Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del Spørgsmål 153
Offentligt
2075898_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
13. september 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 153
Samtidig med indførelsen af integrationskravet for børn i udlændingelovens § 9, stk. 20,
blev aldersgrænsen for familiesammenføring med børn nedsat fra 18 til 15 år, jf. udlæn-
dingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Mindreårige børn, der er fyldt 15 år, har derfor siden 1. juli
2004 kun kunnet få opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med en foræl-
der i Danmark, hvis der foreligger ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9 c, stk.
1.
Forarbejderne til lov nr. 427 af 9. juni 2004, der afskaffede retten til familiesammenføring
for børn mellem 15 og 18 år, forklarer, at betingelsen om, at barnet ikke må være fyldt 15
år, tager sigte på at undgå, at forældrene lader deres barn blive i hjemlandet eller sender
barnet tilbage til hjemlandet, indtil barnet er næsten voksent, med den følge, at barnet bli-
ver præget af ”hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin barndom præges af danske nor-
mer og værdier”.
Aldersgrænsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, betyder altså efter sit formål og ind-
hold (sammenholdt med praksis efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1), at der for børn mel-
lem 15 og 18 år er indført et krav om, at barnet ikke må have opnået en stærk tilknytning
til sit hjemland, hvis der ønskes opholdstilladelse i Danmark.
For at være foreneligt med associeringsaftalekomplekset skal et sådant krav være be-
grundet i hensynet til at sikre en vellykket integration. EU-Domstolen har imidlertid i sin
dom i sag C-89/18 klart og utvetydigt fastslået:
– at den tilknytning, som en ansøger om familiesammenføring har til tredjelandet, ikke
har nogen større indvirkning på sandsynligheden for en vellykket integration i med-
lemsstaten, hvorfor et krav om, at ansøgeren ikke må have en stærk tilknytning til sit
hjemland, ikke gør det muligt at lægge til grund på tidspunktet for behandlingen af en
ansøgning om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring, at en vellykket
integration af ansøgeren i Danmark ikke kan sikres, jf. dommens præmis 37 og 38,
– at en tyrkisk statsborgers tilknytning til sit oprindelsesland ikke kan begrænse mulig-
heden for dennes integration i Danmark, idet forholdet til hjemlandet og forholdet til
værtsmedlemsstaten ikke er af en sådan art, at det ene forhold udelukker det andet,
jf. dommens præmis 39, og endelig
– at hensynet til at sikre en vellykket integration alene kan begrunde integrationsforan-
staltninger, der kan forbedre muligheden for integration af ansøgeren i Danmark, jf.
dommens præmis 40.
Vil ministeren på den baggrund redegøre for den juridiske vurdering af alderskravet for
mindreårige børn i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, i lyset af EU-Domstolens dom i
sag C-89/18?
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Spørgsmål 153: Spm., om en juridisk vurdering af alderskravet for mindreårige børn, jf. EU-Domstolens dom i sag C-89/18, til udlændinge- og integrationsministeren
2075898_0002.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
13. september 2019
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Christian Rabjerg Madsen
formand
2/2