den til en ”ren” kategori, som

var fri fra synd og skam, krævede en modpol, som kunne være med til at bekræfte

dens normalitet. Denne modpol blev homoseksualiteten.

I Danmark blev denne

sygdomsstempling først fjernet af Sundhedsstyrelsen i 1981.

Da begrebet homoseksualitet i almen tale tit er synonymt med bøsser, skal det

klargøres, at når vi taler om homoseksuelle i denne undersøgelse, så indbefatter

det både bøsser og lesbiske. Fremover benævner vi bøsser som homoseksuelle

mænd og lesbiske som homoseksuelle kvinder.

2.1.3

Biseksualitet

I slutningen af 1800-tallet betød biseksualitet androgynitet eller hermafroditisme.

Der var her først tale om en betegnelse af kønnet som værende både mandligt og

kvindeligt. Den første halvdel af 1900-talet kom biseksualitet ved hjælp af psy-

koanalytikeren Sigmund Freud og sexologen Havelock Ellis til at betegne både en

kønsopfattelse, som sagde, at alle mennesker er en komposition af mand og kvin-

de på en gang, og at der også fandtes en dobbelt seksuel attraktion til begge køn.

I midten på 1900-talet lavede den amerikanske sexualforsker Alfred C. Kinsey en

undersøgelse i USA, hvor han brugte en 7 trins skala for at graduere seksuel ad-

færd. Kinseys undersøgelse slog fast, at mellem 37 % og 50 % af den mandlige

amerikanske befolkning i nogle tilfælde havde haft en seksuel kontakt med nogen

af samme køn. Han mente, at det var et naturligt kontinuum under et individs livs-

tid at have seksuel respons fra begge køn.

Skalaen var en flydende skala, der gik

fra 0, som kun var heteroseksualitet, til 6, som var udelukkende homoseksualitet. I

midten var der fem forskellige variationer af hetero- eller homoseksualitet. Bisek-

sualitet var ikke nævnt, men de fem forskellige variationer kunne også ses som

udtryk for variationer af biseksualitet. Kritikken af modellen har været, at den

beskriver biseksualitet som et kontinuum mod enten heteroseksualitet eller homo-

seksualitet. Den er ikke blevet accepteret som sin egen kategori.

I vores under-

søgelse kan man sige, at vi har valgt at beholde noget af Kinseys skala i og med,

at vi har anstrøgskategorierne med, men vi har samtidig valgt at give biseksualitet

sin egen kategori. Biseksualitet er i spørgeskemaet defineret som en seksuel orien-

tering, som er rettet mod mere end et køn. Både i survey- og i ban-

nerundersøgelsen er der imidlertid flere, der placerer sig i anstrøgsgrupperne, end

i den biseksuelle kategori. Biseksualitet er en identitet, som af nogen kan opleves

at være for provokerende og mere seksuelt fokuseret end de andre identiteter. Her

kan en antagelse være, at det giver bedre status at placere sig som værende enten

Ibid.s 91.

Gustavson Malena,

Blandade känslor, bisexuella kvinnors praktik och politik,

Kabusa

Böcker, Göteborg. 2006. s. 77-89.

Ibid..

Ibid. s. 89.

homo- eller heteroseksuel med anstrøg eller omvendt i stedet for i en mere fly-

dende kategori, som biseksualitet nogle gange bliver set som.

2.1.4

Anstrøgsgruppen

Det var vigtigt for os at få fat i de personer, som ikke kun så sig tilhøre en fast

seksuel kategori, men som havde en mere flydende seksuel orientering. På en må-

de kan man sige, at vi har lænet os op ad Kinseys skala, når vi har taget anstrøgs-

grupperne med. Anstrøgsgrupperne bestod af homoseksuelle med heteroseksuelle

anstrøg eller heteroseksuelle med homoseksuelle anstrøg. Gennem at åbne op for

en mere åben og flydende seksuel orientering mener vi, at vi har fået fat i per-

soner, der ellers normalt ikke bliver inkluderet i undersøgelser af seksuel oriente-

ring eller kønsidentitet.

Kritik

Valget kun at undersøge de kendte seksuelle orienteringer kan have en effekt på

repræsentationen af transkønnede i undersøgelsen. Der er flere transkønnede, som

har taget kontakt efter spørgeskemaets igangsættelse for at gøre opmærksom på, at

de ikke ser sig selv have en klar seksuel orientering. Mange ser sig snarere som

aseksuelle eller er usikre på deres seksuelle orientering. Til fremtidige undersø-

gelser af transkønnede eller en samlet HBT-gruppe kan det derfor være en idé at

inkludere aseksualitet eller have en kategori som hedder ”uklar seksuel oriente-

ring” med i undersøgelsen.

2.2

Køn

Det er i vores samfund vigtigt hurtigt at kunne kønsbestemme de mennesker, vi

møder. Fra fødselen får vi givet et

biologisk køn

efter et kig på vores kønsorganer.

I de tilfælde, hvor barnet er født med tvetydige kønsorganer, tages der hurtigt stil-

ling til, hvilket køn barnet skal have. Men ud over det biologiske køn skabes køn

også gennem sociale og kulturelle normer og roller.

Det sociale køn

kan fx handle

om, hvordan femininitet og maskulinitet skal udtrykkes for at blive betragtet som

henholdsvis kvinde eller mand. En

kønsidentitet

er personens egen oplevelse af,

hvilket køn hun opfatter sig som. Ofte er der en overensstemmelse med personens

biologiske køn og kønsidentiteten, men hos nogen er det det ikke.

Vi har i undersøgelsen både spurgt til det biologiske køn, som blev tildelt ved fød-

slen (dreng, pige eller intetkøn), men også til kønsidentiteten, hvor vi har spurgt

ind til den følelse, individet selv har af kønsidentitet. Ved kønsidentitet kunne de

vælge at se sig selv som mand, kvinde eller uden for/inden for begge disse katego-

rier. Dette alternativ har vi i analysen valgt at kalde ”andet køn”. Vi vil i analyser-

ne tage udgangspunkt i den oplevede kønsidentitet.

Larsson, Lilja, Fossum,

Vem får man vara i vårat samhälle? Om transpersoners psyko-

sociala situation och psykiska hälsa,

Statens folkhälsoinstitut, Stockholm. 2008, s. 65.

2.3

Transkønnethed

Transkønnede eller transpersoner er et samlet begreb for personer, som på forskel-

lige måder overskrider de gængse kategoriseringer af seksualitet, biologisk køn og

socialt køn.

Transkønnethed er ikke i sig selv en kønsidentitet, men en måde at

forholde sig til kønsidentiteter på.

Det er vigtigt at nævne, at transkønnede per-

soner ikke har en speciel seksuel orientering, men kan have en hvilken som helst

seksuel orientering.

Transkønnethed er et paraplybegreb, som dækker over mange forskellige måder at

være transkønnet på. I undersøgelsen har vi givet respondenterne mulighed for at

beskrive, hvordan de ser sig selv som transkønnede, gennem 10 forskellige forud-

bestemte definitioner, som de har kunnet vælge imellem. De kunne vælge at sætte

kryds ved flere af definitionerne.

Tabel 2.1: Antal transkønnede i de forskellige grupperinger

Survey

Antal

Transkønnet fortid ..............................

Transseksuel ......................................

Transvestit ..........................................

Transgender .......................................

KtM (Kvinde til Mand) .........................

MtK (Mand til Kvinde) .........................

Cross-dresser .....................................

Dragqueen/king ..................................

Fetichistisk transvestit.........................

Andet transbegreb ..............................

Banner

Antal

Her følger en meget forenklet og kort beskrivelse af, hvad de forskellige begreber

betyder. Beskrivelserne kommer fra Larsson, Lilja og Fossums bog, 2008. s. 112-

119:

Transkønnet fortid:

er ofte transseksuelle, der har gennemgået kønsskifteope-

ration og derfor i dag betegner sig selv som kvinde eller mand og ikke længe-

re som transkønnet. Kan også betegne dem, der af politiske overvejelser tager

afstand fra definitionen transkønnet.

Transseksuel:

er en person, der gennem livet har oplevet et stærkt ubehag ved

at leve i sit biologiske køn og gerne vil skifte til det modsatte køn. Transsek-

suelle personer søger derfor tit om at få en kønsskifteoperation.

Transvestit:

er en person, der klæder sig i det modsatte køns tøj, men sjældent

oplever et ønske om kønsskifte.

Transgender:

er en person, der lever som det modsatte køn uden at have gen-

nemgået en kønsskifteoperation.

Ibid. 61.

Roth, Niklas, Boström, Gunnel & Nykvist, Karin,

Hälsa på lika vilkår? Hälsa och

livsvilkår bland HBT- peroner,

Statens Folkhälsoinstitut, Stockholm, 2005. s.14.

KtM (Kvinde til Mand):

er en måde at klargøre, hvilket køn personen har/-

havde biologisk, og hvilket køn personen føler at have i dag.

MtK (Mand til Kvinde):

er en måde at klargøre, hvilket køn personen har/-

havde biologisk, og hvilket køn personen føler at have i dag.

Cross-dresser:

er et andet navn for at udtrykke transvestisme.

Dragqueen/king:

er oftest bøsser eller lesbiske, der klæder sig i det modsatte

køns tøj. Kan dog også være kvinder eller mænd, der imiterer det modsatte

køn, ofte i en underholdende sammenhæng.

Fetichistisk transvestit:

en person, der klæder sig i det modsatte køns tøj med

det motiv at blive seksuelt ophidset. For en fetichistisk transvestit er det i

modsætning til transvestitten ikke nødvendigt at blive forstået som det mod-

satte køn i offentligheden.

10.

Andet transbegreb:

ud over de ovenstående begreber findes der mange andre

måder at forklare sin transkønnethed på, derfor skal denne kategori ses som

en åben mulighed for andre transbegreber.

I survey var der flest MtK og KtM transkønnede, mens det i bannerundersøgelsen

fordelte sig lidt mere jævnt ud over kategorierne. De fleste i bannerundersøgelsen

var dog transvestitter.

I spørgeskemaet var disse begreber ikke beskrevet, hvilket sammen med pro-

blemet, at respondenterne ikke kunne gå tilbage og ændre deres svar i spørge-

skemaet, gjorde, at der var nogle misforståelser omkring nogle af begreberne. Der

var nogle heteroseksuelle personer, der i den repræsentative undersøgelse ikke

havde forstået ordet transkønnethed og derfor havde svaret, at de var ex. KtM. For

disse personer betød det, at de var kvinder, der var tiltrukket af mænd. Disse per-

soner er senere sorteret fra i survey.

I survey var der ikke nogen af de transkønnede, der var i behandling på Rigshos-

pitalets sexologiske klinik. Der var en, som havde været det i 1990, og som godt

kunne tænke sig det. Der var heller ikke nogen, der havde fået foretaget en køns-

skifteoperation, men to personer der godt kunne tænke sig det. En person i survey

er i behandling med kønshormoner hos sin læge, og tre personer kunne godt tænke

sig det.

I bannerundersøgelsen var der 13, der i dag var i behandling på sexologisk klinik,

16 havde været det, men var nu stoppet, og 23 personer kunne godt tænke sig at

komme i behandling. 29 personer var i behandling med kønshormoner, og 45 kun-

ne godt tænke sig at komme i hormonbehandling. Fire personer i bannerundersø-

gelsen har fået lavet en hel eller delvis kønsskifteoperation i Danmark. Fem per-

soner havde fået lavet operationen i udlandet. 43 personer kunne dog godt tænke

sig at få lavet en kønsskifteoperation.

2.3.1

Juridisk kønsskifte

Juridisk kønsskifte undersøgtes ved hjælp af spørgsmålet:

Ville du ønske at du,

uden medicinsk indgreb, kunne skifte dit køn juridisk?

Med svar nedenstående

svarmuligheder.

Tabel 2.2: Procentdel af transkønnede der vil lave juridisk kønsskifte

Survey

Ja, jeg vil kunne skifte både navn og CPR ....

Ja, jeg vil kunne skifte CPR...........................

Ja, jeg vil kunne skifte navn ..........................

Nej ................................................................

Total ..............................................................

Antal (N) ........................................................

100

Banner

100

197

I survey er den største andel transkønnede ikke interesserede i muligheden for et

juridisk kønsskifte, mens de transkønnede i bannerundersøgelsen i meget højere

grad var positive over for denne idé. Det, som de i bannerundersøgelsen godt kun-

ne tænke sig, var muligheden for at kunne skifte både navn og CPR-nummer uden

at behøve at gennemgå et medicinsk indgreb. Det var først og fremmest kvinder-

ne, der ønskede dette i forhold til mændene og dem med ”andet køn”.

I bannerundersøgelsen er det for cross-dressers ikke så vigtigt at få mulighed for

et juridisk kønsskifte, som det er for MtK og de transseksuelle.

Det er i baggrundsvariablerne muligt at se, hvordan de transkønnede fordeler sig

på seksuel orientering, men i resten af rapporten analyseres de transkønnede som

deres egen gruppe over for grupperne homoseksuel, biseksuel og anstrøgsgrup-

pen. De er således ekskluderede fra spørgsmål om seksuel orientering i analysen.

Seksualliv

I dette kapitel vil vi beskæftige os med seksuallivet blandt HBT-personer, som

netop er et af de områder, hvor de adskiller sig fra den øvrige befolkning. Det

handler både om, hvilke seksuelle partnere man føler sig tiltrukket af, og hvem

man har dyrket sex med. Desuden handler det om seksuallyst og tilfredsstillelse.

3.1

Seksuel tiltrækning og seksuelle partnere

Den seksuelle tiltrækning og seksuelle partnere blev målt gennem spørgsmålene:

Hvilken beskrivelse passer bedst på de personer, du har følt dig seksuelt tiltrukket

af, efter du fyldte 15 år?

Hvilken beskrivelse passer bedst på dine seksuelle

partnere, efter du fyldte 15 år?

Tabel 3.1: Hvilket køn har man været tiltrukket af, siden man var 15 år, opdelt på

seksuel orientering, transkønnethed og køn. Procent. Survey

Kun

personer

af det mod-

satte køn

Homoseksuel:

Mand ..............

Kvinde ............

Med anstrøg:

Mand ..............

Kvinde ............

Biseksuel:

Mand ..............

Kvinde ............

Transkønnet:

Mand ..............

Kvinde ............

Heteroseksuel

Mand ..............

Kvinde ............

Mest

personer

af det

modsatte

køn

42,

Nogen-

lunde

lige ofte

begge

køn

Mest

perso-

ner af

mit eget

køn

Kun

perso-

ner af

mit eget

køn

Har aldrig

følt mig

seksuelt

tiltrukket

af nogen

I alt

100

Antal

(N)

109

172

315

270

253

Tabel 3.1 viser, at de homoseksuelle som forventet mest har været tiltrukket af

deres eget køn, men der er også nogle homoseksuelle, som på et tidspunkt har

været tiltrukket af det modsatte køn. De biseksuelle har mest været tiltrukket af

det modsatte køn, men en del har været tiltrukket lige meget af begge køn. An-

strøgsgruppen har klart været mest tiltrukket af personer af det modsatte køn, men

en mindre gruppe har kun været tiltrukket af personer af det modsatte køn. Ende-

lig har de transkønnede mest været tiltrukket af det modsatte køn, men en del har

også været tiltrukket af det samme køn. Endelig viser det sig, at enkelte af de he-

teroseksuelle ikke kun er tiltrukket af det modsatte køn.

Tabel 3.1 viser også, at der er visse forskelle på mænd og kvinder i de forskellige

grupper af seksuel orientering, bortset fra de transkønnede. Blandt de homosek-

suelle har 59 % af mændene

kun

været tiltrukket af deres eget køn, mens det

”kun” er tilfældet for 35 % af de homoseksuelle kvinder. Til gengæld har 48 % af

de homoseksuelle kvinder svaret, at de

mest

har været tiltrukket af deres eget køn,

mens det ”kun” er tilfældet for 33 % af de mandlige homoseksuelle.

I gruppen med anstrøg har 77 % af kvinderne

mest

været tiltrukket af det modsatte

køn, mens det ”kun” er tilfældet for 62 % af mændene. Til gengæld har 26 % af

mændene med anstrøg

kun

været tiltrukket af personer af modsat køn, selvom de

betegner dem selv som personer med anstrøg, mens det gælder for 12 % af kvin-

derne med anstrøg. Nogenlunde de samme kønsforskelle findes blandt de biseksu-

elle, hvor 65 % af kvinderne mest har været tiltrukket af det modsatte køn, mens

det er tilfældet med 42 % af de mandlige biseksuelle. Der tegner sig således et

billede af, at kvinderne har svaret mere ”midt imellem” kategorierne end mænde-

ne, mens mændene har svaret mere i yderkategorierne.

Resultaterne fra bannerundersøgelsen på det samme spørgsmål ligner survey (se

bilag), men i bannerundersøgelsen har de homoseksuelle dog i noget højere grad

været tiltrukket af deres eget køn. Meget tyder altså på, at bannerundersøgelsen

omfatter en større del af homoseksuelle der mest har været tiltrukket af deres eget

køn, mens survey omfatter nogle mere nuancerede grupper.

Tabel 3.2: Hvilket køn har de seksuelle partnere haft, siden man var 15 år, opdelt på

seksuel orientering, transkønnethed og køn. Procent. Survey

Kun

personer

af det

modsatte

køn

Homoseksuel:

Mand ..................

Kvinde ................

Med anstrøg:

Mand ..................

Kvinde ................

Biseksuel:

Mand ..................

Kvinde ................

Transkønnet:

Mand ..................

Kvinde ................

Heteroseksuel:

Mand ..................

Kvinde ................

100

270

253

100

172

315

100

124

Mest

personer

af det

modsatte

køn

Nogen-

lunde

lige ofte

begge

køn

Mest

personer

af mit

eget køn

Kun per-

soner af

mit eget

køn

Har

aldrig

haft en

seksual-

partner

Øn-

sker

ikke at

svare

I alt

Antal

(N)

Tabel 3.2 viser, at de forskellige grupper i det store og hele har haft seksualpartne-

re, der svarer til dem, de har følt sig seksuelt tiltrukket af, jf. tabel 4.1. Men man

skal bemærke, at 17 % af de homoseksuelle mænd og 21 % af de homoseksuelle

kvinder kun har haft seksualpartnere af det modsatte køn.

Halvdelen af anstrøgsgruppen har

kun

haft seksualpartnere af modsat køn, mens

ca. 40 %

mest

har haft partnere af modsat køn. Der er ikke signifikant forskel på

mænd og kvinder med anstrøg. De biseksuelle ligner anstrøgsgruppen lidt, men

det er kun en fjerdedel af de biseksuelle, der

kun

har haft seksualpartnere af det

modsatte køn. 41 % af de mandlige biseksuelle har

mest

haft partnere af modsat

køn, mens det er tilfældet for 61 % af de kvindelige biseksuelle.

Langt størsteparten af de transkønnede har

kun

haft seksualpartnere af modsat

køn, mens næsten ingen af dem har haft seksualpartnere af eget køn. Kønsfor-

skellen blandt de transkønnede er ikke statistisk signifikant.

De heteroseksuelle har næsten alle sammen kun haft partnere af modsat køn, men

nogle enkelte har svaret

mest

det modsatte køn, og ca. 5 % har aldrig haft en sek-

sualpartner. Der er ingen signifikante forskelle på mænd og kvinder.

Resultaterne fra bannerundersøgelsen svarer til resultaterne fra survey (se bilag).

De eneste nævneværdige forskelle er, at en større del af anstrøgsgruppen har haft

seksuelle partnere af det samme køn i bannerundersøgelsen, og at de transkønnede

i større grad har haft seksuelle partnere af begge køn end i survey.

Undersøgelserne viser, at spørgsmålet om seksuel tiltrækning er i bedre overens-

stemmelse med den seksualitetsgruppe, respondenterne har placeret sig selv i, end

i spørgsmålet om seksualpartner. Det vil sige, at en del personer ikke har praktise-

ret deres seksuelle orientering i det omfang, de sandsynligvis gerne ville. En an-

den forklaring kan være, at nogle personers seksuelle orientering ikke ligger fast.

3.2

Seksuelt samvær og seksuelle behov

I dette afsnit beskæftiger vi os med respondenternes seksuelle aktivitet, og

spørgsmålet om de får tilfredsstillet deres seksuelle behov.

3.2.1

Seksuelt samvær

Det seksuelle samvær er blevet undersøgt ved hjælp af spørgsmålet:

Hvor ofte

inden for det seneste år har du haft seksuelt samvær?

De kunne svare:

Hver dag,

3-6 gange om ugen, 1-2 gange om ugen, 1-3 gange om måneden, mindre end 1

gang om måneden, slet ikke det seneste år, ved ikke og ønsker ikke at svare.

Tabel 3.3: Hvor ofte har du haft seksuelt samvær det seneste år? Procent

HBT-survey

Hver dag ........................................

3-6 gange om ugen ........................

1-2 gange om ugen ........................

1-3 gange om måneden .................

Mindre end 1 gang om måneden ...

Slet ikke det seneste år..................

Ved ikke .........................................

Vil ikke svare..................................

I alt .................................................

Antal (N) ........................................

100

909

HBT-banner

100

2.412

Heteroseksuelle

100

516

Tabel 3.3 viser at der kun er 1 %, der angiver at have seksuelt samvær hver dag.

Ca. 10 % har seksuelt samvær 3-6 gange om ugen, og en fjerdedel har det 1-2

gange om ugen. I den anden ende af spektret har ca. en tredjedel seksuelt samvær

mindre end en gang om måneden. Den seksuelle aktivitet er nogenlunde ens i de

tre undersøgelser og de forskelle, der kan konstateres, er ikke statistisk signifikan-

te.

Det er både blandt HBT-personer og heteroseksuelle personer sådan at det seksu-

elle samvær falder med stigende alder. Blandt HBT-personer er hyppigheden af

seksuelt samvær dog også afhængigt af om personen har en partner eller ikke.

Dem uden partner tenderer at have mindre seksuelt samvær end dem med partner.

Figur 3.1: Procentdele der har haft sex mindst én gang om ugen inden for det se-

neste år, opdelt på køn, alder og seksuel orientering og transkønnethed, i survey

Mænd

Kvinder

16-29 år

Homoseksuel

30-44 år

Med anstrøg

Biseksuel

45 år +

Transkønnet

16-29 år

Homoseksuel

30-44 år

Med anstrøg

Biseksuel

45 år +

Transkønnet

Figur 3.1 viser et klart billede af, hvilke grupper der har meget, og hvilke der har

lav seksuel aktivitet blandt kvinderne, men ikke blandt mændene. Blandt kvinder-

ne har de homoseksuelle lavere seksuel aktivitet end anstrøgsgruppen, som igen

har lavere aktivitet end de biseksuelle og transkønnede. Blandt mændene findes

det samme mønster blandt de unge, samtidigt som de ældre homoseksuelle mænd

oftere har sex nogen gange om ugen end de andre HBT-personer har i samme al-

der. Det skal bemærkes, at transkønnede i alderen 16-29 år er udeladt, fordi der er

for få personer i denne gruppe.

Bannerundersøgelsen har stillet samme spørgsmål som survey, men resultaterne

fra denne undersøgelse viser ikke klare mønstre, og det er ikke muligt at konstate-

re, om nogle grupper med seksuel orientering skiller sig ud som særligt seksuelt

aktive (se bilag).

3.2.2

Dækket seksuelle behov

Selvom respondenterne har forskellig seksuel aktivitet, kan det sagtens være, at de

får tilfredsstillet deres seksuelle behov, eftersom de seksuelle behov kan være me-

get individuelle. I både survey- og bannerundersøgelsen er tilfredsstillelse af sek-

suelle behov blevet undersøgt ved hjælp af spørgsmålet:

I hvor høj grad har du

inden for det seneste år fået dækket dine seksuelle behov?

Svarkategorierne var:

Fuldstændigt, næsten fuldstændigt, delvist, lidt, slet ikke, har ikke haft seksuelle

behov, ved ikke, ønsker ikke at svare.

Tabel 3.4: Har du fået dækket dine seksuelle behov inden for det seneste år? Pro-

cent

HBT-survey

Fuldstændigt .............................

Næsten fuldstændigt .................

Delvist .......................................

Lidt ............................................

Slet ikke ....................................

Ikke haft seksuelle behov..........

Ved ikke ....................................

Vil ikke svare ............................

I alt ............................................

Antal (N) ...................................

100

946

HBT-banner

100

2.412

Heteroseksuelle

100

516

Tabel 3.4 viser, at ca. 10 % har fået dækket deres seksuelle behov ’fuldstændigt’,

mens ca. 25 % har fået dækket dem ’næsten fuldstændigt’. I den anden ende af

spektret har ca. 10 % ’slet ikke’ fået dækket deres seksuelle behov, mens ca. 15 %

har fået dækket behovene ’lidt’. Der er ingen statistiske forskelle mellem HBT-

personer og heteroseksuelle personer.

Igen er det blandt HBT-personer mere almindeligt at dem med partner oftere får

dækket deres seksuelle behov i forhold til dem uden partner.

For at få et indtryk af, om forskellige grupper af seksuel orientering har fået dæk-

ket deres seksuelle behov, har vi i følgende figur 3.2 vist procent, der ’slet ikke’

eller kun ’lidt’ har fået dækket deres seksuelle behov.

Figur 3.2: Procentdele der ’slet ikke’ eller kun ’lidt’ har fået dækket deres seksuelle

behov inden for det seneste år, opdelt på køn, seksuel orientering og transkønnet-

hed, i bannerundersøgelsen

Mænd

Kvinder

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

Heteroseksuel

Figur 3.2 viser, at det er de transkønnede mænd, der ikke får opfyldt deres seksu-

elle behov, idet 32 % har svaret ’slet ikke’ eller ’lidt’. Mens det blandt de homo-

seksuelle mænd og heteroseksuelle mænd er dem, der mest har fået dækket deres

seksuelle behov. Blandt kvinderne er der stort set ikke forskel på, hvor stor en

procentdel der ikke får dækket deres seksuelle behov, bortset fra at de heterosek-

suelle ligger signifikant lavere end de øvrige grupper. I øvrigt er der ingen signifi-

kante kønsforskelle i nogen af grupperne.

3.3

Nedsat sexlyst

Det sidste spørgsmål om seksuallivet handler om nedsat sexlyst. Spørgsmålet lød

således:

Har du inden for det seneste år oplevet manglende eller nedsat lyst til

sex?

Med svarmuligheder:

Ja hele tiden, ja ofte, ja indimellem, ja, men sjældent

og nej aldrig.

De respondenter, der svarede ’ja’, blev supplerende spurgt, om den

manglende eller nedsatte lyst til sex har været et problem.

Tabel 3.5: Har du oplevet manglende eller nedsat lyst til sex inden for det seneste

år? Procent

HBT-survey

Ja, hele tiden ..................................

Ja, ofte ............................................

Ja, indimellem .................................

Ja, men sjældent ............................

Nej, aldrig .......................................

Vil ikke svare ..................................

I alt ..................................................

Antal (N) .........................................

100

909

HBT-banner

100

2.412

Heteroseksuelle

100

516

Tabel 3.6: Har den manglende eller nedsatte sexlyst været et problem for dig? Pro-

cent

HBT-survey

Ja....................................................

Nej ..................................................

I alt ..................................................

Antal (N) .........................................

100

677

HBT-banner

100

1.546

Heteroseksuelle

100

290

Ifølge tabel 3.5 er der 10-15 % af respondenterne, der ’ofte’ eller ’hele tiden’ har

oplevet manglende eller nedsat sexlyst inden for det sidste år, mens ca. halvdelen

har oplevet det ’indimellem’ eller ’sjældent’. Det er flere heteroseksuelle personer

der aldrig har oplevet nedsat sexlyst i forhold til HBT-personer.

Tabel 3.6 viser, at blandt de respondenter, der har oplevet nedsat sexlyst, er det et

problem for 37 % af HBT-personerne, men kun et problem for 24 % af de hetero-

seksuelle. Disse resultater viser, at HBT-personerne samlet set har større proble-

mer med manglende sexlyst end de heteroseksuelle.

De transkønnede kvinder og kvinder med anstrøg ligger sammen med biseksuelle

mænd højest, når det gælder problemer med nedsat sexlyst.

3.4

Solgt og købt seksuelle ydelser

Det sidste afsnit i dette kapitel handler om at købe eller sælge seksuelle ydelser.

Det er et emne, der er knyttet mange meninger og følelser til. Der blev stillet

spørgsmål om respondenterne nogensinde havde købt eller solgt seksuelle ydelser.

Figur 3.3: Procentdele der har solgt og købt seksuelle ydelser. Survey

Købt sex:

Mand

Kvinde

Solgt sex:

Mand

Kvinde

Heteroseksuel

HBT-person

Figur 3.3 viser, at HBT-personer både har købt og solgt seksuelle ydelser i større

omfang end heteroseksuelle personer, dog med den undtagelse at der ikke er no-

gen forskel på kvinderne, når det gælder at købe sex. Der er både blandt HBT-per-

soner og heteroseksuelle personer flest mænd der køber sex, men ved salg af sex

er kønsforskellene i undersøgelserne store. 6 % af HBT-mændene har solgt sex,

mens der slet ikke er nogen heteroseksuelle mænd i undersøgelsen, der har solgt

sex. 5 % af HBT-kvinderne har solgt sex, mens det kun er tilfældet for 1 % af de

heteroseksuelle kvinder.

Bannerundersøgelsens resultater viser, at der er flere HBT-mænd, der har solgt

sex (13 %), mens der til gengæld er færre mænd, der har købt sex (14 %).

sælge

seksuelle ydelser hænger blandt HBT-personer i survey sammen med

uddannelse. Der er en højere andel af personer med en faglig uddannelse og med

ingen eller kort uddannelse, som har solgt seksuelle ydelser. Dem med højere ud-

dannelser sælger dog ikke sex i lige så stor grad som dem med kort uddannelse.

Figur 3.4: Procentdele der har solgt seksuelle ydelser, opdelt på alder, seksuel ori-

entering og transkønnethed i survey og banner

Survey

Banner

Mænd

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Kvinder

Transkønnet

Heteroseksuel

Kvinder

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

Figur 3.4 viser, at de homoseksuelle mænd langt oftere har solgt sex i survey end

de øvrige HBT-personer. Mænd med anstrøg og heteroseksuelle mænd har stort

set ikke solgt sex. Blandt kvinderne i survey er der stort set ikke signifikante for-

skelle mellem seksualitetsgrupperne, bortset fra at homoseksuelle og heteroseksu-

elle kvinder meget sjældent har solgt sex.

I bannerundersøgelsen er der ikke signifikante forskelle mellem de forskellige

seksualitetsgrupper. Blandt kvinderne i bannerundersøgelsen afviger kun de

transkønnede, idet 10 % af disse har solgt sex (forskellen er ikke signifikant).

Det skal desuden nævnes, at det især er de unge homoseksuelle (16-29 år) ifølge

survey, der har solgt sex og mest de homoseksuelle mænd. I bannerundersøgelsen

er det de transkønnede, der i højeste grad har solgt sex.

Figur 3.5: Procentdele der har købt seksuelle ydelser, opdelt på alder, seksuel ori-

entering og transkønnethed, i survey- og bannerundersøgelsen

Survey

Banner

Mænd

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Kvinder

Transkønnet

Heteroseksuel

Kvinder

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

Figur 3.5 viser, at der er meget store forskelle på, i hvilket omfang mænd i for-

skellige seksuelle grupper har købt sex. Ifølge resultaterne fra survey har 38 % af

biseksuelle mænd købt sex, til sammenligning har 15 % af heteroseksuelle mænd

købt sex. Ifølge survey havde næsten ingen kvinder i nogen af grupperne købt sex.

I bannerundersøgelsen ser billedet lidt anderledes ud. De homoseksuelle mænd er

dog stadig den gruppe blandt mændene, der har købt sex i mindst omfang (12 %),

mens de tre andre seksualitetsgrupper ligner hinanden meget, og 19-23 % af disse

mænd har købt sex. I lighed med survey er der stort set ingen kvinder i bannerun-

dersøgelsen, der har købt sex, bortset fra de transkønnede kvinder, hvor 16 % an-

giver, at de har købt sex.

Det skal også nævnes, at købet af seksuelle ydelser blandt HBT-personer i survey

stiger med stigende alder, hvilket bekræftes af bannerundersøgelsen. Det som ad-

skiller banner fra survey på dette spørgsmål er, at de transkønnede i væsentlig hø-

jere grad køber seksuelle ydelser i bannerundersøgelsen. I bannerundersøgelsen er

der i øvrigt flest enlige, der køber seksuelle ydelser i forhold til dem, der har en

partner.

3.5

Sammenfatning

Seksuel tiltrækning og seksuelle partnere

Survey- og bannerundersøgelsen viser, at det at have en bestemt seksuel oriente-

ring ikke behøver at betyde et meget snævert valg af tiltrækning til et bestemt køn,

men at der kan være mere flydende grænser. Eksempelvis viser undersøgelsen, at

selvom homoseksuelle mest har været tiltrukket af og haft seksuelle partnere af

deres eget køn, har nogle af dem også været tiltrukket af og haft seksuelle partnere

til det modsatte køn. De biseksuelle har mest været tiltrukket af deres eget køn i

survey- og i bannerundersøgelsen nogenlunde lige ofte af begge køn. Anstrøgs-

gruppen har i survey mest været tiltrukket og haft seksuelle partnere af det mod-

satte køn, hvor det i bannerundersøgelsen er omvendt. De transkønnede i survey

har næsten udelukkende været tiltrukket af og haft seksuelle partnere af det mod-

satte køn, mens de i bannerundersøgelsen har haft partnere af begge køn.

Seksuelt samvær og seksuelle behov

De biseksuelle kvinder har generelt oftere haft seksuelt samvær mindst en gang

om ugen end de andre HBT-personer. I de ældste aldre har de homoseksuelle

mænd dog haft mest sex. De homoseksuelle mænd har nemlig mere sex med sti-

gende alder. De andre personers seksuelle samvær falder derimod med stigende

alder.

Ifølge survey var der ikke nævneværdig forskel på HBT-personer og heteroseksu-

elle personers manglende dækning af det seksuelle behov eller det seksuelle sam-

vær. I bannerundersøgelsen var der en større andel af de transkønnede mænd i de

ældste aldre, der slet ikke havde fået dækket deres seksuelle behov. I 30-44 års

alderen var det i højere grad de transkønnede kvinder, der ikke fik dækket deres

seksuelle behov, end de andre HBT-kvinder.

Nedsat sexlyst

Blandt både HBT-personer i survey og i den heteroseksuelle kontrolundersøgelse

har en større andel af kvinderne end mændene haft nedsat sexlyst det seneste år. I

begge undersøgelser stiger den manglende sexlyst med alderen. HBT-personer har

samlet set større problemer med manglende sexlyst, end de heteroseksuelle perso-

ner. Blandt HBT-personer i survey er det kvinderne, der i højere grad synes, at

den manglende sexlyst har været et problem i forhold til kvinderne i den hetero-

seksuelle undersøgelse. I survey er det de transkønnede og anstrøgs kvinderne, der

i højeste grad mangler sexlyst, mens det er de biseksuelle mænd, der især synes, at

den manglende sexlyst har været et problem. I bannerundersøgelsen er det især de

biseksuelle kvinder, der ser den manglende sexlyst som et problem.

Solgt og købt sex

HBT-personer har både købt og solgt seksuelle ydelser i større omfang end hete-

roseksuelle personer, dog med den undtagelse at der ikke er nogen forskel på

kvinderne, når det gælder at købe sex. Der er blandt HBT-personer og heterosek-

suelle personer flest mænd der køber sex. Ved salg af sex er der blandt HBT-

personer ingen kønsforskel, hvor der blandt heteroseksuelle personer er lidt flere

kvinder der sælger sex i forhold til mænd. Bannerundersøgelsens resultater viser,

at der er flere HBT-mænd, der har solgt sex (13 %), mens der til gengæld er færre

mænd, der har købt sex (14 %).

De homoseksuelle mænd har langt oftere solgt sex end de øvrige, og det er især de

unge homoseksuelle. Blandt kvinderne i survey er der ikke signifikante forskelle

mellem seksualitetsgrupperne.

Ifølge resultaterne fra survey har de biseksuelle mænd i højere grad købt sex, og i

bannerundersøgelsen er det flest transkønnede der har købt sex. Køb af sex stiger

med alderen, mens det oftest er de unge, der sælger sex.

4.1

Samlivssituation og børn

Samlivssituation

I dette kapitel har vi forsøgt at tegne et billede af HBT-personers samlivssituation,

og om de har børn. Vi har både spurgt om, hvem respondenterne bor sammen med

(størstedelen af ugen), og om de er i et fast forhold. De heteroseksuelle har fået

stillet samme spørgsmål:

•

Bor alene.

Bor alene sammen med barn/børn.

Bor sammen med partner uden børn.

Bor sammen med partner med børn.

Andet, fx bor hos forældre eller sammen med søskende.

Figur 4.1: Personer i forskellige seksuelle grupper, transkønnede og heteroseksu-

elle fordelt efter samlivssituation. Survey

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Homoseksuel

Med anstrøg

Alene

Med børn

Biseksuel

Med partner

Partner og børn

Transkøn

Med andre

Hetero

Figur 4.1 viser, at homoseksuelle er den gruppe, der oftest bor alene, efterfulgt af

de biseksuelle, mens der er færrest blandt de heteroseksuelle, der bor alene. Figur

4.1 viser desuden, at biseksuelle er den gruppe, hvor den største andel bor alene

med et eller flere børn.

Man kan også konstatere, at flertallet i alle grupper bor sammen med en partner,

og det er mest udbredt blandt transkønnede. Det bemærkes desuden, at personer

’med anstrøg’ relativt ofte bor sammen med partner og børn.

I sammenligning med gruppen af heteroseksuelle bemærker man især, at der er

færre heteroseksuelle, der bor alene. Men ellers er forskellene i samlivsmønster

mellem HBT-grupperne og heteroseksuelle ikke specielt store.

Hvis man sammenligner den samlede HBT-gruppe med gruppen af heteroseksuel-

le og en sammenligningsgruppe for hele befolkningen fra Danmarks Statistik, så

viser det sig, at HBT-personers fordeling på samlivstyper svarer nogenlunde til

befolkningsstatistikken. Det er imidlertid ikke muligt at lave en fuld sammenlig-

ning, fordi der er forskelle i definitioner.

I forhold til bannerundersøgelsen, som er en del af den samlede undersøgelse, er

der markante forskelle i familie- og samlivsmønster. Først og fremmest er der be-

tydeligt flere i banner, der bor alene, og flere, der bor hos forældrene, hvilket især

kan skyldes, at der er betydeligt flere unge mennesker med i banner end i survey.

Derimod er der relativt færre i banner, der bor sammen med partnere og med børn.

Samlivsmæssigt er der altså en væsentlig forskel i datamaterialerne, og vi har

valgt at se bort fra bannerundersøgelsens resultater.

Man kan forvente, at der er forskelle mellem aldersgrupper og køn, fordi der er

forskelle på mænds og kvinders familiedannelse generelt. Spørgsmålet er, om det

også er tilfældet blandt HBT-personer. I de følgende tabeller har vi dels set på,

hvor stor en procentdel der bor alene, dels på om de bor sammen med børn.

Tabel 4.1: Procentdel der bor alene i forskellige seksuelle grupper. Opdelt på køn

og alder. Survey

Homo-

seksuelle

Køn:

Mænd ...................

Kvinder .................

Aldersgrupper:

16-29 år ................

30-44 år ................

45 år + ..................

Alle........................

(25)

Med

anstrøg

Bisek-

suelle

Trans-

kønnede

Hetero-

seksuelle

Tabel 4.1 viser, at der først og fremmest er kønsforskelle blandt de homoseksuelle

og de biseksuelle, hvor relativt flere mænd end kvinder bor alene. Kønsforskelle-

ne blandt de øvrige seksuelle grupper er derimod mindre og ikke signifikante. Der

er også aldersforskelle, idet de yngste og ældste i højere grad bor alene end mel-

lemgruppen (30-44 år). Det er især tilfældet blandt de biseksuelle og gruppen

’med anstrøg’.

En vigtig del af levekårene er, om man bor sammen med børn. Det fremgår af ta-

bel 4.2.

Tabel 4.2: Procentdel der bor sammen med børn i forskellige seksuelle grupper.

Opdelt på køn og alder. Survey

Homo-

seksuelle

Køn:

Mænd ...................

Kvinder .................

Aldersgrupper:

16-29 år ................

30-44 år ................

45 år + ..................

Alle .......................

(13)

Med

anstrøg

Bisek-

suelle

Trans-

kønnede

Hetero-

seksuelle

Tabel 4.2 viser, at kvinder oftere bor sammen med børn end mænd, bortset fra de

transkønnede. Desuden skal det nævnes, at kønsforskellen blandt heteroseksuelle

er lille og ikke signifikant.

Der er også markante aldersforskelle, idet de 30-44 årige meget oftere bor sam-

men med børn end de 45 + årige og de 16-29 årige, hvilket naturligvis hænger

sammen med, at 30-44 år er en udpræget ”barnealder”.

4.2

Hvordan har de fået deres børn?

Alle de respondenter, der har børn, er blevet spurgt om, hvordan de har fået deres

børn. Der blev opstillet følgende muligheder:

•

Samleje.

Hjemmeinsemination.

IVF/kunstig befrugtning.

Insemination på klinik med ukendt donor.

Insemination på klinik med kendt donor.

Kendt far, men ikke partner.

Kendt mor, men ikke partner.

Adopteret.

Stedbarnsadopteret partners barn/børn.

Langt størstedelen har fået deres børn ved samleje, men blandt HBT-personerne er

der markant flere homoseksuelle der har brugt en anden måde end samleje til at få

deres børn på. De andre seksualitetsgrupper og de transkønnede ligner de hetero-

seksuelle. Bannerundersøgelsen understøtter surveys resultater på dette område.

Det var dog færre i bannerundersøgelsen der havde børn.

Tabel 4.3: Procentdel af personer med børn, der har benyttet forskellige metoder til

at få børn. Opdelt på seksualitetsgrupper og køn. Survey

Procent

Mænd:

Samleje ..............................................

Hjemmeinsemination .........................

IVF/kunstig befrugtning ......................

Insemination klinik/ukendt donor ........

Insemination klinik/kendt donor ..........

Kendt far/ikke partner.........................

Adopteret ...........................................

Stedbarnsadopteret partners barn .....

Anden måde ......................................

Kvinder:

Samleje ..............................................

Hjemmeinsemination .........................

IVF/kunstig befrugtning ......................

Insemination klinik/ukendt donor ........

Insemination klinik/kendt donor ..........

Kendt far/ikke partner.........................

Adopteret ...........................................

Stedbarnsadopteret partners barn .....

Anden måde ......................................

(-)

(5)

(-)

Homo-

seksuel

Med

anstrøg

Bi-

seksuel

100

Trans-

kønnet

Hetero-

seksuel

Tabel 4.3 viser, at næsten alle mænd har benyttet samleje til at få børn, men blandt

homoseksuelle mænd er det imidlertid ”kun” 69 %, der har benyttet samleje.

Blandt kvinder genfindes samme mønster, men ”kun” 43 % af homoseksuelle

kvinder har benyttet samleje og 86 % af biseksuelle kvinder.

Hjemmeinsemination forekommer kun blandt 10 % af homoseksuelle kvinder.

IVF/kunstig befrugtning er kun benyttet af nogle få procent.

Insemination på klinik er mere udbredt, især insemination med ukendt donor. 33

% af de homoseksuelle kvinder har fået børn på klinik med ukendt donor, mens

det er tilfældet med 7 % af biseksuelle kvinder. De øvrige grupper har kun brugt

disse metoder i lille målestok.

Adoption er blevet benyttet af 12 % af homoseksuelle mænd.

Stedbarnsadoption af partners barn er udbredt blandt homoseksuelle kvinder. 23

% af homoseksuelle kvinder har benyttet denne metode, mens den sjældent bruges

af andre.

Endelig er der 12 % af de homoseksuelle mænd og 7 % af homoseksuelle kvinder,

der har fået børn på andre måder, som ikke er nærmere specificeret i undersøgel-

sen.

4.3

Hvorfor har de ikke børn?

47 % af HBT-personerne har ikke børn, og de er blevet spurgt om, hvorfor de ikke

har børn. De havde følgende svarmuligheder:

•

På grund af lovgivning, fx ingen adgang til adoption, donoranonymitet, mang-

lende forældreskab.

•

Er ikke interesseret i at få børn.

•

Det er ikke aktuelt lige nu.

•

På grund af infertilitet.

•

Af andre sundhedsmæssige årsager.

•

Er ikke blevet enig om familieform.

•

Har ikke fundet en at stifte familie med.

Figur 4.2: Procentdel af personer uden børn, der nævner forskellige årsager til ikke

at have børn

Kvinder:

Ikke interesseret

Ikke aktuelt nu

Ikke fundet nogen

Infertilitet/sundhed

Anden forklaring

Mænd:

Ikke interesseret

Ikke aktuelt nu

Ikke fundet nogen

Infertilitet/sundhed

Anden forklaring

Procent

Heteroseksuelle

HBT-personer

Den hyppigste grund til, at respondenterne ikke har børn, er, at det ikke er aktuelt

nu. Det er især kvindernes begrundelse. 36 % af kvinderne blandt HBT-personer

svarer, at det ikke er aktuelt, mens det kun er 25 % af mændene. De heteroseksu-

elle nævner imidlertid oftere end HBT-personerne, at det ikke er aktuelt for dem

at få børn nu, både kvinder og mænd. 46 % af de heteroseksuelle kvinder og 42 %

af de heteroseksuelle mænd nævner det som hovedårsagen.

Der er også en del, der nævner, at de ikke er interesserede i at få børn, og det er

især mænd. 29 % af HBT-mændene og 19 % af kvinderne svarer, at de ikke er in-

teresserede i at få børn. Det er markant flere end blandt de heteroseksuelle, men

samtidig kan det konstateres, at det er langt hovedparten af HBT-personerne uden

børn, som faktisk er interesserede i at få børn.

Derudover er der også en del, der nævner, at de endnu ikke har fundet nogen at

stifte familie med, mens andre ikke kan få børn. Der er dog ikke nævneværdige

forskelle mellem heteroseksuelle og HBT-personer, når det handler om disse for-

klaringer.

Blandt de forskellige seksualitetsgrupper er der også enkelte forskelle i årsagerne

til ikke at have børn. Blandt de homoseksuelle er den hyppigste grund til ikke at

have børn, at de ikke er interesserede. Blandt gruppen ’med anstrøg’ er det især,

fordi det ikke er aktuelt lige nu, eller fordi de ikke har fundet nogen at stifte fami-

lie med endnu. Blandt de biseksuelle kvinder skyldes det, at det ikke er aktuelt

lige nu, og blandt de biseksuelle mænd er det, fordi de ikke har fundet nogen at

stifte familie med.

4.4

Sammenfatning

Ca. 30 % af HBT-personerne bor alene, mens det kun er tilfældet for knap 20 % af

de heteroseksuelle. Det er især gruppen af homoseksuelle, der ofte bor alene,

mens biseksuelle er den gruppe, der oftest bor alene med børn. Flertallet blandt

HBT-personer bor imidlertid sammen med en partner, og ca. en fjerdel bor sam-

men med en partner og børn. Desuden viser det sig, at 27 % af dem, der bor alene,

har børn, som de ikke bor sammen med, og det samme er tilfældet med 42 % af

dem, der bor sammen med en partner uden børn.

Langt de fleste har fået deres børn gennem samleje. Den vigtigste undtagelse er de

homoseksuelle, hvor 45 % har fået børn på andre måder. 27 % af de homoseksuel-

le med børn har benyttet insemination, og det kan tilføjes, at det i langt de fleste

tilfælde drejer sig om ukendt donor. 18 % af homoseksuelle har adopteret, og der

er især tale om såkaldt stedbarnsadoption af partners barn. Endelig er der 13 % af

de homoseksuelle med børn, der har benyttet andre metoder, fx ’naturlig insemi-

nation’, hvor man kender faderen eller moderen, men at det ikke er den pågælden-

de partner.

47 % af HBT-personer har ikke børn, mens det kun er tilfældet for 25 % af de

heteroseksuelle. Den hyppigste grund til, at respondenterne ikke har børn, er, at

det ikke er aktuelt nu. Det er især kvindernes begrundelse. 36 % af kvinderne

blandt HBT-personer svarer, at det ikke er aktuelt, mens det kun er 25 % af mæn-

dene. Der er også en del, der nævner, at de ikke er interesserede i at få børn, og

det er især mænd. Derudover er der også en del, der nævner, at de endnu ikke har

fundet nogen at stifte familie med, mens andre ikke kan få børn.

Åbenhed

Når man tilhører seksuelle minoritetsgrupper, som har været omgærdet af mange

tabuer og fortielser, spiller spørgsmålet om åbenhed en væsentlig rolle. Først når

personerne ”springer ud”, kan de leve åbent med deres seksualitet eller transkøn-

nethed. I dette kapitel beskæftiger vi os med, hvor mange der har fortalt andre om

deres seksualitet eller transkønnethed, og hvornår det er sket.

5.1

At overveje og tale om sin seksuelle orientering

Figur 5.1: Procentdele, der første gang overvejede deres ikke-heteroseksualitet, op-

delt på seksuel orientering og alder, i survey (til venstre) og bannerundersøgelsen

(til højre)

Første gang de overvejede deres ikke-heteroseksualitet, survey

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Første gang de overvejede deres ikke-heteroseksualitet, banner

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Homoseksuel

0-14 år

15-19 år

Biseksuel

20-29 år

30-44 år

Homo/hetero

45 år +

Homoseksuel

0-14 år

15-19 år

Biseksuel

20-29 år

30-44 år

Homo/hetero

45 år +

I survey var de homoseksuelle typisk i alderen 0-14, da de første gang overvejede,

om de var homoseksuelle. Den første gang de talte med nogen om det, var de fle-

ste i 15-19 års alderen. Der var 7 % af de homoseksuelle, der aldrig havde talt

med nogen om det.

De biseksuelle var typisk i alderen 15-19 år, da de første gang overvejede, om de

var biseksuelle. De fleste biseksuelle talte første gang om deres biseksualitet, da

de var i samme alder. Det er dog 16 %, mere end dobbelt så mange af de homo-

seksuelle, som aldrig havde talt med nogen om deres biseksualitet. Der er en stør-

re andel biseksuelle mænd (21 %), der aldrig havde talt med nogen om deres ori-

entering, end blandt kvinderne (14 %). Mændene talte oftere med nogen om det

senere i livet, end kvinderne gjorde.

De homoseksuelle med heteroseksuelle anstrøg var oftest i 15-19 års alderen, da

de første gang overvejede, at de var homoseksuelle. Blandt de, der har talt med

nogen om det, var størstedelen i 20-29 års alderen, da de talte om det første gang,

hvilket er senere end blandt både de homoseksuelle og de biseksuelle. Det er dog

21 %, som aldrig har talt med nogen om det (Figur 5.1)

For at se tabel, der viser, hvor mange der har talt eller ikke talt om deres seksuelle ori-

entering, se bilagstabel 6.1 og 6.2.

Bannerundersøgelsen understøtter survey på mange punkter. Forskellen er imid-

lertid, at der var langt færre i bannerundersøgelsen, som aldrig havde talt med no-

gen om det. De, der har svaret på bannerundersøgelsen, er i højere grad personer,

som er meget åbne om deres seksuelle orientering.

5.1.1

Kønsidentitet

Figur 5.2: Procentdele transkønnede der første gang overvejede deres transkønnet-

hed, opdelt på alder i survey- og bannerundersøgelsen

Første gang de overvejede om de var transkønnede

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Første gang de talte om deres transkønnethed

Survey

0-14 år

15-19 år

20-29 år

30-44 år

Banner

45 år +

Survey

har aldrig talt om

0-14 år

15-19 år

20-29 år

Banner

30-44 år

45 år +

I survey var der flest transkønnede, der havde overvejet deres transkønnethed i 15-

19 års alderen. I bannerundersøgelsen var de i stedet oftest mellem 0-14 år. Sur-

vey (62 %) havde overvejende flest transkønnede, der aldrig havde talt med nogen

om deres transkønnethed i forhold til bannerundersøgelsen (15 %). Både i survey-

og bannerundersøgelsen talte de fleste transkønnede med nogen første gang i 20-

29 års alderen (Figur 5.2).

5.2

Åbenhed over for familien

Det er kun de homoseksuelle, de biseksuelle, de homoseksuelle med heteroseksu-

elle anstrøg og de transkønnede, som har fået spørgsmål om åbenhed. I resten af

analysen af åbenhed, er de homoseksuelle og dem med anstrøg slået sammen til

én stor gruppe af homoseksuelle. Således præsenteres kun homoseksuelle og bi-

seksuelle i analysen af åbenhed om seksuel orientering.

Spørgsmålet, der blev stillet for at undersøge åbenhed over for familie, var:

Ved

din familie, at du er homo/biseksuel?

Med svarmuligheder:

Ja, nej, ved ikke.

Til

de transkønnede lød spørgsmålet:

Kender din familie til din transkønnethed?

Med

samme svarmuligheder som det foregående.

Figur 5.3: Procentdele homoseksuelle og biseksuelle, der er åbne over for familien,

opdelt på køn, survey (til venstre) og bannerundersøgelse (til højre)

Åbenhed over for familie, survey

Mand

100

Åbenhed over for familie, banner

Mand

100

Kvinde

Andet

Homoseksuel

Biseksuel

Homoseksuel

Biseksuel

Figur 5.3 viser at de biseksuelle mænd i survey er mindre åbne over for deres fa-

milier, end de homoseksuelle og de biseksuelle kvinder er. Kvinderne er generelt

mere åbne over for familien end mændene.

At være åben for familie er i survey afhængig af samlivsstatus. Dem der har en

partner er mere åbne overfor familien end dem uden partner. Der er ligeledes flere

der er åbne med deres seksuelle orientering i Københavnsområdet end i resten af

landet.

Bannerundersøgelsen bekræfter, at det er de biseksuelle mænd, der er mindst åb-

ne, og at det er kvinderne, som generelt set er mere åbne over for familien (Figur

5.3).

5.2.1

Kønsidentitet

Figur 5.4: Procentdele af de transkønnede, der er åbne, og som ikke er åbne over

for familien, fordelt på survey- og bannerundersøgelsen

Survey

Åben over for familie

Ikke åben

Banner

Her er der stor forskel på de transkønnede i survey- og i bannerundersøgelsen. I

survey er de mindre åbne over for deres familie, hvorimod de transkønnede i ban-

nerundersøgelsen er meget åbne over for familien. De transkønnede, som har sva-

ret på bannerundersøgelsen, er således meget mere åbne (Figur 5.4). Blandt de

transkønnede i bannerundersøgelsen, er det især KtM, som er mindst åbne over

for deres familie.

5.3

Åbenhed over for venner

For at undersøge åbenhed over for venner og på arbejde/skole stillede vi spørgs-

målet:

Kender personer i dine omgivelser til din seksuelle orientering (transkøn-

nethed)?

Der var seks underspørgsmål, der behandlede venner, arbejde og skole

med svarmuligheder:

Alle/de fleste, nogle, ingen, ved ikke.

I analysen er de, der

har svaret ’alle/de

fleste

eller

nogle’

beregnet til at være åbne over for venner, ar-

bejde/skole.

Figur 5.5: Procentdele af de homoseksuelle og biseksuelle, der er åbne over for

venner og bekendte, opdelt på køn, i survey

Mænds åbenhed over for venner og bekendte, survey

Homoseksuel

100

Kvinders åbenhed over for venner og bekendte, survey

Homoseksuel

100

Biseksuel

Heterovenner

Homovenner

Bivenner

Transvenner

Heterovenner

Homovenner

Bivenner

Transvenner

Når det gælder åbenhed over for venner, er de biseksuelle mænd mindre åbne end

de homoseksuelle og de biseksuelle kvinder. Det er de biseksuelle, der er født i

1940 eller 1950, der er mindre åbne over for deres heteroseksuelle venner, end

dem der er født i 1960-1980 (Figur 5.5).

De biseksuelle, der er enlige, er mere åbne over for deres homoseksuelle venner

end de biseksuelle, der har en partner.

Hvis man ser på venner som

gruppe, hænger åbenhed over for venner sammen

med den størrelse by, man bor i. De, der bor i København og de større byer, er

mere åbne over for venner generelt, end dem, der bor i de små byer.

Bannerundersøgelsen bekræfter, at de biseksuelle er mindre åbne over for venner,

end de homoseksuelle er, og at det er de biseksuelle mænd, der er mindst åbne.

5.3.1

Kønsidentitet

Der er igen stor forskel på de transkønnede i survey og dem i bannerundersøgel-

sen. Dem i bannerundersøgelsen er mere åbne over for deres venner, end de trans-

kønnede i survey er.

Hvis vi kigger på de heteroseksuelle, homoseksuelle, biseksuelle og de transkøn-

nedes venner hver især, er de transkønnede kvinder mere åbne over for heterosek-

suelle og transkønnede venner, end de transkønnede mænd er. De transkønnede,

der er enlige, er mere åbne over for homoseksuelle venner og transkønnede ven-

ner, end transkønnede, der har en partner.

Blandt de transkønnede i bannerundersøgelsen er det de fetichistiske transvestitter

og KtM, der er mindst åbne over for deres venner.

5.4

Åbenhed på arbejde/skole

De HBT-personer der har en partner og som bor i Københavnsområdet er mest

åbne på arbejdsplads eller i skole. Hvor i mod de personer der er enlige og som ik-

ke har en uddannelse eller har en kort uddannelse er mindst åbne på arbejdsplads

eller skole.

Ligesom ved spørgsmål om åbenhed over for familie og venner er de homoseksu-

elle mænd og kvinder mere åbne end de biseksuelle mænd og kvinder. Blandt de

biseksuelle er det mændene, der er mindst åbne. Bannerundersøgelsen bekræfter,

at de homoseksuelle har større andel åbenhed på arbejde eller skole, end de bisek-

suelle har, og at det er de biseksuelle mænd, der er mindst åbne af både de homo-

seksuelle og biseksuelle kvinder og dem med andet køn.

5.4.1

Kønsidentitet

Figur 5.6: Procentdele af de transkønnede der er åbne på arbejde/skole, opdelt på

køn, fordelt på survey- og bannerundersøgelsen

Survey

Åben

Ikke åben

Banner

De transkønnede i survey er mindre åbne på arbejde eller skole end dem i banner-

undersøgelsen. Sammenligner vi bannerundersøgelsens generelle åbenhed over

for familie og venner, kan man se, at de har betydeligt mindre andel åbenhed over

for arbejde/skole, end de har over for familie og venner. De transkønnede kvinder

(35 %) er mere åbne end mændene (14 %) (Figur 5.6).

Blandt de transkønnede i bannerundersøgelsen er det de transseksuelle, der er

mest åbne på arbejde/skole, og cross-dressers og fetichistisk transvestitter der er

mindst åbne på arbejde/skole.

5.5

Positive reaktioner fra familie, venner og

arbejde/skole

Vi har undersøgt reaktioner gennem spørgsmålet:

Hvordan reagerede dine be-

kendte, venner, og nærmeste familie, da de fandt ud af, at du er homo/biseksuel-

(transkønnet)?

Med svarmuligheder:

Overvejende positivt, noget positivt, Noget

negativt, Overvejende negativt.

De, der har svaret, at de mindst en gang har fået

overvejende positive

eller

noget positive

reaktioner, defineres i analysen som posi-

tive reaktioner.

De fleste har kun fået positive reaktioner fra deres omgivelser, når de har været

åbne med deres seksuelle orientering. Den eneste signifikante forskel mellem de

homoseksuelle og biseksuelle er at finde i bannerundersøgelsen, hvor de biseksu-

elle har lidt mindre andel af positive reaktioner fra familie og arbejde/skole.

I bannerundersøgelsen er de positive reaktioner fra arbejdsplads/skole afhængig af

køn. De, der ser sig selv som et andet køn, har fået mindre positive reaktioner, end

mændene og kvinderne har.

5.5.1

Kønsidentitet

De transkønnede har fået lidt mindre andel positive reaktioner i forhold til de re-

aktioner, som de homoseksuelle og biseksuelle har fået, men de har alligevel ge-

nerelt set fået overvejende positive reaktioner, når de har valgt at være åbne.

Der, hvor det er tydeligt, at der har været lidt større andel af negative reaktioner,

er i forhold til reaktioner fra arbejde og skole. De transkønnede, der havde en

partner (100 %) fik en større andel positive reaktioner fra arbejde/skole, end de

transkønnede, der var enlige (62 %).

5.6

At skjule sig

Vi spurgte, om det skete, at de forsøgte at skjule deres seksuelle orientering. Ne-

denfor præsenterer vi dem, der har svaret:

Ja altid

eller

ja nogle gange.

Figur 5.7: Procentdele homoseksuelle og biseksuelle der nogen gange eller altid

skjuler deres seksuelle orientering, opdelt på køn og alder i survey

Mænd der skjuler deres seksuelle orientering, survey

Homoseksuel

Kvinder der skjuler deres seksuelle orientering, survey

Homoseksuel

Biseksuel

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

Der er signifikant forskel på, hvor meget de homoseksuelle og de biseksuelle

mænd i survey på et tidspunkt eller nogle gange forsøger at skjule deres seksuelle

orientering. De biseksuelle mænd forsøger i større andel at skjule deres seksuelle

orientering, end de homoseksuelle mænd gør (Figur 5.7).

Bannerundersøgelsen understøtter survey ved at sige, at det er de biseksuelle

mænd, der i højere grad skjuler deres seksuelle orientering, hvilket de gør i alle al-

derskategorier. De homoseksuelle mænds forsøg på at skjule sig er forbundet med

alder. De forsøger i større andel at skjule sig i de unge år og i de ældre år at leve

mere åbent.

Den måde, de prøver at skjule deres seksuelle orientering på, er gennem at undla-

de at fortælle om deres seksuelle orientering (størst andel) og at kysse og kærteg-

ne offentligt.

Figur 5.8: Procentdele af homoseksuelle og biseksuelles forskellige måder at skju-

le deres seksuelle orientering på i bannerundersøgelsen

Homoseksuel

Biseksuel

Fortæller ikke Tager ikke med

om sin seksuelle parnter til firma

orientering

el. familie fester

Kysser eller

kærtegner ikke

offentligt

Holder ikke

kæreste i

hånden

Lader sig ikke

registrere

Bor ikke sammen

med partner

Viser sig ikke

som

medforældre

Anden måde

Bannerundersøgelsen viser, at de homoseksuelle i større andel undgår at kysse og

kærtegne offentligt og at holde deres kæreste i hånden, end de biseksuelle gør.

Hvorimod de biseksuelle i større andel undlader at fortælle om deres seksuelle ori-

entering, undgår at blive registreret med partner, vælger ikke at bo med partner og

ikke at vise sig som medforældre (Figur 5.8).

5.7

Åbenhed og modtagelse af sundhedssystemet

De HBT-personer der har en partner og som bor i byer med over 40.000 indbyg-

gere og som har en højere uddannelse tenderer at være mest åbne overfor sund-

hedssystemet med deres seksuelle orientering.

Figur 5.9: Procentdele homoseksuelle og biseksuelle der er åbne over for sund-

hedssystemet med deres seksuelle orientering, opdelt på køn og alder i survey

Mænd der er åbne over for sundhedssystemet om seksuel

orientering, survey

Homoseksuel

100

Kvinder der er åbne over for sundhedssystemet om seksuel

orientering, survey

Homoseksuel

100

Biseksuel

16-29

30-44

45 år +

16-29

30-44

45 år +

De homoseksuelle kvinder har større andel af åbenhed over for sundhedssystemet

i 16-29 års alderen end de biseksuelle kvinder i samme alder. I 30-40 års alderen

er der signifikant forskel på de homoseksuelle mænds åbenhed og de biseksuelle

mænds åbenhed. De homoseksuelle mænd er mere åbne over for sundhedssyste-

met end de biseksuelle mænd er. I de ældre år er de biseksuelle generelt set mere

lukkede om deres seksuelle orientering over for sundhedssystemet end de homo-

seksuelle (Figur 5.9).

Bannerundersøgelsen viser, at de homoseksuelle generelt set er mere åbne over

for sundhedssystemet, end de biseksuelle er. De biseksuelle mænd er mindre åbne

over for sundhedssystemet end de biseksuelle kvinder og de homoseksuelle mænd

og kvinder. De biseksuelle kvinders åbenhed stiger dog mere og mere, jo ældre de

bliver.

I survey er der ikke nogen forskel på de homoseksuelle og de biseksuelles modta-

gelse af sundhedspersonalet. I bannerundersøgelsen har de biseksuelle oplevet en

mindre andel positiv modtagelse end de homoseksuelle. I alderen 16-44 år er det

de biseksuelle mænd, der ikke er blevet modtaget ligeså positivt som de homosek-

suelle mænd i samme alder. I de ældre år er det de biseksuelle kvinder, der ikke

har fået så stor andel positive reaktioner fra sundhedspersonalet i forhold til de

homoseksuelle kvinder i samme alder.

For at se en figur af bannerundersøgelsens positive modtagelse fra sundhedspersonalet

opdelt på køn, se bilagstabel 6.3.

5.7.1

Kønsidentitet

Figur 5.10: Procentdele af de transkønnede der har været åbne over for sundheds-

systemet og har fået en positiv modtagelse af sundhedspersonalet, fordelt på sur-

vey- og bannerundersøgelsen

Åben overfor sundhedssystemet

Survey

Banner

Positiv modtagelse

De transkønnede er mindre åbne over for sundhedssystemet end de homoseksuelle

og biseksuelle. I bannerundersøgelsen er de transkønnede dog dobbelt så meget

åbne, end de transkønnede i survey. De, der er åbne, synes, at modtagelsen var

overvejende positiv i næsten lige så stor andel som de homoseksuelle og biseksu-

elle synes, at deres modtagelse var positiv (Figur 5.10).

I bannerundersøgelsen er der en sammenhæng mellem det at være åben over for

sundhedssystemet og samlivsstatus. De transkønnede, der er enlige, er mere åbne i

forhold til sundhedssystemet, end dem, der har en partner.

Blandt de transkønnede i bannerundersøgelsen er det cross-dressers, der er mindst

åbne over for sundhedssystemet, og transseksuelle som er mest åbne.

5.8

Sammenfatning

At overveje og tale om sin seksuelle orientering/transkønnethed

I survey var de homoseksuelle i større grad yngre, da de første gang overvejede

deres seksuelle orientering, end de biseksuelle og homo/heterogruppen var. Når

det handlede om at have talt om sin seksuelle orientering med nogen, var der stør-

re andel blandt homo/heterogruppen, der aldrig havde talt med nogen i forhold til

de homoseksuelle og de biseksuelle. De fortalte om deres orientering senere i livet

end hvad de homoseksuelle og biseksuelle gjorde. Bannerundersøgelsen under-

støttede surveys resultater.

De transkønnede i bannerundersøgelsen havde i højere grad overvejet deres køns-

identitet senere i livet, end hvad de transkønnede i survey havde gjort. Survey

havde også langt større andel, der aldrig havde talt med nogen om deres transkøn-

nethed (63 %) i forhold til de transkønnede i bannerundersøgelsen (17 %).

Åbenhed og reaktioner blandt familie, venner og på arbejde/skole

Generelt er HBT-personerne der har en partner og som bor i Københavnsområdet

mere åbne over for familie, venner og arbejde/skole. I survey er der større andel

blandt de homoseksuelle, der er åbne, end de biseksuelle. Det er de biseksuelle

mænd, der i mindste åbne over for familie, venner og på arbejde/skole. De bisek-

suelle mænd er i markant mindre andel åbne over for deres heteroseksuelle venner

end de homoseksuelle og de biseksuelle kvinder er. I forhold til åbenhed blandt

homoseksuelle venner er de biseksuelle, der er enlige, mere åbne end dem, der har

en partner. Bannerundersøgelsen bekræfter surveys resultater.

Langt de fleste havde fået positive reaktioner fra familie, venner og arbejde/skole,

når de havde valgt at være åbne med deres orientering.

Det var kun en tredjedel af de transkønnede i survey som var åbne overfor familie

og venner, og en femtedel der var åbne på arbejde eller skole. I bannerundersøgel-

sen var der langt flere transkønnede der var åbne. Når de var åbne om sin trans-

kønnethed havde de fået overvejende positive reaktioner. Der var dog lidt større

andel negative reaktioner fra arbejde/skole end fra familie og venner.

At skjule sig

Både survey- og bannerundersøgelsen viste, at det i højere grad var de biseksuelle

mænd, der forsøgte at skjule deres seksuelle orientering i forhold til de homosek-

suelle mænd og kvinder og de biseksuelle kvinder. Den måde, som de fleste prø-

vede at skjule sig på, var gennem at undlade at fortælle om deres orientering og

gennem at undlade at kysse og kærtegne offentligt.

Åbenhed for og reaktioner fra sundhedssystemet

De homoseksuelle er generelt mere åbne over for sundhedssystemet end de bisek-

suelle og får også flere positive reaktioner fra sundhedspersonalet. De biseksuelle

kvinder i 16-29 års alderen er mindre åbne end de homoseksuelle kvinder i samme

alder, og de biseksuelle mænd er mindre i åbne 30-40 års alderen end de homo-

seksuelle mænd.

De transkønnede har en lavere andel åbenhed end de homoseksuelle og biseksuel-

le over for sundhedssystemet.

Diskrimination

I dette kapitel vil vi beskæftige os med diskrimination af HBT-personer. I både

survey- og bannerundersøgelsen blev der stillet flere spørgsmål om diskriminati-

on. Derimod blev der ikke stillet spørgsmål om diskrimination i undersøgelsen

blandt heteroseksuelle.

Vidste du, at det ifølge dansk lov er forbudt at diskriminere på grund af seksuel

orientering?

Resultaterne viser, at næsten alle (91 %) homoseksuelle og biseksuelle er klar

over, at det er forbudt at diskriminere, mens kun 7 % svarede, at det vidste de ik-

ke. Desuden er der 2 %, som endda har anmeldt en sag om diskrimination.

Et andet spørgsmål handler direkte om oplevelse af diskrimination.

Har du inden for de sidste 12 måneder følt dig diskrimineret pga. af den seksuelle

orientering, transkønnethed eller andre grunde?

Respondenterne kunne svare:

Ja, på grund af min seksuelle orientering, Ja, på

grund af min transkønnethed, Ja, af andre grunde.

6.1

Samlet diskrimination

Samlet set har 15 % af HBT-personerne ifølge survey følt sig diskriminerede in-

den for de sidste 12 måneder. Heraf har 6 % følt sig diskriminerede på grund af

deres seksualitet, mens 9 % har følt sig diskriminerede af andre grunde. Desværre

ved vi ikke, hvad ’andre grunde’ dækker over. Det kan evt. skyldes diskrimination

på grund af etnisk baggrund, religion, race eller køn og alder.

Figur 6.1: Procentdel af personer, der har følt sig diskrimineret inden for de sidste

12 måneder. Survey

Diskrimination i alt

Seksuel diskrimination

Anden diskrimination

Transkønnet

Biseksuel

Med anstrøg

Homoseksuel

Procent

Figur 6.1 viser, at den gruppe, der føler sig mest diskrimineret, er de homoseksu-

elle, hvor 22 % har følt sig diskriminerede i det hele taget, og 19 % har følt sig

specielt diskriminerede på grund af deres seksualitet. I de øvrige kategorier er det

kun 3-4 %, der har følt sig diskriminerede på grund af deres seksualitet.

Der blev også spurgt specifikt til diskrimination på grund af transkønnethed, og vi

kan konstatere, at 4 % af de transkønnede har følt sig diskriminerede af den grund.

Desuden er der 4 % af de transkønnede, der har følt sig diskriminerede på grund

af deres seksualitet.

Der blev stillet de samme spørgsmål om diskrimination i både survey- og banner-

undersøgelserne, men bannerundersøgelsen rapporterer betydelig større grad af

diskrimination end surveyundersøgelsen. I de følgende figurer og tabeller vil vi

basere os på data fra surveyundersøgelsen, som vi anser for at være den mest re-

præsentative, jf. kapitel 1.3.3.

Figur 6.2: Procentdel i HBT-personer, der har følt sig diskrimineret inden for de sid-

ste 12 måneder. Survey

Seksuel orientering

Anden diskrim ination

Køn:

M and

Kvinde

A lder:

6-29 år

30-44 år

45 år+

Enlig/par:

Enlig

P ar

Regio n:

Ho vedstaden

Sjælland mv.

Syddanmark

M idtjylland

No rdjylland

Uddannelse:

Ingen uddannelse

Faglig uddannelse

Ko rt videregående

M ellemlang

Lang videregående

Procent

Figur 6.2 viser, at der er visse forskelle i oplevelse af diskrimination mellem un-

dergrupper af HBT-personer. Det mest klare eksempel er de store aldersforskelle,

hvor 26 % af de unge føler sig diskriminerede, mens det kun er tilfældet for 9 %

af de ældre. De unge føler sig også mere diskriminerede på grund af deres seksu-

elle orientering end de ældre.

Figur 6.2 viser også, at kvinder samlet set føler sig mere diskriminerede end

mænd, men når det gælder seksuel orientering, føler mænd sig mere diskriminere-

de end kvinder.

Der tegner sig desuden et billede af, at HBT-personer føler sig mere diskriminere-

de i hovedstaden og mindst diskriminerede i Nordjylland. Når det specielt gælder

diskrimination på grund af seksuel orientering, er den imidlertid lavest i Syddan-

mark og størst i hovedstaden.

Endelig skal det nævnes, at der kun er minimale forskelle mellem uddannelses-

grupper og mellem dem, der er enlige og par. Det kan dog nævnes, at personer

uden uddannelse meget sjældent føler sig diskriminerede på grund af deres seksu-

elle orientering.

Der er ikke er nævneværdig og signifikant forskel mellem mænd og kvinder, når

det gælder diskrimination på grund af seksuel orientering. Til gengæld føler de

unge sig betydeligt oftere seksuelt diskriminerede end de ældre, men det gælder

ikke blandt personer med anstrøg.

6.2

Hvor bliver man diskrimineret?

Spørgsmålet om diskrimination handler i høj grad om, hvilke lokaliteter der er tale

om. Derfor er respondenterne blevet spurgt om, hvor de har følt sig diskriminere-

de.

Figur 6.3: Procentdel af HBT-personer, der har følt sig diskrimineret på grund af

seksuel orientering forskellige steder inden for de sidste 12 måneder. Survey og

banner

Boligkvarter

Gade/offetnlige steder

I butikker

Arbejdspladser

Uddannelsessteder

Offentlig transport

På restaurationer mv.

Ved jobsøgning

Nattelivet/diskoteker

Offentlige kontorer

Læge/hospital

Politi/domstole

Banner

Procent

Survey

Figur 6.3 viser, at det er relativt sjældent, at HBT-personer især føler sig diskrimi-

nerede på grund af deres seksuelle orientering på gader og offentlige steder samt i

nattelivet/diskoteker. Ifølge bannerundersøgelsen har 18 % af HBT-personerne

følt sig diskriminerede på gaden og offentlige steder, mens 13 % har følt sig dis-

kriminerede i nattelivet/diskoteker. De andre steder er det ifølge bannerundersø-

gelsen ca. 5 % af HBT-personerne, der har følt sig diskriminerede på grund af de-

res seksuelle orientering inden for de sidste 12 måneder.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der tilsyneladende er tale om en ret lav grad af dis-

krimination på offentlige kontorer, hos læger/hospitaler og politi/domstole, hvor

kun nogle få procent føler sig diskriminerede.

Figur 6.3 viser samtidig, at der er en systematisk forskel på resultaterne i survey-

og bannerundersøgelsen. Overalt er procentdelen, der har følt sig diskrimineret,

større i bannerundersøgelsen end i survey. Det tyder på, at respondenterne i ban-

nerundersøgelsen er en mere udadvendt gruppe end survey, som sandsynligvis går

mere i byen.

I det følgende vises diskrimination på grund af seksuel orientering på gader og of-

fentlige steder samt i nattelivet/diskoteker, som er de to steder, hvor HBT-per-

soner tilsyneladende føler sig mest diskriminerede.

På gader og offentlige steder

Figur 6.4: Procentdel af mænd og kvinder i forskellige seksuelle grupper, der føler

sig diskriminerede på grund af deres seksuelle orientering på gader og offentlige

steder. Survey og banner

Survey

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkøn

Banner

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkøn

Kvinder

Mænd

Figur 6.4 viser for det første, at det er de homoseksuelle, som føler sig mest dis-

kriminerede på gader og offentlige steder. I survey føler 12-13 % af de homosek-

suelle sig diskriminerede, og der er ikke forskel på mandlige og kvindelige homo-

seksuelle. I bannerundersøgelsen føler 20 % af de homoseksuelle sig diskrimine-

rede på gader og offentlige steder, og igen er der ingen forskel på mænd og kvin-

der.

Biseksuelle, personer med anstrøg og transseksuelle føler sig næsten ikke diskri-

minerede på grund af deres seksualitet på gader og offentlige steder, når man ser

på surveyresultaterne, mens det er lidt mere udbredt (ca. 10 %), når man benytter

bannerundersøgelsens resultater. Forskellene mellem mænd og kvinder er ikke

signifikante, bortset fra de transkønnede. Blandt de transkønnede er kønsforskel-

lene imidlertid modsatrettede i survey og banner – i survey føler de mandlige

transkønnede sig mest diskriminerede og i bannerundersøgelsen føler de kvindeli-

ge transkønnede sig mest diskriminerede på grund af deres seksualitet.

I nattelivet/diskoteker

Figur 6.5: Procentdel af mænd og kvinder i forskellige seksuelle grupper, der føler

sig diskriminerede på grund af deres seksuelle orientering i nattelivet/diskoteker.

Survey og banner

Survey

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkøn

Banner

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkøn

Kvinder

Mænd

Figur 6.5 viser omfanget af diskrimination i nattelivet og på diskoteker blandt

personer i de forskellige seksuelle grupper. Ifølge surveyresultaterne er der stort

set kun tale om diskrimination i nattelivet for de homoseksuelle, idet 7-9 % har

følt sig diskriminerede på grund af deres seksualitet. Der er ingen signifikant for-

skel på mænd og kvinder. De øvrige seksuelle grupper har stort set ikke været ud-

sat for diskrimination i nattelivet.

Hvis vi derimod bruger bannerundersøgelsens resultater, ser billedet lidt ander-

ledes ud. 10-15 % af alle i de forskellige seksuelle grupper har følt sig diskrimine-

rede på grund af deres seksualitet i nattelivet i løbet af de sidste 12 måneder. Der

er kun begrænsede forskelle mellem de seksuelle grupper, og kønsforskellene er

ikke signifikante. Den eneste undtagelse er, at de mandlige transkønnede meget

oftere føler sig diskriminerede end de kvindelige transkønnede.

6.3

Transkønnede

I surveyundersøgelsen har de transkønnede, som nævnt, ikke været udsat for sær-

ligt omfattende diskrimination på grund af deres seksuelle orientering. I bannerun-

dersøgelsen er denne form for diskrimination imidlertid betydeligt mere udbredt.

Derudover er der i undersøgelsen spurgt, om de transkønnede har følt sig diskri-

minerede på grund af deres transkønnethed. Figur 6.6 viser specielt de transkøn-

nede og diskrimination af forskellige grunde på grundlag af bannerundersøgelsen.

Figur 6.6: Procentdel af transkønnede, der har følt sig diskrimineret for deres trans-

kønnethed eller anden form for diskrimination inden for de sidste 12 måneder.

Bannerundersøgelsen

Boligkvarter

Gade/offetnlige steder

I butikker

Arbejdspladser

Uddannelsessteder

Offentlig transport

På restaurationer mv.

Ved jobsøgning

Nattelivet/diskoteker

Offentlige kontorer

Læge/hospital

Politi/domstole

Transkønnethed

Andet

Figur 6.6 viser, at de transkønnede især er udsat for diskrimination på ’gaden/of-

fentlige steder’ og ’i nattelivet/diskoteker’. Her er de både udsat for diskriminati-

on på grund af deres seksuelle orientering og deres transkønnethed.

Alle underkategorier af transkønnethed er blevet spurgt, om de har følt sig diskri-

minerede på grund af deres transkønnethed. Der er imidlertid nogle af kategorier-

ne, hvor der er meget få respondenter, og disse er udeladt, fordi den statistiske

usikkerhed på disse resultater er meget stor. Vi har valgt en grænse på 25 respon-

denter for at blive medtaget i analysen.

Figur 6.7: Procentdel af transkønnede, der har følt sig diskrimineret for deres trans-

kønnethed eller anden form for diskrimination inden for de sidste 12 måneder. Ban-

nerundersøgelsen

Transseksuel

Transvestit

Transgender

Mand-til-kvinde

Cross-dresser

Fetichistisk transvestit

Andet

Transkønnethed

Der er tre grupper af transkønnede, som er mest udsatte for diskrimination: ’trans-

seksuelle’, ’transgender’ og ’mand til kvinde’. Godt halvdelen af disse tre grupper

har følt sig diskrimineret i løbet af det seneste år. Desuden er der tre andre grupper

af transkønnede, som følte sig diskriminerede i mindre grad: ’transvestit’, ’cross-

dresser’ og ’fetichistisk transvestit’, hvor 35-40 % har følt sig diskriminerede.

Yderligere viser figur 6.7 at ’cross-dressers’ føler sig meget diskriminerede på

grund af seksuel orientering, mens det sjældent er tilfældet med ’transvestit’ og

’mand til kvinde’.

6.4

Diskrimination af børn og forældre

Der blev stillet nogle særlige spørgsmål til de respondenter, der har børn, om de

har oplevet at blive diskriminerede eller mobbede som forældre, eller om deres

børn er blevet diskriminerede eller mobbede.

I survey var der kun ca. 1-2 % af forældre og børn, som var blevet diskriminerede

eller mobbede på grund af deres seksuelle orientering.

Resultaterne fra bannerundersøgelsen viser imidlertid en noget større procentdel,

der er blevet diskrimineret eller mobbet på grund af deres seksuelle orientering.

18 % har oplevet det som forælder, og 13 % siger, at deres barn/børn har oplevet

det. Det er sjældent det professionelle personale, der diskriminerer eller mobber,

men derimod ’andre personer’ og i nogle tilfælde myndigheder.

6.5

Sammenfatning

Undersøgelsen viser, at der finder diskrimination sted af seksuelle minoriteter i et

vist omfang. I hvert fald har 15 % af HBT-personer følt sig diskriminerede inden

for de sidste 12 måneder. Heraf har 6 % følt sig diskriminerede på grund af deres

seksualitet, mens 9 % har følt sig diskriminerede af andre grunde. Det skal også

nævnes, at der er enkelte (2 %), der har anmeldt sager om diskrimination til politi-

et.

Homoseksuelle er den gruppe, der oftest har følt sig diskrimineret på grund af de-

res seksualitet, nemlig 19 %. I de øvrige HBT-kategorier er det kun 3 %, der har

følt sig diskriminerede på grund af deres seksualitet. Desuden har 4 % af de trans-

kønnede følt sig diskriminerede på grund af deres transkønnethed, og 4 % af de

transkønnede har følt sig diskriminerede på grund af deres seksualitet.

Det sted, hvor de seksuelle minoriteter oftest føler sig diskriminerede, er på gaden

og offentlige steder, hvor 7 % af HBT-personer har følt sig diskriminerede inden

for de sidste 12 måneder. Desuden har 4 % følt sig diskriminerede i nattelivet og

på diskoteker, og 3 % har følt sig diskriminerede ved jobsøgning, butikker, uddan-

nelsessteder og arbejdspladser. Det er i øvrigt værd at nævne, at på offentlige kon-

torer, læger/hospitaler og politi/domstole er der stort set ingen, der har følt sig dis-

kriminerede.

Ifølge bannerundersøgelsen er de transkønnede især udsat for diskrimination på

’gaden/offentlige steder’ og ’i nattelivet/diskoteker’. Her er de både udsat for dis-

krimination på grund af deres seksuelle orientering og deres transkønnethed. Men

der er også tale om diskrimination af transkønnede i mindre målestok mange an-

dre steder, fx butikker, offentlige transportmidler og i boligkvarterer. Derimod op-

leves der relativt lidt diskrimination på ’offentlige kontorer’, ’læger/hospitaler’ og

’politi/domstole’. Der er tre grupper af transkønnede, som er mest udsatte for dis-

krimination: ’transseksuelle’, ’transgender’ og ’mand til kvinde’. Godt halvdelen

af disse tre grupper har følt sig diskrimineret i løbet af det seneste år. Desuden er

der tre andre grupper af transkønnede, som har følt sig diskriminerede i mindre

grad: ’transvestit’, ’cross-dresser’ og ’fetichistisk transvestit’, hvor 35-40 % har

følt sig diskriminerede.

Helbred

Dette kapitel indeholder resultater af en række spørgsmål om respondenternes fy-

siske helbredstilstand. I første omgang er respondenterne blevet stillet et spørgs-

mål om selvvurderet helbred, som også blev brugt i SUSY 2005. Spørgsmålet er

taget fra SF-12, som er et standardspørgeskema, der i sin helhed bliver brugt til at

beskrive helbredskvalitet. Der er tolv spørgsmål, som skal måle helbred, men vi

har dog valgt kun at bruge tre af spørgsmålene. Vi kan derfor ikke måle det samle-

de billede af helbred på samme måde som SUSY, men kun sammenligne spørgs-

målene enkeltvis.

7.1

Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred er et velkendt spørgsmål, som har været brugt i en del under-

søgelser af befolkningens helbredstilstand.

Tabel 7.1: Procentdele selvvurderet helbred

Survey

Fremragende ........

Vældig godt ..........

Godt......................

Mindre godt...........

Dårligt ...................

I alt........................

Antal (N) ...............

100

946

Banner-

undersøgelse

100

2.412

Heteroseksuel

undersøgelse

100

523

SUSY

2005

100

11.238

Det selvvurderede helbred kommer fra spørgsmålet:

Hvordan synes du, dit hel-

bred er alt i alt?

Med svarmulighederne:

Fremragende, vældig godt, godt, mindre

godt

dårligt.

De, der har svaret

fremragende, vældig godt

eller

godt,

vurderer

vi til at have et godt selvvurderet helbred, og de, der har svaret

mindre godt

dårligt,

vurderer vi til at have et dårligt selvvurderet helbred.

Til det første spørgsmål om selvvurderet helbred var der ingen signifikant forskel

på, hvordan de forskellige grupper havde svaret. HBT-personer har et lige så godt

selvvurderet helbred som resten af befolkningen. Det er kun i forhold til køn og

alder, at der findes signifikante forskelle (Tabel 7.1).

Figur 7.1: Procentdele selvvurderet helbred opdelt på køn og alder i survey og den

heteroseksuelle undersøgelse

Mænd dårlig helbred, survey

Survey

Kvinder dårligt helbred, survey

Survey

Heteroseksuel undersøgelse

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

Blandt kvinderne er der større procentandel i alderen 30-44 år blandt HBT-perso-

ner, der har vurderet deres helbred til at være dårligt end blandt heteroseksuelle

kvinder. De andre tal viser derimod ikke nogen statistisk forskel (Figur 7.1).

Blandt HBT-personer vurderer dem med partner, de unge og dem med en høj ud-

dannelse i højere grad deres helbred til at være godt. Det er også generelt flere

mænd blandt HBT-personer, der vurderer deres helbred til at være godt.

Der er i survey ingen sammenhæng mellem den seksuelle orientering eller køns-

identiteten i forhold til det selvvurderede helbred.

Det, der adskilte bannerundersøgelsen fra survey, var, at der var flest med ”andet”

køn, som vurderede deres helbred til at være dårligt.

7.1.1

Sammenfatning

HBT-personer i survey havde generelt set et godt selvvurderet helbred. De havde

generelt et lidt bedre selvvurderet helbred end resten af befolkningen, jf. SUSY-

undersøgelsen. I aldersgruppen 30-44 år havde HBT-kvinderne en større procent-

andel med dårligt selvvurderet helbred end de heteroseksuelle kvinder.

I bannerundersøgelsen var det flest af ”andet” køn, der vurderede deres helbred til

at være dårligt.

7.2

Fysisk helbred

Det fysiske helbred er i undersøgelsen belyst ved hjælp af spørgsmål om fore-

komst af smerter og langvarig sygdom.

7.2.1

Smerter eller ubehag

Der var i spørgeskemaet 11 spørgsmål om smerter eller ubehag. Spørgsmålet til

smerter og ubehag var:

Har du inden for de seneste 14 dage været generet af de

her nævnte former for smerter eller ubehag?

Der var herefter 11 forskellige smer-

ter og symptomer nævnt, som interviewpersonen skulle svare:

Ja meget, ja lidt,

eller

Nej

til. I analysen er der kun fokuseret på dem, der har svaret

meget

til smer-

ter.

HBT-kvinderne i survey har generelt set en højere forekomst af meget gener og

symptomer de sidste 14 dage end mændene. Dette passer godt overens med SU-

SY-undersøgelsens undersøgelse af befolkningen, hvor kvinderne havde en højere

forekomst af gener og symptomer end mændene havde. ( SUSY 2005 s. 156.) Det

er i højere grad HBT-kvinderne i alderen 25-44 år som har haft flest gener de sid-

ste to uger i forhold til resten af befolkningens kvinder.

Det var kun under spørgsmålet til gener i form af ængstelse, nervøsitet og uro el-

ler nedtrykthed, depression og ulykkelig, hvor HBT-personer og heteroseksuelle

personer adskilte sig.

Figur 7.2: Procentdele, der har meget besvær med ængstelse, nervøsitet, uro og

angst, opdelt på alder i survey og den heteroseksuelle undersøgelse

16-29 år

30-44 år

45 år +

Survey

Heteroseksuel undersøgelse

Det var meget stor forskel på, hvor meget ængstelse, uro og nervøsitet, som de un-

ge HBT-personer følte (9 %), i forhold til heteroseksuelle personer (1 %). (Figur

7.2). Der var ikke nogen forskel på køn eller de ældre aldersgrupper i dette tilfæl-

de. Den svenske undersøgelse 2006 viste også, at HBT-gruppen havde større an-

del af ængstelse, uro og angst end den øvrige befolkning.

Til spørgsmålet om nedtrykthed, depression og ulykkelig de seneste to uger, viste

de statistiske analyser, at HBT-mændene, som var i 45 års alderen eller ældre,

havde haft større besvær med dette, end hvad de heteroseksuelle mænd havde

haft.

Se bilagstabel 8.1

Roth, Niklas, Boström, Gunnel & Nykvist, Karin,

Hälsa på lika vilkår? Hälsa och

livsvilkår bland HBT- peroner,

Statens Folkhälsoinstitut, Stockholm, 2006.s.28.

For at se figur på ældre mænds nedtrykthed og depression se bilagstabel 8.2.

Figur 7.3: Procentdele af kvinder i alderen 16-29 år, som har mange smerter og

ubehag, opdelt på seksuel orientering i survey

Uro, nervøsitet

Nedtrykthed,

depression

Hurtig

hjertebanken

Søvnbesvær

Mavesmerter

Trætthed

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

De homoseksuelle kvinder i alderen 16-29 år har haft større procentandel smerter

og gener de sidste to uger end de andre kvinder og mænd blandt HBT-personerne

i survey. De har både mere uro, nedtrykthed, hurtig hjertebanken, søvnbesvær og

mavesmerter og er mere trætte.

De transkønnede er ikke repræsenterede i denne gruppe, da der er for få transkøn-

nede i denne aldersgruppe (Figur 7.3).

Det er dog de biseksuelle mænd i alderen 30-44 år, som har haft størst andel smer-

ter og ubehag de sidste to uger, når det gælder smerter i nakke, hovedpine og ån-

dedrætsbesvær. Det er dog relativt få andele, vi taler om. De transkønnede kvinder

i 45 år + alderen har haft større andel rygsmerter de sidste tre måneder end de an-

dre kvinder og mænd blandt HBT-personerne.

I bannerundersøgelsen fordelte smerter og gener sig lidt anderledes. For at læse

mere om dette henviser vi til den udvidede rapport.

7.2.2

Langvarig sygdom

Langvarig sygdom blev undersøgt gennem spørgsmålet:

Har du nogen langvarig

sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse?

Svarmulighederne var

eller

nej.

Der er ikke nogen signifikant forskel på HBT-personers langvarige sygdom eller

skade i forhold til heteroseksuelle personers. Der er heller ikke nogen forskel i

forhold til resten af befolkningen.

Den svenske undersøgelse viste, at det blandt

HBT-personer i Sverige var mere almindeligt med længerevarende sygdom end

hos resten af den svenske befolkning. Vores undersøgelse kan dog ikke bekræfte,

at dette er tilfældet i Danmark.

Se bilagstabel 8.3.

Roth, Niklas, Boström, Gunnel & Nykvist, Karin,

Hälsa på lika vilkår? Hälsa och

livsvilkår bland HBT- peroner,

Statens Folkhälsoinstitut, Stockholm, 2006. s.38.

Blandt HBT-personer i survey er det flest kvinder, der har en langvarig sygdom

eller et handicap. Yderligere analyser viser, at det er de ældre personer, og dem

med ingen eller kort uddannelse, som er mest udsatte for en langvarig sygdom.

Figur 7.4: Procentdele, der har en langvarig sygdom, eftervirkning af skade, handi-

cap eller anden langvarig sygdom, opdelt på seksuel orientering, køn og alder i

survey

Langvarig sygdom hos mænd, survey

Homoseksuel Med anstrøg Biseksuel Transkønnet

Langvarig sygdom hos kvinder, survey

Homoseksuel Med anstrøg Biseksuel Transkønnet

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

Blandt HBT-personerne er det de biseksuelle mænd i alderen 30-44 år, der har en

større andel langvarig sygdom, hvor de homoseksuelle har mindst andel af lang-

varig sygdom (Figur 7.4). I bannerundersøgelsen var det de transkønnede mænd i

samme aldersgruppe, der havde større procentandel af langvarig sygdom end de

andre grupper.

7.2.3

Kontakt med læger eller andre behandlere

Kontakt med sundhedstjeneste blev undersøgt gennem spørgsmålet:

Har du inden

for de sidste 3 måneder været i kontakt med nogen af følgende på grund af gener,

sygdom eller skade?

Svar mulighederne var:

Nej, ja en gang, ja flere gange.

I ana-

lysen præsenteres de personer, der har opsøgt sundhedstjenesten inden for de sid-

ste tre måneder uafhængigt af antal gange.

Den eneste signifikante forskel mellem survey og den heteroseksuelle undersøgel-

se er i kontakten til alternativ behandler de sidste tre måneder. HBT-personer i

survey har i højere grad gjort brug af alternative behandlere end de heterosek-

suelle i survey. I forhold til resten af befolkningens brug af sundhedstjeneste har

vores heteroseksuelle kontrolpanel i langt større andel opsøgt behandlere inden for

sundhedsvæsenet, end hvad SUSY-undersøgelsens deltagere har, og da deltagerne

i survey ligner heteroseksuelle personer, hvad angår kontakt med sundhedstjene-

ste, indebærer det, at HBT-personer også har haft kontakt med sundhedstjeneste i

større grad end resten af befolkningen.

Se bilagstabel 8.5.

Figur 7.5: Procentdele af kvinder i 30-44 års alderen, der har opsøgt alternativ be-

handler inden for de sidste tre måneder i survey og den heteroseksuelle undersø-

gelse

Survey

Heteroseksuel undersøgelse

Hvis vi kigger på køn og alder i survey, er det HBT- kvinderne i 30-44 års alde-

ren, der i større grad har opsøgt alternativ behandler i forhold til de heteroseksuel-

le kvinder (Figur 7.5).

Blandt HBT-personerne har de biseksuelle i større grad opsøgt praktiserende spe-

ciallæge, mens gruppen med anstrøg i højere grad har været indlagt på sygehus,

og de transkønnede har i større grad været i kontakt med hjemmesygeplejersken

flere gange de sidste tre måneder, end de andre grupper har.

I bannerundersøgelsen er der på nogle områder forskel på, hvor meget grupperne

hver især har opsøgt sundhedsvæsenet. For at se disse forskelle henviser vi til bi-

lagstabel 8.5.

7.2.4

Celleundersøgelse af livmoderen

Det danske sundhedssystem tilbyder kvinder i alderen 23-59 år at få taget celle-

prøver fra livmoderen hvert tredje år for at screene for livmoderhalskræft. Nordi-

ske undersøgelser har vist, at incidensen og dødeligheden af livmoderhalskræft

faldt efter, at organiserede screeningsprogrammer blev sat i værk.

Her i Dan-

mark anbefalede Sundhedsstyrelsen i 1986, at organiserede celleprøver skulle la-

ves hvert tredje år.

Celleundersøgelse blev undersøgt ved hjælp af spørgsmålet:

Hvornår har du sidst

fået lavet en celleundersøgelse af livmoderen?

Svarmulighederne var:

Inden for

det sidste år, for 1-3 år siden, for mere end 3 år siden, aldrig.

I analysen præsen-

teres svaret for dem, der aldrig har fået lavet en celleundersøgelse.

Lynge E. Screening for kræftsygdomme. International viden og dansk praksis. Uge-

skrift for Læger, 2002;164:2892-7.

Ibid.

Tabel 7.2: Procentdele, der har fået lavet en celleundersøgelse af livmoderen

Survey

Inden for det sidste år.....

For 1-3 år siden ..............

For mere end 3 år siden .

Aldrig ..............................

Ønsker ikke at svare.......

I alt .................................

Antal (N) .........................

100

543

Bannerunder-

søgelse

100

719

Heteroseksuel

undersøgelse

100

257

SUSY

2005

100

5.271

De, der har svaret, at de ikke har en livmoder, eller at de har fået fjernet deres liv-

moder, er i denne tabel slået sammen med ’ønsker ikke at svare’.

Der er ikke nogen markant forskel på HBT-kvinderne og resten af befolkningens

kvinder med hensyn til hyppigheden af celleprøveundersøgelser inden for de sid-

ste tre år. Men når vi ser på de kvinder, der aldrig har fået lavet en celleprøveun-

dersøgelse, er der markant flere af de heteroseksuelle i kontrolundersøgelsen, som

aldrig har fået lavet en celleprøve, i forhold til både HBT-personerne i survey og

SUSY 2005. (Tabel 7.2). Nærmere analyser viser imidlertid, at uddannelse spiller

en vigtig rolle for celleundersøgelser, idet kvinder uden uddannelse eller med kort

uddannelse har større tendens til aldrig at få lavet en celleprøve, end kvinder med

længere uddannelse.

Figur 7.6: Procentdele kvinder, der aldrig har fået lavet en celleprøveundersøgelse,

opdelt på alder i survey og den heteroseksuelle undersøgelse

23-34 år

35-44 år

45-59 år

Survey

Heteroseksuel undersøgelse

Når vi sammenligner survey og den heteroseksuelle undersøgelse i figur 7.6, er

der større andel af HBT-kvinderne blandt de unge, som aldrig har taget imod til-

buddet om en celleprøveundersøgelse i forhold til de heteroseksuelle kvinder. I

følge en svensk undersøgelse havde, en større andel af de lesbiske og biseksuelle

Se bilagstabel 8.6.

kvinder ikke taget imod tilbuddet om celleundersøgelse (16 %) i forhold til de

heteroseksuelle kvinder i Sverige (10 %).

Der er i survey- og bannerundersøgelsen ingen statistisk forskel på seksuel orien-

tering/kønsidentitet i forhold til dem, der aldrig har fået lavet en celleprøveunder-

søgelse. Der er dog i begge undersøgelser flest i den unge gruppe 23-34 år, som

aldrig har fået lavet en undersøgelse. I survey er der en større andel af kvinder, der

bor i Århus, Odense og Aalborg, der aldrig har fået lavet en celleprøve, mens det i

bannerundersøgelsen især er kvinder med kort eller faglig uddannelse, som aldrig

har fået lavet en celleprøveundersøgelse.

7.3

Sammenfatning

Smerter eller ubehag

Det var kun i to af spørgsmålene om smerter og ubehag, hvor HBT-personer ad-

skilte sig fra heteroseksuelle personers svar. Til spørgsmålet om ængstelse, nervø-

sitet og uro havde de unge i 16-29 års alderen blandt HBT-personerne en højere

andel ubehag end heteroseksuelle personer. De ældre mænd blandt HBT-perso-

nerne var mere nedtrykte, deprimerede og ulykkelige end de ældre heteroseksuelle

mænd.

Blandt HBT-personer i survey var det dog gennemgående sådan, at kvinderne

havde en lidt højere andel smerter og gener end mændene, hvilket passede godt

overens med SUSY-undersøgelsens svar. Det var de homoseksuelle kvinder i 16-

29 års alderen, der havde højere andel af smerter og gener, når det galt uro, ned-

trykthed, hurtig hjertebanken, søvnbesvær og mavesmerter. De biseksuelle mænd

i 30-44 års alderen havde dog højere andel af smerter i nakke, hovedpine og ånde-

drætsbesvær end de andre HBT-personer.

Langvarig sygdom

Der var ikke nogen signifikant forskel på HBT-personer i survey og heteroseksu-

elle personers langvarige sygdom. Blandt HBT-personerne i survey var det de bi-

seksuelle mænd i 30-44 år alderen, der oftere havde en længerevarende sygdom.

Kontakt med læger eller andre behandlere

HBT-kvinderne i survey har i større andel opsøgt alternative behandlere end kvin-

derne i den heteroseksuelle kontrolundersøgelse. I forhold til seksuel orientering

og kønsidentitet har de biseksuelle i større grad opsøgt praktiserende speciallæge,

mens gruppen med anstrøg i højere grad har været indlagt på sygehus, og de trans-

kønnede har i større grad været i kontakt med hjemmesygeplejersken flere gange

de sidste tre måneder, end de andre grupper har.

Celleundersøgelse af livmoderen

Der er ikke forskel på HBT-kvinders brug af tilbuddet om celleprøve undersøgel-

ser i forhold til resten af befolkningens kvinder. Det er dog de unge kvinder i 23-

Moegelin, Lena, Parmhed, Sule, Mottagning för lesbiska i Stockholms läns landsting

och RFSL,

Seminarium om lesbiska och bisexuella kvinnors hälsa- 2005-05-13,

Stock-

holms läns landsting och RFSL. Stockholm. 2005. Eller se på:

http://www.sll.se/Handlingar/HSU/2006/2006-02-16/06mBilaga2.PDF,

s. 17.

34 års alderen, der aldrig har fået lavet en celleprøveundersøgelse i både survey-

og bannerundersøgelsen. Nærmere analyser viser, at uddannelse spiller en vigtig

rolle for celleundersøgelser, idet kvinder uden uddannelse eller med kort uddan-

nelse har større tendens til aldrig at få lavet en celleprøve.

Sundhedsadfærd

I dette kapitel vil vi beskæftige os med sundhedsadfærd. Det er i denne sammen-

hæng et spørgsmål om vægt, tobaksrygning, alkohol, illegale stoffer og motion.

8.1

Overvægt og undervægt

Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Over-

vægt kan fx øge risikoen for type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blod-

tryk, adskillige kræftformer og belastningslidelser i bevægeapparatet.

Overvægt

og undervægt er blevet undersøgt ved hjælp af en BMI-beregning

af spørgsmå-

lene:

Hvor høj er du?

Hvad vejer du?

I analysen ser vi dem, som ligger i vægtgrupperne moderat og svær overvægt,

som en samlet gruppe af overvægt.

Figur 8.1: Procentdele af overvægt og undervægt fordelt på survey og den hetero-

seksuelle undersøgelse

Undervægtig

Normalvægt

Survey

Moderat overvægt

Svær overvægt

Heteroseksuel undersøgelse

HBT-personerne er i lidt mindre grad overvægtige end heteroseksuelle personer

(Figur 8.1). Den svenske undersøgelse fandt ligeledes, at HBT-personer i Sverige

var mindre overvægtige end resten af den svenske befolkning.

Resultater fra

SUSY 2005 viser, at der er 11 % svært overvægtige i den danske befolkning.

Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987, Statens Institut for

Folkesundhed, København, 2006 s. 114.

BMI beregnes efter formlen kg/m². Vi har brugt WHO’s definitioner af vægtgrupper,

som er følgende: Undervægt BMI < 18,5, Normalvægt

≤

18,5 BMI < 25,0, Moderat over-

vægt

≤

25,0 BMI < 30,0, Svær overvægt BMI

≥

30,0.

Roth, Niklas, Boström, Gunnel & Nykvist, Karin,

Hälsa på lika vilkår? Hälsa och

livsvilkår bland HBT-peroner,

Statens Folkhälsoinstitut, Stockholm, 2006 s.38.

Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987, Statens Institut for

Folkesundhed, København, 2006 s. 114.

Det vil sige, at de, der har svaret på vores heteroseksuelle kontrolundersøgelse og

survey, i højere grad er svært overvægtige end resten af befolkningen.

Blandt HBT-personer i survey er der større tendens til overvægt hvis personen har

en partner, ingen eller kort uddannelse eller bor i en by med under 20.000 ind-

byggere i Nordjylland. Der er ingen statistiske forskelle på seksuel orientering el-

ler transkønnethed i survey.

I bannerundersøgelsen er det de transkønnede i alderen 45 år +, som er mest over-

vægtige, ligesom de, der bor på Sjælland, har større andel overvægtige end i de

øvrige regioner.

8.2

Rygning

Rygning er en af de store risikofaktorer for dødelighed i Danmark. Rygning øger

også risikoen for en lang række sygdomme som fx lungekræft og hjerte-kar-syg-

domme. Storrygere dør ca. 8-10 år for tidligt sammenlignet med dem, der aldrig

ryger.

Rygning er målt ved spørgsmålet:

Ryger du dagligt?

Svarmulighederne var:

Nej,

ja mindre end 15 gange om dagen, ja, mere end 15 gange om dagen.

De, der har

røget mere end 15 gange om dagen, beregnes til at tilhøre en storrygergruppe.

Tabel 8.1: Procentdele der ryger dagligt

Survey

Nej .......................

Ja, i gennemsnit

mindre end 15 gange

om dagen .............

Ja, i gennemsnit

mere end 15 gange

om dagen .............

I alt .......................

Antal (N) ...............

Banner-

undersøgelse

Heteroseksuel

undersøgelse

SUSY

2005

100

946

100

2.412

100

523

14.566

Tabel 8.1 viser, at HBT-personerne i survey (14 %) i højere grad ligger i storry-

gergruppen end den heteroseksuelle kontrolgruppe (11 %). I befolkningen som

helhed viser SUSY 2005, at 17 % er storrygere (tabel 8.1). HBT-personerne i sur-

vey ryger altså ikke ligeså meget som resten af befolkningen.

Blandt HBT-personer i survey er det oftere de enlige som ikke har en partner,

samt dem der ikke har en uddannelse eller som har en kort uddannelse som ryger

mest.

Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987, Statens Institut for

Folkesundhed, København, 2006 s. 76. SUSY 2005 har spurgt til rygning på en anderle-

des måde end os hvilket har indebåret at vi kun har kunnet sammenligne storrygere.

Figur 8.2: Procentdele mænd og kvinder der ryger mere end 15 gange dagligt, op-

delt på alder i survey og den heteroseksuelle undersøgelse

Mænd der ryger mere end 15 gange om dagen

Survey

Kvinder der ryger mere end 15 gange om dagen

Survey

Heteroseksuel undersøgelse

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

I de unge aldre, 16-29 år, ryger kvinderne oftere dagligt end HBT-mændene.

HBT-mændene i alderen over 45 år ryger dobbelt så ofte mere end 15 gange om

dagen end de heteroseksuelle mænd i kontrolgruppen (Figur 8.2). De heteroseksu-

elle mænd ryger dog mindre end resten af befolkningens mænd, hvilket indebær at

HBT-mændene ikke ryger mere end befolkningens mænd.

Den svenske under-

søgelse viste ligeledes, at HBT-personer røg dagligt i større omfang end resten af

den svenske befolkning.

Figur 8.3: Procentdele kvinder i 30-44 års alderen, der ryger mere end 15 gange

dagligt, opdelt på seksuel orientering, i survey

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

I survey var det de transkønnede kvinder i 30-44 års alderen, der oftest var stor-

rygere. Bannerundersøgelsen bekræfter, at det er de transkønnede kvinder, der ry-

ger mest blandt HBT-personer (Figur 8.3). I bannerundersøgelsen var det de trans-

kønnede kvinder, som levede sammen med en partner, hvor den største andel var

storrygere.

Se bilagstabel 9.1.

Roth, Niklas, Boström, Gunnel & Nykvist, Karin,

Hälsa på lika vilkår? Hälsa och

livsvilkår bland HBT- peroner,

Statens Folkhälsoinstitut, Stockholm, 2006 s. 51.

8.3

Alkohol

Der var i undersøgelsen tre spørgsmål, der målte alkoholforbrug:

Hvor tit drikker

du noget, der indeholder alkohol? Hvor mange genstande drikker du typisk, når

du drikker alkohol?

Hvor tit drikker du fem genstande eller flere ved samme

lejlighed?

Ud fra de tre variable, der målte alkoholforbruget i undersøgelsen, har vi lavet en

måling på, hvor mange der ligger i højrisikogruppen i deres alkoholforbrug. De,

der er inkluderet i denne højrisikogruppe, er dem, der har svaret ja på mindst to af

de tre følgende antagelser: de drikker 3-7 gange om ugen, de drikker typisk 5-10

eller flere genstande, når de drikker, og de drikker fem eller flere genstande dag-

ligt eller ugentligt. Disse menes at være i risikogruppen for et sundhedsskadeligt

alkoholforbrug, i følge AUDIT-testen.

Figur 8.4: Procentdele af hvor tit de drikker fem eller flere end fem genstande, når

de drikker alkohol, i survey og den heteroseksuelle undersøgelse

Næsten

dagligt/dagligt

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Aldrig

Survey

Heteroseksuelundersøgelse

Forskning har vist, at drikkemønstret spiller en rolle i alkohols virkning på syge-

lighed og dødelighed. Hvis man har et lille, men jævnt alkoholforbrug, er alkohol-

relateret dødelighed mindre, end hvis man drikker store mængder alkohol på en

gang – såkaldt ”binge drinking”.

Drikkemønstret i HBT-survey og den heteroseksuelle undersøgelse adskiller sig

på den måde, at HBT-personer drikker sjældnere 1-3 gange om måneden, men når

de så endelig drikker, så drikker de gerne 5-10 genstande på en gang. I den hetero-

seksuelle kontrolundersøgelse drikker de lidt oftere end HBT-personerne, men til

gengæld færre genstande pr. gang. Det betyder, at HBT-personer i højere grad

praktiserer såkaldt ”binge drinking” end den heteroseksuelle kontrolgruppe. Figur

8.4 viser, at HBT-personer oftere ugentligt drikker mere end 5 genstande pr. gang,

når de drikker, end de heteroseksuelle personer gør. Dette gælder også for resten

http://www.psyknet.dk/tidligere%20emner/Alkoholtest/alkoholtest.htm

Kjøller, Juel og Kamper-Jørgensen, Folkesundhedsrapporten Danmark, Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, 2007, s. 212.

af befolkningen, hvor det kun er 10 %, der drikker over 5 genstande pr. gang, når

de drikker.

Figur 8.5: Procentdele mænd og kvinder, som ligger i en højrisikogruppe af højt al-

koholforbrug, opdelt på alder, i survey og den heteroseksuelle undersøgelse

Mænd højrisikogruppe alkoholforbrug

Survey Heteroseksuel undersøgelse

Kvinder højrisikogruppe alkoholforbrug

Survey Heteroseksuel undersøgelse

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

Mændene er generelt set dem, der i begge undersøgelser har størst tendens til at

ligge i risikogruppen med et højt alkoholforbrug. Mændene i 30-40 års alderen

blandt HBT-personer har en væsentlig større andel i risikogruppen end de hetero-

seksuelle mænd i kontrolgruppen (Figur 8.5) Den svenske undersøgelse viste og-

så, at HBT-personer havde en større risikokonsumtion af alkohol end resten af den

svenske befolkning.

I deres undersøgelse var der signifikant forskel på de unge

HBT-kvinders forbrug og resten af befolkningen, mens det i vores undersøgelse er

HBT-mændene i 30-40 års alderen, der har et større risikoforbrug.

Det er blandt HBT-personer i survey mændene og dem der bor i de store byer som

Århus, Odense, Aalborg eller København der har større risiko for at have et højt

alkoholforbrug. I bannerundersøgelsen er det kvinderne, der har en større tendens

til højt alkohol forbrug.

8.4

Illegale stoffer

Illegale stoffer blev målt med hjælp af spørgsmålet:

Har du nogensinde prøvet et

eller flere af følgende stoffer?

Svarmulighederne var:

Nej, ja inden for den seneste

måned, ja inden for det seneste år

eller

ja tidligere.

I analysen har vi set på dem,

der har prøvet stoffet inden for det seneste år.

Roth, Niklas, Boström, Gunnel & Nykvist, Karin,

Hälsa på lika vilkår? Hälsa och

livsvilkår bland HBT- peroner,

Statens Folkhälsoinstitut, Stockholm, 2006 s. 56-57.

Tabel 8.2: Procentdele der inden for det seneste år har prøvet nogen af følgende

stoffer

Bannerun-

dersøgelse

(16-44 år)

1.788 pers.

Heteroseksuel

undersøgelse

(16-44 år)

SUSY

2005

(16-44 år)

Survey

(16-44 år)

Hash* .......................

Amfetamin ................

Ecstasy.....................

Kokain ......................

LSD ..........................

Heroin.......................

Psilocybinsvampe .....

Andre stoffer* ...........

Der var ikke mange forskelle at finde i survey og den heteroseksuelle kontrolun-

dersøgelse. De to steder, hvor HBT-personer adskiller sig lidt på, er i brugen af

hash og andre stoffer. HBT-personer har røget lidt mere hash og taget andre stof-

fer det sidste år end de heteroseksuelle personer og resten af befolkningen. I ban-

nerundersøgelsen har vi fået fat i mange flere, der har brugt stoffer inden for det

seneste år, end i resten af befolkningen og i survey. De har brugt hash, ecstasy og

kokain i meget større omfang (Tabel 8.2).

Figur 8.6: Procentdele af mænd og kvinder der har røget hash inden for det sidste

år, opdelt på alder, i survey og den heteroseksuelle undersøgelse

Mænd der har røget hash inden for det sidste år

Survey SUSY2005

Kvinder der har røget hash inden for det sidste år

Survey SUSY2005

16-24 år

25-44 år

45-64 år

65+år

16-24 år

25-44 år

45-64 år

65+år

Der er signifikant forskel på, hvor meget HBT-kvinderne ryger hash i forhold til

resten af befolkningen. I alderen 16-64 år ryger HBT-kvinderne i højere grad hash

end kvinderne i resten af befolkningen. Blandt mændene er det kun i alderen 16-

24 år, at HBT-mændene ryger mere hash end resten af befolkningen

(Figur 8.6).

Blandt HBT-personer i survey er der størst tendens til hashrygning i de unge år,

samt hvis personen er enlig og bor i hovedstadsområdet.

Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987, Statens Institut for

Folkesundhed, København, 2006 s. 121.

Figur 8.7: Procentdele af HBT-kvinder der har røget hash inden for det seneste år,

opdelt på seksuel orientering, i survey

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

Blandt HBT-personerne viser det sig, at det er anstrøgskvinderne, der oftest har

røget hash i det sidste år (Figur 8.7). Gruppen med anstrøg og de biseksuelle ryger

mest i den unge alder, hvorefter forbruget mindskes ved højere alder. I de andre

grupper er der ikke en sammenhæng med alder. I bannerundersøgelsen er det lige-

ledes kvinderne, der har røget mest hash, men her er det de biseksuelle kvinder.

8.5

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet blev målt ved hjælp af spørgsmålet:

Hvis vi ser på det sidste år,

hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din aktivitet i fritiden?

Tabel 8.3: Procentdele af aktivitet i fritiden det seneste år

Survey

Stillesiddende.........

Lettere motion ........

Motionsidræt ..........

Konkurrenceidræt ..

I alt .........................

Antal (N).................

100

946

Banner-

undersøgelse

100

2.412

Heteroseksuel

undersøgelse

100

523

SUSY

2005

100

14.566

Ligesom i resten af befolkningen er der relativt flest HBT-personer, der udøver

lettere motion, hvor man går eller cykler til og fra arbejde mv. Der er dog en for-

skel på, hvor meget stillesiddende fritid HBT-personer har og resten af befolkning

(SUSY 2005). HBT-personer tenderer imidlertid at have en meget mere stillesid-

dende fritid end resten af befolkningen. Vores heteroseksuelle kontrolgruppe hav-

de dog lige så meget stillesiddende fritid som HBT-personer således, at vores un-

dersøgelser skiller sig meget fra SUSY 2005-undersøgelsens svarresultater (Tabel

8.3). Hvad grunden til denne forskel kan bestå i er svær at sige. Det kan være et

metodisk problem, eller måske er det sådan, at Catinéts paneldeltagere i bund og

grund er mere stillesiddende i deres fritid.

Blandt HBT-personer i survey er det oftest dem der bor i byer med over 40.000

indbyggere, som har en tendens til at være mere stillesiddende i deres fritid, hvor

der i de store byer som København, Århus, Odense og Aalborg er mindst stille-

siddende aktivitet i fritiden.

Der var ikke nogen signifikant forskel på seksuel orientering/kønsidentitet, køn

eller alder og fysisk aktivitet i hverken survey- eller bannerundersøgelsen.

8.6

Sammenfatning

Overvægt og undervægt

Der er en lidt mindre andel overvægtige HBT-personer end heteroseksuelle perso-

ner. Blandt HBT-personer i survey er det de biseksuelle mænd i 30-44 års alderen,

der har den største andel af overvægtige. I bannerundersøgelsen er det de trans-

kønnede mænd i 45 års alderen, som bor på Sjælland, der har den største andel af

overvægtige.

Rygning

Der var en større andel HBT-personer, der var storrygere, end i den heteroseksuel-

le kontrolundersøgelse, men ikke i forhold til resten af befolkningen. Blandt HBT-

personer i survey er det de unge kvinder, hvor andelen af storrygere er størst i for-

hold til de heteroseksuelle kvinder i kontrolundersøgelsen. I survey er det de

transkønnede kvinder i 30-44 års alderen, der oftest er storrygere. Bannerundersø-

gelsen bekræfter surveys resultater samt uddyber, at transkønnnede, der lever

sammen med en partner, ryger mere end enlige.

Alkohol

HBT-personer har et andet alkoholforbrug end de heteroseksuelle. HBT-personer i

survey har en mere markant tendens til ”binge drinking”, end de heteroseksuelle

har. HBT-personer i survey har et større alkoholforbrug end de heteroseksuelle i

kontrolgruppen.

Illegale stoffer

Det var mere almindeligt blandt HBT-personer i både survey- og bannerundersø-

gelsen at ryge hash end blandt de heteroseksuelle. HBT-kvinderne ryger mere

hash end de heteroseksuelle kvinder i alle alderskategorier. Hashrygningen var

stærkt afhængig af alder i alle tre undersøgelser. Der blev røget mest i de yngre år

for at falde med stigende alder. I survey var det anstrøgskvinderne, der røg mest,

og i bannerundersøgelsen var det de biseksuelle kvinder. HBT-personer i banner-

undersøgelsen har brugt hash, ecstasy og kokain i meget større omfang end resten

af befolkningen har.

Fysisk aktivitet

HBT-personer i survey havde tendens til mere stillesiddende fritid end resten af

befolkningen. Det var større andel af dem, der boede i byer med over 40.000 ind-

byggere, der havde en mere stillesiddende fritid, hvor de, der boede i de største

byer, København, Århus, Odense og Aalborg, havde mindst stillesiddende fritid.

Psykisk trivsel

I dette kapitel vil vi beskæftige os med psykisk trivsel, der omfatter en lang række

spørgsmål om psykisk velbefindende, vitalitet, stress og selvmord samt selv-

mordsforsøg.

9.1

Psykisk velbefindende og vitalitet

Vi har til dette spørgsmål brugt to skalaer fra SF-36, som også indgik i SUSY-un-

dersøgelsen 2005.

Dårligt psykisk velbefindende blev målt ved hjælp af sammenlægning af følgende

spørgsmål og svar om, hvordan de havde haft det i de sidste fire uger:

•

Har du været meget nervøs? Hele tiden, det meste af tiden, noget af tiden.

•

Har du været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig? Hele tiden, det meste

af tiden, noget af tiden.

•

Har du følt dig trist til mode? Hele tiden, det meste af tiden, noget af tiden.

•

Har du følt dig rolig og afslappet? Noget af tiden, lidt af tiden, på intet tids-

punkt.

•

Har du været glad og tilfreds? Noget af tiden, lidt af tiden, på intet tidspunkt.

Lav vitalitet blev målt ved hjælp af sammenlægning af følgende spørgsmål og

svar om, hvordan de havde haft det i de sidste fire uger:

•

Har du følt dig veloplagt og fuld af liv? Noget af tiden, lidt af tiden, på intet

tidspunkt.

•

Har du været fuld af energi? Noget af tiden, lidt af tiden, på intet tidspunkt.

•

Har du følt dig træt? Hele tiden, det meste af tiden, noget af tiden.

•

Har du følt dig udslidt? Hele tiden, det meste af tiden, noget af tiden.

I analysen præsenteres de, der udelukkende har haft et godt eller dårligt psykisk

velbefindende samt udelukkende lav eller høj vitalitet, mens personer, der har af-

givet svar ”midt imellem”, er udeladt af analyserne.

Tabel 9.1: Procentdel med udelukkende godt og dårligt psykisk velbefindende samt

lav og høj vitalitet

Survey

Godt psykisk

velbefindende .......

Dårligt psykisk

velbefindende .......

Høj vitalitet ............

Lav vitalitet ............

Bannerunder-

søgelse

Heteroseksuel

undersøgelse

SUSY 2005

Vi har efterlignet de to skalaer med undtagelse af en udelukkelse af svaret

”en del af

tiden”,

som ikke er kommet med i vores spørgeskema.

Generelt er det sådan i alle fire undersøgelser, at det er mange, der har vurderet

deres psykiske velbefindende og vitalitet til at være god. Men blandt HBT-perso-

ner i survey- og i bannerundersøgelsen er der dog flere, der har vurderet deres

psykiske velbefindende til at være dårligt og vitalitet til at være lav i forhold til de

heteroseksuelle personer (Tabel 9.1). I en sammenligning mellem SUSY og den

heteroseksuelle undersøgelse vises der ingen forskel, når man ser på køn, men i

forhold til alder er der flere af de unge HBT-personer mellem 16-29 år, der har

større andel af lav vitalitet i forhold til den heteroseksuelle undersøgelse.

Blandt HBT-personer i survey havde kvinderne og de unge dårligst psykisk velbe-

findende og lav vitalitet. Hvorpå mændene, de ældre og dem i Københavnsområ-

det havde bedst psykisk velbefindende og høj vitalitet. Anstrøgsgruppen var dem

blandt HBT-personerne, der havde lavest vitalitet, hvor de transkønnede havde

højest vitalitet.

Figur 9.1: Procentdel af dårligt psykisk velbefindende (til venstre) og lav vitalitet (til

højre), opdelt på alder og seksuel orientering i bannerundersøgelsen

Dårligt psykisk velbefindende

Homoseksuel

Lav vitalitet, banner

Transkønnet

Med anstrøg

Biseksuel

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

I survey var der ingen signifikante forskelle mellem seksualitetsgrupperne med

hensyn til psykisk velbefindende. Men i bannerundersøgelsen var det de transkøn-

nede og biseksuelle i 16-29 års alderen, der havde størst andel med dårligt psykisk

velbefindende, og det var også de transkønnede, der havde størst andel med lav

vitalitet i alderen 16-44 år. I bannerundersøgelsen har de unge altså klart en lavere

vitalitet og dårligere psykisk velbefindende end de andre aldersgrupper (Figur

9.1).

9.2

Stress

Stress er målt ved hjælp af spørgsmålet:

Føler du dig stresset i din dagligdag?

Med svarmuligheder:

Ja ofte, ja af og til, nej (næsten aldrig), ved ikke.

I de føl-

gende analyser præsenteres de, der ofte har følt sig stressede i hverdagen.

Tabel 9.2: Procentdel af følelse af stress i dagligdagen

Survey

Ja, ofte ....................

Ja, af og til ...............

Nej, (næsten aldrig) .

Ved ikke...................

I alt ..........................

Antal (N) ..................

100

946

Banner-

undersøgelse

100

2.412

Heteroseksuel

undersøgelse

100

523

SUSY

2005

100

14.566

HBT-personerne i survey er tilsyneladende mere stressede end de heteroseksuelle

i kontrolundersøgelsen, men denne forskel er ikke statistisk signifikant (Tabel

9.2). I den svenske undersøgelse var der imidlertid stor forskel mellem HBT-per-

soner og resten af den svenske befolkning. HBT-personer havde fire gange så stor

andel følelse af stress i hverdagen end resten af befolkningen i Sverige.

En nærmere analyse viser, at kvinderne oftere føler sig stressede i deres hverdag

end mændene, men forskellen er ikke stor nok til at være statistisk signifikant. Der

findes dog en sammenhæng mellem stress og byområde, idet de, der bor i Køben-

havnsområdet, har den højeste forekomst af personer, der ofte føler sig stressede i

hverdagen, end dem der bor i små byer.

9.3

Selvmordstanker

For at få svar på spørgsmål om selvmordstanker og selvmordsforsøg stillede vi to

spørgsmål, som blev stillet i SUSY 2005-undersøgelsen. Lignende spørgsmål blev

også stillet i den svenske HBT-undersøgelse 2005. Spørgsmålet, vi stillede for at

undersøge selvmordstanker, var:

Har du inden for det seneste år tænkt på at tage

dit eget liv, selvom du faktisk ikke ville gøre det?

Med svarmulighederne:

Ja, nej

ved ikke.

Tabel 9.3: Procentdel af selvmordstanker inden for det sidste år

Survey

Ja ...........................

Nej ..........................

Ved ikke .................

I alt .........................

Antal (N) .................

100

946

Banner-

undersøgelse

100

2.412

Heteroseksuel

undersøgelse

100

523

SUSY

2005

100

11.238

Det er i survey dobbelt så stor andel HBT-personer, der har tænkt på at tage deres

eget liv inden for det sidste år, end i SUSY 2005. I bannerundersøgelsen er det

endda ca. 3 gange så stor andel, der har tænkt på at tage deres eget liv i forhold til

SUSY-undersøgelsens tal (Tabel 9.3).

Figur 9.2: Procentdel af mænd og kvinder der har haft selvmordstanker inden for

det seneste år, opdelt på alder i survey og den heteroseksuelle undersøgelse

Mænds selvmordstanker inden for det sidste år

Survey

Kvinders selvmordstanker inden for det sidste år

Survey

Heteroseksuel undersøgelse

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

Figur 9.2 viser, at i alle aldersgrupper blandt både mænd og kvinder, er pro-

centdelen, der har haft selvmordstanker inden for det sidste år, større blandt HBT-

personer end blandt heteroseksuelle i den sammenlignende undersøgelse. Forskel-

lene er især markante blandt mænd i 30-44 års alderen og blandt kvinder i alderen

16-29 år. I øvrigt er det et klart mønster, at procentdelen, der har haft selvmords-

tanker, falder med stigende alder både blandt HBT-personer og heteroseksuelle.

Blandt HBT-personer i survey er det i højere grad dem der ikke har en partner der

har flere selvmordstanker.

Figur 9.3: Procentdel af selvmordstanker inden for det seneste år, opdelt på seksu-

el orientering i survey

Homoseksuelle

Heter/homo+homo/hetero

Biseksuelle

Transkønnede

De transkønnede og de homoseksuelle er blandt de HBT-personer i survey, der

har haft færrest selvmordstanker det sidste år, hvor de biseksuelle og anstrøgsper-

sonerne er dem, der har haft flest selvmordstanker (Figur 9.3). Bannerundersøgel-

sen understøtter resultaterne fra survey.

Figur 9.4: Procentdel af mænds og kvinders selvmordstanker inden for det seneste

år, opdelt på alder og seksuel orientering i survey

Mænds selvmordstanker, survey

Homoseksuel

Kvinders selvmordstanker, survey

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnede

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnede

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

I survey er det mændene i anstrøgsgruppen i alderen over 45 år, der har haft flest

selvmordstanker blandt HBT-mændene i denne alderskategori. Blandt de biseksu-

elle var der stor forskel på selvmordstanker hos kvinder og mænd. De biseksuelle

mænd i 30-44 års alderen havde haft fire gange så stor andel selvmordtanker end

de biseksuelle kvinder det sidste år (Figur 9.4).

Figur 9.5: Procentdel af kvinders selvmordstanker, opdelt på alder og seksuel ori-

entering, i bannerundersøgelsen

Kvinder 16-29 år

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Kvinder 45 år+

Transkønnet

I bannerundersøgelsen var det de unge biseksuelle kvinder, der havde haft størst

andel selvmordstanker, og anstrøgskvinderne over 45 år (Figur 9.5).

9.4

Selvmordsforsøg

I det foregående beskæftigede vi os med selvmordstanker, men i dette afsnit vil vi

se nærmere på selvmordsforsøg, dvs. at der har været tale om konkrete handlinger

for at begå selvmord, uden at det er lykkedes. Spørgsmålet vi stillede for at under-

søge selvmordsforsøg var:

Har du nogensinde forsøgt at tage dit eget liv?

Med

svarmulighederne:

Nej, ja inden for det sidste år, ja tidligere, ønsker ikke at svare.

I analysen præsenteres dem, der har svaret ja, som en samlet gruppe.

Tabel. 9.4: Procentdel af selvmordsforsøg

Survey

Nej .....................................

Ja, inden for det sidste år...

Ja, tidligere ........................

Ønsker ikke at svar ............

I alt .....................................

Antal (N) ............................

100

946

Banner-

undersøgelse

100

2.412

Heteroseksuel

undersøgelse

100

523

SUSY

2005

100

11.238

Tabel 9.4 viser, at HBT-personer i dobbelt så stor andel har forsøgt at tage deres

eget liv i sammenligning med respondenter i den heteroseksuelle undersøgelse og

fire gange så stor en andel i sammenligning med SUSY-undersøgelsens resultater

for hele befolkningen. Bannerundersøgelsen viser endda en endnu højere procent-

andel, der har forsøgt selvmord.

Figur 9.6: Procentdel af mænd og kvinder der har forsøgt selvmord, opdelt på alder

i survey og den heteroseksuelle undersøgelse

Mænd der har forsøgt selvmord

Survey

Kvinder der har forsøgt selvmord

Survey

Heteroseksuel undersøgelse

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

Figur 9.6 viser, at i alle aldersgrupper blandt både mænd og kvinder, er procentde-

len, der har forsøgt selvmord, større blandt HBT-personer end blandt hetero-

seksuelle i den sammenlignende undersøgelse. Analysen viser, at der er signifi-

kant forskel på HBT-kvinderne og de heteroseksuelle kvinders forsøg på selvmord

i de unge år og i de ældste år, mens forskellen blandt de midaldrende (30-44 år)

ikke er signifikant. HBT-mændene har i alderen 30 år og opefter større andel med

selvmordsforsøg end de heteroseksuelle mænd.

I begge undersøgelser er der desuden en markant forskel på kvindernes og mæn-

denes andel med selvmordsforsøg, idet kvinderne har en dobbelt så stor andel, der

har forsøgt selvmord end mændene (Figur 9.6). Dette mønster passer meget godt

sammen med Center for Selvmordsforsknings statistik, som viser, at kvinderne of-

test har forsøgt selvmord.

Blandt HBT-personer i survey er det flest kvinder og unge der har forsøgt selv-

mord. Det er også oftere dem med ingen eller kort uddannelse som i højere grad

har forsøgt selvmord.

Figur 9.7: Procentdel af mænd og kvinder der har forsøgt selvmord, opdelt på alder

og seksuel orientering, i survey

Mænd der har forsøgt selvmord, survey

Homoseksuel

Kvinder der har forsøgt selvmord, survey

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

16-29 år

30-44 år

45 år +

16-29 år

30-44 år

45 år +

I survey er det de biseksuelle kvinder, der oftest har forsøgt selvmord. De har

størst andel med selvmordsforsøg i de unge år, hvor der også er mange unge ho-

moseksuelle kvinder, der har forsøgt selvmord (Figur 9.7).

Figur 9.8: Procentdele af selvmordsforsøg, opdelt på alder og seksuel orientering, i

bannerundersøgelsen

16-29 år

30-44 år

45 år +

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, s.126.

I bannerundersøgelsen var det de transkønnede og de biseksuelle, der oftest havde

forsøgt selvmord. Blandt de unge (16-29 år) var det de biseksuelle, som havde den

største andel selvmordsforsøg (Figur 9.8). De transkønnede mænd i 30 års alderen

og op efter havde væsentligt større andel af selvmordsforsøg end de øvrige seksu-

alitetsgrupper.

De transkønnedes selvmordsforsøg var ikke afhængig af hverken bopælsområde,

samlivsstatus, uddannelse eller alder. Det var kun i forhold til køn, hvor der var en

forskel, da det var de transkønnede mænd, som havde forsøgt selvmord i størst

andel.

De andre seksuelle orienteringer var afhængige af uddannelse og alder. Det var i

større grad dem med ingen uddannelse eller kort uddannelse, som havde forsøgt

selvmord og de unge i 16-29 års alderen. Når alderen stiger falder, andelen af

selvmordsforsøg.

9.4.1

Alder ved første selvmordsforsøg

Et interessant spørgsmål er, hvornår det første selvmordsforsøg finder sted, fordi

det viser, på hvilket tidspunkt i livet de alvorlige personlige kriser starter.

Figur 9.9: Procentdele af selvmordsforsøg, opdelt på alder ved første forsøg, i sur-

vey, bannerundersøgelsen og den heteroseksuelle undersøgelse

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Survey

Bannerundersøgelse

Heteroseksuel undersøgelse

4-12 år

13-19 år

20-24 år

25-30 år

30 år+

Figur 9.9 viser, at de fleste selvmordsforsøg blev forsøgt i alderen 13-19 år. Dette

resultat genfindes i alle tre undersøgelser. Det var dog en større andel i survey- og

bannerundersøgelsen, som havde forsøgt selvmord første gang i 4-12 års alderen

end i den heteroseksuelle undersøgelse.

9.5

Sammenfatning

Psykisk velbefindende og vitalitet

HBT-personer i survey har større andel med dårligt psykisk velbefindende og lav

vitalitet i forhold til den heteroseksuelle kontrolundersøgelse. Der er en større an-

del af de unge i 16-29 års alderen, der har lav vitalitet end de unge i kontrolgrup-

pen. Det er kvinderne og de unge, der har størst andel af dårligt psykisk velbefin-

dende og lav vitalitet. I bannerundersøgelsen var det de transkønnede, der havde

størst andel med dårligt velbefindende blandt de unge og lav vitalitet i alderen 16-

44 år.

Stress

Der er ikke signifikant forskel på HBT-personer i survey og den heteroseksuelle

kontrolgruppe, når det handler om ’ofte’ at føle sig stressede. Den største andel af

HBT-personer, der føler sig stressede, bor i Københavnsområdet. I bannerunder-

søgelsen var det de transkønnede, og dem der havde andet køn, som var i 16-29

års alderen og ingen uddannelse havde, som havde højst forekomst af stress i

hverdagen.

Selvmordstanker

Der var dobbelt så stor andel af HBT-personer i survey og tre gange så stor andel i

bannerundersøgelsen, som havde haft selvmordstanker inden for det seneste år i

forhold til resten af den danske befolkning. Kvinderne har generelt flest selv-

mordstanker af HBT-personerne. De biseksuelle mænd i 30-44 års alderen havde

dog haft væsentlig højere andel selvmordstanker end de biseksuelle kvinder i sam-

me aldersgruppe. Anstrøgsmændene i 45 år + alderen havde større andel selv-

mordstanker end resten af HBT-mændene i samme alderskategori. I bannerunder-

søgelsen var det ligeledes de biseksuelle og anstrøgsgruppen, som havde haft flest

selvmordstanker det sidste år.

Selvmordsforsøg

HBT-personer har fire gange så stor andel af selvmordsforsøg i forhold til resten

af befolkningen. Det er i største andel de biseksuelle kvinder, der har forsøgt selv-

mord. I bannerundersøgelsen var det de biseksuelle i 16-29 års alderen og de

transkønnede i alderen 30 år og op opefter, der havde størst andel selvmordsfor-

søg. De første selvmordsforsøg blev i alle tre undersøgelser i størst andel forsøgt i

alderen 13-19 år. Det, som dog er slående, er, at der både i survey- og bannerun-

dersøgelsen er mellem 6-9 % af selvmordsforsøgene, som blev forsøgt i alderen 4-

12 år, hvor der i den heteroseksuelle undersøgelse ikke var nogen, der havde for-

søgt selvmord i så tidlig en alder.

Sociale relationer og fritid

I dette kapitel analyseres sociale relationer, fritid og tiltro til forskellige institutio-

ner i samfundet. Der er tale om nogle aspekter af levekårene, som ofte bliver over-

set, men som spiller en vigtig rolle i de fleste menneskers liv.

10.1 Sociale relationer

De sociale relationer er undersøgt gennem nogle få spørgsmål om respondenternes

praktiske og følelsesmæssige netværk og ensomhed:

•

Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer, kan du da

regne med at få hjælp fra andre?

•

Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde mest lyst til at

være sammen med andre?

•

Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller har brug for støtte?

Disse tre spørgsmål tegner tilsammen et væsentligt billede af respondenternes so-

ciale relationer på en kvalitativ måde.

Figur 10.1: HBT-personer og heteroseksuelle fordelt efter om de kan få praktisk

hjælp fra andre. Survey

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Homoseksuel

Med anstrøg

Ja, helt sikkert

Biseksuel

Ja, måske

Transkøn

Nej

Ved ikke

Hetero

Der er ingen signifikante forskelle mellem personer med forskellig seksualitet. 70-

75 % mener, at de ’helt sikkert’ kan få hjælp, mens 20-25 % har svaret ’ja, må-

ske’. Kun 4 % tror ikke, de kan få hjælp. I SUSY fra 2005 svarede 5,7 % af hele

befolkningen, at de ikke kunne få praktisk hjælp. Resultaterne i denne undersøgel-

se ligger altså på niveau med SUSY 2005.

Figur 10.2: HBT-personer og heteroseksuelle fordelt efter om de er ensomme (uøn-

skede alene). Survey

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Homoseksuel

Med anstrøg

Ofte

Biseksuel

Transkøn

Sjældent

Nej

Hetero

En gang imellem

Figur 10.2 viser, at der er visse forskelle på ensomhed blandt personer i forskelli-

ge seksualitetsgrupper. Alle HBT-personer er signifikant mere ensomme end hete-

roseksuelle. De transkønnede er imidlertid mindre ensomme end de øvrige HBT-

kategorier.

I SUSY 2005 svarede 3,2 % af hele befolkningen, at de ’ofte’ var uønsket alene.

Resultaterne i denne undersøgelse ligger tilsyneladende lidt højere blandt HBT-

grupperne, dvs. de føler sig mere ensomme end befolkningen som helhed.

Figur 10.3: HBT-personer og heteroseksuelle fordelt efter om de har nogen, de kan

tale med, hvis de har brug for hjælp eller støtte. Survey

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Homoseksuel

Med anstrøg

Altid

Biseksuel

Transkøn

Aldrig

Hetero

For det meste

Nogen gange

Der er meget beskedne forskelle på svarene på spørgsmålet, om de har nogen at

tale med om problemer. Halvdelen har svaret ’altid’, mens en tredjedel har svaret

’for det meste’, mens ca. 15 % har svaret ’nogen gange’ og ’aldrig’. Der er samme

svarmønster blandt de heteroseksuelle og HBT-grupperne. Den eneste mindre af-

vigelse er, at de homoseksuelle oftere har nogen at tale med end de øvrige grup-

per. Denne forskel er imidlertid ikke statistisk signifikant.

Samlet mål for sociale relationer

På baggrund af de tre spørgsmål har vi valgt at konstruere et samlet mål for de so-

ciale relationer, som kombinerer disse til følgende tre kategorier:

•

Gode relationer:

Praktisk hjælp:

Helt sikkert

og ensomhed:

Nej

og nogen at ta-

le med:

Ja, altid

•

Dårlige relationer:

Praktisk hjælp:

Måske eller nej

og ensomhed:

Ofte og en

gang imellem

og nogen at tale med:

For det meste, nogen gange og nej.

•

Nogenlunde relationer:

Alle øvrige.

Figur 10.4: HBT-personer og heteroseksuelle fordelt efter om de har gode eller dår-

lige sociale relationer. Survey

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Homoseksuel

Med anstrøg

Gode relationer

Biseksuel

Nogenlunde

Transkøn

Dårlige relationer

Hetero

Efter vores definition af gode sociale relationer har ca. 25 % gode relationer med

en variation fra 17 % blandt ’med anstrøg’ til 27 % blandt ’heteroseksuelle’.

I vores definition af dårlige relationer har ca. 10 % dårlige relationer med en va-

riation fra 5 % blandt ’heteroseksuelle’ til 13 % blandt ’biseksuelle’ og ’med an-

strøg’.

Figur 10.4 viser imidlertid, at der ikke er klare og signifikante forskelle på seksua-

litetsgrupperne. Men heteroseksuelle har dog bedre sociale relationer end HBT-

personerne, og denne forskel er signifikant, hvis man opdeler respondenterne i to

grupper: HBT-personer og heteroseksuelle personer.

Spørgsmålet er desuden, om der er undergrupper af HBT-personer, der har speci-

elt gode eller dårlige sociale relationer.

Figur 10.5: Procentdel af HBT-personer med gode eller dårlige sociale relationer,

opdelt på køn, alder, regioner, samlivssituation og uddannelse. Survey

Køn:

Mand

Kvinde

Alder:

16-29 år

30-44 år

45 år +

Par/enlig:

Enlig

Par

Region:

Hovedstaden

Sjælland mv.

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Uddannelse:

Ingen uddannelse

Faglig uddannelse

Kort videregående

Mellemlang

Lang uddannelse

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Gode relationer

Nogenlunde

Dårlige relationer

Figur 10.5 viser, at der ikke er forskelle mellem HBT-mænd og HBT-kvinder, når

det handler om sociale relationer. Derimod er der aldersforskelle, idet de unge un-

der 30 år har dårligere relationer end de lidt ældre. De enlige har dårligere sociale

relationer end personer, der lever som par. Uddannelsesmæssigt er der også nogle

forskelle, men de tegner ikke et klart mønster. Det samme er tilfældet med HBT-

personer med bopæl i forskellige regioner.

Bannerundersøgelsens resultater ligner på mange måder surveyundersøgelsen,

men respondenterne i bannerundersøgelsen er dog generelt i en dårligere situation

end respondenterne i surveyundersøgelsen. Det er navnlig tilfældet for de trans-

kønnede og i mindre grad for de biseksuelle og de homoseksuelle. Vi har imidler-

tid valgt ikke at bringe disse resultater fra bannerundersøgelsen her.

10.2 Deltagelse i forskellige fritidsaktiviteter

For at få et billede af, hvilke aktiviteter HBT-personerne deltager i, er responden-

terne blevet bedt om at angive, hvilke aktiviteter på følgende liste de har deltaget i

inden for de seneste 12 måneder. Det er en meget summarisk opgørelse, og der

spørges bl.a. ikke til, hvor ofte eller hvor mange gange de har deltaget i diverse

aktiviteter. Der er tale om aktiviteter af meget forskellig art.

•

Uddannelse, fx aftenskole og kursus på arbejdsplads.

•

Politisk aktivitet, fx fagforeningsmøde, demonstration, skrive læserbreve.

•

Kulturel aktivitet, fx teater/biograf, kunstudstilling, sportsarrangement, offent-

ligt arrangement (natklub, koncert).

•

Religiøs aktivitet.

•

Cafébesøg.

•

Frivilligt arbejde

•

Privat fest og familiebegivenhed.

Der er ikke væsentlige forskelle mellem de forskellige seksualitetsgrupper med

hensyn til, hvilke aktiviteter de deltager i. Der er dog nogle forskelle og nuancer,

der er værd at nævne.

Homoseksuelle

deltager relativt meget i: ’kurser på arbejdsplads’, ’foreningsar-

bejde’, ’demonstrationer’, ’teater/biograf’, ’kunstudstilling’, ’religiøs sammen-

komst’ og cafébesøg. Til gengæld deltager de relativt lidt i: ’sportsarrangement’

og ’frivilligt arbejde’.

Med anstrøg

deltager relativt meget i: ’kurser på arbejdsplads’, ’aftenskole/kur-

sus’, ’fagforeningsmøde’, ’kunstudstilling’, ’offentligt arrangement’, ’cafébesøg’,

’private fester’ og ’større familiebegivenheder’. Der er ikke noget, som gruppen

deltager specielt lidt i.

Biseksuelle

deltager kun relativt meget i én ting: ’offentlige arrangementer’. Til

gengæld deltager de relativt lidt i: ’kurser på arbejdsplads’, ’foreningsarbejde’,

’sportsarrangementer’, ’offentligt arrangement’ og ’religiøse sammenkomster’.

Transkønnede

deltager relativt meget i: ’foreningsarbejde’, ’sportsarrangemen-

ter’ og ’frivilligt arbejde’, mens de deltager relativt lidt i næsten alle andre aktivi-

teter.

Heteroseksuelle

deltager relativt meget i: ’sportsarrangementer’, religiøse sam-

menkomster’, ’private fester’ og ’større familiebegivenheder’, mens der ikke rig-

tig er noget, som de deltager relativt lidt i.

På baggrund af surveyundersøgelsen kan vi konkludere, at homoseksuelle og ’an-

strøgsgruppen’ er klart mere aktive end biseksuelle og transkønnede, og det gæl-

der på et bredt spektrum af aktiviteter.

Hvis man sammenligner resultaterne fra surveyundersøgelsen med bannerunder-

søgelsen, viser det sig, at deltagerne i bannerundersøgelsen generelt er mere aktive

end deltagerne i survey. De er især mere aktive, når det handler om at deltage i

’offentligt arrangement’, ’cafébesøg’, ’kunstudstilling’, ’skrevet læserbrev’ og

’deltaget i demonstration’. De eneste aktiviteter, hvor deltagerne i surveyunder-

søgelsen er mest aktive, er ’kursus på arbejdsplads’ og ’fagforeningsmøde’.

Kvinderne er generelt lidt mere aktive end mændene, og specielt er de mere aktive

inden for følgende aktiviteter: ’aftenskole/kursus i fritid’, ’teater/biograf’, ’offent-

ligt arrangement’ og ’cafébesøg’, mens mændene kun er mere aktive end kvinder-

ne i ’foreningsarbejde’.

I forhold til alder er de unge mere aktive end de ældre på følgende aktiviteter:

’teater/biograf’, ’offentligt arrangement’, cafébesøg’ og ’privat fest’, mens de æl-

dre er mere aktive end de unge på følgende aktiviteter: ’kursus på arbejdspladsen’,

’fagforeningsmøde’, ’foreningsarbejde’, ’skrevet læserbrev’ og ’religiøs sammen-

komst’.

10.3 Religion og tro

Et særligt aspekt af levekårene er religiøs aktivitet, som er blevet mere fremtræ-

dende i den offentlige debat. I det foregående afsnit så vi, at 12 % havde deltaget i

religiøse sammenkomster i løbet af det sidste år. Spørgsmålet er, hvor ofte det fo-

rekommer.

Tabel 10.1: HBT-personer og heteroseksuelle fordelt efter religiøs aktivitet. Survey

HBT-personer

Dagligt .....................................................

Nogle gange om ugen .............................

Nogle gange om måneden.......................

Nogle gange om året ...............................

Aldrig .......................................................

Ønsker ikke at svare ................................

I alt ...........................................................

Antal ........................................................

32 %

54 %

100 %

1.005

Heteroseksuelle

31 %

56 %

100 %

523

Der er en mindre gruppe på 6 %, som er religiøst aktive ’dagligt’ eller ’nogle gan-

ge om ugen’, og en tilsvarende gruppe på 6 %, der er aktive ’nogle gange om må-

neden’. Man kan karakterisere 12 % af HBT-personer for at være religiøst aktive.

I den anden ende af spektret er 54 % af HBT-personer aldrig religiøst aktive,

mens 32 % højst er aktive nogle gange om året. I sammenligning med de hetero-

seksuelle, er der en tendens til, at de heteroseksuelle er lidt mere religiøst aktive

end HBT-personerne, men forskellene er for små til, at de er statistisk signifikan-

te.

Det skal også nævnes, at 27 % af HBT-personer slet ikke er tilsluttet nogen tros-

retning, mens 65 % er tilsluttet den danske folkekirke. De sidste 8 % er tilsluttet

forskellige andre trossamfund.

Der er ikke nævneværdige forskelle i den religiøse aktivitet blandt forskellige sek-

suelle grupper. Forskellene er små og ikke signifikante. De heteroseksuelle adskil-

ler sig heller ikke fra HBT-grupperne.

10.4 Tiltro til institutioner

Undersøgelsens spørgeskemaer indeholder et særligt spørgsmål om tillid eller til-

tro til forskellige institutioner i det danske samfund. Dette spørgsmål er interes-

sant, fordi seksuelle minoriteter i nogle tilfælde kan være i konflikt med samfun-

det og samfundets love og regler. Desuden føler de sig i nogle tilfælde diskrimine-

rede og dårligt behandlet.

Spørgsmålet lød:

Hvilken tiltro har du til følgende institutioner i samfundet?

Tabel 10.2: Hvor stor tiltro har HBT-personer til forskellige institutioner? Survey.

Procent

Meget

stor tillid

Sundhedssystem .......

Skole..........................

Politi ...........................

Sociale myndigheder .

Jobcenter* .................

Retsvæsen.................

Politisk system ...........

Fagforening* ..............

* Kun beskæftigede

Ikke

særlig

stor tillid

Ingen

tillid

Stor tillid

Ved ikke

I alt

100

Tabel 10.2 viser, at HBT-personer har ret delte meninger om deres tiltro til de for-

skellige institutioner. De har størst tiltro til ’retsvæsen’ efterfulgt af ’politi’, ’sko-

le’ og ’sundhedssystem’. I den anden ende af skalaen ligger ’jobcenter’, ’sociale

myndigheder’ og ’politisk system’, som de har mindst tiltro til. I det følgende vil

vi benytte den procentdel, der har ’meget stor tillid’ og ’stor tillid’ som indikator

på den samlede tillid til de forskellige institutioner.

Tabel 10.3: Procentdel af seksuelle grupper, der har ’meget stor’ eller ’stor’ tillid til

forskellige institutioner. Survey

Homo-

seksuelle

Sundhedssystem ...............

Skole..................................

Politi ...................................

Sociale myndigheder .........

Jobcenter* .........................

Retsvæsen.........................

Politisk system ...................

Fagforening* ......................

* Kun beskæftigede

Med

anstrøg

Bisek-

suelle

Trans-

kønnede

Hetero-

seksuelle

Tabel 10.3 viser, at de homoseksuelle er den gruppe, der generelt set har den stør-

ste tiltro til de forskellige institutioner. De øvrige seksuelle grupper ligger stort set

på et ensartet niveau. Det gælder også de heteroseksuelle, og der kan slet ikke

konstateres forskelle på HBT-personer og de heteroseksuelle.

Generelt har mændene større tiltro til institutionerne end kvinderne, bortset fra

fagforeningerne, som kvinderne har større tiltro til end mændene. I forhold til al-

der er der kun ved tiltro til jobcenter som der er signifikante forskelle at finde. De

unge har større tiltro jobcenter end de ældre HBT-personer.

Resultaterne fra bannerundersøgelsen ligner i høj grad resultaterne fra surveyun-

dersøgelsen, når man betragter de homoseksuelle og ’hetero/homogruppen’. Der-

imod er der markante afvigelser for de biseksuelle og de transkønnede, hvor del-

tagerne i bannerundersøgelsen har markant lavere tiltro til de forskellige instituti-

oner end deltagerne i surveyundersøgelsen.

10.5 Sammenfatning

Dette kapitel indeholder en række forskellige aspekter af levekårene, som har med

sociale relationer, aktiviteter i fritiden, religiøs virksomhed og tiltro til forskellige

institutioner i samfundet. Det er således en ”blandet landhandel”, men handler om

nogle vigtige dele af mange menneskers liv.

Sociale relationer

Gruppen af heteroseksuelle har bedre sociale relationer end HBT-personerne har.

Der er dog ikke nævneværdige forskelle mellem HBT-mænd og HBT-kvinder, når

det handler om sociale relationer. Derimod er der aldersforskelle, idet de unge

under 30 år har dårligere relationer end de lidt ældre. De enlige har dårligere soci-

ale relationer end personer, der lever som par.

Bannerundersøgelsens resultater ligner på mange måder survey undersøgelsens

resultater, men respondenterne i bannerundersøgelsen er dog generelt i en dårlige-

re situation end respondenterne i surveyundersøgelsen.

Fritidsaktiviteter

Deltagelse i fritidsaktiviteter er delt op i en række forskellige aktiviteter: uddan-

nelse, politisk aktivitet, kultur, religiøs aktivitet, cafébesøg, frivilligt arbejde og

private fester mv. Altså et meget blandet aktivitetsskema.

På baggrund af surveyundersøgelsen kan vi konkludere, at homoseksuelle og ’an-

strøgsgruppen’ er klart mere aktive end biseksuelle og transkønnede, og det gæl-

der på et bredt spektrum af aktiviteter.

Hvis man sammenligner resultaterne fra surveyundersøgelsen med bannerunder-

søgelsen, viser det sig, at deltagerne i bannerundersøgelsen generelt er mere aktive

end deltagerne i survey. De er især mere aktive, når det handler om at deltage i

’offentligt arrangement’, ’cafébesøg’, ’kunstudstilling’, ’skrevet læserbrev’ og

’deltaget i demonstration’. De eneste aktiviteter, hvor deltagerne i surveyundersø-

gelsen er mest aktive, er ’kursus på arbejdsplads’ og ’fagforeningsmøde’.

Religion

Med hensyn til religion kan man karakterisere 12 % af HBT-personerne for at

være religiøst aktive. I den anden ende af spektret har 54 % af HBT-personerne

aldrig været religiøst aktive, mens 32 % højst er aktive nogle gange om året. Det

skal også nævnes, at 27 % af HBT-personerne slet ikke er tilsluttet nogen trosret-

ning, mens 65 % er tilsluttet den danske folkekirke. De sidste 8 % er tilsluttet for-

skellige andre trossamfund.

Tiltro

På spørgsmålene om tiltro til forskellige institutioner i samfundet viser det sig, at

HBT-personer har ret delte meninger. De har størst tiltro til ’retsvæsen’ efterfulgt

af ’politi’, ’skole’ og ’sundhedssystem’. I den anden ende af skalaen ligger ’job-

center’, ’sociale myndigheder’ og ’politisk system’, som de har mindst tiltro til.

De homoseksuelle er den gruppe, der generelt set har den største tiltro til de for-

skellige institutioner. De øvrige seksuelle grupper ligger stort set på et ensartet ni-

veau. Det gælder også de heteroseksuelle. Der kan slet ikke konstateres forskelle

på HBT-personer og de heteroseksuelle.

Udsat for vold og trusler

I både surveyundersøgelsen og bannerundersøgelsen har der været stillet en række

spørgsmål om respondenternes oplevelser af vold og trusler om vold. Spørgsmå-

lene er formuleret af Det Kriminalpræventive Råd, og spørgsmålene er valideret i

flere andre danske undersøgelser

. Det skal bemærkes, at der er tale om spørgs-

mål om offerrollen i modsætning til at være gerningsmand.

11.1 Frygt for vold

Et vigtigt aspekt af levevilkårene er tryghed. Der findes forskellige former for

tryghed, fx økonomisk tryghed og personlig tryghed. I denne undersøgelse har vi

bl.a. lagt vægt på den fysiske tryghed, som er forbundet med risikoen for vold og

trusler. I undersøgelsen er der stillet to spørgsmål:

•

Hvor ofte tænker du på risikoen for at blive udsat for vold eller trusler?

•

Sker det at du afstår fra at gøre ting, du har lyst til, pga. frygt for at blive udsat

for vold eller trusler?

Disse to spørgsmål afspejler forskellige aspekter af frygt for vold. Det ene spørgs-

mål vedrører den latente frygt for vold, og det andet spørgsmål vedrører adfærd

eller at undlade at gøre noget.

Figur 11.1: Frygt for vold og trusler. HBT-personer og heteroseksuelle. Survey

Tænker på risikoen

Afstår fra at gøre ting

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

HBT

Hetero

Ofte

Af og til

HBT

Sjældent

Hetero

Aldrig

Hele tiden

Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard:

Udsathed for vold og andre former for krimina-

litet.

April 2009.

Figur 11.1 viser, at 9 % af HBT-gruppen ’ofte’ eller ’hele tiden’ tænker på risiko-

en for at blive udsat for vold, og at 14 % af HBT-personerne ’ofte’ eller ’hele ti-

den’ afstår fra at gøre ting, de har lyst til, af frygt for at blive udsat for vold eller

trusler. Der er et stort ”overlap” i besvarelserne af disse spørgsmål. I den anden

ende af skalaen er der samtidig ca. 60 % af HBT-gruppen, der ’aldrig’ eller ’sjæl-

dent’ tænker på risikoen for at blive udsat for vold, og 85 %, der ’aldrig’ eller

’sjældent’ afstår fra at gøre ting, de har lyst til, af frygt for at blive udsat for vold

eller trusler.

I figur 11.1 er der også foretaget en sammenligning af HBT-personerne med en

gruppe af heteroseksuelle. Sammenligningen viser, at HBT-personerne har en lidt

større frygt for vold og trusler end sammenligningsgruppen af heteroseksuelle,

men forskellen er ikke signifikant.

Offerundersøgelserne (Balvig og Kyvsgaard 2009) indeholder et spørgsmål om

frygt for kriminalitet, som ligner vores spørgsmål. Forskellen er, at der i vores un-

dersøgelse er spurgt specifikt til ’vold eller trusler’, mens der i offerundersøgelsen

er spurgt bredere om ’kriminalitet, dvs. at blive overfaldet, udsat for tyveri, hær-

værk eller lignende’. I den seneste offerundersøgelse angav 19 % af den voksne

befolkning, at de ’næsten hele tiden’ eller ’ofte’ tænker på risikoen for kriminali-

tet, mens 22 % ’aldrig’ tænker på det.

Som nævnt er der et stort ”overlap” i besvarelserne af de to spørgsmål. Det kan

derfor være relevant at konstruere en samlet variabel, der inddrager begge spørgs-

mål samtidig.

•

Meget bekymrede,

dvs. de tænker ’ofte’ eller ’hele tiden’ på risikoen for at bli-

ve udsat for vold, eller de afstår ’ofte’ eller ’hele tiden’ fra at gøre ting, de har

lyst til, af frygt for at blive udsat for vold eller trusler.

•

Ikke bekymrede,

dvs. de tænker ’aldrig’ eller ’sjældent’ på risikoen for at blive

udsat for vold, og samtidig afstår de ’aldrig’ eller ’sjældent’ fra at gøre ting, de

har lyst til, af frygt for at blive udsat for vold eller trusler.

•

Noget bekymrede,

dvs. alle de der hverken er meget bekymrede eller er ikke

bekymrede.

Figur 11.2: Samlet frygt for vold og trusler. HBT-personer og heteroseksuelle.

Survey

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

HBT

Hetero

Banner

Meget bekymrede

Noget bekymrede

Ikke bekymrede

Figur 11.2 viser, at HBT-personerne samlet set er mere bekymrede for vold og

trusler end den heteroseksuelle kontrolgruppe. 11 % af HBT-personerne er ’meget

bekymrede’, og 30 % er ’noget bekymrede’. Til sammenligning er kun 7 % af de

heteroseksuelle ’meget bekymrede’, og 26 % er ’noget bekymrede’. Disse forskel-

le er signifikante. Figur 12.2 viser desuden, at der ikke er nævneværdig forskel på

bannerundersøgelsen og HBT-personerne i survey.

Der er ikke væsentlige forskelle i frygten for vold og trusler mellem de forskellige

seksuelle grupper og transkønnede, men der er andre mønstre der viser at kvinder

er mere bekymrede end mændene, og de unge er mere bekymrede end de ældre,

og disse forskelle er statistisk signifikante. Der er tilsyneladende også regionale

forskelle, hvor personer er mest bekymrede i hovedstaden og mindst bekymrede i

Nordjylland, men disse forskelle er ikke signifikante. Endelig er personer uden

uddannelse mere bekymrede end personer med uddannelse, og jo længere uddan-

nelsen er, des mindre bekymrede er personerne, og disse forskelle er signifikante.

11.2 Offer for vold og trusler

Der er stillet to spørgsmål om at være offer for vold. Det ene refererer til en 12

måneders periode, mens det andet ikke har nogen tidsafgrænsning.

•

Har du nogensinde været udsat for vold eller trusler?

•

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for vold eller trusler, som

var så alvorlige, at du blev bange? (Vold kan også inkludere seksuelle over-

greb).

Figur 11.3: Har du nogensinde været udsat for vold eller trusler? HBT-personer og

heteroseksuelle. Survey og banner

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

HBT-gruppen

Heteroseksuel

undersøgelse

Banner

Ja, flere gange

Ja, en gang

Nej, aldrig

Figur 11.3 viser, at HBT-personerne markant oftere har været udsat for vold eller

trusler end den heteroseksuelle gruppe. 25 % af HBT-gruppen har været udsat for

vold eller trusler flere gange, og 29 % har været udsat for det en gang, mens det

”kun” er tilfældet for 16 % og 25 % af de heteroseksuelle. Samtidig viser figuren,

at HBT-personerne i bannerundersøgelsen viser næsten samme resultater som

survey. Man skal dog bemærke, at der er tale om ”nogensinde”, dvs. hele livet

indtil nu, og der kan godt være nogen usikkerhed på respondenternes hukommel-

se. Hukommelsesusikkerheden burde imidlertid være ens for de to grupper.

Det andet spørgsmål om vold og trusler har indsnævret tidsperioden til de sidste

12 måneder, og det skulle betyde en større sikkerhed på besvarelserne.

100

Figur 11.4: Procentdel der har været udsat for vold eller trusler inden for de sidste

12 måneder. Survey og banner

HBT-gruppen

Heteroseksuel

undersøgelse

Banner

Både vold og trusler

Kun vold

Kun trusler

Figur 11.4 viser forekomsten af vold og trusler inden for en 12 måneders periode.

Samlet set har 12 % af HBT-personerne været udsat for vold eller trusler, mens

det er tilfældet for 7 % af de heteroseksuelle. Denne forskel er statistisk signifi-

kant. Ifølge bannerundersøgelsen har 17 % været udsat for vold eller trusler.

Vi kan imidlertid dele resultaterne op i henholdsvis vold og trusler. Her viser det

sig, at HBT-gruppen oftere har været udsat for trusler end de heteroseksuelle, men

til gengæld er der ingen signifikant forskel, når det alene gælder vold. 11 % af

HBT-personerne har været udsat for trusler, mod 6 % af de heteroseksuelle, og 3

% af HBT-personerne har været udsat for vold, mod 2 % af de heteroseksuelle.

Ifølge bannerundersøgelsen har 15 % af HBT-personerne været udsat for trusler,

mens 6 % har været udsat for vold inden for de sidste 12 måneder.

Andre offerundersøgelser (Balvig og Kyvsgaard, 2009) har stillet samme spørgs-

mål til den samlede befolkning i alderen 16-74 år og i følgende tabel er der draget

sammenligninger.

Tabel 11.1: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for vold eller trusler,

som var så alvorlige, at du blev bange? Sammenligning med offerundersøgelse

HBT-gruppen - survey

Vold .....................................

Trusler .................................

Hverken vold eller trusler .....

10 %

88 %

Offerundersøgelse 2007

1,8 %

3,3 %

95,5 %

I 2008 var tallet 2,0 %.

101

Det er markant, at HBT-personerne har været mere udsat trusler end befolkningen

som helhed, jf. offerundersøgelsen i 2007, idet 3,3 % af befolkningen har været

udsat for trusler, mens det gælder for 10 % af HBT-personerne i survey. Forskel-

len er statistisk signifikant.

Til gengæld har HBT-personerne ikke været signifikant mere udsat for vold, end

befolkningen som helhed, idet 1,8 % af befolkningen har været udsat for vold,

mens det er tilfældet for 3 % af HBT-personerne. Forskellen er ikke statistisk sig-

nifikant.

Det kan i øvrigt nævnes, at procentdelen, der har været offer for vold og trusler,

ifølge offerundersøgelserne, har været relativt konstant i perioden 1995-2008

bortset fra, at trusler lå ret lavt i 2007.

I de følgende tabeller er de to spørgsmål kombineret til følgende svarmuligheder:

•

Udsat for vold eller trusler inden for det seneste år – 12 % af HBT-gruppen.

•

Udsat for vold eller trusler flere gange, men ikke inden for det seneste år – 16

% af HBT-gruppen.

•

Udsat for vold eller trusler en enkelt gang, men ikke inden for det seneste år –

24 % af HBT-gruppen.

•

Aldrig været udsat for vold eller trusler – 48 % af HBT-gruppen.

Man kan konstatere, at næsten halvdelen af HBT-gruppen aldrig har været udsat

for vold eller trusler, og at andre 24 % kun har været udsat en gang i deres liv.

Blandt de resterende ca. 25 %, har 12 % været udsat for vold eller trusler inden for

det seneste år.

Tabel 11.2: Udsat for vold og trusler både inden for de sidste 12 måneder og tidli-

gere. Survey. Procent

HBT-gruppen

Seneste 12 måneder:

Både vold og trusler ............................

Kun vold ..............................................

Kun trusler ..........................................

I alt ......................................................

Tidligere:

Flere gange før ...................................

En gang før .........................................

Aldrig ..................................................

I alt ......................................................

Antal respondenter

16 %

24 %

48 %

100 %

946

12 %

21 %

60 %

100 %

523

12 %

Heteroseksuelle

Hvis vi sammenligner HBT-gruppen med heterogruppen, viser det sig, at HBT-

gruppen er mere udsat for vold og trusler end heterogruppen. Forskellene er ikke

særlig store, men alligevel statistisk signifikante. Forskellene er i øvrigt jævnt for-

delt på alle svarmulighederne. Spørgsmålet er desuden, om der er forskelle mel-

lem de forskellige seksualitetsgrupper og transkønnede.

102

Figur 11.5: Offer for vold og trusler i forskellige seksualitetsgrupper og transkønne-

de. Survey

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Homoseksuel

Med anstrøg

Biseksuel

Transkønnet

Det sidste år

Flere gange før

En gang før

Aldrig

Hvis vi sammenligner de forskellige seksuelle/kønsidentitetsgrupper i figur 11.5,

kan vi se, at det tilsyneladende er de transkønnede og gruppen ’med anstrøg’, som

oftest har været udsat for vold og trusler efterfulgt af ’biseksuelle’, mens ’homo-

seksuelle’ er den gruppe, der har været mindst udsat for vold og trusler.

103

Figur 11.6: Procentdel, der har været offer for vold og trusler blandt undergrupper

af HBT-personer. Køn, alder, enlige/par, region og uddannelse. Survey

Køn:

Mand

Kvinde

Alder:

16-29 år

30-44 år

45 år+

Enlig/par:

Enlig

Par

Region:

Hovedstaden

Sjælland mv.

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Uddannelse:

Inden uddannelse

Faglig uddannelse

Kort videregående

Mellemlang

Lang videregående

Sidste år

Tidligere

Procent

Figur 11.6 viser resultaterne af spørgsmål om vold eller trusler i HBT-gruppen i

forhold til nogle væsentlige baggrundsvariable: køn, alder, enlig/par, region og

uddannelse.

Kvinderne har tilsyneladende oplevet lidt mere vold og trusler end mændene, men

forskellen er så lille, at den ikke er statistisk signifikant.

Der er en vis sammenhæng mellem alder og at være udsat for vold eller trusler.

De unge er oftest ofre for vold og trusler, mens de ældste har været udsat for

mindst, men forskellene er på grænsen til at være statistisk signifikante.

Enlige er oftere udsat for vold eller trusler end personer, der lever i parforhold, og

denne forskel er signifikant.

Der er ret små forskelle på, hvor i landet man bor, og forskellene er ikke statistisk

signifikante. Midtjylland adskiller sig dog lidt ved, at der er relativt mange, der

104

har været udsat for vold. Nordjylland adskiller sig også ved, at der er relativt få,

der har været udsat for vold eller trusler.

Endelig er der også visse forskelle på uddannelsesgrupperne, men forskellene er

små, og de er ikke signifikante.

Samlet set kan man sige, at der ikke er væsentlige forskelle på, hvor ofte under-

grupper af HBT-personerne har været udsat for vold eller trusler.

Bannerundersøgelsen

I bannerundersøgelsen blev der stillet nøjagtig samme spørgsmål om vold og trus-

ler. Bannerundersøgelsen har i modsætning til survey ikke en tilfældigt valgt stik-

prøve, og dens resultater skal tolkes med varsomhed. I den følgende figur 11.7 er

bannerundersøgelsens resultater sammenlignet med surveyresultaterne.

Figur 11.7: Procentdel der har været offer for vold eller trusler i henholdsvis sur-

vey- og bannerundersøgelsen. Opdelt på seksualitetsgrupper og transkønnede

Homoseksuelle:

Survey

Banner

Med anstrøg:

Survey

Banner

Biseksuelle:

Survey

Banner

Transkønnede:

Survey

Banner

Procent

Sidste år

Tidligere

Figur 11.7 viser, at deltagerne i bannerundersøgelsen oftere har været udsat for

vold eller trusler end deltagerne i survey. Dette gælder næsten uanset, hvilken un-

dergruppe der er tale om, bortset fra gruppen ’med anstrøg’, hvor deltagerne i sur-

vey hyppigere har været offer.

På den baggrund vil vi vurdere, at bannerundersøgelsen overvurderer problemet

med vold og trusler blandt HBT-gruppen, eller at det handler om nogle særlige

grupper, der har svaret på bannerundersøgelsen, som er mere udadvendte, fx er

der relativt mange unge i bannerundersøgelsen.

105

11.3 Sammenfatning

Undersøgelsen viser, at 9 % af HBT-personerne ’ofte’ eller ’hele tiden’ tænker på

risikoen for at blive udsat for vold, og at 14 % af HBT-personerne ’ofte’ eller ’he-

le tiden’ afstår fra at gøre ting, de har lyst til, af frygt for at blive udsat for vold el-

ler trusler. Samlet set er 11 % ’meget bekymrede’, mens 30 % er ’noget bekymre-

de’, og 59 % af HBT-personerne er ’ikke bekymrede’ for vold og trusler. I sam-

menligning med gruppen af heteroseksuelle har HBT-personerne en lidt større,

men signifikant frygt for vold og trusler. Der er imidlertid ikke væsentlige forskel-

le i frygten for vold og trusler mellem de forskellige seksuelle grupper og trans-

kønnede.

Kvinder er mere bekymrede end mændene, og de unge er mere bekymrede end de

ældre, og disse forskelle er statistisk signifikante. Desuden er personer uden ud-

dannelse mere bekymrede end personer med uddannelse, og jo længere uddannel-

sen er, des mindre bekymrede er personerne.

Der er stillet to spørgsmål om at være offer for vold. Det ene refererer til en 12

måneders periode, mens det andet ikke har nogen tidsafgrænsning.

•

12 % af HBT-gruppen har været udsat for vold eller trusler inden for det sene-

ste år.

•

16 % af HBT-gruppen har været udsat for vold eller trusler flere gange, men

ikke inden for det seneste år.

•

24 % af HBT-gruppen har været udsat for vold eller trusler en enkelt gang,

men ikke inden for det seneste år.

•

48 % af HBT-gruppen har aldrig været udsat for vold eller trusler.

Hvis vi sammenligner HBT-personer med sammenligningsgruppen af heterosek-

suelle, så viser det sig, at HBT-gruppen er mere udsat for vold og trusler end hete-

rogruppen. Forskellene er ikke særlig store, men alligevel statistisk signifikante.

Forskellene er i øvrigt jævnt fordelt på alle svarmulighederne.

Andre offerundersøgelser har stillet samme spørgsmål til den samlede befolkning

i alderen 16-74 år, og det viser sig, at HBT-gruppen har været mere udsat for trus-

ler end befolkningen som helhed, men til gengæld er der ingen signifikant forskel,

når det alene gælder om at være udsat for vold.

En sammenligning af de forskellige seksuelle/kønsidentitetsgrupper viser, at det

tilsyneladende er de transkønnede og gruppen ’med anstrøg’, som oftest har været

udsat for vold efterfulgt af ’biseksuelle’, mens ’homoseksuelle’ er den gruppe, der

har været mindst udsat for vold.

Der blev stillet de samme spørgsmål i bannerundersøgelsen, og det viser sig, at

deltagerne i bannerundersøgelsen oftere har været udsat for vold eller trusler end

deltagerne i survey. Dette gælder næsten uanset, hvilken undergruppe der er tale

om, bortset fra gruppen ’med anstrøg’, hvor deltagerne i survey hyppigere har væ-

ret offer. Vi vurderer, at bannerundersøgelsen måske overvurderer problemet med

vold og trusler blandt HBT-gruppen, eller at det handler om nogle særlige grup-

per, der har svaret på bannerundersøgelsen, som er mere udadvendte, fx er der re-

lativt mange unge i bannerundersøgelsen.

106

Gode og dårlige levevilkår

I de foregående kapitler har vi beskæftiget os med forskellige dele af levevilkåre-

ne, som indgår i vores undersøgelse, fx fysisk helbred, sociale relationer og vold. I

dette kapitel vil vi sammenkæde de forskellige aspekter af levevilkårene til et

samlet billede. Det giver os mulighed for at undersøge, om der er grupper af HBT-

personer, som har generelt gode eller dårlige levevilkår, dvs. om det er sådan, at

der er nogle personer, som har dårlige levevilkår på alle eller mange levevilkårs-

områder samtidig, mens andre har gode levevilkår på mange levevilkårsområder

samtidig.

12.1 Levevilkårsproblemer

Vi har udvalgt en række spørgsmål, der afspejler dårlige levevilkår på områder

som individuelle ressourcer, sociale relationer og sociale netværker samt placering

i fysisk og økonomisk miljø. Vi har benyttet følgende 12 variable, som er blevet

opdelt i dårlige og ikke-dårlige positioner:

•

Dårligt helbred (selvvurderet helbred og langvarig sygdom).

Dårlig trivsel (indeholder både dårlig psykisk velbefindende og lav vitalitet).

Selvmord (forsøg og selvmordstanker).

Misbrug (højt alkoholforbrug, brug af illegale stoffer og storrygere).

Lav motion (stillesiddende aktivitet i fritiden).

Dårlige relationer (praktisk og følelsesmæssig støtte, ensomhed).

Lav aktivitet i samfundet (fritid og kultur).

Lav tiltro til samfundets institutioner.

Udsat for vold (vold/trusler seneste år eller flere gange tidligere).

Diskrimination.

Økonomiske problemer.

Lav uddannelse.

Tabel 12.1: Procentdel der har forskellige levevilkårsproblemer. Opdelt på seksuel-

le grupper og transkønnethed. Survey

Homo-

seksuelle

Dårligt helbred ................

Dårlig trivsel ....................

Selvmord ........................

Misbrug ...........................

Lav motion ......................

Dårlige relationer ............

Lav aktivitet .....................

Lav tiltro ..........................

Udsat for vold .................

Diskrimination .................

Økonomiske problemer ...

Lav uddannelse ..............

Med

anstrøg

Bi-

seksuelle

Trans-

kønnede

Hetero-

seksuelle

107

Tabel 12.1 viser de seksuelle grupper og de transkønnedes levevilkårsproblemer.

Billedet er meget ”uklart”, idet der ikke er en enkelt gruppe, som systematisk er

dårligere stillet end de andre grupper. Desuden er der en række områder, hvor de

enkelte grupper er meget ens. Det betyder, at vi ikke umiddelbart kan konkludere,

at en enkelt seksuel gruppe er særlig godt eller dårligt stillet.

Tabel 12.1 viser dog at de transkønnede har dårligere helbred end de andre grup-

per, og at de transkønnede sammen med anstrøgs gruppen er dem der er blevet

mest udsat for vold samt har flest økonomiske problemer. De biseksuelle er dem

der har haft flest problemer med selvmordstanker og selvmordsforsøg.

12.2 Et samlet levevilkårsmål

For at opnå et samlet billede af, hvem der har mange og få levevilkårsproblemer,

har vi konstrueret et samlet mål for levevilkårsproblemer. Målet er relativt primi-

tivt, idet vi blot summerer de 12 levevilkårsproblemer og tæller, hvor mange pro-

blemer de har. Derefter har vi grupperet dem i tre grupper:

•

Gode levevilkår

er de, der ikke har nogen problemer på nogen af de 12 levevil-

kårsområder.

•

Middel levevilkår

er de, der har problemer på 1-4 af de 12 levevilkårsområder.

•

Dårlige levevilkår

er de, der har problemer på 5 eller flere levevilkårsområder.

Tabel 12.2: Procentdel der har ’gode’, ’middel’ og ’dårlige’ samlede levevilkår. Op-

delt på seksuelle grupper og transkønnethed samt køn. Survey. Procent

Homo-

seksuelle

Mænd:

Gode levevilkår ...............

Middel levevilkår .............

Dårlige levevilkår ............

I alt ..................................

Antal (N) .........................

Kvinder:

Gode levevilkår ...............

Middel levevilkår .............

Dårlige levevilkår ............

I alt ..................................

Antal (N) .........................

100

315

100

(7)

(52)

(41)

100

217

100

124

100

172

100

299

Med

anstrøg

Bi-

seksuelle

Trans-

kønnede

Hetero-

seksuelle

Tabel 12.2 viser, at de biseksuelle mænd både har relativt flest med gode og dårli-

ge levevilkår, men ellers er der ikke signifikante forskelle mellem de seksuelle

grupper blandt mændene.

Blandt kvinderne afviger de transkønnede fra de andre grupper, men der er så få

respondenter i denne gruppe, at de ikke kan bruges til at konkludere noget. Ellers

er forskellene mellem de øvrige seksuelle grupper relativt små, og de er ikke stati-

stisk signifikante.

108

I tabel 12.3 vises fordelingen af ’gode’ og ’dårlige’ levevilkår blandt HBT-perso-

ner i forskellige grupper, opdelt på køn, alder, region, enlig/par, stilling og uddan-

nelse.

Tabel 12.3: Gode og dårlige levevilkår blandt forskellige undergrupper af HBT-per-

soner. Survey. Procent

Gode

levevilkår

Køn:

Mænd ........................

Kvinder ......................

Alder:

16-29 år .....................

30-44 år .....................

45 år + .......................

Enlig/par:

Enlige.........................

Par .............................

Region:

Hovedstaden .............

Sjælland mv. ..............

Syddanmark ..............

Midtjylland ..................

Nordjylland .................

Uddannelse:

Ingen..........................

Faglig .........................

Kort videregående .....

Mellemlang ................

Lang videregående ....

Stilling:

Beskæftiget ................

Støttet beskæftigelse .

Studerende ................

Arbejdsløs ..................

Førtidspensionist .......

Folkepensionist ..........

Andet .........................

Alle ............................

100

601

136

946

100

175

128

319

191

100

423

108

168

191

100

337

609

100

210

350

386

100

419

490

Middel

levevilkår

Dårlige

levevilkår

I alt

Antal

(N)

Tabel 12.3 viser, at der er nogle få markante forskelle på levevilkårene blandt

HBT-personerne, men det generelle billede er, at forskellene er relativt små og ik-

ke signifikante.

Først og fremmest har relativt mange af de arbejdsløse, førtidspensionisterne og

personer i støttet beskæftigelse dårlige levevilkår. Det samme gælder for personer

109

uden uddannelse. I det hele taget er der uddannelsesforskelle og beskæftigelses-

forskelle. Personer med lang uddannelse og personer i ordinær beskæftigelse har

generelt bedre levevilkår end personer med kort eller ingen uddannelse og perso-

ner uden for arbejdsmarkedet.

Forskellen mellem kønnene og aldersforskellene er ikke klare og signifikante. Der

er heller ikke signifikante forskelle mellem personer i forskellige regioner og mel-

lem enlige og par.

12.3 Faktoranalyse

I en undersøgelse som denne, med mange forskellige spørgsmål, kan det være

vanskeligt at opnå et overblik over mønstre og sammenhænge i datamaterialet. I

de foregående kapitler har vi primært foretaget analyser i forhold til såkaldte

strukturelle baggrundsvariable, fx køn, alder, uddannelse og samlivssituation.

Men baggrundsvariablene kan ikke indkredse andre mønstre og sammenhænge i

datamaterialet. I en faktoranalyse er det imidlertid muligt at undersøge sammen-

hænge mellem et stort antal variable samtidig ved hjælp af en række korrelations-

analyser, som ikke skal forklares nærmere her.

Ved hjælp af faktoranalyse har vi fundet frem til fire forskellige grupper, hvor

nogle faktorer korrelerer mere med hinanden end andre. De fire grupper, som vi

har kunnet udpege, har vi valgt at give navne efter de faktorer, som korrelerer me-

get med hinanden i grupperne. Vi har valgt at kalde dem:

•

De ensomme.

De fysisk svage.

De udadvendte.

De inaktive.

Nedenfor beskrives grupperne først med, hvilke variable de korrelerer med, og

derefter med et mere beskrivende billede af, hvordan gruppen ser ud. Til sidst er

der en kort kommentar om, hvem det er, vi finder i denne gruppe i forhold til køn,

kønsidentitet, seksuel orientering, alder, uddannelse og region.

De ensomme

I denne gruppe korrelerer dårlige sociale relationer, dårligt psykisk velbefindende,

selvmordstanker og selvmordsforsøg, lav aktivitet, mistillid og økonomiske pro-

blemer med hinanden. Der er yderligere korrelation med det

ikke

at have mis-

brugsproblemer.

Dette er en gruppe, som har meget dårlige sociale relationer. De har ikke nogen at

tale med, når de har det svært, er ofte ensomme og kan ikke regne med at få hjælp,

hvis de bliver syge eller får brug for hjælp til praktiske eller følelsesmæssige pro-

blemer. De kommer ikke meget ud og bruger ikke de tilbud, som findes af caféer,

biografer, museer mv. De stoler ikke på mennesker eller samfundets institutioner

som fx sociale myndigheder, retsvæsen eller sundhedssystem mv. De har et meget

dårligt psykisk helbred og har det seneste år været plaget af selvmordstanker og

Se bilagstabel 13.1.

110

har tidligere forsøgt selvmord. Trods det dårlige psykiske velbefindende er der i

denne gruppe ingen sammenhæng med det at have misbrugsproblemer. Deres

økonomiske situation er dårlig, da de nogle måneder det sidste år har haft svært

ved at betale deres regninger.

I denne gruppe finder vi størst andel af biseksuelle og transkønnede kvinder. De er

unge i 16-24 års alderen og har en lav eller kort uddannelse. De fleste er enlige

uden partner og bor på Sjælland.

De fysisk svage

I denne gruppe korrelerer dårlige helbredsproblemer, beskæftigelsesproblemer og

lav uddannelse med hinanden.

De fysisk svage er en gruppe, der mener, at deres helbred er dårligt. De har en

længerevarende sygdom eller et handicap, som har begrænset deres arbejdsevne

og den daglige beskæftigelse. Det fysiske dårlige helbred har gjort, at de er uden

beskæftigelse, enten som arbejdsløse, i beskæftigelse med støtte eller førtidspen-

sionister. Den fysiske aktivitet er meget begrænset, og der kan findes visse mis-

brugsproblematikker involveret i deres hverdag. Det kan handle om et for højt al-

koholforbrug, cigaretforbrug eller brug af andre stoffer. Til denne gruppe hører

der mange lavt uddannede personer.

I denne gruppe finder vi først og fremmest de transkønnede og de biseksuelle. Der

er ikke stor forskel på, om det er mænd eller kvinder i denne gruppe. Det er dog

de ældre, der mest tilhører denne gruppe. De har ingen eller kort uddannelse, in-

gen partner og bor gerne i Syddanmark.

De udadvendte

I denne gruppe korrelerer vold og diskrimination stærkt med hinanden, men der er

også en korrelation med selvmordsproblemer, dårligt psykisk velbefindende og

økonomiske problemer. Der er yderligere en korrelation med høj uddannelse.

De voldsramte er meget udsatte for vold og diskrimination. De føler sig utrygge,

og selvmordstanker eller selvmordsforsøg kan være en følge af denne utryghed og

udsathed. De har dog et godt socialt netværk, er gerne højt uddannede og deltager

aktivt i det sociale liv med alt, hvad det indebærer af fester, kunstudstillinger, of-

fentlige arrangementer og foreningsarbejde. Der kan godt findes tegn på økono-

miske problemer, da de nogle måneder har haft problemer med at betale deres reg-

ninger. Om dette er en følge af den store deltagelse i forskellige aktiviteter er ikke

godt at vide. Dette tegner et billede af en gruppe, som er meget udadvendte og

socialt aktive. De er ikke så indelukkede, som den ensomme gruppe er. Måske er

de også mere åbne med deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, hvilket kan

være en af grundene til, at de er mere udsatte for vold og diskrimination end de

andre personer.

Vi finder i denne gruppe en overrepræsentation af kvinder i anstrøgsgruppen. De

har en ung alder (16-39 år). Uddannelsesmæssigt har de gerne en højere uddan-

nelse og bor i hovedstaden eller Midtjylland. De har ofte ingen partner.

111

De inaktive

I denne gruppe korrelerer dårlig motion og misbrug meget med hinanden, men der

er også en korrelation med lav aktivitet, dårligt psykisk velbefindende og fysiske

helbredsproblemer. Der er yderligere en negativ korrelation med selvmordsproble-

mer eller selvmordstanker.

Den inaktive gruppe repræsenteres af en meget stillesiddende gruppe. De laver in-

gen form for motion og kommer ikke meget ud i hverdagslivet. De er meget hjem-

me og ser formodentligt meget fjernsyn eller sidder ved computeren. Det psykiske

velbefindende er dårligt og vitaliteten lav. Der er dog ikke nogen tegn på selv-

mordstanker eller selvmordsproblemer i denne gruppe. Det dårlige psykiske vel-

befindende handler formodentlig mere om følelser af tristhed og manglende glæde

i livet, da der ingen korrelation er med selvmordstanker eller selvmordsforsøg. De

føler sig trætte og udslidte og er utilfredse med tilværelsen.

I denne gruppe finder vi flest af de transkønnede og de homoseksuelle. Det er

først og fremmest mænd i denne gruppe i alderen over 55 år. De har ingen partner

og har ingen eller kort erhvervsuddannelse. Geografisk finder vi dem på Sjælland

og i Nordjylland.

12.4 Sammenfatning

I dette kapitel har vi lavet en generel analyse af de gode og dårlige levevilkår sam-

let set. Blandt HBT-personer har de biseksuelle mænd både lidt mere gode, men

også dårlige levevilkår i forhold til de andre HBT-personer og de heteroseksuelle

personer. Forskellen er dog ikke signifikant.

Det er først og fremmest de arbejdsløse og dem med en lav uddannelse, som har

dårlige levevilkår. Der var ingen forskelle at finde på faktorer som køn, alder,

samlivsstatus og region.

Gennem en faktoranalyse fandt vi frem til fire grupper, hvor de gode og dårlige

levevilkår korrelerer meget med hinanden. Vi kaldte grupperne for de ensomme,

de fysisk svage, de udadvendte og de inaktive. En kort sammenfatning af grup-

perne følger neden:

De ensomme

er socialt ensomme mennesker med lav samfundsdeltagelse og tiltro

til samfundet og andre mennesker. De plages af selvmordstanker og har forsøgt

selvmord. I denne gruppe finder vi i højere grad de biseksuelle og transkønnede

kvinder. Det er de unge i 16-24 års alderen med lav eller kort uddannelse, og de

fleste er enlige og bor på Sjælland.

Den fysisk svage

gruppe har meget dårligt fysisk helbred i form af længerevarende

sygdom eller handicap, hvilket har påvirket deres beskæftigelsesevne. De har ger-

ne misbrugsproblemer i form af alkohol eller andre stoffer. I denne gruppe finder

vi de ældre biseksuelle og transkønnede. De har ingen eller kort uddannelse, ingen

partner og bor gerne i Syddanmark.

Den udadvendte gruppe

er meget udsatte for vold og trusler og har mange selv-

mordstanker og selvmordsforsøg. Der findes dog et godt socialt netværk omkring

112

dem. I denne gruppe finder vi kvinder i anstrøgsgruppen. De har en ung alder (16-

39 år). Uddannelsesmæssigt har de gerne en højere uddannelse og bor i hovedsta-

den eller Midtjylland. De har ofte ingen partner.

De inaktive

er en meget stillesiddende gruppe, som ikke kommer meget ud. De er

utilfredse med tilværelsen og har følelser af manglende glæde og tristhed. Blandt

denne gruppe finder vi de ældre transkønnede og homoseksuelle mænd. De har

ingen partner og har ingen eller kort uddannelse eller erhvervsuddannelse. Geo-

grafisk finder vi dem på Sjælland og i Nordjylland.

113

114

Sammenfatning

Her præsenteres resultaterne fra den første større undersøgelse af HBT-personers

levevilkår i Danmark. Resultaterne er baseret på tre delundersøgelser:

•

En survey med 946 respondenter, hvor stikprøven er samplet via Catinéts panel

af den danske befolkning. Panelet er ikke selvrekrutterende.

•

En heteroseksuel undersøgelse med 512 respondenter, som også er samplet via

Catinéts panel.

•

En bannerundersøgelse/”miljø”-undersøgelse med 2.416 respondenter, som har

henvendt sig direkte til HBT-målgruppen gennem udvalgte hjemmesider og

annoncer.

Den heteroseksuelle undersøgelse blev gennemført for at få et godt sammenlig-

ningsgrundlag til vores surveyundersøgelse med HBT-personer. Vi har dog i rap-

porten, hvor det har været muligt, også sammenlignet med Sundheds- og Sygelig-

hedsundersøgelsen 2005 og Offerundersøgelsen fra 2008 for at få et yderligere

sammenligningsgrundlag med resten af befolkningen.

Vi har benyttet stikprøveundersøgelser til at undersøge HBT-personernes levevil-

kår, men spørgsmålet er om undersøgelsens resultater er repræsentative for alle

HBT-personer i Danmark. Det kan vi imidlertid ikke være helt sikre på det, fordi

vi ikke på forhånd kender den danske befolknings sammensætning på seksuelle

grupper og transkønnethed. Seksualitet og transkønnethed betragtes som meget

personlige oplysninger, som man ikke må registrere i offentlige registre. Vi for-

venter imidlertid, at der er tale om en vis grad af repræsentativitet, fordi vi til vo-

res survey har screenet HBT-personerne fra Catinéts panel, som er rimeligt repræ-

sentativt for den danske befolkning. Vi forventer at HBT-personerne har haft lyst

til at deltage i undersøgelsen, som er foregået anonymt og elektronisk, således at

undersøgelsen er repræsentativ for HBT-personerne.